Søgeresultat

Statistikdokumentation: Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Hent statistikdokumentation som pdf, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision 2016 1. kvartal , Tidligere versioner, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 4. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 1. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 2. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 4. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Arbejdsprocesdokumentation ATR (), Databrud i ATR ved overgang til eIndkomst (), Databrud i ATR som følge af ændrede nomenklaturer (), Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker (), Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. De nuværende tidsserier går tilbage til 2008 (kvartalsstatistikken fra og med 1. kvartal 2008)., Indhold, Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør. De kilder der anvendes i ATR er: , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), , Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), , Lønstrukturstatistikken (LØN),, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) og , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (struktur-statistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over årets måneder og fremskrive niveauerne i de år, hvor der ikke er tilgængelige struktur statistikker. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data i ATR sæsonkorrigeres, både til nationalt brug og til Eurostat's STS. Systemet indeholder både et fejlsøgningssystem, et rettesystem og et formidlingssystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af statistikken. De har dog også udtrykt frustration i forhold til store databrud, især ved overgangen til eIndkomst-baserede kilder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det ikke har været muligt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder AMR som hovedkilde (i 2016)., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de dårligste oplysninger om antal job, joblængder og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for årsstatistikken er referenceåret + 6 måneder. Det seneste år er foreløbige tal beregnet på baggrund af kvartalsregnskabet. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken er referencekvartalet + to måneder og 15 dage. , Tidsserierne dækker perioden 1. kvartal 2008 - 4. kvartal 2014 i det kvartalsvise ATR, der blev offentliggjort d. 13. marts 2015, og perioden 2008-2013 i det årlige ATR med offentliggørelsen d. 20.juni 2014., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ATR leverer data til Eurostat's erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (ENS/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen , statistiske efterretninger, ., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Arbejdstidsregnskabet offentliggøres i: , Nyt fra Danmarks Statistik, , Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og, Statistikbanken , Du kan se mere på vores , emneside om ATR, og vores , emneside om beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-aarlige-og-det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2016-revision--afsluttet-

Statistikdokumentation

ERHVERVSINDK

Navn, ERHVERVSINDK , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og, nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1994 til 2013, afløses af variablen ERHVERVSINDK_13 (eksisterer fra 1987)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, sammenhæng med andre variable:, ERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD, Hvor:, LOENMV er løn mv., NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv., sammenhæng med definitioner fra 2013 definitionerne., ERHVERVSINDK=ERHVERVSINDK_13(1987-) -KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV - ADAGPAGN (2002-2013)- ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD., For yderligere information se undervariablene LOENMV og NETOVSKUD, Fra 1994 er der dannet variablen ERHVERVSINDK,, som har følgende sammenhæng med variablen ERHVERVSINDK_GL:, ERHVERVSINDK = ERHVERVSINDK_GL+(honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk

Bilmarkedet

Danskerne køber færre og færre nye biler. Bilsalget er nu det laveste siden 1993. Men det er lige efter bogen: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg., 22. august 2001 kl. 0:00 ,  , Det faldende bilsalg bliver ofte tolket som et resultat af dårligere konjunkturer og økonomiske indgreb. Men det er ikke kun gode og dårlige tider, der bestemmer, hvor mange biler der bliver solgt. Bilernes alder og markedets mætning spiller også en væsentlig rolle. Derfor er det ikke overraskende, at bilsalget netop har været inde i en periode med fald. Det mønster har gentaget sig de seneste tredive år: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg. , "Nedgangen i bilsalget er ikke kun økonomisk betinget. En væsentlig faktor er bilparkens alderssammensætning. Den seneste nedgang i bilsalget skal altså også ses som et resultat af, at fornyelsen af bilparken er ved at være tilendebragt. Markedet for nye biler er mættet," siger Søren Dalbro, fuldmægtig i Danmarks Statistik og ansvarlig for bilstatistikken. , Set i et længere perspektiv ligner mønsteret for nyregistreringer af biler i 1990'erne mønstrene i 1980'erne og 1970'erne. De store salgsår i sidste halvdel af 1970'erne, midt i 1980'erne og midt i 1990'erne er blevet fulgt af magre år i starten af 1980'erne, 1990'erne og nu også i starten af 2000. Efter en periode i bakgear, hvor bilsalget nåede det laveste niveau siden 1993, er bilsalget nu sat i frigear og vil formentlig stabilisere sig. I første halvår af 2001 blev der solgt 51.660 biler - i 1993 blev der solgt 74.122 i første halvår. , Stiger igen om fem år, Bilerne er i gennemsnit blevet yngre - gennemsnitsalderen på en personbil er faldet til 7,8 år i 2001 mod 8,2 år i 1997. Der er sket en stigning på 13 pct. i biler, der er 0-3 år, men også andelen af biler på 4-7 år og 12-15 år er vokset med henholdsvis 50 og 32 pct. I 2001 er 55 pct. af bilerne under otte år mod 46 pct. i 1997. , Også langt flere familier har nu bil. I 1992 havde 46 pct. af alle familier bil - i 2001 er tallet steget til 54 pct. I samme periode er andelen af familier, der har flere biler, steget fra 6 til10 pct. , "Mit bud er, at bilsalget vil stige igen i 2006/2007, når der kommer en ny pukkel af 12-14 årige biler," siger Søren Dalbro. Samtidig forventer han, at salget af nye biler i år vil blive på 93.000-95.000, hvilket er lavere end i 2000, hvor salget nåede 113.300. , "Jeg går ud fra, at bunden er nået nu - men det er alligevel et salg af nye biler, der ligger over det lave niveau først i 1990'erne. I 1993 var bilsalget helt nede på 82.000." , Opsving mættede markedet, Men konjunkturerne spiller naturligvis også en central rolle for bilsalgets udvikling. Stigende beskæftigelse og ejendomspriser satte skub i bilsalget sidst i 1990'erne. Den øgede beskæftigelse resulterede i et øget behov for biler, fordi folk bl.a. fik brug for en bil til at komme til og fra arbejde. Samtidig steg boligpriserne, hvilket gav mange boligejere mulighed for at få kapital fri, som de fx kunne bruge til en ny bil. , Omvendt har nedgangen i bilsalget til en vis grad været forårsaget af politiske indgreb mod privatforbruget - fx kartoffelkuren i 1986 og pinsepakken i 1998. Den seneste nedgang i bilsalget skyldes formentlig også stigende ejendomsskatter og energipriser, som har gjort det vanskeligt for mange familier at finde plads til et lån, som kan finansiere en ny bil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-22-Bilmarkedet

Bag tallene

Roser med enkelte torne til Danmarks Statistik

Der var ros til effektivitet, upartiskhed og formidling, da Danmarks Statistik blev kvalitetsvurderet af europæiske eksperter. Men også advarsler: Den koordinerende rolle for den nationale statistik er for svag, og de knappe ressourcer kan give problemer., 15. oktober 2007 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik er blandt de førende i Europa når det gælder effektivitet og brugervenlighed. Denne position skyldes især god ledelse, en stærk holdånd, vidtstrakt brug af registerdata, moderne statistiske metoder og moderne teknologi. ,   , Sådan lyder det i konklusionen fra højtstående europæiske statistik-eksperter, efter at de har foretaget en grundig gennemgang af Danmarks Statistik - et såkaldt peer review. , Danmarks Statistik lever fuldt op til hovedparten EU's 15 principper for god statistisk praksis. I den netop offentliggjorte rapport er der imidlertid også enkelte torne at stikke sig på. , Svag koordinerende rolle, Et af kritikpunkterne går på Danmarks Statistiks rolle som koordinator af al national statistik - altså også den statistik, som laves af ministerier og styrelser. Danmarks Statistiks funktion er her for svag og passiv og burde styrkes, blandt andet for at styrke statistikkens uafhængighed, mener EU-eksperterne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing er enig i kritikken og vil gerne være med til en opstramning. ,  - Vi kan jo se, at flere af de andre danske statistikproducenter ikke lever op til EU's 15 principper. Flere styrelser forudannoncerer fx ikke, hvornår deres nye tal kommer på gaden. Det ligger der faktisk et demokratisk problem i, fordi borgerne så ikke kan vide, om en given statistik bliver offentliggjort når den er færdig, eller når det er politisk opportunt, siger rigsstatistikeren . , Det er blandt andet for at undgå den slags problemer eller mistanker, at EU's 15 principper for god statistisk adfærd ikke kun gælder Danmarks Statistik, men også de øvrige offentlige producenter af statistik. ,  , Ressourcemangel kan koste kvalitet, Den høje effektivitet i Danmarks Statistik er et udtryk for, at personalet løber hurtigt for at kunne lave de nødvendige statistikker med færre ressourcer. Men de europæiske eksperter peger på manglen på ressourcer som et selvstændigt, fagligt problem. Den medfører nemlig, at der kun er få udviklingsprojekter, større risiko for mulige fejl, for stor afhængighed af bestemte nøglepersoner, kun få internationale aktiviteter og begrænset kvalitetsstyring. ,  - De vigtigste konsekvenser kan blive alvorlige og bør diskuteres med de relevante ministerier, skriver eksperterne, som også noterer, at Danmarks Statistiks samlede personale og budget formentlig er det laveste blandt sammenlignelige lande. , De knappe ressourcer kan føre til ringere statistik, så at sige ad bagvejen, vurderer EU-teamet.  For eksempel hvis man for at spare penge fristes til at bruge registeroplysninger i en undersøgelse, hvor det ville være mere fagligt korrekt at lave en "langt dyrere"  interviewundersøgelse., Også fokus på byrder  , Men der er andre grunde end de rent økonomiske til at bruge registerdata. Man skal nemlig ikke ud og forstyrre hverken borgere eller virksomheder. Det betyder, at den administrative byrde af registerbaseret statistik er lig nul, og det har høj prioritet, også hos politikerne. , En række af anbefalingerne fra peer review-teamet er allerede indarbejdet i Danmarks Statistiks strategiplan. Samtidig overvejer Jan Plovsing og den øvrige ledelse, hvordan man i øvrigt skal tackle kritikpunkterne i rapporten. , Læs Peer review rapporten, ., Se også tidligere artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 15. oktober 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-10-15-Roser-med-torne-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Selvstændige er mest syge

De selvstændigt erhvervsdrivende topper listen over beskæftigede med længerevarende sygefravær. Næsten hver femte mester i byggebranchen modtog i 2004 sygedagpenge efter 14 dage., 17. maj 2005 kl. 0:00 ,  , Mestrene har oftere længerevarende sygefravær end svendene. Vognmændene er oftere længere syge end chaufførerne. Restauratørerne er mere væk på grund af længerevarende sygdom end kokkene og tjenerne. , Danskerne melder sig i stigende grad syge i længere tid. Men relativt set et det ikke lønmodtagerne, som har mest længerevarende sygefravær - det er derimod gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over dagpenge ved sygdom i 2004. , 10,1 pct. af samtlige personer i gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller modtog sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004. Det var derimod kun 8,6 pct. af lønmodtagerne. De selvstændige er en meget uensartet gruppe, som omfatter både selvstændige uden ansatte og arbejdsgivere med mange ansatte. , Næsten én ud af fem i byggeriet var langtidssyg, Ser vi nærmere på udvalgte brancher, bliver forskellene endnu større.  , I bygge- og anlægsbranchen har 17,2 pct. af de selvstændige modtaget sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004, mens det samme kun gælder 10,8 pct. af lønmodtagerne i branchen. , I transportbranchen har 14,1 pct. af de selvstændige været på sygedagpenge efter 14 dage i 2004, mens det samme kun gjaldt 10,1 pct. af lønmodtagerne. Indenfor handel, hotel og restauration var de tilsvarende tal for de selvstændige 10,3 pct. og for lønmodtagerne 6,2 pct. , Flere forklaringer , Cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, peger dog på, at der kan være gode forklaringer på det større længerevarende sygefravær blandt de selvstændige. , "Det er en gammel sandhed i håndværksfagene, at de selvstændige ikke lægger sig syge så hyppigt, men når de endelig gør det, er de syge i længere tid end gennemsnittet," siger Søren Nicolaisen. , Han fremhæver desuden, at de selvstændige statistisk set har en højere gennemsnitsalder end lønmodtagerne. , "Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de selvstændige også har flere længere perioder med sygefravær," siger Søren Nicolaisen.  , Lønmodtagernes sygefravær koster mest, Set igennem de samfundsøkonomiske briller er der dog ingen tvivl om, at det er lønmodtagernes sygefravær, som koster flest penge. Gruppen af lønmodtagere er meget større end gruppen af selvstændige. De selvstændige tegner sig således for godt 8 pct. af det samlede antal dagpengedage efter de første to ugers sygdom.  , Topledere var mindst syge , Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er den gruppe med mindst længerevarende sygefravær. Kun 5 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge efter 14 dage i 2004. Hvis vi ser bort fra de selvstændigt erhvervsdrivende indenfor byggeri- og transportbranchen, er det gruppen andre lønmodtagere, som har det højeste sygefravær. 11,6 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge i 2004. Gruppen omfatter blandt andet beskæftigede med rengøringsarbejde og andet arbejde, der ikke forudsætter en særlig uddannelse. , Statistikken belyser længerevarende sygefravær, Statistikken bygger på udbetalingen af sygedagpenge fra det offentlige. Reglerne er sådan, at efter 14 dages sygdom modtager både selvstændige og lønmodtagere dagpenge fra det offentlige. Ved korterevarende sygefravær er det derimod kun særlige grupper (kronisk syge, forsikrede arbejdsgivere eller selvstændige mv.), der kan modtage sygedagpenge. Statistikken giver derfor ikke noget overblik over det samlede sygefravær. Rent beløbsmæssigt spiller dagpengene efter 14 dages sygdom dog en dominerende rolle, da de tegner sig for 89 pct. af det offentliges samlede dagpengeudgifter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-17-Selvstaendiges-sygefravaer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2024 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Feriehusudlejning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Feriehusudlejning 2025 , Tidligere versioner, Feriehusudlejning 2024, Feriehusudlejning 2020, Feriehusudlejning 2019, Feriehusudlejning 2018, Feriehusudlejning 2017, Formålet med statistikken om feriehusudlejning er at belyse kapaciteten og udlejningsaktiviteten for danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Statistikken har været opgjort siden 1986 i forskellige former. Tal for de første år findes i trykte udgaver af Statistisk Årbog. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1992. , Indhold, Statistikken om feriehusudlejning i Danmark er en månedlig og årlig opgørelse af danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet, samt geografisk efter regioner og landsdele. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten af feriehuse til udlejning. Kommunefordelte tal udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra indberetninger, der dækker ca. 95 pct. af populationen, hvortil der tilføjes en opregning af de årlige indberetninger fra året før, så hele populationen af feriehusudlejere med minimum 25 huse til disposition dækkes. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for feriehusudlejningen. Når referenceåret er slut, erstattes de opregnede imputerede tal med de endelige tal for året. Den årlige udgave af statistikken, der samtidig giver de endelige tal for året, indeholder indberetninger fra samtlige feriehusudlejere med over 25 huse til disposition., Data til den årlige statistik indsamles via en upload-løsning for de udlejningsbureauer, der kun indberetter årligt eller via et elektronisk spørgeskema for de udlejningsbureauer, der indberetter månedligt. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i statistikken er forskellig på de forskellige variable. Antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede husuger anses som værende de mest pålidelige. Antallet af overnatninger anses som værende mere usikkert, da de kan være baseret på skønsmæssige indberetninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for feriehusudlejning offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for feriehusudlejning udgives sammen med de endelige årstal ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 1986 og har undergået ændringer i tidens løb. Fra 1986-1990 dækkede statistikken alene feriehusudlejningen i højsæsonen. Fra 1990 dækkede statistikken et driftsår, dvs. primo oktober til og med ultimo september. Fra 1998 er årsstatistikken baseret på kalenderåret. I 2011 blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år. Fra 2012 blev antallet af disponible huse til udlejning fjernet fra den månedlige statistik. I stedet bliver tallet opgjort én gang årligt med antallet af disponible huse til udlejning pr. 1. maj. i referenceåret., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Feriehuse, og , Samlede overnatningsformer, .Se mere på statistikkens , emneside, . Kommunefordelt statistik om feriehusudlejning finansieres af VisitDenmark og findes frit tilgængeligt på deres , hjemmeside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om feriehusudlejning med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/feriehusudlejning

Statistikdokumentation

AARE

Navn, AARE , Beskrivende navn, Årets resultat (efter selskabsskat) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag for virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aare

Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

Bag tallene

NOVPRIO

Navn, NOVPRIO , Beskrivende navn, Novemberprioritering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen novprio angiver om oplysningen vedrører personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet/jobbet er ikke et november job. , Detaljeret beskrivelse, Variablen NOVPRIO anvendes til at danne RAS populationen. Variablen angiver, om en record vedrører personens primære, sekundære eller tertiære/ikke-novemberrelaterede status i forhold til arbejdsmarkedet. , Den primære status i forhold til arbejdsmarkedet fastlægges på baggrund af en klassifikation af befolkningens socioøkonomiske status efter ILO-retningslinierne (se beskrivelsen af variablerne ARBSTIL/NYARB/SOCSTIL). Alle personer i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet, der er opgjort ultimo november. Den primære status kan være som beskæftiget, ar-bejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. RAS-populationen består af records, hvor NOVPRIO=1. Den sekundære status (NOVPRIO=2) i forhold til arbejdsmarkedet ultimo november kan være som enten lønmodtager eller selvstændig. Personer med en sekundær status har i alle tilfælde også en primær status, og de indgår derfor også i befolkningen primo året. Før 2004 kan den sekundære status kun være som lønmodtager. Den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i populationen i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Dog skal der fratrækkes sekundære job, hvor personen er på arbejdsmarkedsorlov (fra nov. 2008 skal barsels- og sygefravær også fratrækkes) og sekundære job knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen, da ingen af disse indgår i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Det anbefales kun at anvende sekundære records, der vedrører lønmodtagerjob, idet job vedr. selvstændige ikke har været offentliggjort og derfor ikke er fejlsøgt. , Der skelnes ikke mellem "tertiære job ultimo november" og "job, der ikke er aktive i november". "Tertiære job" og "job, der ikke er aktive ultimo november" består udelukkende af lønmodtagerjob, og de indgår ikke i RAS-populationen. Jobbene indgår, når der opgøres lønsum og fuldtidsbeskæftigelse i erhvervsbeskæftigelsen. NOVPRIO=3 og NOVPRIO=9 skal fortolkes ens, og der kan således ikke sondres mellem tertiære job og ikke-novemberaktive job. , Før 1989 var registrets datastruktur anderledes. På daværende tidspunkt havde hver person kun én record, hvor såvel det pri-mære som sekundære ansættelsesforhold var registreret. Ansættelsesforhold herudover fremgik ikke., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_NOVPRIO - Novemberprioritering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Primære beskæftigelse, 01-01-1900, 2, Sekundære beskæftigelse (lønmodtagere) (der har arbstil=39, nyarb=39 eller socstil=139), 01-01-1900, 3, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900, 9, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/novprio