Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3791 - 3800 af 4846

Antallet af børn der passes i dagpleje er halveret på 10 år

I 2009 blev en tredjedel af alle landets småbørn passet i dagpleje, mens der kun var tale om hver sjette 10 år senere. , 4. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Vuggestue eller dagpleje? Dette er et valg, som mange danske forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen, og et valg, som i de senere år i højere grad er faldet ud til vuggestuens fordel. , I 2009 blev rundt regnet 62.000 børn passet i dagpleje, hvilket svarer til 32 pct. af alle daværende 0-2 årige, et tal som var faldet til 31.000 børn i 2019, svarende til 17 pct. af de 0-2 årige., ”Statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor antallet af børn i dagplejen er faldet, men der er flere muligheder,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann:, ”For nogle kommuner kan der være tale om rekrutteringsvanskeligheder, hvor de kan have svært ved at finde dagplejere nok." , ”For andre kommuner er der måske tale om en politisk beslutning, hvor man ønsker at satse på vuggestuen i stedet for dagplejen.” , Andelen af dagplejebørn i forhold til det samlede antal 0-2-årige i befolkningen, Anm.: For 2015 og 2016 er antallet af dagplejebørn for de manglende 20 kommuner estimeret ud fra 2017-19 tallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Størst fald i antallet af dagplejebørn i Helsingør og på Læsø, Samtlige danske kommuner har oplevet et fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen siden 2009, der er dog stor variation kommunerne imellem., I nogle kommuner såsom Helsingør og Læsø er dagplejen gået fra at tælle hhv. 157 og 26 børn i 2009 til helt at være nedlagt i 2019. I andre kommuner såsom Vordingborg, Egedal og Halsnæs er antallet af indskrevne i dagplejen faldet med i omegnen af 80 pct. , De mindste fald er sket i kommunerne Samsø, i Rødovre og i Ishøj, hvor antallet af indskrevne i dagplejen er faldet med hhv. 11, 13 og 16 pct. fra 2009-2019., Find de specifikke tal for din kommune i dette excel-ark:, Procentvise fald i antallet af indskrevne dagplejebørn. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Relativt flest passes i dagpleje på Samsø og i Skive, Selvom dagplejen har oplevet tilbagegang de seneste 10 år, så er der stadig kommuner i Danmark, hvor dagplejen står stærkt. Fx blev 66 pct. af småbørnene i Samsø Kommune passet i dagpleje i 2019 – en andel der som nævnt, kun er faldet med 11 pct. siden 2009., Næsthøjest andel børn i dagpleje findes i Skive Kommune, hvor præcis halvdelen af kommunens småbørn i 2019 blev passet i dagpleje. Samsø og Skive Kommune er de eneste kommuner i landet, som i 2019 havde over halvdelen af de 0-2 årige indskrevet i dagpleje. , Disse kommuner efterfølges af Mariagerfjord, hvor 45 pct. af de 0-2 årige i 2019 var indskrevet i dagpleje. , Relativt færrest småbørn passes i dagpleje i Frederiksberg og Københavns Kommune, hvis man ser bort fra Læsø og Helsingør, hvor slet ingen børn passes i dagplejen . I Frederiksberg og Københavns Kommuner er kun 1 og 2 pct. af alle 0-2 årige i 2019 indskrevet i dagplejen., ”Når vi sammenligner børn i dagplejen med befolkningstætheden i kommunerne, kan vi se, at børn i kommuner med lav befolkningstæthed relativt oftere bliver passet i dagpleje,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann., ”Med andre ord: Jo mere ”landlig” en kommune er, jo mere tilbøjelig er kommunen til at passe de mindste via en dagplejeordning.", ”Det kan tænkes, at det er nemmere for en ”landkommune” at nå hele kommunen med et relevant og nærværende pasningstilbud for de mindste gennem en dagplejeordning fremfor at oprette daginstitutioner.”, Procentandel af alle kommunens 0-2 årige der passes i dagpleje. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/boern2, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann på , BMN@dst.dk, eller tlf: 3917 3758, Læs mere om børnepasning, normering og overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave i Nyt fra Danmarks Statistik: , Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-04-antallet-af-boern-der-passes-i-dagpleje-er-halveret-paa-ti-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Budgetter for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , MRA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2024, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2021, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2020, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2019, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2018, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2015, Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem., Indhold, Statistikken belyser de samlede udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service baseret på budgetter, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Udover en realøkonomisk fordeling, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer, opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål, fx uddannelse, sociale forhold og sundhed. Herudover udarbejdes der for skatter og afgifter, subsidier og indkomstoverførsler en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for budgetter for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Martversionen offentliggøres ca. tre måneder efter vedtagelse af finansloven. Septemberversionen offentliggøres ca. en uge efter Finanslovforslagets fremsættelse. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenlignelige efter ESA2010 fra finansåret 2015 og frem. For årene 1995 til 2014 er statistikken sammenlignelig efter ESA1995., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Budgetter for offentlig forvaltning og service offentliggøres i NYT og Efterretning. Desuden offentliggøres tallene i statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sociale udgifter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale udgifter 2024 , Tidligere versioner, Sociale udgifter 2023, Sociale udgifter 2022, Sociale udgifter 2021, Sociale udgifter 2020, Sociale udgifter 2018, Sociale udgifter 2017, Sociale udgifter 2016, Sociale udgifter 2015, Sociale udgifter 2014, Sociale udgifter 2013, Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til ydelser inden for social beskyttelse opgjort i mio. kr. Sociale ydelser er ydelser der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Opgørelsen indeholder både kontante ydelser til personer og ydelser i naturalier, som fx gratis services inden for sygehusvæsenet. Statistikken opdeles efter otte hovedområder og omfatter hele Danmark, samt danske pensionister i udlandet. Ydelserne omfatter både offentlige og private udgifter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via statistikkens hovedkilder: de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Der suppleres med interne dataleverancer på forsikrings- og pensionsdelsektorer, tilgangs- og anvendelsesmatricer, fraværstimer og –dage, samt med en ekstern dataleverance på skatterater., Den indsamlede data gennemgår fejlsøgninger, kodning, behandling og validering til det endelige resultat, og dette gøres bl.a. ved at gennemgå og kvalitetssikre diverse koder, udgifter og udviklinger over tid., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er fra en række internationale organisationer stor efterspørgsel efter statistik om sociale udgifter, bl.a. fra Eurostat og Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion (DG EMPL)., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse (udgifter forbundet med uddannelse medtages ikke i statistikken)., Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene., I forhold til eventuelle usikkerheder kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statikken udkommer årligt, omkring ti måneder efter kalenderårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikken er sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper., Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer inden for ESSPROS-systemet (European System of Integrated Social PROtection Statistics), og offentliggøres også af Eurostat på et lidt anderledes funktionsniveau end der anvendes i den danske offentliggørelse. Via Eurostat er statistikken internationalt sammenlignelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken Sociale udgifter udgives årligt og offentliggøres i form af to tabeller i , Statistikbanken, og en nyhedsudgivelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Dertil er internationalt sammenlignelige tal for denne statistik at finde under , Social protection, på , Eurostats hjemmeside, . , Se mere på statistikkens emneside , Sociale udgifter, og statistikkens , klassifikationsside, , hvor bl.a. koder, kategorier og manualer er tilgængelige., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-udgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med varer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

Statistikdokumentation

Lidt flere unge har et fritidsjob

35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

Bag tallene

Statistikdokumentation: Indkomststatistik (A-indkomst)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik (A-indkomst) 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, Indkomststatistik (A-indkomst) 2018, Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, Indkomststatistik (A-indkomst) 2013, Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990., Indhold, Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten, udgøres primært af løn og overførsler og udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra (e-indkomstregisteret) fire måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk otte måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af person indkomststatistikken., Statistikken formidles en gang årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde., Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type., For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik en til to gange om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. · Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle personer, som modtager A-indkomst er omfattet af statistikken., Indkomstoplysningerne i SKATs registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 4 til 5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Formidling findes via vores , emneside om indkomster, . På vores , nyhedsside, kan man finde analyser og artikler. Herudover har vi et , årligt nyhedsbrev, samt Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik--a-indkomst-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Langtidsledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Langtidsledighed 2024 , Tidligere versioner, Langtidsledighed 2020, Langtidsledighed 2019, Langtidsledighed 2018, Langtidsledighed 2017, Langtidsledighed 2016, Langtidsledighed 2015, Langtidsledighed 2014, Formålet med statistikken over langtidsledigheden er at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer, der har været bruttoledige (dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret fra dagpengemåneder til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal fra januar 2009 og frem. I oktober 2018 blev der oprettet supplerende tabeller fordelt efter ledighedens samlede varighed på 1/2 - 3 år. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i Statistikbanken med langtidsledige medlemmer af a-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registeret over offentligt forsørgede, som dækker alle personer på offentlig forsørgelse, som er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Der hentes også oplysninger fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som dækker lønmodtagere i dansk registrerede virksomheder fra januar 2008 og frem., Data fra registrene over offentligt forsørgede og beskæftigelse for lønmodtagere indsamles kvartalsvis., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikken anvendes desuden til serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor, at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende, at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på, at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå, at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 4 måneder efter afslutningen af referenceperioden. Statistikken er stort set aldrig forsinket i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra måned til måned tilbage til januar 2009. For internationale sammenligninger anbefales det at anvende langtidsledigheden fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), da denne følger fælles europæiske retningslinjer. AKU-langtidsledigheden offentliggøres via Eurostat i form af de såkaldte LFS-figures., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Arbejdsløse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2024 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2023, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en totaltælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2.600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens , emneside, . I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner, Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation