Søgeresultat

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/uform

Akvakultur

Regnskabsstatistik for akvakultur benytter regnskabsdata til belysning af økonomien i akvakulturerhvervet og omfatter alle kommercielle opdrætsanlæg i Danmark. Produktionsstatistikken omfatter samtlige opdrætsanlæg i Danmark og viser produktionen fordelt på anlægstyper og arter. , Introduktion, I struktur- og produktionsstatistikken indgår oplysninger om antal opdrætsanlæg og produktion fordelt på hovedarter., Resultaterne i regnskabsstatistikken for akvakultur er inddelt i erhvervets sektorer: Dambrug, havbrug, ålebrug og skaldyrbrug. Der findes omkring 230 kommercielle akvakulturanlæg i Danmark, hvoraf flertallet er dambrug., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for akvakultur (AKREGN1), Regnskabsstatistik for akvakultur efter enhed, tid, regnskabsposter og anlægstype, Alle anlæg, Traditionelle dambrug, Anlæg med lav recirkulation , Anlæg med middelhøj recirkulation, Anlæg med høj recirkulation , Havbrug, Total, 2023, Q.1 Population, antal, 176, 59, 23, 17, 22, 19, Q.2 Stikprøve, antal, 82, 18, 14, 9, 12, 16, A.1 Erhvervsaktiver, primo, 1000 kr, 2.091.813, 364.119, 153.697, 194.317, 681.613, 639.403, A.9 Elektricitet, MWh, 90.204, 12.933, 10.760, 24.299, 41.083, 1.093, B PRODUKTION, TON, 52.819, 6.688, 4.268, 8.230, 10.352, 14.335, D BRUTTOUDBYTTE, 1000 KR, 1.691.797, 258.094, 139.867, 240.990, 405.410, 600.776, E DRIFTSOMKOSTNINGER, 1000 KR., 1.548.840, 228.232, 134.553, 217.243, 410.016, 512.003, G FINANSIERINGSOMKOSTNINGER, 1000 KR., 39.222, 5.447, 2.762, 2.037, 24.938, 2.539, H DRIFTSRESULTAT, 1000 KR., 103.736, 24.414, 2.552, 21.710, -29.545, 86.233, M AKTIVER ULTIMO, 1000 KR., 2.338.854, 420.844, 166.057, 192.669, 775.022, 724.321, O EGENKAPITAL PRIMO, 1000 KR., 910.504, 122.015, 12.522, 52.909, 168.797, 522.535, Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for akvakultur (AKREGN1), Relateret indhold i Akvakultur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Michael Brogaard, Telefon: 51 62 70 89, Mail: , mib@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/akvakultur

Emneside

Beskæftigede ved byggeri og anlæg

Hvor mange arbejder med nybyg og tilbygning? Hvor mange i anlægsvirksomhed? Her finder du statistik om beskæftigede ved byggeri og anlæg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg/beskaeftigede-ved-byggeri-og-anlaeg

Emneside

Arbejdsmarkedsregnskab

Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) efter socioøkonomisk status og tid, Enhed: , Antal, 2023, Ordinær beskæftigelse i alt, 2.392.399, Støttet beskæftigelse med løn, 41.312, Midlertidigt fravær fra beskæftigelse, 103.510, Arbejdsløse, 80.778, Støttet beskæftigelse uden løn, 7.916, Feriedagpenge, 1.205, Vejledning og opkvalificering, 9.887, Ledighedsydelse, 13.596, Børnepasningsorlov fra ledighed, 0, Barselsfravær fra ledighed, 5.211, Sygefravær fra ledighed, 25.624, Fleksløntilskud, 60.861, Kontanthjælp (passiv)/integrationsydelse, 61.351, Revalidering, 210, Ressourceforløb, 15.566, Jobafklaringsforløb, 17.908, Førtidspension, 229.235, Efterløn, 33.961, Fleksydelse, 1.957, Folkepension, 1.011.605, Anden pension, 25.276, Personer under uddannelse, 1.002.715, Børn og unge (ikke under uddannelse), 386.144, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 376.252, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) (AMR1), Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

Emneside

Industriens salg af varer

Hvor meget sælger industrien for, når det kommer til kød, medicin, specialmaskiner, etc.? Her finder du statistikken om industriens salg af varer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/industriens-salg-af-varer

Emneside

Trafikulykker med tog og skib

Statistik over ulykker til med tog og skib udarbejdes for at forebygge togulykker og ulykker til søs. Viden om ulykker bruges til at målrette indsatsen for at forbedre sikkerheden og nedbringe antallet af ulykker. , Introduktion, Statistikken over trafikulykker med tog belyser antallet af dræbte og tilskade-komne på banenettet. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Kollision, Afsporing, Uheld i overskæring forårsaget af rullende materiel, Anden personulykke forårsaget af rullende materiel, Brand i rullende materiel, Andet, Statistikken over trafikulykker med skib omfatter søulykker med danske skibe belyst ud fra en lang række variable, fx antallet af omkomne og tilskadekomne, uheldstype og skibstype. Statistikken er opgjort på følgende uheldstyper:, Brand, Grundstødning, Kollision, Påsejling af skib, Kontaktskade, Kæntring, Havari, Anden eller ukendt årsag, Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Jernbanetransport, Skibsfarten på danske havne, Hovedtal, Dræbte og tilskadekomne ved jernbanetrafik efter personkategori, banenet, personskade og tid, Enhed: , Antal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, BANENETTET I ALT, Dræbte, 14, 10, 8, 6, 10, 16, 9, 7, 9, 12, 10, Alvorligt tilskadekomne, 7, 6, 10, 6, 10, 11, 5, 6, 11, 8, 7, Hent flere tal i Statistikbanken om Dræbte og tilskadekomne ved jernbanetrafik (BANE91), Søulykker med danske skibe efter tid, uheldstype og omfang, Enhed: , Antal, Mindre hændelse, Mindre alvorlig, Alvorlig, Meget alvorlig, 2024, SØULYKKER I ALT, 11, 48, 54, 5, Kæntring/slagside, 0, 0, 0, 1, Kollision, 0, 10, 4, 0, Brand eller eksplosion, 0, 6, 13, 0, Skrogskade, 0, 0, 1, 0, Kontakt, 4, 17, 8, 0, Skade på skib eller udstyr, 0, 2, 1, 0, Vandindtrængen (inkl. forlis), 0, 2, 1, 2, Grundstødning/stranding, 1, 5, 19, 2, Kontrolsvigt, 5, 5, 7, 0, Hændelse uden ulykke, 1, 1, 0, 0, Uoplyst, 0, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Søulykker med danske skibe (SKIB95), Relateret indhold i Trafikulykker med tog og skib, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Ottosen, Telefon: 30 42 91 91, Mail: , pot@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafikulykker/trafikulykker-med-tog-og-skib

