Søgeresultat

Zoologiske haver og akvarier

I hvilke landsdele får de zoologiske haver flest besøg? Her finder statistikken om zoologiske haver og akvarier i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/zoologiske-haver-og-akvarier

Emneside

91 pct. af befolkningen er færdigvaccineret mod COVID-19

Ni ud af ti borgere på 18 år eller derover er færdigvaccineret mod COVID-19 pr. 1. januar 2023. Men vaccinetilslutning varierer på tværs af kommune, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse og herkomst, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 9. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Har man en lang uddannelse på cv’et, adresse i Allerød og er oppe i årene, ja så er oddsene for, at man er færdigvaccineret mod COVID-19 højere end ellers. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, om hvem der blev vaccineret mod COVID-19. , Samlet har 91 pct. af befolkningen på mindst 18 år takket ja til COVID-19-vaccinen. Blandt personer over 60 år er over 97 pct. vaccineret, mens det gælder for 84 pct. af de 18-39-årige. , Fordelt efter, hvor folk bor, er flest vaccineret i Allerød og Skanderborg kommuner, hvor 95 pct. har taget imod to COVID-19-vacciner. I Ishøj kommune er vaccinationsgraden med 81 pct. lavest. Derefter følger Brøndby Kommune med 83 pct., og Albertslund og Høje-Taastrup med hhv. 85 pct. hver., ”Analysen viser, at personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i mindre grad er vaccineret end andre uddannelsesgrupper. Det samme gør sig gældende for indvandrere,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Analysen bygger på data fra Det Danske Vaccinationsregister, som nu er tilgængelig for forskere via Danmarks Statistik forskningsservice. , Under halvdelen af 5-11-årige er vaccineret, 40 pct. af 5-11-årige børn er vaccineret. Hvis vi zoomer mere ind på alderen, så finder man flest vaccinerede blandt 11-årige med 57 pct. Den laveste andel er blandt 5-årige med 22 pct. Her er vaccinationsgraden igen lavest i Ishøj samt Brøndby kommuner med 20 pct. og højest i Samsø Kommune med 53 pct. , Vaccinetilslutningen er lavere blandt børn, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse og hos dem med mødre under 30 år., Børn blev tilbudt vaccinen som den sidste målgruppe fra november 2021 til februar 2022., Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. Data dækker vaccinerede i Danmark og personer, som har registreret deres vaccine i udlandet i Det Danske Vaccinationsregister., Se mere i analysen: Hvem er vaccineret mod COVID-19 - , www.dst.dk/analyser/50879, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Magnus Nørtoft på , mnt@dst.dk, og tlf. 39 17 34 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-09-91-pct-af-befolkningen-er-faerdigvaccineret-mod-covid-19

Pressemeddelelse

Børn arver deres forældres sociale forhold

Der er en markant tendens til, at forældres sociale forhold "nedarves" til deres børn, og det er især forældrenes uddannelse, der spiller en rolle for børnenes sociale forhold fremover. Det viser bogen Børns levevilkår, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger børns liv omkring år 2000, 4. april 2002 kl. 0:00 ,  , At den sociale arv slår igennem, betyder bl.a., at børn af forældre med højt uddannelsesniveau oftere end andre børn opnår en høj uddannelse. I forhold til gennemsnittet for alle børn modtager færre børn af forældre med højt uddannelsesniveau overførselsindkomst, og de overtræder sjældnere loven., Til gengæld kommer børn af forældre på overførselsindkomst to til tre gange så ofte selv til at leve af overførselsindkomst sammenlignet med andre børn, og børn, hvis forældre har fået en frihedsstraf, får tre gange så ofte selv en frihedsstraf., Anbragte børn klarer sig dårligere, En gruppe af børn, der klarer sig særlig dårligt i forhold til gennemsnittet af alle børn, er dem, der har været anbragt uden for hjemmet. I gennemsnit har 6 pct. af en årgang været anbragt uden for hjemmet. 53 pct. af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, er ikke i gang med en uddannelse og har grundskole som højeste uddannelse, mens det samme kun gælder for 18 pct. af andre unge. 15 pct. har taget en erhvervsfaglig uddannelse mod 25 pct. af andre unge, og kun 3 pct. har opnået en videregående uddannelse mod 12 pct. af de andre unge. , Samtidig har 23 pct. af de unge overførselsindkomst som hovedindkomstkilde mod 8 pct. af de andre unge, og der er også en større kriminalitet blandt de unge, der har været anbragt uden for hjemmet: 45 pct. er kendt skyldige i en lovovertrædelse mod 22 pct. af andre unge. , Med udgangspunkt i statistikken forsøger Børns levevilkår at give nogle af svarene på, hvilke forhold børn har gennem opvæksten, hvilke erfaringer de får med i bagagen, og hvilken betydning det får for dem senere i ungdommen. Bogen sætter også fokus på børns familieforhold, børnefamiliernes sociale forhold, børns dagligdag og børn i sundhedsvæsenet. Levevilkårene er desuden fulgt for en hel generation af børn, hvilket fx gør det muligt at se, hvor mange opbrud i familien en 17-årig har oplevet. , Bogen er på 177 sider og koster 196 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Anne Nærvig Petersen på tlf: 39 17 36 19 eller send en E-post til , anp@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/18-04-2002-arver_forhold

