Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3821 - 3830 af 4865

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 , , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse

18 pct. af alle i 40’erne bosiddende i Østdanmark er født i Vestdanmark

I 2023 boede 87 pct. af de 40-49-årige på samme side af Storebælt, som de var født. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på, hvor mange af de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark, som var født i Vestdanmark - og omvendt., 25. februar 2025 kl. 8:00 , , Størstedelen af de 40-49-årige i 2023 boede på samme side af Storebælt, som de var født. Det viser en ny analyse, som zoomer ind på aldersgruppen 40-49-årige og kigger på, hvor mange personer, der er født i Vestdanmark og flyttet til Østdanmark – og omvendt., ”De personer, der har rykket teltpælene op og taget turen mod Østdanmark og hovedstadskommunerne, har i 40’erne oftere en lang videregående uddannelse og en højere indkomst end andre,” siger Lonnie Graversgaard Jensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Der er forskel på, om personerne flytter mod øst eller vest med Storebæltsbroen som skillelinje. Blandt de 40-49-årige bosiddende i Østdanmark i 2023 var 18 pct. født i Vestdanmark. De tre kommuner i Østdanmark med den højeste andel af tilflyttere fra Vestdanmark mellem 40-49 år i 2023 var Frederiksberg Kommune med 31 pct., Københavns Kommune med 30 pct. og Gentofte Kommune med 27 pct. , Tilsvarende var 8 pct. af de 40-49-årige bosiddende i Vestdanmark født i Østdanmark. Her var andelen højest i Ærø, Samsø og Langeland Kommuner med hhv. 24 pct., 22 pct. og 19 pct., Tilflyttere i Østdanmark har oftere højere indkomst, Der er forskel på indkomsten, når man sammenligner tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige i bosiddende i samme kommune. I Østdanmark er der en højere indkomst blandt tilflytterne fra Vestdanmark, hvorimod der er en lavere indkomst blandt tilflytterne fra Østdanmark i Vestdanmark. Indkomstforskellene mellem tilflyttere i Østdanmark og andre i samme kommune går igen, når man sammenligner personer fra samme uddannelsesgruppe, viser analysen. , ”Når vi opdeler de 40-49-årige i uddannelsesgrupper og fordeler dem efter, hvilken side af Storebælt de er født, går billedet med højere indkomster blandt tilflyttere fra Vestdanmark i Østdanmark igen. Især blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er indkomsten højere blandt tilflyttere i Østdanmark. Blandt personer med lange videregående uddannelser er det geografiske mønster for indkomstforskelle imidlertid ikke entydigt,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Læs mere i analysen: , www.dst.dk/analyser/55381, Fakta: , I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Øst- og Vestdanmark med Storebælt som skillelinje. Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Analysen undersøger hvem blandt de 40-49-årige, der er født og bor på forskellige sider af Storebælt. Den ser alene på de 560.200 personer, der var 40-49 år i 2023, og som er født i Danmark (det var 78 pct. af alle 40-49 årige).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-02-25-18-pct-af-alle-i-40erne-bosiddende-i-oestjylland-er-foedt

Pressemeddelelse

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 , , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”, , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Publikation: Patenter og varemærker 2007

Patenter og varemærker 2007 er en ny årlig publikation fra Danmarks Statistik. Den indeholder bla. profiler af de virksomheder, der har rettigheder. Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Publikationen tegner en profil af danske virksomheder med patenter og varemærker., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig med fire intellektuelle ejendomsrettigheder (intellectual property rights - IP-rettigheder): , Patenter , Varemærker , Design , Brugsmodeller (også kendt som ¿det lille patent¿)., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig blandt andet med danske virksomheders handel med IP-rettigheder., Internationale sammenligninger, Publikationen sætter de danske virksomheders ¿IPR-aktivitet¿ i internationalt perspektiv. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på en sjetteplads i verden, når det drejer sig om patentansøgninger., Inden for vedvarende energi bliver Danmark kun overgået af USA og Japan, når det handler om patenter. Danmark er også langt fremme inden for bioteknologiske patentansøgninger., Samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, Publikationen er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). , PVS har stillet data til rådighed og gjort det muligt at samkøre oplysninger om danske indehavere af IP-rettigheder med andre registeroplysninger., Hermed har det bl.a. været muligt for Danmarks Statistik at danne profiler af de virksomheder, der har rettigheder., Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Lidt historie, I 1973 blev den europæiske patentkonvention vedtaget. Konventionen førte til dannelsen af den Europæiske Patent Organisation. Hermed blev der skabt en fælles juridisk ramme for europæiske patenter., Ordet patent kommer af det franske lettre patente, der betyder åbent brev. Patenter er altså åbne i den forstand, at de er offentlige kundgørelser af en eneret., Man regner almindeligvis patentets historie for at gå tilbage til 1400-tallets Italien., De første typer af varemærker kan spores helt tilbage til antikken, hvor romerrigets bygmestre forsynede deres mursten med sit navn., Det er dog først langt senere, omkring 1585, at man finder en egentlig lovgivning, som beskytter varemærker, nemlig English Common Law., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Patenter og varemærker, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-1737-7, Udgivet: 17. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/13852

Publikation

Publikation: Jordbruget i Danmark 2012

Publikationen belyser forandringerne i jordbruget gennem temaer som husdyr, økonomien i svineproduktionen samt jordbrugets gæld og investeringer., Derudover er der et tema om gårdbutikker og stalddørssalg, som er mest udbredt blandt økologiske bedrifter., Gårdbutikker og stalddørssalg, For første gang offentliggør Danmarks Statistik detaljerede oplysninger om gårdbutikker og stalddørssalg. Blandt de interessante oplysninger er disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg., 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik., Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne., Flere svin vest for Storebælt, Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet., Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Øget specialisering, Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter., Et aktuelt billede af jordbruget får man bl.a. af disse facts:, Der findes omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er der 12.000 heltidsbedrifter., Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år., Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer., Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal., Både tallene for gårdbutikker og ovenstående tal for aktuelt areal og antal bedrifter er tal for 2012., Hent som pdf, Jordbruget i Danmark, Kolofon, Jordbruget i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2143-5, Udgivet: 19. februar 2014 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20699

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2019

Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt., I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2019., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver syvende 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, , I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. 57 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 18 pct., Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-54-årige (2,9 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (11,0 pct.)., Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 6,1 pct. af BNP i 2018, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2019, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2330-9, Udgivet: 3. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 37, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation

Publikation: Børn og deres familier 2018

Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i familien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

https://www.dst.dk/pubomtale/31407

Publikation