Emneside

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2020, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2019, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2018, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2017, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2016, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2015, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2014, Formålet med statistikken for beskæftigede ved bygge og anlæg er at belyse udviklingen i antallet af beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet, fordelt på hhv. brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.)., Indhold, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen fordeles på 8 branchegrupper og 6 typer af arbejdsarter (nybyggeri, reparation, anlægsvirksomhed mv.). Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Statistikken er baseret på data fra spørgeskemaer. Alle større bygge- og anlægsvirksomheder, og en stikprøve af de resterende virksomheder i branchen, spørges hvert kvartal til antallet af ansatte på den midterste onsdag i kvartalet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Artsopdelte tal for de enkelte brancher sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for statistikken blandt brugerne. Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra tællingsdatoen til offentliggørelse går ca. ni uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I statistikbanken findes et arkiv med beskæftigelsestal for bygge- og anlægsbranchen tilbage til 1994. Statistikken over beskæftigelsen ved bygge og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en kvartalvis nyhedsartikel, NYT fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, . Byggebeskæftigelsen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation

Alder på førstegangsfødende er steget markant

Siden 1960 og frem til i dag er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. Sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knapt 30 år. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 12. september 2023 kl. 8:00 , Af , Presse, Kvinder, der får barn for første gang, er blevet markant ældre siden 1960. Dengang var førstegangsfødende i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder, 1960-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD11, Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune (31,8 år), mens den lavest var i Lolland Kommune (27,0 år)., Færre unge og flere ældre førstegangsfødende, Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, mens andelen i 2022 var kommet ned på 12 pct. , Samtidig er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er,” siger Fenja Søndergaard Møller., Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet markant, En tredjedel (32 pct.) af alle førstegangsfødende i 2022 var gift på fødselstidspunktet. Tallet dækker over stor variation ift. herkomst: Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere fra ikke-vestlige lande var det 70 pct., Andelen af gifte førstegangsfødende er generelt faldet markant de sidste 50 år. I 1973, hvor de første tilgængelige data om de førstegangsfødendes civilstand er fra, var andelen på 72 pct. – og altså kun 32 pct. i 2022., Læs mere om de førstegangsfødendes alder her: , www.dst.dk/analyser/51827, ., .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-09-12-foerstegangsfoedende

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Afstand til praktiserende læge (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Camilla Østerballe Nielsen , 20 28 52 49 , cnl@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Afstand til praktiserende læge (eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er "Afstand til praktiserende læge" er at belyse mulige sammenhænge mellem borgernes afstand til nærmeste praktiserende læge og deres brug af praktiserende lægehjælp. Statistikken kan anvendes til at undersøge, om afstand har betydning for brugen af praktiserende læge. , Indhold, Statistikken belyser den gennemsnitlige afstand mellem borgernes bopæl og den nærmeste praktiserende læge samt brugen af almen lægehjælp fordelt efter afstand. Borgere opdeles i personer, der har kontakt til praktiserende læge, og personer, der ikke har kontakt til praktiserende læge i året. Statistikken opdeles yderligere på 10-års aldersintervaller, køn samt kommunegrupper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik kommer fra en række forskellige interne og eksterne datakilder. Fra Sundhedsdatastyrelsen kommer Sundhedsvæsnet Organisationsregister (SOR). Data om brug af almen praktiserende læge hentes fra Sygesikringsregistret. Indhentning af data til sygesikringsregistret beskrives i statistikken Lægebesøg. Endvidere inkluderes oplysninger om beboede adresser fra Det Centrale Personregister og Dansk adresseregister. Endelig bruges Danmarks Statistik befolkningsstatistikregister. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan være relevant for den brede offentlighed og myndigheder i sammenligningen af tilgængelighed til alment praktiserende læge på tværs af kommuner, aldersgrupper og køn., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre og præcisionen vurderes som høj. I forhold til SOR skal der dog tages nogle forbehold. Ydermere skal det anføres at det er op til den enkelte lægepraksis at registrere sig i SOR, og der er ikke nødvendigvis validering på at adresserne indtastes korrekt, hvilket kan lede til risiko for, at adressen er upræcis., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i februar 2026, og forventes aktuelt ikke at blive udgivet igen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes så vidt vides ikke offentligt tilgængelige sammenlignelige tal, hverken nationalt eller internationalt. Statistikken udgives kun for ét år og har derfor ingen tidsmæssig sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken kan findes i Statistikbanken under emnet , Lægebesøg, . Det er sikret, at der er mindst tre observationer per celle. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/afstand-til-praktiserende-laege--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation