Søgeresultat

Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen

Få statistik på beskæftigelsen for din kommune, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i din og andre kommuner. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, fuldtidsbeskæftigelse og den samlede lønsum fordelt på både valgte geografiske områder, branchegruppe, sektor og demografi., Et redskab til kommunal effektmåling, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen kan bruges til at belyse udviklingen i beskæftigelsen og måle effekter af kommunale indsatser på erhvervs-, beskæftigelses- og integrationsområdet., Aktuelle beskæftigelsestal, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen. Registeret indeholder kvartalstal der offentliggøres i det igangværende år, 3 måneder efter kvartalsafslutningen. Du får derfor helt aktuelle nøgletal på beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år for:, Din egen kommune, 2 kommuner til sammenligning, 1 landsdel, 1 selvvalgt region, og, Hele landet, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Hillrød Kommune - Sådan bruger vi Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Pris, Prisen for Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen er , kr. 13.959 ekskl. moms , (kr. 17.448,75 inkl. moms), uanset hvilke kommuner du vælger., Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af bestillingsåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pendling og beskæftigelse i kommunen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/loenmodtagerbeskaeftigelse-i-kommunen

SPC_ART

Navn, SPC_ART , Beskrivende navn, Henvisningsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver årsagen til at eleven er henvist til specialundervisning. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle henvisningsårsager., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLE_HENVISNING - Henvisningsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, H00, Ikke specialundervisningselev, H10, Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.), H11, Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.), H12, Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle), H13, Læse- og skrivevanskeligheder, H14, Tale- og sprogvanskeligheder, H15, Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede), H16, Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede), H17, Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese), H18, Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, mani-depression, angst og fobier), H20, Andet, H99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-art

FAMPENSIONATP

Navn, FAMPENSIONATP , Beskrivende navn, Pensionsudbetaling fra ATP for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke iFAMPENSIONATP. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i FAMPENSIONATP, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONATP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionatp

FAMBOLIGSTOETTE

Navn, FAMBOLIGSTOETTE , Beskrivende navn, Boligstøtte udbetalt til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Boligstøtte ( boligsikring/boligydelse):, Boligstøtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring og/el. boligydelse (incl. lån) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af december månedstallene. , Fx beregnes støtten for 1997 således:, Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. , Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5., Modtagere både i december 96 og i december 97: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5 , Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal)., Lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten., Beløbene er i kroner , Detaljeret beskrivelse, Boligstøtte/boligydelse, Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. , I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder,at personer som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med bolistøtte lig med nul, og personer som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion indgår med de udbetalte beløb. , Boligstøtten er ikke skattepligtig., Jf. også :, http://www.dst.dk/varedeklaration/947, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOLIGSTOETTE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboligstoette

Kapitalpension og pensionsafkast gav højere skatteindtægter i 2014

29. september 2015 kl. 9:00 ,  , Den danske stat fik i 2014 et skatteprovenu på 980 mia. kr., hvilket er en stigning på 8,6 pct. ift. året før. Stigningen skyldes i høj grad øgede indtægter fra kapitalpensionsafgiften og pensionsafkastskatten. Omlægningen af kapitalpensionsafgiften indbragte flere penge i statskassen, fordi kapitalpensionen nu beskattes ved indbetaling frem for ved udbetaling. I forbindelse med omlægningen blev der endvidere givet skatterabat ved at fremskynde skattebetalingen på hidtidige indbetalinger. Pensionsafkastskatterne steg, fordi stigende aktiekurser gav større pensionsafkast, så de gik fra et meget lavt niveau i 2013 til et højt niveau i 2014., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2015, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., I 2014 udgjorde skatter og afgifter 87 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser., Større indtægter fra både person- og selskabsbeskatning fra 2012-13, Med en stigning på 12,9 mia. kr. indbragte personskatterne 446,2 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes tre forskellige forhold. Der var flere mennesker, der betalte personskat. Indkomsten steg generelt, så der var mere at betale af, og endelig steg skattesatserne fra 2012 til 2013., Også selskabsskatterne bidrog med flere penge til statskassen, fordi erhvervslivet tjente flere penge. Selskabsskatterne steg fra 48,7 mia. kr. i 2012 til 51,3 mia. kr. i 2013., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Danskerne betalte i gennemsnit 163.700 kr. i skat i 2013., Publikationen kan hentes gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-09-29-kapitalpension-og-pensionsafkast-gav-hoejere-skatteindtaegter-i-2014

