Søgeresultat

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2020, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med tjenester, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører og ejerskabsforholdet. Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med tjenester i Danmark. Statistikken er opgjort i værdi og opdeles på tjenestekategorier, brancher, virksomhedsstørrelse og ejerskab. Du kan finde statistikken i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra udenrigshandel med tjenester samt det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering ved at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilder sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med tjenester, som knytter sig til usikkerhed ved populationen samt fejlbehæftede indberetninger. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med tjenester, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udkom første gang i 2017 og indeholder tal fra 2014 og frem. Den er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder hvorefter den overgår til økonomiske enheder. Den er fuld sammenlignelig med udenrigshandel med tjenester samt betalingsbalancestatistikkens opgørelse af tjenestehandel med udlandet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger i opgørelsen af disse statistikker, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Transport i rørledninger

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter operatører og ejere inden for rørtransport- og infrastrukturvirksomhed oplysninger om transport af olie og gas gennem rørledninger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse transport af olie og gas gennem rørledninger samt omfang af og investeringer i rørledningsnettet. Statistikken bruges sammen med de øvrige transportstatistikker til overvågning og planlægning af transportsektoren og af ministerier, forskere, EU og brancheorganisationer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 1. august 2025, ., Anmod om længere frist, ., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Transport i rørledninger (Excel), Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning, Hent statistik-specifikt regneark: Transport i rørledninger (Excel), Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle virksomheder med rørtransportinfrastruktur (4 stk. i 2025) om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en totaltælling, hvor alle virksomheder som enten er ejere eller operatører af rørtransportinfrastruktur, skal indberette., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Lille fald i danske lastbilers transportarbejde, 17. december 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med rørledning., Statistikdokumentation: Godstransport med rørledninger, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation: Huslejeundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeundersøgelsen 2022 , Tidligere versioner, Huslejeundersøgelsen 2021, Huslejeundersøgelsen 2014, Formålet med statistikken Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken indgår i forbrugerprisindekset og anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter. Undersøgelsen har været udarbejdet siden slutningen af 1950'erne. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen og indeholder oplysninger om huslejeudviklingen før og efter boligstøtte. Til brug for forbrugerprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning før boligstøtte. Til brug for nettoprisindekset måles den gennemsnitlige huslejestigning efter boligstøtte. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger. Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger samt andelsboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeundersøgelsen er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger., Huslejeundersøgelsen anvendes primært til beregning af delindeks for huslejeudviklingen i forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudviklingen på lejeboliger og til regulering af huslejekontrakter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeundersøgelsen, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 (dog kun ca. 85.000 for 1. kvartal 2022) lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset inkl. huslejeindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 1982. Huslejeundersøgelsen er direkte sammenligneligt med tilsvarende huslejeindeks fra andre landes EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tal for huslejeundersøglesen kan findes i statistikbanken under gruppe 04.1-2 under hhv. forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeundersoegelsen

Statistikdokumentation

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB

Navn, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB er CVR-nummer fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , CVR-nummeret er et otte-cifret entydigt identifikationsnummer, som alle juridiske enheder tildeles i det centrale virksomhedsregister (CVR). Nummeret skal bruges til at identificere virksomheden entydigt over for alle offentlige myndigheder, og det bruges også til at identificere virksomheden over for andre virksomheder. , CVR-nummeret består af otte cifre og indeholder ingen selvstændig information.CVR-nummeret er uændret i hele den juridiske enheds livsforløb., AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_CVR_NR. , CVR-nummeret er tilført eIR fra det erhvervsstatistiske register (ESR) vha. SE-nr. på den indberetningspligtige til SKATs eIndkomst. SE-nr. er en administrativ enhed oprettet i SKAT. Nummeret er entydigt, er ikke informationsbærende og tildeles maskinelt. De fleste juridiske enheder har ét SE-nr., men især større juridiske enheder kan have flere. For de fleste virksomheders vedkommende , der kun har ét SE-nummer, er SE-nummeret lig med CVR-nummeret. , Beskæftigelse for lønmodtagere henter CVR-nummeret fra prodjob-tabellen i eIR. Èt Et job kan være komprimeret sammensat på basis af flere prodjob. Har disse prodjobaf mere end indberetninger med forskellige ét CVR-nr., , hvis de er placeret på samme arbejdssted. I så fald vælges det CVR-nr., der har det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB). , ANVENDELSE af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, CVR-nr. anvendes til identifikation af en virksomhed (juridisk enhed)., DATABRUD inden for AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB:, I sjældne tilfælde vurderes det i produktionen af bBeskæftigelse for lønmodtagere, at det af ESR (det erhvervsstatistiske register) tilførte CVR-nr. ikke svarer til den enhed, der er arbejdsgiver, og CVR-nr. kan i så fald blive korrigeret., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-cvr-nr-fra-prod-job

Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Konjunkturcyklus (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturcyklus 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturcyklus 2020, Konjunkturcyklus 2019, Konjunkturcyklus 2018, Konjunkturcyklus 2017, Konjunkturcyklus 2016, Konjunkturcyklus 2015, Konjunkturcyklus 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Konjunkturcyklus-metode (pdf), Konjunkturcyklussen er en grafisk måde at præsentere erhvervslivets økonomiske konjunktursvingninger. Den baserer sig på Danmarks Statistik konjunkturbarometertal for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel., Indhold, Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser 1) opgang over normal, 2) nedgang over normal, 3) nedgang under normal og 4) opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer, så som BNP, ledighed m.fl., Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Baseret på indikatorer fra , konjunkturbarometrene, , beregnes en konjunkturcyklusindikator for hvert af konjunkturbarometrene, dvs. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detailhandel, ud fra principalkomponentanalyse og Hodrick-Prescott-filtrering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De indikatortal som Konjunkturcyklussen er baseret på fra , konjunkturbarometerundersøgelserne, , er behæftet med usikkerhed. Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (samplig error), men der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser kan påvirke udviklingen. , I beregningen af konjunkturcyklusværdierne er der ingen usikkerhed inden for metodevalgets rammer. Fra måned til måned bliver historiske værdier dog revideret, fordi der ved filtrering med Hodrick-Prescott-metoden skabes en ny model for hele tidsserien., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres omkring den anden hverdag i måneden efter tællingsmåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foreligger en ubrudt månedlig tidsserie fra februar 1998 og fremefter. Statistikken udarbejdes efter samme metode som anvendes af DG ECFIN., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Konjunkturcyklus, samt i en interaktiv graf] Endvidere publiceres månedligt på emnesiden et dokument med statiske grafer sammenlignet med tilsvarende grafer for hele EU. Statistikken er udgivet i de to temanyt , Konjunkturcyklus oktober 2013, og , Konjunkturcyklus maj 2015, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturcyklus--afsluttet-

Statistikdokumentation

C_STATUS

Navn, C_STATUS , Beskrivende navn, C-familiestatus , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C-STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C_status findes i perioden 1980-2007. , C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. Vedrører 1. januar, Detaljeret beskrivelse, C_STATUS er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og vedrører den 1. januar. C-status forekommer i C-familier, som findes i perioden 1980-2007. En tilsvarende variabel for E-familier har variabelnavn PLADS, men har andre variabelværdier., C-status er en persons status i den C-familie, vedkommende er medlem af eller udgør. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år., C-status for et barn er enten hjemmeboende barn eller ikke-hjemmeboende barn. Se i øvrigt definition af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelse af variablen ANTBOERNF. , For voksne er der fem mulige værdier af C-status: , - i ægtepar (særskilt værdi for mænd og kvinder), - i registreret partnerskab (særskilt værdi for ældste og yngste partner), - i samlevende par, - i samboende par, - enlig., Se beskrivelse af familietyperne under variablen CTYPE., En person, der er gift med en person uden for husstanden, regnes ikke som gift i C-familiesammenhæng. Tilsvarende gælder for en registreret partner, der ikke bor sammen med sin partner. Disse personer har C-status som enlige, samlevende eller samboende, alt efter relationen til eventuelle andre personer i husstanden. En person under 18 år regnes som voksen, hvis vedkommende har civilstand forskellig fra U (se variablen CIVST), har hjemmeboende barn, eller indgår i et samlevende eller samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CSTATUS - C-familiestatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig M/K, 2, Gift kvinde, 3, Gift mand, 4, Registreret partner, ældst, 5, Registreret partner, yngst, 6, Samlevende par, 7, Samboende par, 8, Hjemmeboende barn, 9, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-status

DEMPAR

Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar

FMMARK

Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark