Søgeresultat

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Høsten af korn, raps og bælgsæd

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , mlu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025 , Tidligere versioner, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, Statistikken belyser den danske høst af korn og grovfoder. Statistikken anvendes til forskning, EU-indberetning, udregning af BNP samt energi- og foderregnskaber. Statistikken er udarbejdet siden 1875, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1971 og frem. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder , Produktion af frugt og grønt, , , Væksthusproduktion, og , Bær og stenfrugt, . Disse data indsamles via Landbrugs- og gartneritællingen., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den danske høst af korn, rodfrugter og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hektokg pr. hektar) og produktion (mio. kg). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd indsamles årligt fra landmænd ved hjælp af spørgeskemaer. De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. Fejlsøgte data opregnes til totalpopulationen., Høst af grovfoder, Prognosen for vintersæd samt Frø til udsæd indsamles årligt fra eksperter via spørgeskemaer og regnskabsstatistikken for jordbrug. De indsamlede udbytter opregnes ud fra ansøgte arealer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er især EU, forskere og landbrugets organisationer. Høstresultaterne indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst. Oplysninger om anvendelse af halm til fyring anvendes bl.a. af Energistyrelsen., Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Svarprocenten ved opgørelsen af høsten af korn, raps mv. er over 95 pct. Præcisionen opfylder EU-kvalitetskrav. , For grovfoder må pålideligheden betragtes som rimelig for gennemsnitsudbytternes vedkommende, mens den er høj for arealoplysningerne., Prognosen for vintersædsarealer afviger i reglen med 5-10 procentpoint fra de senere konstaterede dyrkede arealer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Foreløbige opgørelser for høsten af korn, raps og bælgsæd udgives ultimo november. Endelig opgørelse, inklusiv resultater for landsdele og regioner udgives april det efterfølgende år, hvor grovfoderhøsten også offentliggøres. Referenceperiodens udløb: 1. oktober. Høst af grovfoder udgives april det efterfølgende år. Referenceperiodens udløb: ultimo november. Prognosen for det følgende års vintersædsarealer udgives primo december. Referenceperiodens udløb: 15. oktober, Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande og er tilgængelige fra Eurostats hjemmeside. Statistikken følger EU-standarder. , Høsttallene er i princippet sammenlignelige tilbage til 1900 men med metodeændringer undervejs. Den nuværende opgørelsesmetode har i princippet været anvendt siden 1971. Opgørelserne for de nye landsdele er foretaget fra 2006. Således foreligger der for 2006 foreligger både en opgørelse på de daværende amter, og de nuværende regioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Høsten af korn, raps og bælgsæd, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Vegetabilsk produktion, . Derudover indgår høstudbyttet i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoesten-af-korn--raps-og-baelgsaed

Statistikdokumentation

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger

I perioden 2007-2016 er det kommuner som Jammerbugt, Brønderslev og Guldborgsund, der har haft lavest anlægsudgifter pr. indbygger, mens Gentofte, København og Aarhus har nogle af de højeste. , 4. maj 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, Generelt ligger de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk langt fra de store byer. Dragør Kommune er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger. Danmarks Statistik har set nærmere på niveauet for kommunernes anlægsudgifter, som indgår i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL.,  ,  , Anlægsudgifterne varierer kommunerne i mellem. Blandt de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger pr. år finder man ø-kommunerne Samsø (7.190 kr.), Læsø (6.542 kr.) og Fanø (4.745 kr.) samt en række bykommuner som Gentofte (6.346 kr.), København (5.358 kr.) og Aarhus (4.719 kr.)., I den anden ende af skalaen ligger Brønderslev (1.915 kr.), Bornholm (1.966 kr.) og Jammerbugt (2.085 kr.). , Høje anlægsudgifter til folkeskoler i København og omegn, Anlægsudgifterne inden for de forskellige områder varierer fra kommune til kommune. Laver man en sammenligning kommunerne imellem, ser man bl.a. at:, • Anlægsudgifter til dagtilbud pr. barn under 11 år var højest i Læsø, Frederiksberg og Vallensbæk. , • Gentofte, Aarhus og Herning havde de største anlægsudgifter pr. indbygger på kulturområdet., • På folkeskoleområdet brugte København, Gentofte og Ishøj mest pr. folkeskoleelev. , For Københavns vedkommende kan det forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler., Samsø, Læsø og Ærø var de tre kommuner, der brugte mest på transport og infrastruktur. Det skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift.,  , Størst stigning indenfor transport og infrastruktur, Samlet set har kommunerne siden 2007 brugt mellem 18,1 og 20,5 mia. kr. om året - opgjort i 2016-priser - på anlæg til fx at renovere skoler, bygge veje eller opføre svømmehaller. , Transport og infrastruktur, som bl.a. dækker over anlæg af veje, rundkørsler og havne, har stået for en stigende andel af disse anlægsudgifter. I 2007 var anlægsudgifter til transport og infrastruktur 2,4 mia. kr. eller 13,0 pct. af de samlede anlægsudgifter. I 2016 var transport og infrastrukturs andel steget til 4,8 mia. kr. eller 25,8 pct. af anlægsudgifterne. Anlægsudgifterne til folkeskoler steg også fra 2,9 mia. kr. eller 15,7 pct. i 2007 til 3,5 mia. kr. eller 18,9 pct. i 2016. Her var stigningen størst i 2009 og 2010, og folkeskolers andel af de samlede anlægsudgifter har efterfølgende ligget på et lavere niveau., Efter et fald de foregående år steg kommunernes anlægsudgifter til kultur fra 2012 til 2015. Anlægsudgifterne til kultur omfatter bl.a. opførelse og renovering af stadions, idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker. Efter et mindre fald fra 2015 udgjorde kultur 2,1 mia. kr. i 2016 svarende til 11,2 pct. af de samlede anlægsudgifter., Anlægsudgifter til administrativ organisation, fx opførsel og renovering af rådhuse og andre administrationsbygninger, faldt frem til 2012 og har siden ligget forholdsvis stabilt. I 2016 udgjorde de 1,3 mia. kr. eller 6,9 pct. af de samlede anlægsudgifter. Anlægsudgifter til dagtilbud steg frem til 2011, men de er siden faldet med 0,9 mia. kr. og udgør nu 5,4 pct. af de samlede anlægsudgifter. , Transport og infrastruktur, folkeskoler, kultur, dagtilbud og administrativ organisation omfatter flere af de største poster i kommunernes anlægsregnskaber og stod for omkring 70 pct. af anlægsudgifterne. Resten af anlægsudgifterne gik fx til plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse., Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2016 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes , her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-05-03-Kommuner-langt-fra-storbyerne-har-typisk-lavest-anlaegsudgifter

Bag tallene

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2023 , Tidligere versioner, Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet af brændeovne mv. samt at opgøre forbruget af brænde og anden biomasse til opvarmning i danske husstandes boliger og fritidshuse. Undersøgelsens resultater anvendes blandt andet til Energistyrelsens årlige energistatistik, Miljøministeriets vurdering af emissioner fra brændeovne i Danmark. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til en stikprøve af husstande i Danmark. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år, og på Energistyrelsens hjemmeside kan findes rapporter tilbage til 2009. Den aktuelle undersøgelse er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen., Indhold, Statistikken opgør antallet af boliger og fritidshuse, som helt eller delvist opvarmes af brændeovne mv. samt hvor stor en andel disse boliger udgør af den samlede boligmasse. Desuden opgøres det samlede forbrug af brænde mv. svarende til året 2023. Resultaterne præsenteres som totaler og fordelt efter geografi, primære varmekilder, brændeovnstyper samt boligtyper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Brændeundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er indhentet via web-skema, og der er senest indsamlet ca. 20.000 besvarelser. De udtrukne respondenter opregnes til landsniveau ved hjælp af baggrundsoplysninger fra befolknings- og boligstatistikregistre. Resultaterne korrigeres for bortfald og data fejlsøges på både mikro- og makroniveau. Under databehandlingen rettes et begrænset antal besvarelser på grund af ikke-konsekvente eller åbenlys forkerte svar. Husstandenes brug af brænde, træbriketter og træpiller omregnes fra fysiske mængder til et samlet energiforbrug ud fra standardværdier for energiindhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsen er udarbejdet med støtte i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der bruger resultaterne til opgørelser af energiforbruget og til beregning af partikeludledning fra brændefyring. Derudover er statistikken interessant for andre med interesse for energi og miljø. Da undersøgelsen er helt ny i regi af Danmarks statistik, er der endnu ingen erfaringer med brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udarbejdes hvert andet år, og udgivelsestiden er to måneder fra ultimo maj til ultimo august. Det er ikke muligt at vurdere punktligheden, da statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken afløser tidligere udgaver af Brændeundersøgelsen, der på Energistyrelsens initiativ som hovedregel har været udarbejdet hvert andet år, senest for 2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det er planen, at statistikken offentliggøres hvert andet år i Statistikbanken under emnet , Energiforbrug, og overskriften , Brænde og anden biomasse til opvarmning, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om Energiforbrug. Mere detaljerede resultater kan desuden hentes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/brug-af-braende-og-anden-biomasse-til-opvarmning-i-boliger-og-fritidshuse

Statistikdokumentation

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

Om mikrodataordninger

Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller data til rådighed for forsknings-, analyse- og udredningsopgaver for autoriserede institutioner. Adgangen sker gennem forskellige ordninger, afhængigt af institutionstype og formål. Her på siden kan du læse om Forskerordningen, Projektdatabaseordningen, Myndighedsordningen og Specialeordningen – og finde den ordning, der passer til jeres behov., Forskerordningen, Forskere og andre analytikere fra autoriserede institutioner kan oprette et projekt med adgang til Danmarks Statistiks registerdata., Læs mere om autorisering af institutioner,  , Projektdatabaseordningen , Projektdatabaseordningen henvender sig til institutioner, der løbende opretter projekter med et væsentligt overlap i dataindholdet. Her må der ikke gennemføres forskning direkte på projektdatabasen, og ordningen må ikke anvendes til projekter eller opgaver, der ikke relaterer sig direkte til projektdatabasens formål. Institutionen skal desuden råde over en eller flere ansatte, der kan fungere som projektdatabasemanagers, heraf minimum én som administrator. Projektdatabasemanagerens opgave består af populationsdannelse, dataudtræk, mv. samt den løbende kommunikation med Danmarks Statistik., Vil man søge om at få etableret en projektdatabase, skal man kontakte Projektdatabasegruppen på , FSEProjektdatabase@dst.dk, . ,  , Mere om projektdatabaseordningen, En autoriseret institution kan have maks. 1 projektdatabase. Projektdatabasen er en samling af pseudonymiserede mikrodata, som over tid anvendes til flere forskellige projekter (kaldet underprojekter) under den pågældende projektdatabaseordning., Til projektdatabasen udvælges data fra Danmarks Statistiks grunddatabank samt evt. data fra andre kilder (f.eks. institutionens egne data). Dataindholdet i projektdatabaser er underlagt dataminimeringsprincippet og derfor skal data i en projektdatabase anvendes på flere underprojekter., Projektdatabasen kaldes hovedprojektet i projektdatabaseordningen. Andre projekter i projektdatabaseordningen er underprojekter til projektdatabasen. Den autoriserede institution, der ejer projektdatabasen, ejer derfor både hovedprojektet og underprojekterne i ordningen., Målgruppen for projektdatabaseordningen er institutioner der:, er autoriserede til mikrodataordninger hos Danmarks Statistik, har mindst fem aktive projekter med væsentligt dataoverlap, løbende udvider projektporteføljen med nye underprojekter med væsentligt overlap i datagrundlaget , Betingelser for en projektdatabaseordning, Projektdatabaser er underlagt følgende betingelser:, Institutionen pålægges at udpege 1 til 3 erfarne projektdatabasemanager(e), der skal fungere som fast kontaktperson til Danmarks Statistik. Kun projektdatabasemanagere får adgang til selve projektdatabasen., Projektdatabasen og underprojekterne er underlagt dataminimeringsprincippet., Brugeren skal betale for alle omkostninger, der er forbundet med at oprette, drive og vedligeholde den pågældende projektdatabase. Underprojekter betragtes som almindelige projekter og behandles og faktureres særskilt., En projektdatabase kan opretholdes så længe den anvendes til aktive underprojekter. Projektdatabasen kan kun opretholdes, så længe den anvendes til underprojekter i et omfang, der står mål med de data, der er stillet til rådighed i projektdatabasen. Projektdatabasen kan altså begrænses eller nedlægges, hvis Danmarks Statistik vurderer, at dette ikke er tilfældet. , Myndighedsordningen, Myndighedsordningen stiller mikrodata til rådighed for danske institutioner, der udfører myndighedsopgaver, dvs. departementer, styrelser og direktorater, regioner og kommuner. Ordningen imødekommer deres behov for ad hoc analyser med korte tidsfrister. , Læs mere om Myndighedsordningen, Specialeordningen, Specialeordningen stiller mikrodata til rådighed for danske uddannelsesinstitutioner – såsom institutter, fakulteter eller centre – og gør det dermed muligt for disse institutioner at give specialestuderende, der ikke allerede har adgang gennem eksisterende aftaler, adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i deres specialeprojekter., Læs mere om Specialeordningen,   , Datafortrolighed og regler for adgang, Adgang til data gives i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen, i særdeleshed artikel 5, C: , ”Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).” , Dette gælder også databeskyttelseslovens §10: , ”Oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.” , Læs mere om Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/om-mikrodataordninger

Hjælp og typiske spørgsmål og svar om digital indberetning

Hvordan forbereder man sin indberetning? (PDF-kladde m.m.), I kan downloade en oversigt med alle spørgsmål i jeres indberetning. Den kan bruges som kladde, og hvis flere medarbejdere skal bidrage til eller godkende en indberetning. Find kladden på indberetningens startside under "Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.)". , Se alle startsider her, ., Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt, og jeres virksomhed kan få vist færre spørgsmål i den digitale indtastningsløsning, end I kan se i kladden., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. I nogle indtastningsløsninger kan nogle felter være forudfyldt med virksomhedsspecifikke oplysninger fra administrative kilder m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift, og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål, der eventuelt skjules – på de følgende sider., Indberetning via upload af fil , Hvis jeres indberetning foregår via upload, skal I anvende en statistikspecifik fil-skabelon. , Se vejledning til fil-upload her., Kan man udfylde sider i indberetningen i selvvalgt rækkefølge?, Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt., Antal viste spørgsmål kan afhænge af jeres virksomhedstype m.m. Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift. og jeres svar kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål der eventuelt skjules – på de følgende sider. , Derfor kan I ikke springe frit mellem siderne uden at udfylde oplysninger undervejs. Bemærk også, at I kan få vist færre spørgsmål i indtastningsløsningen end i kladden. , Kan man se tidligere indsendte indberetninger?, Hvis du selv har indsendt indberetningen, : Log ind med dit MitID, og hent en kopi af din indberetning., Hvis en kollega har indsendt indberetningen, : Kollegaen kan logge ind med sit MitID og fjerne sin MitID-lås. Du kan også , kontakte vores support, , som kan hjælpe med at låse op.,  , Det er kun muligt at genåbne kladder og se indsendte indberetninger, hvis I har indberettet via en digital indtastningsløsning. Hvis I indberetter via fil-upload kan I gemme den uploadede fil lokalt., Kan flere medarbejdere bidrage til en indberetning?, Når du logger ind og påbegynder indtastning, bliver løsningen låst til dit MitID. Låsen sikrer jeres fortrolige data. Flere medarbejdere kan bidrage til eller godkende en indberetning på følgende måder:, Hent PDF-oversigt/kladde med alle spørgsmål , på indberetningens startside, og indhent oplysninger og godkendelser fra relevante kolleger, før du logger ind, indtaster og indsender., Udfyld og gem digital kladde – og lås op for kollega, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Vælg ”Afbryd og gem kladde” på sidste side – under knappen ”Indsend”. Gå til indberetningsoversigten > Klik på hængelås ud for indberetningen, og fjern din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og indsende indberetningen., Udfyld, indsend, print – og ret, : Log ind med MitID > Udfyld indberetningen så godt som muligt > Indsend > Download/print en kopi af det indsendte. Nu kan relevante kolleger gennemse og eventuelt rette i kopien., Du kan selv logge ind, genåbne, rette og genindsende med dit MitID., Du kan logge ind med MitID og fjerne din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og genindsende indberetningen., Bemærk, : Det er den senest , indsendte, version, der er den gældende., Vi arbejder p.t. på en løsning, så det bliver muligt at downloade en kopi til gennemsyn – , før, der indsendes., Kan en revisor eller anden tredjepart indberette via fuldmagt?, Hvis jeres revisor eller anden tredjepart skal indberette på jeres vegne, skal I oprette en fuldmagtsaftale., Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor eller anden tredjepart, ., Kan man få dispensation for digital indberetning?, Danmarks Statistik kan kun dispensere fra kravet om digital indberetning, hvis der foreligger ganske særlige grunde, fx hvis jeres virksomhed:, ikke har mulighed for at få adgang til internet., ikke kan få et CVR-nummer – og digital indberetning ikke kan foretages uden MitID Erhverv., ikke kan få en tredjepart til at foretage indberetningen., En dispensation for digital indberetning fritager , ikke , virksomheden fra indberetningspligt., En virksomhed, der ønsker fritagelse for digital indberetning, skal indsende en begrundet skriftlig ansøgning til Danmarks Statistik senest 15 dage før udløbet af fristen for indberetning. , Ansøg om dispensation (PDF), ., Eventuel fritagelse for digital indberetning glæder i to år og omfatter alle indberetninger, som virksomheden bliver anmodet om.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/typiske-spoergsmaal-om-digital-indberetning