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Innovation i den offentlige sektor

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Helle Månsson , 23 47 32 96 , HEJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Innovation i den offentlige sektor 2023 , Tidligere versioner, Innovation i den offentlige sektor 2019, Innovation i den offentlige sektor 2016, Innovation i den offentlige sektor 2014, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik., Indhold, Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 36 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra referenceperiodens udløb (juni 2023) til offentliggørelsen er gået 6 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på hjemmesiden for , Center for Offentlig-Privat Innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/innovation-i-den-offentlige-sektor

Statistikdokumentation

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside

Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022

I løbet af 2022 lånte 1,4 mio. borgere materialer på det lokale bibliotek eller det digitale bibliotek eReolen. Der lånes flest materialer om mandagen, og det er især kvinder, der låner. 1 pct. af lånerne lånte i 2022 mere end 197 biblioteksmaterialer hver., 23. marts 2023 kl. 8:00 ,  , 1,4 mio. personer svarende til 24 pct. af befolkningen besøgte folkebibliotekerne eller eReolen for at låne materialer til blandt andet studierne eller fritidslæsningen i 2022. I alt blev der lånt 30 mio. biblioteksmaterialer, hvor mandag eftermiddag er det mest populære tidspunkt for udlån. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, ., ”I 2022 lånte næsten hver fjerde i løbet af året et eller flere biblioteksmaterialer enten fysisk eller digitalt på folkebibliotekerne og eReolen. Lånerne var især glade for skønlitteratur, som lå øverst på listen, hvis man ser bort fra de studerende, der i højere grad lånte faglitteratur,” siger Maria Pedersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I gennemsnit tog hver låner 21 materialer med hjem i løbet af året. Opdelt på køn lånte kvinder i gennemsnit 25 bøger, mens mænd lånte 19 bøger., Et fysisk besøg på biblioteket var for 45 pct. af lånerne den eneste måde, de hentede biblioteksmateriale med hjem på, mens 34 pct. udelukkende lånte på eReolen, og 22 pct. benyttede begge tilbud., Én pct. stod for 14 pct. af det samlede udlån, Selvom gennemsnittet lyder på 21 materialer, var der nogle, der lånte meget mere end andre i 2022. Den ene procent af lånerne, der lånte allermest, kaldes i denne analyse ’hyperlånere’. For at være hyperlåner i analysen skal man i 2022 have lånt over 197 materialer i løbet af året., Selvom hyperlånerne kun udgjorde 1 pct. af alle lånere i 2022, stod de for 14 pct. af udlånene. , Den typiske profil på en hyperlåner er en kvinde i alderen 30-49 år med hjemmeboende børn, og hun låner mere og oftere end gennemsnittet., ”Hyperlånerne er generelt flittige brugere af bibliotekerne – både i forhold til antallet af materialer, der lånes, men også hvor ofte de låner. Derudover kan vi også se, at hyperlånerne i højere grad låner det samme materiale flere gange i modsætning til de øvrige lånere, som oftest kun låner det samme materiale en enkelt gang,” forklarer Maria Pedersen., Læs mere om, , hvem der låner bøger i Danmark i analysen om biblioteksbrugere her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, eller på tlf. 3917 3635.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-23-hver-fjerde-laante-fra-et-bibliotek-i-2022

Pressemeddelelse

Kurser og seminarer

Bliv bedre til at finde og bruge statistiske data, Vil du styrke din faglighed inden for statistik? Danmarks Statistik afholder kurser, hvor du kan få kompetencer i at finde og bruge statistiske data. Kurserne er både for private og virksomheder og afholdes året rundt. Ud over vores faste kurser er det muligt at få skræddersyet et kursus, der matcher dine behov, se eksempler nedenfor., Kurserne afholdes som udgangspunkt hos Danmarks Statistik på Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, men enkelte findes også i en online-version, Klik på et kursus for mere information og tilmelding., Statistikbanken, Grundkursus i Statistikbanken er en introduktion til, hvordan du kan bruge Statistikbanken. Du får basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaver., Online Grundkursus i Statistikbanken d. 23. september 2025, Grundkursus i Statistikbanken d. 4. november 2025, Til dig, der er allerede har arbejdet med Statistikbanken, men ønsker at gøre brug af alle funktionerne, tilbyder vi et udvidet kursus i Statistikbanken., Udvidet kursus i Statistikbanken d. 11. november 2025, Har du særlige behov?, Ønsker I et kursus, oplæg eller fagligt arrangement tilpasset netop til jeres behov? Vi har stor erfaring med at skræddersy undervisningsforløb af forskellig art og hører gerne fra jer., Eksempler på tidligere kurser, Arbejdsmarkedsstatistik, Kurset er til jer, som gerne vil vide mere om, hvordan I kan forstå både strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem statistikker fra Danmarks Statistik. I får præsenteret de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken og nogle overordnede resultater fra statistikkerne., Erhvervsstatistik, Erhvervsstatistik kan være komplekst at arbejde med. Hvad er fx forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik, og hvordan fungerer brancheinddelingen? I lærer om begreber, metoder og faldgruber, man skal være opmærksom på og bliver fortrolige med at benytte statistikker om virksomheder i Danmark., Løn, indkomster og formue, Kurset præsenterer statistikkerne om løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvordan kan man tolke de mange forskellige indikatorer? Kom ind i vores "maskinrum" og bliv klogere på de mange data på området. , Offentlige finanser, Kurset er til jer, der gerne vil vide mere om, hvordan statistik om de offentlige finanser kan bruges til at beskrive strukturen og udviklingen i den offentlige økonomi. I lærer om statistikkens vigtigste begreber og hovedstørrelser - fx det offentlige underskud samt hvad der egentlig indgår i den offentlige sektor., Introduktion til Danmarks Statistiks forskerordning, En times oplæg om forskningsservice, regler, registre og Danmarks Datavindue. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål., Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske og kan også afholdes på engelsk., Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser på , forskningsservice@dst.dk, Har du behov for andet?, Fandt du ikke det du søgte, eller vil du gerne blande indhold fra flere kurser? Kontakt os og hør mere om mulighederne eller få et uforpligtende tilbud. , Priserne på kurserne dækker udgifter til udvikling og afholdelse samt eventuelle udgifter til transport, forplejning og overnatning for underviserne.,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/kurser

C_STATUS

Navn, C_STATUS , Beskrivende navn, C-familiestatus , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C-STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C_status findes i perioden 1980-2007. , C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. Vedrører 1. januar, Detaljeret beskrivelse, C_STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C-status forekommer i C-familier, som findes i perioden 1980-2007. En tilsvarende variabel for E-familier har variabelnavn PLADS, men har andre variabelværdier., C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år., C-status for et barn er enten hjemmeboende barn eller ikke-hjemmeboende barn. Se i øvrigt definition af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelse af variablen ANTBOERNF. , For voksne er der fem mulige værdier af C-status: , - i ægtepar (særskilt værdi for mænd og kvinder), - i registreret partnerskab (særskilt værdi for ældste og yngste partner), - i samlevende par, - i samboende par, - enlig., Se beskrivelse af familietyperne under variablen CTYPE., En person, der er gift med en person uden for husstanden, regnes ikke som gift i C-familiesammenhæng. Tilsvarende gælder for en registreret partner, der ikke bor sammen med sin partner. Disse personer har C-status som enlige, samlevende eller samboende, alt efter relationen til eventuelle andre personer i husstanden. En person under 18 år regnes som voksen, hvis vedkommende har civilstand forskellig fra U (se variablen CIVST), har hjemmeboende barn, eller indgår i et samlevende eller samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CSTATUS - C-familiestatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig M/K, 2, Gift kvinde, 3, Gift mand, 4, Registreret partner, ældst, 5, Registreret partner, yngst, 6, Samlevende par, 7, Samboende par, 8, Hjemmeboende barn, 9, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-status

Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

I dag udkommer Statistisk Årbog 2017 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Her får du en smagsprøve på et par af de mange historier, der gemmer sig bag tallene., 9. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Vi lever længere, Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen. , Uddannelses­niveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006. , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016., Flere biler og længere på literen, Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct., I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne., Statistisk Årbog 2017, bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker., For yderligere information kan du kontakte kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg på tlf. 39 17 37 02, mobil 91 37 64 15 eller , amu@dst.dk, ., Køb eller download Statistisk årbog 2017 på , www.dst.dk/aarbog

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

Pressemeddelelse