Søgeresultat

PERPL_LEV

Navn, PERPL_LEV , Beskrivende navn, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den personlige pleje borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter både kommunale og private leverandører. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved personlig pleje forstås personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. , Leveret tid angives som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx får leveret 9 times praktisk hjælp hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 270 minutter. Når der i datasættet står 270 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 1.161 minutters hjælp (4,3 uger gange 270 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme rækker. Hvis borgeren får leveret praktisk hjælp men ikke personlig pleje, vil der stå '0' i kolonne 'PERPL_VIS'. Der optræder ikke værdier med '.'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget personlig pleje i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PERPL_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/perpl-lev

PRAHJ_VIS

Navn, PRAHJ_VIS , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ifølge Lov om Social Service § 83 er det kommunen, som visiterer en borger til praktisk hjælp i eget hjem. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås varig hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, der er visiteret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp., For mange af kommunerne bliver madservice og tøjvask registreret systemteknisk som 1 minut i praktisk hjælp pr. uge i en given måned. , Visiteret tid er angivet som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx er visiteret til 1 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 30 minutter. Når der i datasættet står 30 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 129 minutters hjælp (4,3 uger gange 30 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren er visiteret til personlig pleje, men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_VIS'. Der forekommer ikke værdier med '.'., Kommentarer til tabel og graf:, Fra 2008 og til 2019 er der sket et fald i den praktiske visiterede hjælp og i antallet af borgere, der modtager praktisk hjælp., Vedr.plejehjemsmodtagere er 'PRAHJ_VIS' ophørt fra 2011 og frem. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, PRAHJ_VIS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-vis

QAKTIVF_NY05

Navn, QAKTIVF_NY05 , Beskrivende navn, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Aktiver ultimo året., Variablen består af kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot (gælder fra 1995)., Variablen medregner ikke værdi af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvogn, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhvervsdrivende., Beløb i kr. og ører., qaktivf_ny05=kursakt+ejendomsvurdering+indestpi+udlakt, Detaljeret beskrivelse, Formel:, QAKTIVF_NY05= KURSAKT+EJENDOMSVURDERING+INDESTPI+UDLAKT, Før 1995 henvises til variablen QAKTIVF., For 1995-2006 er der opgørelser både for denne variabel QAKTIVF_NY05 og efter gammel opgørelse (QAKTIVF)., Formueskatten ophæves fra 1997. Det giver ændring i opgørelsen af aktieformuen., Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen. Fra 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter, pengeinstitutter, kreditforeninger m.m. Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter)., Variablen inkluderer fra 1997 også hovedaktionærposter i depot; før 1997 blev alle hovedaktionærposter indberettet til SKAT., EJendomsformuen er lig med den kontante offentlige ejendomsvurdering:, 1983-1985 1.april, 1986-2002 1.januar, Fra 2003 1. oktober, Se sammenligning med formuevariablen QAKTIVF (1980-1996) i vedlagte dokument, "formueopgørelse.doc"., Aktiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter og depotholdere). Aktiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF_NY05 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf-ny05

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

QANDPENS

Navn, QANDPENS , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, ud-betalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejds-markedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., QANDPENS indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.16 og benævnes 'Andre pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QANDPENS indgår i variablen QPENSIALT, Hvor:, QPENSIALT er alle pensionsindkomster, QANDPENS er lig med summen af QPENSPRI, pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS., Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL., Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL., Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL, Hvor, RESUINK: Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_GL er restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc". QANDPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QANDPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qandpens

ATPAR

Navn, ATPAR , Beskrivende navn, Antal år som lønmodtager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal år (fra 1980) som lønmodtager, hvilket svarer til antallet af år med indbetalt ATP. En person, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen i et eller flere år, vil få sin ATPAR nulstillet. Der optælles kun ATPAR for personer som er lønmodtagere eller arbejdsløse ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antal år, som den enkelte person har været lønmodtager. Optællingen af antal år er baseret på registreringen af, hvorvidt en ATP-indbetaling forekommer for den enkelte person. Forekommer der en indbetaling i det aktuelle år, tillægges denne optællingen fra året før, såfremt en sådan forekommer. Det betyder, at hvis oplysninger om den enkelte person forekommer året før, sker der en optælling (atpar=atpar+atparxx)., I perioden 1980-2007:Hvis følgende er opfyldt: - PSTILL (primær arbejdsstilling) = 30-41 eller 71-77 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år., I perioden 2008-2022:Hvis følgende er opfyldt: - PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomisk status) =131-200 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år. Alders intervallet har i nogle år været 17-64, 17-65 og 17-66 afhængigt af den aktuelle pensionsalder., Hvis ikke der forekommer en oplysning året før, sættes variablen lig det aktuelle år (atpar=atparxx) . ATPAR er således beregnet som antallet af år, hvor ATPARXX=1 for årene siden 1980. Graf og tabel vises for de personer, hvor antal år er forskellig fra '0'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_ATPAR_2 - Antal år som lønmodtager, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpar

Statistikdokumentation: Børnefamilieydelse og børnetilskud

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2024 , Tidligere versioner, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2023, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2022, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2021, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2020, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2019, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2018, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2017, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2016, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2015, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2014, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2013, Formålet med statistikken over Børnefamilieydelse og børnetilskud er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse, og hvor mange børn de modtager ydelser for. Statistikken blev første gang udarbejdet for skatteåret 1957/58, og udarbejdet i sin nuværende form siden 1. kvartal 2017., Indhold, Børnefamilieydelse og børnetilskud er en årlig opgørelse over antallet personer, der modtager børnefamilieydelser og børnetilskud samt beløbet modtaget i ydelse. Statistikken bygger fra 2017 på ydelser og tilskud udbetalt for hvert kvartal. Statistikken udkommer i Statistikbanken. Statistikken opdeles efter tilskudsart og geografisk efter område. Fra 2017 er der tale om udbetalte beløb - disse adskiller sig fra bevilligede beløb ved at indeholde evt. efterreguleringer af ydelser fra tidligere kvartaler., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist fra Udbetaling Danmarks register over udbetalinger af børn- og ungeydelser og børnetilskud via Netcompany. De indsamlede data undersøges for forskellige typer af fejl heriblandt dubletter. Data aggregeres kvartalsvist og grupperes efter tilskudsart og område., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af denne statistik er ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken anvendes bl.a. til den kommunale udligningsordning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på data fra det administrative register over alle udbetalinger af børnefamilieydelser og -tilskud. Data inkluderer endvidere efterreguleringer, der laves som følge af fejl i tidligere udbetalinger. Omkring 10 pct. af alle der modtager Børnefamilieydelser og -tilskud oplever efterreguleringer, og mindst halvdelen af efterreguleringerne drejer sig om beløb under 1.000kr., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer senest 4 måneder efter slutningen af 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier der stopper i 2016 og de nuværende er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra at statistikkernes populationer ikke er ens., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnetilskud og børnefamilieydelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernefamilieydelse-og-boernetilskud

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvægbestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2025 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2025 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af landbrugsdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , mla@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Animalske landbrugsprodukter 2024 , Tidligere versioner, Animalske landbrugsprodukter 2023, Animalske landbrugsprodukter 2022, Animalske landbrugsprodukter 2021, Animalske landbrugsprodukter 2020, Animalske landbrugsprodukter 2017, Animalske landbrugsprodukter 2016, Animalske landbrugsprodukter 2015, Animalske landbrugsprodukter 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, CELEX_2004R0138_DA (pdf), Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området. Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19., Indhold, Animalske landbrugsprodukter er en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede animalske produktion, samt af de animalske hovedprodukter. Statistikken opgøres i mio. kr. og som mængde- og prisindeks fordelt på varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerierne, landbrugets organisationer, som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater indgår også i Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1946. I forhold til statistikken om Priser og prisindeks for jordbrug, kan der være en lille forskel i disse i forhold til de prisindeks, der er i Animalske landbrugsprodukter. Dette skyldtes, en lille forskel i vægtsammensætningen på de enkelte grupper. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under , Animalsk produktion, og , Jordbrugets økonomi, . Se mere på emnesiden om , Animalsk produktion, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/animalske-landbrugsprodukter

Statistikdokumentation

Over hver tiende kvinde indløste recept på antidepressiv medicin i 2021

I 2021 indløste 12 pct. af voksne kvinder en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det samme gjorde sig gældende for 7 pct. af mændene., 28. februar 2023 kl. 8:00 ,  , 9 pct. af den voksne danske befolkning på 18 år og derover indløste mindst én recept på antidepressiv medicin i 2021. Der var en klar overvægt af kvinder. 12 pct. af alle voksne kvinder indløste på et tidspunkt i løbet af året en recept på et antidepressivt lægemiddel til sig selv på apoteket, mens det gjaldt for 7 pct. af mændene i befolkningen. I hele tal betyder det 280.000 kvinder og 158.000 mænd. Det viser en ny , analyse af Danmarks Statistik om brugere af antidepressive lægemidler, ., ”At kvinder i højere grad end mænd tager antidepressiv medicin har været situationen i alle de år, analysen omfatter fra 2011 til 2021. Det kan der være mange grunde til. Vi ved fx, at kvinder går oftere til læge end mænd, så det kan have en betydning for, at de også oftere får en recept på antidepressiv medicin,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forskellen mellem mænd og kvinder stiger med alderen, samtidig med at andelen af brugere af antidepressiv medicin stiger med alderen og klart er højest for 80+-årige., Større brug blandt personer uden for arbejdsstyrken , Ser man på den socioøkonomiske status for brugere af antidepressive lægemidler i 2020, viser analysen, at nogle grupper uden for arbejdsstyrken i relativt højere grad end andre indløste recepter på antidepressiv medicin, herunder især personer i jobafklaringsforløb. Af denne gruppe indløste 42 pct. en recept på antidepressiv medicin i 2021. Også for mennesker i ressourceforløb, sygemeldte fra ledighed, førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at over 20 pct. i de respektive grupper indløste en recept på antidepressiv medicin i 2021. Til sammenligning indløste 6 pct. af gruppen af beskæftigede en recept i løbet af 2021., ”Vi ved ikke, om folk tager antidepressiv medicin, fordi de er væk fra arbejdsmarkedet, eller om de er væk fra arbejdsmarkedet pga. de udfordringer, der er årsagen til forbrug af medicinen. Det, vi ved, er, at det er en gruppe mennesker, der i relativt højere grad er brugere af antidepressive lægemidler,” siger Fenja Søndergaard Møller., Kilde. Lægemiddeldatabasen, Befolkningsregistret og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik., Du kan læse hele , analysen om brugere af antidepressive lægemidler her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på 3917 3084 eller , fsm@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-02-28-over-hver-tiende-kvinde-indloeste-recept-paa-antidepressiv-medicin-i-2021

Pressemeddelelse