Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3631 - 3640 af 4750

    Højeste antal døde i april siden 2003

    April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. ,  , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”.  , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

    Bag tallene

    Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

    Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

    Bag tallene

    Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

    Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bilregistret og opgørelser herfra 2024 , Tidligere versioner, Bilregistret og opgørelser herfra 2020, Bilregistret og opgørelser herfra 2019, Bilregistret og opgørelser herfra 2018, Bilregistret og opgørelser herfra 2017, Bilregistret og opgørelser herfra 2016, Bilregistret og opgørelser herfra 1992, Formålet med Bilregistret og opgørelse herfra er at belyse køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold og deres anvendelse. Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. Registret danner grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb, hvor køretøjernes ejere og brugere belyses vha. data fra det befolkningsstatistiske område. Bilregistret og de øvrige registre anvendes også til forskellige opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere., Indhold, Bilregistret og opgørelse herfra omfatter månedlige og årlige opgørelser af aktuelle og historiske oplysninger om køretøjer og disses ejere. Den vigtigste opgørelse er nyregistreringer af køretøjer, der bruges til vurdering af husholdningernes og erhvervenes forbrug og investeringer. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel, samt energieffektivitet, familiernes bilrådighed og bilkøb., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Bilregistret indsamles månedligt fra det Digitale Motorregister (DMR). Herudover bliver der indsamlet data fra diverse registre i Danmarks Statistik. De centrale databasetabeller fra DMR omformes til statistikbrug. Alt efter formål kobles data fra de øvrige registre til vha. ejer- eller bruger-identerne. Serierne med nyregistreringer, tilgange og leasing samt brugtvognshandel af personbiler sæsonkorrigeres. Kvalitetsmålene for de sæsonkorrigerede serier indikerer, at der er klare sæsonmønstre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed)., Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer., Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille., For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre. , I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne offentliggøres rettidigt og med høj punktlighed. , Nyregistrerede motorkøretøjer, månedlig: Udgivelsestid 2023 9,75 dage. , Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 84 dage., Motorparken, årlig: Forventet udgivelsestid 2024 81 dage. , Familiernes bilrådighed, årlig: Udgivelsestid 2023 183 dage., Familiernes bilkøb, årlig: Udgivelsestid 2022 177 dage. , Værdien af nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 64 dage., Registret: Registret er opdateret 3 dage efter afslutningen af den foregående måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er sammenlignelig fra 1992 og frem. , Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau., Der er siden 1994 sket ændringer i socioøkonomiske grupperinger, familiedefinitioner, kommunale inddelinger og vægtgrænser. Der er på detaljeret niveau inden for disse derfor ikke fuld sammenlignelighed over tid., Overgangen fra CRM til DMR i 2012 har ikke medført databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik:, Seneste Nyt-artikel med nyregistreringer, ., Seneste Nyt-artikel med bestande af køretøjer, ., Det er muligt at købe mere detaljerede/specialudformede opgørelser, lige som det er muligt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., DST Consulting, Forskningsservice hjemmeside, Dokumentation af bilregistret og dets data, Segmentoversigt, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

    Kontaktinfo, Social og Sundhed , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ressourcer 2022 , Tidligere versioner, Sociale ressourcer 2021, Sociale ressourcer 2020, Sociale ressourcer 2019, Sociale ressourcer 2018, Sociale ressourcer 2017, Sociale ressourcer 2016, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2015, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2014, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den kommunale service inden for omsorg for ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge som fx ældreomsorg og tandpleje for børn og unge. Statistikken opgøres for hele landet og nogle opgørelser findes endvidere på regions- eller kommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles en gang om året fra kommuner via seks spørgeskemaer. Data fejlsøges mod tidligere indsamlede data og tjekkes for store udsving i forhold til tidligere år. Endvidere tjekkes for logiske sammenhænge i data og valideres mod lovgivningen på området. Der foretages enkelte imputeringer for manglende observationer på aldersgrupper, hvor kommunen kun har indberettet totaltal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært af ministerier og styrelser mv. som grundlag for opgørelser og planlægning af kapacitet og belægningen inden for det sociale område. Statistikken tilrettelægges i tæt samarbejde med de centrale brugere, hvilket gør at statistikken løbende rettes til så brugernes behov mødes., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en total opgørelse baseret på indberetninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i nogle tilfælde være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne har vanskeligt ved at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Anden usikkerhed i data kan skyldes, at kommunerne er usikre på hvordan forskellige typer af tilbud skal opgøres eller at de benytter forskellige registreringsprincipper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De fleste oplysninger indsamles for en enkelt uge i april. Enkelte oplysninger indsamles for hele det foregående år. De fleste tabeller offentliggøres sammen med Nyt fra Danmarksstatistik vedr. Pleje- og ældreboliger ultimo november samme år. Øvrige tabeller vedr. udsatte børn og unge samt handicapområdet forventes offentliggjort i Statistikbanken ultimo januar året efter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972. Grundet årlige ændringer er der dog meget lille sammenfald mellem tællingen i 1972 og den nuværende. Indholdet i statistikken er løbende blevet ændret pga. lovændringer eller ønsker til ændringer fra brugerne. Yderligere var der, på grund af kommunalreformen, et databrud mellem 2006 og 2007. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnerne: , Sociale ydelser til ældre, , , Udsatte børn og unge, , , Handicapområdet, , , Sundhed, lægebesøg, ,, Derudover indgår tallene i publikationen , Statistiks Tiårsoversigt, . Se mere på oplysningssiden for , sociale ressourcer, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser 2024 , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser 2023, Anmeldte forbrydelser 2022, Anmeldte forbrydelser 2021, Anmeldte forbrydelser 2020, Anmeldte forbrydelser 2019, Anmeldte forbrydelser 2018, Anmeldte forbrydelser 2017, Anmeldte forbrydelser 2016, Anmeldte forbrydelser 2015, Anmeldte forbrydelser 2014, Anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), offerrapport_2021 (pdf), Anmeldelser og sigtelser 2020_DK (docx), Anmeldelser og sigtelser 2020 _ENG (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), offerrapport_2022 (pdf), Anmeldelser og sigtelser 2020 _ENG (docx), Anmeldelser og sigtelser 2020_DK (docx), offerrapport_2023 (pdf), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Statistikken belyser udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser og sigtelser efter straffeloven eller særlovene (ekskl. færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistik om anmeldelser kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal anmeldte og sigtede efter straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte og sigtede opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen, som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data hidrører fra ét administrativt register, hvor alle anmeldte lovovertrædelser registreres. Analyse af de modtagne data viser, at ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der registreres i et kalenderår, er begået i et tidligere år. Tilsvarende er der ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der er anmeldt begået i et kalenderår, der først registreres i et efterfølgende år. Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1995. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år. , Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, samt i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 51 14 62 78 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Konkurser

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Søren Dalbro , SDA , SDA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konkurser 2022 , Tidligere versioner, Konkurser 2020, Konkurser 2019, Konkurser 2018, Konkurser 2017, Konkurser 2016, Konkurser 2015, Konkurser 2014, Statistikken Konkurser belyser udviklingen i antallet af erklærede konkurser samt udvalgte karakteristika for de konkursramte virksomheder. Udviklingen i disse tal anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev etableret i 1979. I 2009 blev statistikken omlagt fra en optællingsbaseret til en registerbaseret metode. Fra juli 2021 opgøres antallet af konkurser kvartalsvist på udvalgte og aggregerede hovedafdelinger., På eksperimentel basis opgøres antal konkursbegæringer som en højfrekvent indikation på den kommende udvikling i erklærede konkurser. Der er data fra 2011., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af antal erklærede konkurser. De fordeles efter erhvervshovedgrupper (brancher), geografi, levetid, omsætning og beskæftigelse. Desuden udregnes samlet omsætning, samlet beskæftigelse (tabte job) og gennemsnitlig levetid for konkursramte virksomheder. Antallet af konkurser opgøres desuden for såkaldte aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt såkaldte nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr., På eksperimentel basis opgøres desuden antal konkursbegæringer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra Statstidende tjekkes for manglende indberetninger (manglende dage) og dubletforekomster. De erklærede konkurser i referencemåneden tælles sammen på brancher, omsætning, alder, beskæftigelse og geografi. Antallet af konkurser opgøres desuden for aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. Der foretages sæsonkorrektion af serierne for konkurser i alt og konkurser i aktive virksomheder., Tallene for konkursbegæringer fra Sø- og Handelsretten, men ikke de øvrige Skifteretter, reduceres skønsmæssigt med 5 pct. pga. forekomst af personlige konkursbegæringer, der ikke indgår i denne opgørelse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene for erklærede konkurser og konkursbegæringer anvendes af offentlige og private beslutningstagere som kortids-konjunkturindikatorer og som indikatorer for virksomhedernes tilstand., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen ændringer til tidligere publicerede tal. Levetiden for de konkursramte virksomheder kan være undervurderet pga. CVR-nummerændringer. Omsætning og beskæftigelse afspejler ikke nødvendigvis virksomhedernes størrelse på konkurstidspunktet, da oplysningerne herom refererer til forholdene på et tidligere tidspunkt/periode., Der kan forekomme ændringer i tidligere publicerede tal for konkursbegæringer ifm. levering af nye data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for erklærede konkurser udkommer ca. fire arbejdsdage efter referencemånedens udløb. Statistikken udgives uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for konkursbegæringer offentliggøres normalt hver onsdag, men forsinkelser forekommer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er brud i konkursserierne i 2009, idet opgørelserne til og med 2009 indeholder såvel personlige som virksomhedskonkurser under et, men kun virksomhedskonkurser fra og med 2009. Størrelsesordenen på bruddet er ikke tilgængeligt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken over erklærede konkurser udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Konkurser, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se yderligere dokumentation af statistikkens , variable, eller find mere information på statistikkens , emneside, ., Statistikken over konkursbegæringer udgives ugentligt i Statistikbanken og på , emnesiden, . , Statistikken over nyregistrerede virksomhed og konkurser udgives kvartalsvis i Statistikbanken. (Link og dokumentation kommer på, når det er oprettet), Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konkurser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

    Statistikdokumentation

    Færre så danske film

    14. marts 2001 kl. 0:00 ,  , Selvom der blev vist flere danske spillefilm i biograferne i 2000, blev der solgt 900.000 færre billetter til de danske film. Antallet af solgte billetter til danske film faldt fra 3 mio. i 1999 til 2 mio. i 2000. Det viser den årlige undersøgelse om , Biografer og film 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i , Statistiske Efterretninger, i dag. , I alt blev der solgt 10,7 mio. billetter i biograferne i 2000, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til 1999. Billetsalget til amerikanske film steg med 22 pct. til 7,6 mio. solgte billetter, mens billetsalget til europæiske film faldt med 44 pct. til i alt 918.000 billetter. , Tilbagegangen i de danske films billetsalg skyldes i stor udstrækning, at , Den eneste ene, og , Kærlighed ved første hik, trak mange tilskuere i 1999. Der har ikke været danske film med tilsvarende høje billetsalg i 2000 - , Italiensk for begyndere, havde premiere i uge 49 i 2000 og tæller dermed kun for fire uger i statistikken. , De ti mest sete biograffilm 2000 , 1. Toy story 2 , 2. Den sjette sans , 3. American beauty , 4. Gladiator , 5. Hjælp jeg er en fisk (dansk film) , 6. Blinkende lygter (dansk film) , 7. Mission: Impossible 2 , 8. American pie , 9. Stuart little , 10. Scary movie , I 2000 var 19 pct. af filmene, der blev vist i biograferne, danske. 51 pct. var amerikanske, 26 pct. var europæiske og 5 pct. fra det øvrige udland. 19 pct. af billetsalget gik til de danske film, 71 pct. gik til de amerikanske film, 9 pct. til de europæiske og 1 pct. til de øvrige udenlandske. , De amerikanske film blev altså set af flere end gennemsnittet, mens danske film lå på gennemsnittet, europæiske film og film fra det øvrige udland lå under gennemsnittet. , Fra 1976 til midten af 1980'erne faldt billetsalget i de danske biografer fra 19 mio. til 11 mio. Fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne svingede billetsalget mellem 9 og 10 mio., mens antallet i de seneste fire år har ligget på ca. 11 mio. solgte billetter. Til den mest sete film siden 1976 , Titanic, er der solgt 1,4 mio. billetter, mens der til den 10. mest sete film , Løvernes konge, er solgt 950.000 billetter. Fire af filmene på listen over de ti meste sete film siden 1976 er danske: , De ti mest sete biograffilm siden 1976 , 1. Titanic , 2. Olsen banden ser rødt (dansk film) , 3. Gøgereden , 4. Olsen banden deruda' (dansk film) , 5. E.T. , 6. Grease , 7. Olsen banden går i krig (dansk film) , 8. Mit Afrika , 9. Op på fars hat (dansk film) , 10. Løvernes konge , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ingen ser reprisefilm i biograferne mere. Premierefilmenes andel af billetsalget i biograferne er steget markant siden 1979, hvor konkurrencen fra videofilm og de mange fjernsynskanaler kom til. I 1979 så 34 pct. film, der ikke havde haft premiere inden for de seneste to år, mens det i 2000 kun drejer sig om 1 pct. , Hele undersøgelsen om , Biografer og film 2000, er udkommet som , Statistisk Efterretning, ; den koster 33 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-03-2001-dansk_film

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation