Søgeresultat

ATIT

Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit

Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anton Lyngvold Erenbjerg , 20 14 57 90 , AEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder 2023, It-anvendelse i virksomheder 2022, It-anvendelse i virksomheder 2021, It-anvendelse i virksomheder 2020, It-anvendelse i virksomheder 2019, It-anvendelse i virksomheder 2018, It-anvendelse i virksomheder 2017, It-anvendelse i virksomheder 2016, It-anvendelse i virksomheder 2015, It-anvendelse i virksomheder 2014, Statistikken om it i virksomheder har til formål at belyse virksomhedernes anvendelse af informationsteknologi (it), herunder elektronisk handel samt fordele og barrierer ved brug af it-teknologier. Undersøgelsen er EU-harmoniseret, og spørgeskemaet anvendes i de fleste medlemslande. Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Undersøgelsen om it-anvendelse i virksomheder er gennemført årligt fra og med 1998. , Indhold, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Undersøgelsen dækker virksomheder med mere end 10 ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker i form af konsistenskontroller i det digitale skema samt ved efterfølgende fejlsøgning og eventuel genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier, interesseorganisationer, forskere og journalister mv., som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler og forskningsprojekter mv. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med nationale interessenter samt i EU-regi. Statistikken er medfinansieret af EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Resultaterne fra undersøgelsen for virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte er baseret på besvarelser fra 4.071 virksomheder ud af en samlet population på 18.391 virksomheder. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle resultater forbundet med en vis usikkerhed i form af tilfældig variation i forhold til branche og virksomhedsstørrelse. Der foretages hvert år usikkerhedsberegninger, og disse viser, at stikprøveusikkerheden er begrænset. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest syv måneder efter referenceperiodens udløb. Foreløbige resultater offentliggøres ikke. Resultater offentliggøres senest i september, hvor referenceperioden er januar samme år (for nogle variable det forgange kalenderår)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande. Et større antal spørgsmål i undersøgelsen udskiftes årligt, så der er ikke en sammenhængende tidsserie for alle resultaterne. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , It i virksomheder, . Se mere på emnesiden om , It i virksomheder , ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-virksomheder

Statistikdokumentation

Hvem er de unge uden uddannelse?

Unge danskere uden erhvervskompetencegivende uddannelse kæmper oftere end deres jævnaldrende med problemer såsom psykisk sygdom og indlæringsvanskeligheder og har i højere grad oplevet dødsfald og brud i familien. Et voksenliv uden uddannelse viser sig også at adskille sig markant fra voksenlivet med uddannelse., 17. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet. , I en ny publikation , ”Uden uddannelse”, sætter Danmarks Statistik blandt andet fokus på, hvordan unge og ældre aldersgrupper uden erhvervskompetencegivende uddannelse adskiller sig fra deres jævnaldrende. , ”I over 100 år har vi i Danmark haft en uddannelsespolitik med det formål at øge uddannelsesniveauet i Danmark, og det er på mange områder lykkedes,” forklarer afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug. , ”Men tendensen er også fladet ud, og vi har endnu ikke fået den sidste femtedel med.” , På en række punkter adskiller unge uden uddannelse sig fra deres jævnaldrende, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., Af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, havde 17 pct. af dem uden uddannelse gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge, som har en uddannelse, gik i specialklasse., Fire ud af ti 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse, er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med uddannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden uddannelse., 6 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres far, inden de selv fyldte 25 år, mens det gælder 4 pct. blandt personerne med en uddannelse. 3 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres mor mod 2 pct. af dem med uddannelse. , ”Selvom de fleste i gruppen uden uddannelse klarer sig godt igennem livet, og får job og familie, er gruppen på en række områder svagere stillet end gruppen med uddannelse, fx når det gælder helbred og indkomst,” forklarer Niels Ploug., Analyserne i publikationen viser, at voksenlivet uden uddannelse også adskiller sig fra livet for andre:, Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende, som har en uddannelse er beskæftigede. Især blandt kvinder er færre uden uddannelse i beskæftigelse. Det er sjældnere for grupperne uden uddannelse at opnå en stabil beskæftigelse, end for grupperne med uddannelse., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse, og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I aldersgruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener i gennemsnit 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddannelse, hvis de er månedslønnede og 22 kr. mindre i timen, hvis de er timelønnede – hvilket oftest er tilfældet., Den svagere arbejdsmarkedstilknytning og den gennemsnitlige lavere løn, som personer uden uddannelse har, slår også igennem i gruppens gennemsnitlige indkomst og det, som spares op. Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Læs publikationen ”Uden uddannelse” her.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-17-hvem-er-de-unge-uden-uddannelse

Pressemeddelelse

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. ,   , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. -  i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit.  , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina.  , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt.  , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen.  Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina.  , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

Udlejning af feriehuse størst i Jylland

I Jylland blev feriehusene flittigt lejet ud i juli i år og især til tyske turister. På Fyn og Sjælland er det i højere grad ejeren selv, der nyder ferien i eget sommerhus., 16. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juli var den måned, hvor flest nøgler til feriehuse bliver lånt ud. Men der er stor forskel på, hvor mange af landets sommerhuse, der låses op af en lejer, og hvor mange der låses op af ejeren selv., Hvis man lægger antallet af udlejede huse på udlejningsfirmaers travleste dag i juli sammen og holder op mod antallet af huse i kommunen, lå Tønder Kommune øverst på listen med 67 pct. af sommerhusene udlejet. Af de 2.100 sommerhuse i kommunen, svarer det til, at 1.402 var lejet ud gennem et udlejningsfirma. Næstefter Tønder fulgte Varde Kommune med 51 pct. udlejede feriehuse., Om undersøgelsen, Antallet af sommerhuse i Danmark er opgjort efter BBR-registret., Antallet af udlejede sommerhuse er indregistreret af udlejningsfirmaer. Tal for privat udlejning er ikke med i denne opgørelse, og tallet for udlejede huse kan derfor være højere end vist i denne artikel., Andelen er udlejede sommerhuse er beregnet ud fra udlejningsfirmaernes travleste dag, hvorfor dagen kan variere. Derfor vil summen af udlejede huse på årets travleste dag ikke nødvendigvis stemme overens med summen af de individuelle udlejningsfirmaers travleste dag., Kigger man på antallet af udlejede feriehuse toppede Ringkøbing-Skjern Kommune listen med 4.851 udlejede feriehuse ud af 10.383 huse, svarende til en udlejningsprocent på 47., Til sammenligning var udlejningsprocenten for samtlige af landets 220.000 sommerhuse 14,4 pct. Det svarer til 31.580 udlejede sommerhuse, når man udregner summen af udlejningsstedernes travleste dag., ”Hvert år vælger mange tyskere at holde ferie i Danmark, og de er i høj grad med til at trække udlejningsprocenten op i Danmark. Vesterhavet er en populær destination for tyske turister og derfor klart det sted, hvor flest feriehuse bliver lejet ud,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tyske gæster stod for 2 mio. af i alt 4,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli måned. Danske gæster stod for 1,6 mio. af overnatningerne, mens resten fordelte sig på andre nationaliteter., Andel af feriehuse udlejet i de danske kommuner, juli 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik. Se tallene , for alle kommuner her, ., Andelen af udlejede feriehuse var også høj på de danske øer – ud over Sjælland og Fyn. I juli var den fx 42 pct. på Ærø, 23,5 pct. på Samsø og 20,2 pct. på Læsø på årets travleste dag., Lav udlejningsprocent mod øst, Med undtagelse af Bornholm faldt andelen af udlejede sommerhuse, jo længere østpå man kommer. Guldborgssund havde med 11,4 pct. den højeste udlejningsprocent i Region Sjælland., ”Mens der er gang i udlejningerne i Jylland og på øerne, tyder det på, at man i højere grad benytter sig af sit eget hus på Sjælland. Odsherred er med 24.000 huse suverænt den kommune med flest sommerhuse, men udlejningsprocenten for udlejningsfirmaer er her nede på 2,7 pct.,” siger Paul Lubson., På Fyn ligger udlejningsprocenten mellem 4 og 11,5 pct., hvor Kerteminde er lavest og Middelfart og Assens ligger højest., Den mest udlejede dag, Ovenfor er tallene opgjort som summen af hvert udlejningsfirmas travleste dag i løbet af juli. Vil man se på hver enkelt dag, toppede udlejningerne for juli på månedens sidste dag., Det var også denne dag, udlejninger til tyske turister lå højest for juli, mens antallet af danske feriehuslejere var højest den 13. juli, midt i sommerferien. Der var cirka lige mange tyske og danske turister i uge 28, som har været den mest populære uge blandt danske gæster. Alle andre uger har antallet af tyske bookinger været i overtal., ”Tyskere udgør den største andel af lejere, når det kommer til danske feriehuse. I Tyskland lå sommerferien senere end den danske, så derfor peaker udlejningerne for tyske gæster også senere i slut juli eller august,” siger Paul Lubson., Udlejede feriehuse efter gæsternes nationalitet, juli 2022  ,  Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-16-andel-feriehuse-udlejet

Bag tallene

Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12,    , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6,  , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4,  35-44 år,  15,  22,  8,  45-54 år,  25,  28,  6,  55-64 år,  19,  18,  5,  65-74 år,  10,  8,  4,  75 år og derover,  3,  0,  0,  , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

Bag tallene

Flere danskere holder jul i feriehus end før COVID-19

I 2020 og 2021 valgte markant flere danskere at holde juleferie i et dansk feriehus end tidligere. Nu er COVID-19-boomet for feriehusudlejningen ovre, men flere danske gæster har alligevel booket et hus i december end før COVID-19. Til gengæld kommer der færre tyske gæster, hvorfor det samlede antal bookinger er faldet., 20. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, COVID-19 var en god periode for feriehusudlejningen, fordi vores rejsemuligheder var begrænsede, og flere danskere end nogensinde bookede derfor juleferie i et dansk feriehus. Nu går vi en jul uden COVID-19-restriktioner i møde, og antallet af danske feriehusgæster er atter dalet fra rekordmange bookinger i 2020 og 2021. Bookingerne ligger dog over niveauet før COVID-19, hvor danske gæster stod for lige over 2.900 bookede husuger i 2019. I år lyder det tal på knap 3.200., ”Under COVID-19 kunne man ikke rejse, og det blev populært at holde juleferie i et feriehus. Nu kan man igen rejse væk i julen, så når flere holder jul i et feriehus end før COVID-19, kunne det derfor tyde på, at nogle har fået smag for at flytte julemiddagen og gaveåbningen til et feriehus,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere danskere holder jul i et feriehus end før COVID-19, er det en anden historie for de tyske gæster. I december 2019 stod tyske gæster for 15.000 bookede husuger i feriehusene, mens de i år kun har booket 11.400 husuger., Fordi tyske gæster står for flest bookinger, betyder det også, at antallet af bookede husuger i julen overordnet set er faldet. I 2019 var de danske feriehuse booket i 18.800 husuger i december, og i år lyder tallet på 15.200 bookede husuger. Det svarer til et faldt på 19 pct. Sidste år var der rekordmange bookinger med 22.700 husuger., Om tallene, Feriehusudlejning opgøres i husuger og ikke i dage, da feriehuse traditionelt bliver booket fra lørdag til lørdag., Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november., Bookede husuger i danske feriehuse i december , Anm.: For december 2022 er antallet opgivet som forudbookede husuger pr. 1. november 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Danske gæster tager hjem til nytår, Traditionen tro holder de danske gæster jul i feriehusene, mens de tager hjem, inden champagnen skal åbnes til nytår. Her er der til gengæld mange tyskere, der tager i feriehus, og d. 31. december kan tyske gæster se frem til at springe ind i det nye år i 8.350 danske feriehuse. Det er flere end dobbelt så mange, som tyskere der holder juleaften i et feriehus., ”Hvert år topper antallet af danske gæster i feriehusene omkring juledagene, og i år vil julefreden lægge sig blandt danske gæster i 1.650 feriehuse d. 24. december. , Jo tættere vi kommer på nytår, des færre danske gæster er der i feriehusene. Til gengæld er udlejningerne af feriehuse til tyske gæster stigende mod årets sidste dag og er højest for hele december, når festtøjet findes frem nytårsaften,” siger Paul Lubson., Bookede huse pr. dag, december 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH2

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-20-juleferie-danske-feriehuse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Landbrugets bruttofaktorindkomst

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023 , Tidligere versioner, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2022, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2013, Landbrugets bruttofaktorindkomst belyser udviklingen i den samlede landbrugssektors økonomi, og den udgør samtidig landbrugets bidrag til nationalregnskabet. Opgørelser over landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens statistikken i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Landbrugets bruttofaktorindkomst er en årlig opgørelse af landbrugets erhvervsmæssige resultat, herunder vegetabilske- og animalske salgsprodukter, forbrug i produktionen, tilskud samt skatter og afgifter. Landbrugets bruttofaktorindkomst viser landbrugets resultat før afskrivninger, forrentning og aflønning af arbejdskraft. , Statistikken opgøres i mio. kr., og som et pris- og mængdeindeks. Der opdeles efter produkter samt geografisk efter regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Landbrugets bruttofaktorindkomst udarbejdes årligt ved at sammensætte data fra flere forskellige statistikker, også kaldet primærstatistikker. Data stammer hovedsageligt fra landbrugsstatistikkerne, fx Høsten og Produktion af foderblandinger, samt fra enkelte indsamlinger på priser og mængder fra brancheorganisationer, virksomheder og fonde. Når data er færdigbehandlet i den enkelte primærstatistik, overføres det til databehandlingssystemet for Landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor det opgøres i samlede mængder og værdier for pågældende kalenderår, og der foretages indeksberegninger for priser og mængder., Værdien af de enkelte poster udregnes ved hjælp af priser og mængder. Data valideres i udarbejdelsen af primærstatistikkerne, men valideres også yderligere i udarbejdelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landbrugets bruttofaktorindkomst er relevant for de danske myndigheder, især Miljø- og Fødevareministeriet, EU og landbrugets organisationer, så de kan følge udviklingen i landbrugets økonomiske aktiviteter. Den er desuden input til opgørelsen af det samlede nationalregnskab. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for Landbrugets bruttofaktorindkomst er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker, der anvendes til udarbejdelsen. Det er fx periodisering som kan give usikkerheder eller skævheder, mens andre oplysninger som fx informationer fra mejerier og slagterier er meget eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på skøn og antagelser i venten på den endelige primærstatistik, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for landbrugets bruttofaktorindkomst offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperioden (årets) afslutning. Reviderede, men stadig foreløbige, udgives 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Endelige tal offentliggøres senest 2 år og 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Landbrugets bruttofaktorindkomst kan sammenlignes direkte tilbage til 1990, mens der findes gamle opgørelser tilbage til 1935. Den kan sammenlignes med den europæiske udgave, Economic Accounts of Agriculture. Der er få forskelle i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og den europæiske economic accounts of agriculture. Landbrugets bruttofaktorindkomst kan også sammenlignes med regnskabsstatistikken for jordbrug, hvor økonomien opgøres på bedriftsniveau. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres landbrugets bruttofaktorindkomst under emnet , Jordbrugets økonomi, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugets-bruttofaktorindkomst

Statistikdokumentation

Nedlukninger flyttede kulturen ind i stuen

Mens nedlukningerne under coronapandemien betød færre koncertgæster og færre biografbesøg, flyttede kulturen ind i hjemmene i form af streaming og læsning. Det kan man læse i årets kulturpublikation fra Danmarks Statistik., 18. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien flyttede kulturforbruget fra kulturinstitutionerne og byrummet og ind i stuen hos danskerne. Nedlukningerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet, mens kulturtilbud, der kan tilgås hjemmefra, vandt frem. Det viser den netop offentliggjorte publikation ’Kultur 2020/2021’ fra Danmarks Statistik., Eksempelvis faldt antallet af solgte biografbilletter fra 12,8 mio. i 2019 til 7 mio. i 2020. Til gengæld steg andelen af befolkningen over 16 år, der så film og serier via betalte streamingtjenester i samme periode med syv procentpoint til 63 pct. i 2020. , Og mens antallet af koncertgæster faldt fra 8,7 mio. til 2,8 mio. fra 2019 til 2020, læste eller hørte flere danskere skønlitterære bøger. I tredje kvartal 2021 var det 66 procent af danskerne, der angav, at de havde læst skønlitterære bøger de seneste tre måneder, mens det tal var på 59 pct. i samme kvartal 2018., ”Mens danskerne ikke har kunnet gå i biografen eller tage til koncert på grund af nedlukning, har flere benyttet lejligheden til at læse bøger og se film og serier i hjemmet. Og dem, der ser serier, har tilmed set flere serier, end de gjorde før coronapandemien,” siger chefkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik. , Mere bingewatching under corona, Før coronapandemien så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel, der på to år er vokset til 78 pct. Befolkningens forbrug af film er også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Især unge mellem 16-24 år så serier under corona; hver anden så serier dagligt. , Flere bruger eReolen, Samtidig med at flere har set serier og film derhjemme, er bibliotekslånerne også flyttet fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen henholdsvis 28 pct. og 58 pct. , Læs mere i publikationen ’Kultur 2020/2021’, der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar., Næsten alle (96 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt. , 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag i 2020, mens 66 procent interesserede sig for nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen., Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 25,9 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2021, hvilket var en stigning på 5,9 pct. i forhold til året før. Bevillingen svarede til 4.427 offentlige kulturkroner pr. dansker. , Udviklingen fra 2019 til 2020 i salget af indspillet musik adskiller sig markant fra andre år, da stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 procent. Det er den største stigning siden 2008. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr.,  , Du kan gratis downloade den nye publikation ’Kultur 2020/2021’, . , Har du spørgsmål til befolkningens kulturvaner, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 39 17 31 44, Har du generelle spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på , hhu@dst.dk, eller tlf. 39 17 38 66

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-03-18-kultur-nedlukninger-flyttede-kulturen-ind-i-stuen

Pressemeddelelse