Søgeresultat

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester, er en kvartalsvis opgørelse, af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester, i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled, inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: El- og naturgaspriser

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, El- og naturgaspriser 2025 , Tidligere versioner, El- og naturgaspriser 2024, El- og naturgaspriser 2023, El- og naturgaspriser 2022, El- og naturgaspriser 2021, El- og naturgaspriser 2020, El- og naturgaspriser 2019, El- og naturgaspriser 2018, Formålet med statistikken El- og naturgaspriser er at give et overblik over priser for naturgas og elektricitet for forbrugsgrupper, inden for henholdsvis erhvervskunder og husholdninger. Priserne vises uden og med afgifter og moms. Priserne kan sammenlignes med andre EU-landes og dermed bidrage til transparens i det indre marked. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 2007 og resultaterne er fuldt sammenlignelige siden 2015., Indhold, Priserne på naturgas og elektricitet opgøres halvårligt efter årsforbrugsgrupper, bl.a. fordi nogle priselementer er meget afhængige af forbrug. Priserne opgøres halvårligt og efter fire definitioner: Pris hos energiselskab, Pris inkl. transmission og distribution, Pris inkl. faktiske afgifter og Pris inkl. afregnede afgifter og moms, da slutprisen er sammensat af mange komponenter. Hovedparten af opgaven løses af Energistyrelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles hos el- og gasselskaber. Der anvendes tillige publicerede data fra distributionsselskaber, suppleret med gældende afgiftssatser og refusionsbestemmelser. Enkelte prisdele bygger delvist på estimater og ikke på faktisk konstaterede priser. De indberettede oplysninger om priser på energi samt oplysninger fra distributionsselskaber og SKAT om henholdsvis tariffer, afgifter og moms bearbejdes til at opfylde de fire prisdefinitioner: pris for energi, pris inkl. distribution, pris inkl. faktiske afgifter og pris inkl. afregnede afgifter og moms., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Udgifter til naturgas og elektricitet berører de fleste borgere og virksomheder og udgør for sidstnævnte også en konkurrenceparameter blandt EU-landene. Derfor er det relevant med troværdig, transparent og sammenlignelig prisstatistik for vigtige energiprodukter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Produktpriserne for el og naturgas bygger på en totaltælling. Der kan dog forekomme usikkerhed ved sammensætningen af forskellige datakomponenter, da de ikke altid følger samme grupperinger. A conto-betalinger kan medføre mindre periodiseringsforskydninger i naturgaspriserne. Derudover kan distributionsomkostninger være svære at beregne præcist i forhold til de faktiske gennemsnitlige leverancer til kunderne. Statistikken bygger på visse modelantagelser, bl.a. om refusionsberettigede virksomheders adfærd og husholdningers anvendelse af elvarme. Overordnet vurderes usikkerheden dog at være lav, og eventuelle fejl eller afvigelser bliver rettet løbende., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres jf. EU-forordning senest 3 måneder efter referenceperiodens afslutning, dvs. ultimo marts og ultimo september. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne er fuldt sammenlignelige for 2015 og frem og stort set sammenlignelige også med tidligere år, især for kunder med stort forbrug (erhvervskunder). Priser siden 2007 findes i Eurostats databank. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Energipriser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/el--og-naturgaspriser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Statistikken kan sammenlignes over tid fra 2014 og frem, hvor den udarbejdes efter den europæiske manual ESA2010. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Virksomheders arbejdsomkostninger, . Se mere på statistikkens [emneside] (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger.aspx). Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos , DST Consulting, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Økonomisk statistik , Carmela Moreno , cam@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 4. kvartal , Tidligere versioner, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 3. kvartal, Formålet med de kvartalsvise nationalregnskaber er at give et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Danmarks Statistik begyndte publiceringen af kvartalsvise nationalregnskaber i 1988. Sektorfordelte kvartalsregnskaber har været offentliggjort siden 2008., Indhold, Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat og det detaljerede årlige nationalregnskab bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger for tilgangen og anvendelsen til et samlet billede for den økonomiske aktivitet. For yderligere information findes detaljeret metodebeskrivelse i , Danish Quarterly National Accounts, og , Danish Sector National Accounts, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed, over interesseorganisationers og tænketankes lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere gennem , Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, , brugere i direkte kontakt med nationalregnskabskontoret og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af en række forskellige primærstatistikker. I de første udgivelser kan nogle af primærstatistikkerne være manglende eller af foreløbig karakter. Usikkerhed og fejl i både de enkelte primærstatistikker og i kombinationen af disse primærstatistikker med nationalregnsskabets begrebsapparat kan desuden påvirke pålideligheden. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i, Nyt fra Danmarks Statistik, som kan findes på emnesiden , Kvartalvist nationalregnskab, ., Statistiske Efterretninger, under 'Nationalregnskab og offentlige finanser'., Årspublikationen , Nationalregnskab, ., Tabeller i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvist-nationalregnskab--afsluttet-

Statistikdokumentation

Færre så danske film

14. marts 2001 kl. 0:00 ,  , Selvom der blev vist flere danske spillefilm i biograferne i 2000, blev der solgt 900.000 færre billetter til de danske film. Antallet af solgte billetter til danske film faldt fra 3 mio. i 1999 til 2 mio. i 2000. Det viser den årlige undersøgelse om , Biografer og film 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i , Statistiske Efterretninger, i dag. , I alt blev der solgt 10,7 mio. billetter i biograferne i 2000, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til 1999. Billetsalget til amerikanske film steg med 22 pct. til 7,6 mio. solgte billetter, mens billetsalget til europæiske film faldt med 44 pct. til i alt 918.000 billetter. , Tilbagegangen i de danske films billetsalg skyldes i stor udstrækning, at , Den eneste ene, og , Kærlighed ved første hik, trak mange tilskuere i 1999. Der har ikke været danske film med tilsvarende høje billetsalg i 2000 - , Italiensk for begyndere, havde premiere i uge 49 i 2000 og tæller dermed kun for fire uger i statistikken. , De ti mest sete biograffilm 2000 , 1. Toy story 2 , 2. Den sjette sans , 3. American beauty , 4. Gladiator , 5. Hjælp jeg er en fisk (dansk film) , 6. Blinkende lygter (dansk film) , 7. Mission: Impossible 2 , 8. American pie , 9. Stuart little , 10. Scary movie , I 2000 var 19 pct. af filmene, der blev vist i biograferne, danske. 51 pct. var amerikanske, 26 pct. var europæiske og 5 pct. fra det øvrige udland. 19 pct. af billetsalget gik til de danske film, 71 pct. gik til de amerikanske film, 9 pct. til de europæiske og 1 pct. til de øvrige udenlandske. , De amerikanske film blev altså set af flere end gennemsnittet, mens danske film lå på gennemsnittet, europæiske film og film fra det øvrige udland lå under gennemsnittet. , Fra 1976 til midten af 1980'erne faldt billetsalget i de danske biografer fra 19 mio. til 11 mio. Fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne svingede billetsalget mellem 9 og 10 mio., mens antallet i de seneste fire år har ligget på ca. 11 mio. solgte billetter. Til den mest sete film siden 1976 , Titanic, er der solgt 1,4 mio. billetter, mens der til den 10. mest sete film , Løvernes konge, er solgt 950.000 billetter. Fire af filmene på listen over de ti meste sete film siden 1976 er danske: , De ti mest sete biograffilm siden 1976 , 1. Titanic , 2. Olsen banden ser rødt (dansk film) , 3. Gøgereden , 4. Olsen banden deruda' (dansk film) , 5. E.T. , 6. Grease , 7. Olsen banden går i krig (dansk film) , 8. Mit Afrika , 9. Op på fars hat (dansk film) , 10. Løvernes konge , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ingen ser reprisefilm i biograferne mere. Premierefilmenes andel af billetsalget i biograferne er steget markant siden 1979, hvor konkurrencen fra videofilm og de mange fjernsynskanaler kom til. I 1979 så 34 pct. film, der ikke havde haft premiere inden for de seneste to år, mens det i 2000 kun drejer sig om 1 pct. , Hele undersøgelsen om , Biografer og film 2000, er udkommet som , Statistisk Efterretning, ; den koster 33 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-03-2001-dansk_film

Pressemeddelelse

BESK

Navn, BESK , Beskrivende navn, Antal beskæftigede (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal beskæftigede i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I selskaber dvs. firmaer med begrænset hæftelse det samme som antal ansatte (i årsværk), jf. variablen AARSV. I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere. Antal beskæftigede (i årsværk) i enkeltmandsfirmaer er skønnet som antal ansatte + 1 og i interessentskaber mv. som antal ansatte + 2. , Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ændring af indholdet i variablen AARSV. For mere uddybet beskrivelse af denne ændring se variablen AARSV. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, BESK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/besk

FAAT

Navn, FAAT , Beskrivende navn, Finansielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af finansielle anlægsaktiver.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. , Denne post omfatter tilgodehavender, beholdning af aktier, ejerandelsbeviser, obligationer og andre værdipapirer., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i FAAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, FAAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/faat

AT

Navn, AT , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning.Kan også beskrives som kapitalanvendelsen. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AT. , Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver (PAST)., Eksternt databrud: I den Årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser o.l., Finansiel leasing er nærmere", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/at