Pressemeddelelse

Elektroniske bøger om statistik bliver gratis

Tema-bøger fra Danmarks Statistik bliver nu gratis i net-versionen. Det samme gør de fleste års-publikationer., 23. august 2007 kl. 0:00 ,  , Fremover vil man på Danmarks Statistiks hjemmeside kunne hente gratis elektroniske udgaver af Danmarks Statistiks tema-publikationer og også af de fleste års-publikationer. Samtidig sænkes priserne på papirudgaverne af de samme bøger. , Første gratis bog bliver Indkomster 2005, som udkommer 30. august. Hen over efteråret kan man så glæde sig til andre gratis publikationer som Færdselsuheld 2006, Landbrug 2006, en ny publikation om turisme samt Befolkningens udvikling 2006. ,  , Borgerhensyn, Danmarks Statistik har en relativt stram økonomi, hvor det er nødvendigt at skaffe indtægter fra kunder for at få butikken til at løbe rundt. Umiddelbart kan det derfor forekomme besynderligt at forære tallene væk, men andre hensyn vejer tungere, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , - Det er vigtigt, at borgerne har nem og gratis adgang til vores tal. Det kan også have betydning for kvaliteten af den offentlige og politiske debat, at så mange som muligt har mulighed for at sætte sig ind i de tal, der beskriver vores samfund, siger han. ,  , Gode erfaringer med gratis tal, I forvejen har Danmarks Statistik gode erfaringer med at gøre adgangen til tal gratis. Da betalingen for at bruge Statistikbanken blev fjernet i 2001, steg besøgene på hjemmesiden kraftigt - og det har de gjort lige siden. Statistisk Årbog har også i nogen tid kunnet hentes gratis på hjemmesiden i pdf-format, og netversionen har i dag flere brugere end den trykte version. , Når den nye prispolitik træder i kraft, vil mange tidligere udgivne publikationer også kunne hentes gratis, hvis de findes i pdf-format. Det gælder for eksempel tema-publikationer som De ældre og arbejdsmarkedet, Privatøkonomi og uddannelse eller Familie og arbejdsliv. , - Læsning af vores temapublikationer kan ofte være en god og relativt let måde at skaffe sig viden om et bestemt område. Og så kan man jo altid bagefter finde de allernyeste tal i Statistikbanken, siger Jan Plovsing. , De gratis glæder har dog en grænse. Statistiske Efterretninger, Statistikservice, Konjunkturstatistik og Statistisk Tiårsoversigt vil man skulle betale for som hidtil. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik.., Denne artikel er offentliggjort 23. august 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-08-23-Elektroniske-publikationer-bliver-gratis

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Næsten halvdelen af indvandrere i 2021 kom for at arbejde

Over 48 pct. af de indvandrede i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde. Det er det højeste niveau i over 20 år. Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2022’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., 1. december 2022 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Fra 2001 til 2021 er andelen af personer, der indvandrer til Danmark med en opholdstilladelse for at arbejde, steget fra at udgøre 11 pct. i 2001 til 48 pct. i 2021. I 2001 indvandrede 17 pct. med opholdstilladelse til asyl, og sidste år var den andel af de indvandrede faldet til 1 pct. Stigningen i arbejdsmarkedsindvandringen hænger først og fremmest sammen med østudvidelsen af EU op igennem 00’erne, hvor lande som Polen, Bulgarien og Rumænien kom med i EU., ”I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af COVID-19. Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde,” siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer som kommer fra lande uden for EU ikke har de samme rettigheder. Det afspejler sig også i tallene, idet 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse, mens de resterende 6.100 personer kom fra lande uden for EU/EØS., Mange højtuddannede og højtlønnede indvandrere fra lande uden for EU/EØS i 2021, Publikationen viser også, at der er 39.101 indvandrere fra lande uden for EU/EØS, der i 2021 opholder sig i Danmark for at arbejde. Her har 75 pct. en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For indvandrere fra EU/EØS lande var det 51 pct. Det hænger sammen med en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke EU/EØS lande at komme til Danmark., Det er ligeledes indvandrere uden for EU/EØS-lande, der har arbejde som opholdsgrundlag, som har det højeste lønniveau. Blandt de 20-59-årige mænd havde indvandrere fra Indien med en indkomst før skat på 528.336 kr. den højeste gennemsnitsindkomst i Danmark, efterfulgt af mandlige indvandrere fra USA med 523.543 kr. Personer med dansk oprindelse ligger på en femteplads med en samlet indkomst før skat på 470.208 kr. i 2020. , Læs hele publikationen her: , www.dst.dk/pubomtale/44690, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller , jkp@dst.dk, eller afdelingsleder Dorthe Larsen på telefon 23 49 83 26 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-01-naesten-halvdelen-af-indvandrere-i-2021-kom-for-at-arbejde

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Jernbanetransport

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation