Søgeresultat

Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder

Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs. , 10. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 var der 651.000 lønmodtagere i Danmark, som havde siddet i deres nuværende job i op til 1 år, og som dermed enten havde skiftet job eller var kommet i arbejde efter arbejdsløshed mv. , 31 pct. af de nyansatte mænd fik job gennem bekendte – altså deres netværk - mens dette gjaldt for 24 pct. af kvinderne. Dermed var netværket de nyansatte mænds primære vej til det nye job. Kvindernes primære vej til nyt job kom fra jobannoncer, hvorigennem 32 pct. fik nyt job., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . AKU er en kontinuerlig interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig på en stikprøve. 85.000 danskere i alderen 15-74 år deltager årligt i undersøgelsen., Anm: Spørgsmål om, hvordan man har fundet sin stilling er stillet til beskæftigede lønmodtagere, der har været ansat i deres nuværende job i op til 1 år., De nyansatte mænd fik også i lidt højere grad end kvinder deres nye job ved at blive kontaktet af arbejdsgiveren – altså headhuntet. Knap hver syvende nyansatte mand (14 pct.) blev headhuntet mod hver tiende nyansatte kvinde (10 pct.). Mænd og kvinder havde stort set samme held med at få arbejde ved at kontakte arbejdsgiveren uopfordret – her fik 16 pct. af mændene deres nye arbejde mod 15 pct. af kvinderne. , Hver sjette beskæftigede jobsøger blev headhuntet, Ca. halvdelen af de 651.000 lønmodtagere, som i 2017 havde været ansat i op til 1 år i deres job, angav at have været i arbejde året forinden, mens 10 pct. kom fra arbejdsløshed og 39 pct. kom fra ”andet,” hvilket dækker over en lang række mindre grupper herunder værnepligtige, alderspensionister, førtidspensionister, efterlønnere, langtidssygemeldte m.fl.  , De allerede beskæftigede jobsøgende blev oftere headhuntet af en ny arbejdsgiver, end de arbejdsløse jobsøgende gjorde. Det var tilfældet for hver sjette beskæftigede jobsøger (17 pct.), mod knap hver tiende arbejdsløse (9 pct.). , De beskæftigede havde også mere held med at finde et job ved at svare på jobannoncer end de arbejdsløse, (31 pct. mod 25 pct.) og fik også oftere job via deres netværk (26 pct. mod 21 pct.).  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks , Arbejdskraftundersøgelse (AKU), . , Anm: Svarkategorierne ”annoncerede selv” og ”praktikplads via seminarium” er udeladt grundet stikprøveusikkerhed. Oplysningerne om tidligere status er baseret på spørgsmålet ’Hvad betragtede du dig hovedsagligt som for et år siden?’, Ikke overraskende fandt de arbejdsløse oftere end de beskæftigede nyt job via kommunen, a-kassen eller jobcentre, (22 pct. mod 7 pct.) og fik også oftere deres nye job via vikarbureauer (5 pct. mod 3 pct.). Den mest gængse vej i arbejde for arbejdsløse var dog stadig at svare på annoncer (25 pct.). , Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Sofie Valentin Weiskopf. Har du spørgsmål til tal i denne artikel, kan du kontakte Sofie Valentin Weiskopf på 39 17 34 64, , swe@dst.dk, . Flere artikler fra Arbejdskraftsundersøgelsen kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-Maend-faar-oftere-job-gennem-naetvaerk-og-bliver-lidt-oftere-headhuntet-end-kvinder

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Bæredygtighed på solidt datagrundlag

Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

Bag tallene

Sådan regner kommunerne med at bruge 1.000 kr. i 2023

Hvis kommunernes samlede budgetter var 1.000 kr. i år, så kommer der her en oversigt over, hvordan de planlægger at fordele pengene i 2023. Budgetterne runder for første gang 400 mia. kr. , 18. januar 2023 kl. 8:00 , Af , Karina Schultz, Når kommunerne bruger 1.000 kr. i år, så går den største post med 152 kr. til landets børn og unge i Folkeskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.  Dernæst følger Tilbud til ældre med 132 kr. og 121 kr. til Fællesudgifter og administration. , I år budgetteres der især med flere udgifter til Tilbud til voksne med særlige behov og Senior- og førtidspensioner, hvorimod der budgetteres med færre udgifter til Kontante ydelser – herunder kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Tilbud til voksne med særlige behov består bl.a. af personlig støtte og pasning af personer med handicap mv., misbrugsbehandling, botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud., ”Kommunerne planlægger at bruge ca. 11 pct. mindre på Kontante ydelser i år sammenlignet med budget 2022. Til gengæld stiger de budgetterede udgifter til hhv. Tilbud til voksne med særlige behov og Førtids- og seniorpension med hver syv pct. Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på det første vedtagne budget for 2023, og derfor ved vi først i foråret 2024, hvordan regnskabet for 2023 i kommunerne endeligt er fordelt,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Kommunernes nettodriftsudgifter runder 400 mia. kr. i år. Sidste år lød budgettet på næsten 390 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK32. , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på budgetternes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består af Transport og infrastruktur (24 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (16 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.)., Øer, Lolland og omegnskommuner budgetterer mest pr. indbygger, Fordeler vi pengene pr. indbygger i landets kommuner, så viser tallene for kommunernes nettodriftsudgifter, at ø-kommunerne Læsø og Samsø samt Lolland planlægger at bruge flest penge pr. indbygger i år med hhv. 106.702, 94.428 og 99.881 kr. Der er i alt fem kommuner, som har budgetteret med over 90.000 kr. i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2023. Forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre serviceniveau eller dårligere udgiftsstyring, men kan fx skyldes, at kommunerne har forskellig geografi og befolkningssammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, I den anden ende af skalaen finder vi Frederiksberg Kommune, der planlægger at bruge 61.012 kr. pr. indbygger i år. Herefter følger Egedal, Vejle og Skanderborg Kommuner med hhv. 63.232, 64.461 og 64.802 kr. pr. indbygger. I gennemsnit er der budgetteret med en nettodriftsudgift pr. indbygger for hele landet på 71.917 kr. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BUDK1, Fakta:, De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-18-01-kommunernes-budget-2023

Bag tallene

ERHVERVSINDK

Navn, ERHVERVSINDK , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og, nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1994 til 2013, afløses af variablen ERHVERVSINDK_13 (eksisterer fra 1987)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, sammenhæng med andre variable:, ERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD, Hvor:, LOENMV er løn mv., NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv., sammenhæng med definitioner fra 2013 definitionerne., ERHVERVSINDK=ERHVERVSINDK_13(1987-) -KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV - ADAGPAGN (2002-2013)- ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD., For yderligere information se undervariablene LOENMV og NETOVSKUD, Fra 1994 er der dannet variablen ERHVERVSINDK,, som har følgende sammenhæng med variablen ERHVERVSINDK_GL:, ERHVERVSINDK = ERHVERVSINDK_GL+(honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk

FAMMIDLERTIDYD

Navn, FAMMIDLERTIDYD , Beskrivende navn, Midlertidige overførselsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse (starthjælp), revalideringsydelse, varmehjælp og a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge., Det er et samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster., Familier uden midlertidige overførselsindkomster (60-70 pct.) indgår med 0 kr., Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn eller pensionsudbetalinger fra ATP., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, FAMMIDLERTIDYD er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMMIDLERTIDYD er baseret på QMIDYD fra Personindkomster., FAMMIDLERTIDYD = FAMKONTANTHJAELP + FAMARBEJDSLOESP + FAMORLOVSYDELSE + FAMRESTBISTANDYD,, hvor:, FAMKONTANTHJAELP er kontanthjælp,, FAMARBEJDSLOESP er arbejdsløshedsdagpenge,, FAMORLOVSYDELSE er orlovsydelser, og, FAMRESTBISTANDSYD er andre bistandsydelser., De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at ydelsen hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser.Variablen FAMORLOVSYD dannes i 1994. I 1992 og 1993 indgår orlovsydelserne i FAMRESTINDK. Orlovsydelserne ophører helt i 2011., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen FAMRESTINDK. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (ydelserne hæves og gøres skattepligtige)., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. , Fra 2002 til 2011 indføres starthjælp til personer , der ikke har opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år., I 2008 og 2009 er FAMMIDLERTIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det vil sige, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Se yderligere detaljer i bilaget "Opgørelse af udbetalinger fra a-kasser" i Personindkomster samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMMIDLERTIDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fammidlertidyd

FAMOVERFOERINDK

Navn, FAMOVERFOERINDK , Beskrivende navn, Familiens samlede overførselsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-04-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomser., Familier uden overførselsindkomster (omkring 20 pct.) indgår med 0 kr., Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering m.m., a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP-pensioner, tjenestemandspension (fra 1991) efterløn, overgangsydelse (1992-2006) og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner m.m.), boligstøtte, børnetilskud og Statens Uddannelsesstøtte med mere., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, FAMOVERFOERINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomster., FAMOVERFOERINDK er dannet som en sum af andre variable. Den er baseret på følgende variable: , FAMOVERFORSINDK = FAMPENSIONIALT + FAMMIDLERTIDYD + FAMANDOVERFORSEL, , hvor, FAMPENSIONIALT er folke- og førtidspension, ATP-pensioner, tjenestemandspensioner (fra 1991), efterløn, overgangsydelser (1994-2004), arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, FAMMIDLERTIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) og overgangsydelser (1992-1993)., FAMANDOVERFORSEL er andre overførsler og består af Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud. , Her følger et udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes variable for tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner. Før 1991 ligger pensionerne i variablen FAMRESTINDK (anden personlig indkomst), som indgår i FAMINDKIALT (familieindkomst i alt)., 1992 indføres overgangsydelse., 1992 indføres orlovsydelser. Variablen FAMOVERGANGYD dannes i 1994. I 1992 og 1993 indgår orlovsydelserne i FAMRESTINDK. Orlovsydelserne er helt ophørt i 2011. , Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen FAMRESTINDK., 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., I 2008 og 2009 er FAMOVERFOERSINDK ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det vil sige, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010., Stigningen i årene efter 2008 er i nogen grad et resultat af den økonomiske krise. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOVERFOERINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famoverfoerindk

TILSTAND_KODE_AMR

Navn, TILSTAND_KODE_AMR , Beskrivende navn, Tilstandskode i AMR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Tilstandskoden bør ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen, idet der ikke er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE, Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., Detaljeret beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Generelt bør tilstandskoden ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen. Det skyldes, at der i nogle tilfælde sker en efterbehandling, som gør, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status). TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE Det vedhæftede regneark viser sammenhængen mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE. , Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., TILSTAND_KODE_AMR kan give en yderligere deltaljering af offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig om personer i vejledning og opkvalificering (SOC_STATUS_KODE=313), personer der modtager ledighedsydelse (SOC_STATUS_KODE=314) og personer i revalidering (SOC_STATUS_KODE=320). TILSTAND_KODE_AMR kan også anvendes til at underopdele personer, der modtager anden pension (SOC_STATUS_KODE=414)., Databrud, Fra og med 2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller senere, indgår. Omfanget af underrapporteringen kendes ikke. , Fra 2011 er personer i vejledning og opkvalificering kun underopdelt i to grupper, henholdsvis "vejledning og opkvalificering ordinær uddannelse" og "vejledning og opkvalificering øvrige forløb". Før 2011 var vejledning og opkvalificering underopdelt i syv grupper. Der er ingen en-til-en sammenhæng mellem de gamle og nye grupper. , Bilag, Tilstand_soc_status, Tabel, Populationer:, Tilstandskode i AMR, Alle arbejdsmarkedstilstande i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) har en udfyldt tilstandskode. I PSD_RAS har alle arbejdsmarkedstilstande som relaterer sig til ultimo november en udfyldt tilstandskode. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Populationen i PSD_RAS består af 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, TILSTAND_KODE_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-kode-amr

IMPUTERET

Navn, IMPUTERET , Beskrivende navn, Imputeret opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen beskriver imputeringsstatus for personens opholdstilladelse. Læs mere om imputeringen under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Imputeret:, Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal være indvandrere og have en indvandring i referenceåret, og ikke have dansk/nordisk statsborgerskab ved indvandring. Personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, der er dansk/nordiske statsborgere, og derfor ikke skal have en opholdstilladelse eller indvandret før 1997 og dermed har andre kilder til opholdsgrundlaget. Disse har de øvrige værdier for imputeringsstatus, der beskriver, om personen havde seneste indvandring før eller efter 1997, var dansk/nordisk statsborger ved indvandring,og om opholdsgrundlaget stammer fra survey, fra Udlændingestyrelsen 1993-1996, eller imputering. , Læs mere om imputeringen i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_OPHGRUND_IMPUTERET - Imputeret opholdstilladelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Fra 1997, Udlændingestyrelsen, 1, Fra 1997, Imputeret, 11, Før 1997, Udlændingestyrelsen 1993-1996, 12, Før 1997, Surveysvar, 20, Før 1997, Imputeret, 29, Før 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 9, Fra 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 99, Imputeret i forbindelse med statusopgørelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/imputeret

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Ringkøbing-Skjern, 1,9, 1,5, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Ringkøbing-Skjern, 1.474,30, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Ringkøbing-Skjern, Mænd, 28.361, 28.195, Kvinder, 27.658, 27.362, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Ringkøbing-Skjern, Mænd, Levendefødte, 233, 230, Døde, 326, 303, Fødselsoverskud, -93, -73, Tilflyttede, 1.147, 953, Fraflyttede, 1.299, 1.292, Nettotilflyttede, -152, -339, Nettoindvandrede, 161, 142, Korrektioner, -2, -8, Befolkningstilvækst, -86, -278, Kvinder, Levendefødte, 261, 206, Døde, 277, 300, Fødselsoverskud, -16, -94, Tilflyttede, 1.029, 884, Fraflyttede, 1.182, 1.275, Nettotilflyttede, -153, -391, Nettoindvandrede, 123, 125, Korrektioner, 2, 2, Befolkningstilvækst, -44, -358, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Ringkøbing-Skjern, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 34.562, 37.279, Vuggestue (0-2 år), 37.125, 41.041, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 24.794, 24.607, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), 10.186, 10.527, Fritidsklubber (10-13 år), .., .., Ungdomsklubber (14-18 år), .., .., Skolefritidsordninger (6-9 år), 16.247, 16.819, Skolefritidsordninger (10-13 år), 9.383, 9.603, Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Ringkøbing-Skjern, Anmeldt, Straffelov i alt, 1.631, 1.734, Seksualforbrydelser i alt, 46, 47, Voldsforbrydelser i alt, 122, 99, Ejendomsforbrydelser i alt, 1.407, 1.541, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 56, 47, Særlove i alt, 553, 629, Særlovgivning i øvrigt, 2, 3, Sigtelser, Straffelov i alt, 333, 517, Seksualforbrydelser i alt, 28, 37, Voldsforbrydelser i alt, 87, 74, Ejendomsforbrydelser i alt, 188, 374, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 30, 32, Særlove i alt, 398, 415, Særlovgivning i øvrigt, 2, 1, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Ringkøbing-Skjern, 2025, 25,00, 1,05, 16,40, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=760