Søgeresultat

Statistikdokumentation: Børnefamilieydelse og børnetilskud

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2024 , Tidligere versioner, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2023, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2022, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2021, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2020, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2019, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2018, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2017, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2016, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2015, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2014, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2013, Formålet med statistikken over Børnefamilieydelse og børnetilskud er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse, og hvor mange børn de modtager ydelser for. Statistikken blev første gang udarbejdet for skatteåret 1957/58, og har haft sin nuværende form siden 1. kvartal 2017., Indhold, Børnefamilieydelse og børnetilskud er en årlig opgørelse over antallet personer, der modtager børnefamilieydelser og børnetilskud samt beløbet modtaget i ydelse. Statistikken bygger fra 2017 på ydelser og tilskud udbetalt for hvert kvartal. Statistikken udkommer i Statistikbanken. Statistikken opdeles efter tilskudsart og geografisk efter område. Fra 2017 er der tale om udbetalte beløb - disse adskiller sig fra bevilligede beløb ved at indeholde evt. efterreguleringer af ydelser fra tidligere kvartaler., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist fra Udbetaling Danmarks register over udbetalinger af børn- og ungeydelser og børnetilskud via Netcompany. De indsamlede data undersøges for forskellige typer af fejl heriblandt dubletter. Data aggregeres kvartalsvist og grupperes efter tilskudsart og område., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af denne statistik er ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken anvendes bl.a. til den kommunale udligningsordning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på data fra det administrative register over alle udbetalinger af børnefamilieydelser og -tilskud. Data inkluderer endvidere efterreguleringer, der laves som følge af fejl i tidligere udbetalinger. Omkring 10 pct. af alle, der modtager Børnefamilieydelser og -tilskud, oplever efterreguleringer, og mindst halvdelen af efterreguleringerne drejer sig om beløb under 1.000 kr., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer senest fire måneder efter slutningen af 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier, der stopper i 2016 og de nuværende, er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra, at statistikkernes populationer ikke er ens., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnetilskud og børnefamilieydelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernefamilieydelse-og-boernetilskud

Statistikdokumentation

Overvægt og BMI

Hvor mange danskere er overvægtige? Og hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., "Den Nationale Sundhedsprofil 2023" indeholder også oplysninger om vægt - tilgængelig både som , database,  og som publikationer: , Sundhedsdatastyrelsen,   /  , Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udgivet flere artikler og analyser om udviklingen i højde og vægt, bl.a.:, Vi bliver højere og tungere,  - mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt følges fra 1987 og frem (2022) , Andelen af danskere med overvægt, fremskrevet til 2040, – en fremskrivningsanalyse af svær og moderat overvægt (2024), Specielt om børn og unge, Danmarks Statistik har med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en analyse om social ulighed i forekomsten af overvægt hos danske børn: , ”, Ulighed i børneovervægt i Danmark, ” (2021), Analysen supplerer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om overvægt hos børn og unge. , SIF står også bag Skolebørnsundersøgelsen, som indeholder data om børn og unges trivsel og helbred - herunder problemer med vægten: , ”, Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge, ” (2020), Skolebørnsundersøgelsen, udføres hvert fjerde år, senest i 2022 , Sundhedsdatastyrelsen står bag den Nationale Børnedatabase, som bl.a. indeholder data om danske børns højde og vægt:, Om den , Nationale Børnedatabase, Højde og vægt for skolebørn, på esundhed.dk, Internationalt, Eurostats portal Statistics Explained kan benyttes som indgang og vejviser til data om overvægt i Europa: , Se artiklen ", Overweight and obesity - BMI statistics, ", World Health Organization har også data om emnet:, Emneside om , Obesity and overweight, Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Statistisk Årbog 2017 indeholder en tabel med ", Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde, " for perioden 2005-2015., Hos Forsvarsministeriets Personelkommandoen er der link til værnepligtiges , gennemsnitshøjde, BMI m.m. gennem årene,  (i boksen "Flere tal" - Statistik fra Forsvarets Dag, )., Statens Institut for Folkesundhed (SIF) indsamler løbende data om danskernes højde og vægt:, I serien ", Ugens tal for folkesundhed, " præsenteres mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt fra 1987 og frem til 2021, Resultater fra KRAM-undersøgelsen (2007-2008) viser bl.a. , højde og vægt fordelt på percentiler, [Denne side er senest revideret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/vaegt

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Køb af receptpligtig medicin

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Formålet med den eksperimentelle statistik Salg af receptpligtig medicin er at belyse befolkningens køb af medicin på recept. Statistikken vil kunne bruges til at give en indsigt i fordelingen af indløste recepter i forhold til medicintype, køn, alder, geografi og sociale forhold., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter. Statistikken dækker salg fra 1. januar 2016 til 31. december 2021 for personer med bopæl i Danmark 1. januar i det pågældende år., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kildedata kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, som én gang om måneden opgør alt salg af humane og veterinære lægemidler i Danmark efter at have valideret og kvalitetstjekket de indberettede data., Den aktuelle statistik indeholder kun oplysninger om salg af humane lægemidler, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Salget opgøres på årsbasis og kobles med udvalgte personoplysninger fra Danmarks Statistiks registre, inkl. brugernes køn, alder, geografi og uddannelse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan være relevant for myndigheder, der ønsker at få et indblik i befolkningens indløsning af recepter og et indblik i indløsningen af recepter blandt bestemte befolkningsgrupper med hensyn til fx køn, alder, geografi og sociale forhold. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt for apotekerne at indberette data til Sundhedsdatastyrelsen, men kildedata dækker kun salg af humane lægemidler via recept. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at personen som har købt lægemidlet har taget det pågældende lægemiddel. Samtidigt indeholder statistikken ikke oplysninger om køb af lægemidler uden recept og det indeholder ikke legemidler anvendt på sygehuse eller i lægepraksisser. Statistikken forventes ikke at blive revideret, da Sundhedsdatastyrelsen meget sjældent retter kildedata tilbage i tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i februar 2023, og forventes aktuelt ikke at blive udgivet igen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes en række sammenlignelige statistikker internationalt som nationalt om forbruget af medicin. Der er flere faktorer, der kan påvirke salget af receptpligt medicin. Regler for hvilken medicin, der kan kræve recept og hvor meget tilskud, der ydes fra det offentlige til købet af medicinen, kan variere over tid og fra land til land. Det er derfor vigtig at være opmærksom på disse faktorer, hvis der kigges på udviklingen af medicinforbrug over tid eller medicinforbruget for flere lande sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken kan findes i statistikbanken i under emnet Sundhed. Det er sikret, at der er mindst fem observationer per celle. Det er aktuelt ikke muligt at bestille skræddersyede løsninger. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koeb-af-receptpligtig-medicin

Statistikdokumentation

Herberger og forsorgshjem

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk:, Når I indberetter ophold på herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 1-tal., Når I indberette henvendelser til herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 3-tal., Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Upload jeres indberetninger via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Der findes to indberetningsmetoder:, Excel-løsning, Du skal benytte det statistik-specifikke regneark, som I har modtaget af Danmarks Statistik. Arket skal løbende udfyldes, så I skal fortsætte med at bruge det samme statistik-specifikke regneark, indtil I får tilsendt et nyt., Txt-fil-løsning, Indberetningerne skal per 1. januar 2024 indeholde alle åbne ophold og ind- og udskrivninger for det indeværende år. Dvs. at alle ophold, som har en udskrivningsdato i indeværende år samt åbne ophold uden en udskrivningsdato, altid skal være indeholdt i indberetningen., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 15. april 2025, 2. kvartal 2025, 15. juli 2025, 3. kvartal 2025, 15. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, Årshjul 2025 Herberg og forsogshjem - til print (pdf), Indberetningsskemaer, Printversion-af-Henvendelsesstatistik til herberger og forsorghjem (pdf), Vejledninger, Vejledning - Ophold på Herberger og forsorgshjem (pdf), Vejledning - Henvendelser til Herberger og forsorgshjem (pdf), Systemskiftevejledning til herberger og forsorgshjem efter §110 (pdf), Q A på Henvendelsesstatistikken efter §110 (pdf), Materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Kravspecifikation, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning., Anmod om længere frist., Faglige spørgsmål:, Skriv til: , bosted@dst.dk, eller ring direkte til:, 39 17 38 10, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af herberger og forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse på de enkelte institutioner. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende., Emneside:, Herberger og forsorgshjem, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024, 26. juni 2025 , 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Herberger og forsorgshjem'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/herberger-og-forsorgshjem

Fælles dataansvar

I Danmarks Statistik (DST) tilbyder vi brugere på Forskerordningen at indgå "Fælles dataansvar", som muliggør samarbejde på ét projekt mellem to autoriserede institutioner, hvor ansvaret for data fordeles ligeligt., Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt under fælles dataansvar mellem [autorisationsnummer - navn på institution1] og [autorisationsnummer - navn på institution2] på projekt [projektnummer]., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt til fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner., Sanktionsramme for projekter under fælles dataansvar, I tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata, er institutioner med projekter under fælles dataansvar, omfattet af det gældende sanktionssystem, som er angivet for projekter på forskerordningen på DST’s hjemmeside her: , Sanktionsregler, Sanktioneringen rammer bruger og projekt samtidig, Hvis et brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata opstår på projekter under fælles dataansvar, kan det medføre sanktionering af brugeren, som har hjemtaget data. DST kan f.eks. træffe afgørelse om, at brugeren sanktioneres i form af en karantæneperiode, hvor den enkelte bruger ikke har adgang til Danmarks Datavindue (DDV). Denne sanktionering vil også ramme det pågældende projekt, hvor data er hjemtaget fra, hvilket medfører, at alle adgange til projektet lukkes i den samme karantæneperiode, som har ramt den hjemtagende bruger., Derved adskiller sanktionspolitikken sig ikke fra de gældende sanktionsregler for projekter og brugere, hvor der ikke er fælles dataansvar., Sanktioner på institutionsniveau rammer begge institutioner, Sanktionsrammen for institutioner følger ligeledes DST’s gældende sanktionsregler. Således skal begge institutioner rapportere, når der finder brud sted og ved gentagne brud eller alvorlige brud, kan det medføre eksempelvis lukning i en periode eller varigt., I forlængelse af den gældende sanktionsramme vil der i sanktioneringen blive taget højde for de to institutioners historik. Det vil sige, at den samme forseelse kan ramme institutioner forskelligt, hvis den ene institution har en lang historik for brud, mens den anden institution ikke har brudt reglerne før., Institutionerne skal redegøre for fejl i hjemtag som ved normal praksis samt meddele, at projektet hører under fælles dataansvar, så Forskningsservices hjemtagsteam kan tage højde for dette i sagsbehandlingen af evt. brud.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/faelles-dataansvar

18 pct. af alle i 40’erne bosiddende i Østdanmark er født i Vestdanmark

I 2023 boede 87 pct. af de 40-49-årige på samme side af Storebælt, som de var født. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvor mange af de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark, som var født i Vestdanmark - og omvendt., 25. februar 2025 kl. 8:00 ,  , Størstedelen af de 40-49-årige i 2023 boede på samme side af Storebælt, som de var født. Det viser en ny analyse, som zoomer ind på aldersgruppen 40-49-årige og kigger på, hvor mange personer, der er født i Vestdanmark og flyttet til Østdanmark – og omvendt., ”De personer, der har rykket teltpælene op og taget turen mod Østdanmark og hovedstadskommunerne, har i 40’erne oftere en lang videregående uddannelse og en højere indkomst end andre,” siger Lonnie Graversgaard Jensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Der er forskel på, om personerne flytter mod øst eller vest med Storebæltsbroen som skillelinje. Blandt de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark i 2023 var 18 pct. født i Vestdanmark. De tre kommuner i Østdanmark med den højeste andel af tilflyttere fra Vestdanmark mellem 40-49 år i 2023 var Frederiksberg Kommune med 31 pct., Københavns Kommune med 30 pct. og Gentofte Kommune med 27 pct. , Tilsvarende var 8 pct. af de 40-49-årige bosiddende i Vestdanmark født i Østdanmark. Her var andelen højest i Ærø, Samsø og Langeland Kommuner med hhv. 24 pct., 22 pct. og 19 pct., Tilflyttere i Østdanmark har oftere højere indkomst, Der er forskel på indkomsten, når man sammenligner tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige i bosiddende i samme kommune. I Østdanmark er der en højere indkomst blandt tilflytterne fra Vestdanmark, hvorimod der er en lavere indkomst blandt tilflytterne fra Østdanmark i Vestdanmark. Indkomstforskellene mellem tilflyttere i Østdanmark og andre i samme kommune går igen, når man sammenligner personer fra samme uddannelsesgruppe, viser analysen. , ”Når vi opdeler de 40-49-årige i uddannelsesgrupper og fordeler dem efter, hvilken side af Storebælt de er født, går billedet med højere indkomster blandt tilflyttere fra Vestdanmark i Østdanmark igen. Især blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er indkomsten højere blandt tilflyttere i Østdanmark. Blandt personer med lange videregående uddannelser er det geografiske mønster for indkomstforskelle imidlertid ikke entydigt,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Læs mere i analysen: , www.dst.dk/analyser/55381, Fakta: , I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Øst- og Vestdanmark med Storebælt som skillelinje. Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen undersøger hvem blandt de 40-49-årige, der er født og bor på forskellige sider af Storebælt. Den ser alene på de 560.200 personer, der var 40-49 år i 2023, og som er født i Danmark (det var 78 pct. af alle 40-49 årige).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-02-25-18-pct-af-alle-i-40erne-bosiddende-i-oestjylland-er-foedt

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center lancerer nyt tema om land og by

Danmarks Statistik og Dronning Marys Center ved Københavns Universitet har udarbejdet et nyt vidensgrundlag for relationen mellem land og by, som kan styrke den offentlige debat med data om befolkningsudvikling, økonomi, miljø, sundhed, arbejdsmarked og mange andre emner., 23. august 2024 kl. 8:00 ,  , Et nyt tema om relationen mellem land og by offentliggøres i dag hos Danmarks Statistik. Det er skabt i samarbejde med , Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, og belyser udviklingstendenser på forskellige områder som fx demografi, økonomi, arbejdsmarked, uddannelse, miljø, sundhed og mange andre emner vedrørende land og by siden kommunalreformen i 2007. , ”Det er en fornøjelse at bidrage med ny viden om forholdet mellem land og by, og der skal lyde et stort tak til de eksperter, der har bidraget til det nye tema. Enhver, der interesserer sig for forholdet mellem land og by, kan nu finde relevante fakta et samlet sted,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Temaet om land og by kan ses på , www.dst.dk/landogby, og består af en række udvalgte indikatorer og udviklinger, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem land og by. Det er skabt med bistand fra en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. , ”Der er brug for flere kolde tal til en ophedet debat om land og by. Vi håber med den nye temaside at give eksperter såvel som borgere bedre adgang til statistik på området og skabe et fælles grundlag for en konstruktiv debat om geografiske ligheder og uligheder i Danmark,” siger Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center., Projektet er støttet af , Realdania, ., Om Dronning Marys Center, Københavns Universitet, Dronning Marys Center er et videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontakt, Leder af Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen tlf. 35 32 35 17 og , shansen@samf.ku.dk, ., Pressechef i Danmarks Statistik Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 og , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-08-23-lancering-af-land-og-by

Pressemeddelelse

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

Pressemeddelelse

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse