Søgeresultat

Tre ud af fire hjemsendte var tilbage et år efter første lockdown

Under nedlukningen af landet sidste år, havde danske virksomheder mulighed for at modtage lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. I april 2020 var 113.000 heltidsansatte hjemsendt på denne ordning. 13 måneder senere var tre ud af fire tilbage på fuld tid., 2. december 2021 kl. 8:00 ,  , I forbindelse med de COVID-19 restriktioner, der blev indført i marts 2020, var omkring 113.000 heltidsansatte på lønkompensation i april 2020. Lidt over et år senere i maj 2021, var ca. 86.000 af de pågældende hjemsendte stadig heltidsbeskæftigede, mens resten enten arbejdede deltid, modtog offentlig forsørgelse eller var på lønkompensation igen. Det viser en , ny analyse af Danmarks Statistik, ., ”Analysen viser, at ud af de 113.000 hjemsendte var knap 11.000 ikke tilbage på det danske arbejdsmarked i maj 2021. Heraf var størstedelen af dem på offentlig forsørgelse, herunder især dagpenge,” siger Flemming von Hadeln Løve, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”At man er gået fra at være lønmodtager til at modtage dagpenge kan fx skyldes, at man er mellem to job,” forklarer han., Det var især i restaurationsbranchen, hvor nogle af de ansatte måtte vænne sig til en ny hverdag med hjemsendelse og lønkompensation. Mens branchens medarbejdere udgør 1 pct. af de danske lønmodtagere, udgjorde de lidt over 5 pct. af de lønmodtagere, der var sendt hjem i april 2020., ”Eftersom restauranterne skulle lukke for servering i midten af marts 2020, blev mange af de ansatte sendt hjem. Det afspejler sig også i, at det er den branche, der har modtaget mest i lønkompensation,” uddyber Flemming von Hadeln Løve., Flest brancheskift inden for ruteflyvning, I maj 2021 havde ca. 81.000 af de 113.000 medarbejdere det samme job, som da de blev sendt hjem på lønkompensation i april 2020. Næsten 16.000 havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche., Ruteflyvning var den branche, hvor flest medarbejdere ikke var i det samme job 13 måneder efter hjemsendelsen. Af de 2.400 ansatte, der var på lønkompensation i april 2020, var lidt over halvdelen ikke længere at finde i branchen. Heraf havde ca. 500 skiftet ruteflyvning ud med en anden karriere. De resterende 700 var ikke længere på en dansk lønningsliste, hvilket fx kan skyldes, at de har fået job i udlandet, men fortsat har adresse i Danmark og derfor ikke registreres som udvandrede., ”Flybranchen har været hårdt ramt siden COVID-19 startede, hvor rejserestriktioner globalt set har reduceret antallet af rejsende. Det er en af forklaringerne på, hvorfor over halvdelen af de hjemsendte medarbejdere skiftede karriere eller ikke længere var danske lønmodtagere,” siger Flemming von Hadeln Løve., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Flemming von Hadeln Løve på 20 54 87 73 eller , fll@dst.dk, . ,  , Lønkompensationsordningen løb i første omgang fra 9. marts 2020 til 8. juni samme år, og her skulle virksomhederne leve op til en række betingelser for at kunne søge om at få dækket nogle af udgifterne til aflønning af medarbejdere., Bl.a. skulle en virksomhed stå til at afskedige minimum 30 pct. eller over 50 af sine ansatte pga. Covid-19. Virksomheden måtte ikke fyre nogen medarbejdere i den periode, den modtog lønkompensation., I april 2020 toppede antallet af hjemsendelser med ca. 236.000 medarbejdere fordelt på både heltids- og deltidsansatte. Derfor tager analysen udgangspunkt i de ansatte, der var hjemsendt i april 2020.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-02-tre-ud-af-fire-hjemsendte-var-tilbage-et-aar-efter-foerste-lockdown

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Økonomisk statistik , Carmela Moreno , cam@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 4. kvartal , Tidligere versioner, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2018 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2017 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2016 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 3. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 2. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2015 1. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 4. kvartal, Kvartalsvist nationalregnskab 2014 3. kvartal, Formålet med de kvartalsvise nationalregnskaber er at give et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Danmarks Statistik begyndte publiceringen af kvartalsvise nationalregnskaber i 1988. Sektorfordelte kvartalsregnskaber har været offentliggjort siden 2008., Indhold, Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat og det detaljerede årlige nationalregnskab bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger for tilgangen og anvendelsen til et samlet billede for den økonomiske aktivitet. For yderligere information findes detaljeret metodebeskrivelse i , Danish Quarterly National Accounts, og , Danish Sector National Accounts, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed, over interesseorganisationers og tænketankes lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere gennem , Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, , brugere i direkte kontakt med nationalregnskabskontoret og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af en række forskellige primærstatistikker. I de første udgivelser kan nogle af primærstatistikkerne være manglende eller af foreløbig karakter. Usikkerhed og fejl i både de enkelte primærstatistikker og i kombinationen af disse primærstatistikker med nationalregnsskabets begrebsapparat kan desuden påvirke pålideligheden. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i, Nyt fra Danmarks Statistik, som kan findes på emnesiden , Kvartalvist nationalregnskab, ., Statistiske Efterretninger, under 'Nationalregnskab og offentlige finanser'., Årspublikationen , Nationalregnskab, ., Tabeller i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvist-nationalregnskab--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Hent statistikdokumentation som pdf, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision 2016 1. kvartal , Tidligere versioner, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 4. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 1. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 2. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 4. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Arbejdsprocesdokumentation ATR (), Databrud i ATR ved overgang til eIndkomst (), Databrud i ATR som følge af ændrede nomenklaturer (), Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker (), Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. De nuværende tidsserier går tilbage til 2008 (kvartalsstatistikken fra og med 1. kvartal 2008)., Indhold, Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør. De kilder der anvendes i ATR er: , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), , Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), , Lønstrukturstatistikken (LØN),, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) og , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (struktur-statistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over årets måneder og fremskrive niveauerne i de år, hvor der ikke er tilgængelige struktur statistikker. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data i ATR sæsonkorrigeres, både til nationalt brug og til Eurostat's STS. Systemet indeholder både et fejlsøgningssystem, et rettesystem og et formidlingssystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af statistikken. De har dog også udtrykt frustration i forhold til store databrud, især ved overgangen til eIndkomst-baserede kilder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det ikke har været muligt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder AMR som hovedkilde (i 2016)., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de dårligste oplysninger om antal job, joblængder og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for årsstatistikken er referenceåret + 6 måneder. Det seneste år er foreløbige tal beregnet på baggrund af kvartalsregnskabet. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken er referencekvartalet + to måneder og 15 dage. , Tidsserierne dækker perioden 1. kvartal 2008 - 4. kvartal 2014 i det kvartalsvise ATR, der blev offentliggjort d. 13. marts 2015, og perioden 2008-2013 i det årlige ATR med offentliggørelsen d. 20.juni 2014., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ATR leverer data til Eurostat's erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (ENS/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen , statistiske efterretninger, ., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Arbejdstidsregnskabet offentliggøres i: , Nyt fra Danmarks Statistik, , Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og, Statistikbanken , Du kan se mere på vores , emneside om ATR, og vores , emneside om beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-aarlige-og-det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2016-revision--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Personale i omsorg og pleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og velfærd, Personstatistik. , Birgitte Lundstrøm , bls@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Personale i omsorg og pleje 2019 , Tidligere versioner, Personale i omsorg og pleje 2018, Personale i omsorg og pleje 2017, Personale i omsorg og pleje 2016, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2015, Personaleforbrug i pleje og omsorg 2014, Statistikken belyser personaleforbruget inden for pleje og omsorg i den kommunale- og regional sektor samt personaleforbruget i kommunal tandpleje og sundhedspleje. Statistikken belyser også beskæftigelsens fordeling på hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner samt fordeling på udvalgte arbejdsfunktioner. Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Tal for 2016 og frem kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Kontoplanen er yderligere revideret i 2018. Data for nogle konti kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Statistikken udarbejdes ikke længere og er derfor ophørt., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af det kommunale og regionale personaleforbrug inden for pleje og omsorg samt af personaleforbruget inden for kommunal tandpleje og sundhedspleje. Opgørelsen er baseret på oplysninger om februar måned og måler antal fuldtidsansatte beskæftiget med kommunal og regional omsorg og pleje samt kommunal tandpleje og sundhedspleje. Antal fuldtidsansatte opdeles på kommuner, regioner, arbejdsfunktion samt hovedkonti i den autoriserede kontoplan for kommuner og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på februar måneds indberetning til den kommunale lønstatistik. Ud fra kommunernes og regionernes kontoplan udvælges de institutioner og personale, som ligger på de hovedkonti, som indgår i statistikken. De ansattes faktiske arbejdstimer omregnes til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte summeres og fordeles på kommuner, regioner, hovedkonti og udvalgte arbejdsfunktioner. Der foretages et vist check af, om institutionerne er placeret på de korrekte hovedkonti og af, om de ansatte har fået tildelt en korrekt arbejdsfunktionskode. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, interesseorganisationer og offentligheden generelt som grundlag for planlægningsformål og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært usikkerhed ved placering af institutioner og ansatte på hovedkontonumre samt tildeling af arbejdsfunktionskoder til de ansatte. Der kan derfor forekomme udsving i antal fuldtidsansatte på landsplan og for den enkelte kommune fra år til år. Dette er tilfældet både på overordnet niveau samt ved opgørelser på kontonumre og arbejdsfunktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2008, men er revideret i 2016. Revisionerne har været så store, at tal for 2016 og frem ikke kan sammenlignes med tidligere offentliggjort tal. Endvidere er kommunernes og regionernes autoriserede kontoplan revideret i 2018. Data for 2018 for nogle hovedkonti kan derfor ikke sammenlignes med foregående år. Der kan findes lignende statistik i andre lande. Kilder, afgrænsning af populationer og opgørelsesmetoder vil dog ikke være sammenlignelig med den danske opgørelse af Personale i omsorg og pleje., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Personale inden for omsorg og pleje, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/personale-i-omsorg-og-pleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019., 31. august 2020 kl. 12:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det offentlige havde udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019. Dette meget store tal vil i denne artikel blive omregnet til en hel 1.000-kroneseddel for lettere at illustrere, hvad det offentlige Danmark bruger pengene på. , Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er ’social beskyttelse, ‘ som dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ’social beskyttelse.’ , De samlede offentlige udgifter omregnet til 1.000 kroner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Figuren viser kun de 10 overordnede offentlige udgiftsposter. En mere detaljeret opgørelse med alle underkategorier, herunder fx politi og brandvæsen, kan findes her., Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn. , Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Offentlige udgifter til social beskyttelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen, Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner. , Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr. , Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på., Grundskole-uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand. , Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 33 kr., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner. , Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone. , Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten, ", hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte chefkonsulent Martin Rasmussen på mail MRA, @dst.dk, eller tlf.: 3917 3529 ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-tusind-kroner

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP,   , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7,  Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3,  Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”,  , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i  Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct.,  Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct.,  Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding.,    , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

DPIALT

Navn, DPIALT , Beskrivende navn, Dagpengebeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 01-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Detaljeret beskrivelse, Variablen DPIALT angiver dagpengebeløbet før skat og før ATP pr. uge., Data er leveret af Arbejdsdirektoratet., Nedenfor ses dagpengesats, dimittendsats og ungesats for årene 1998 - 2009., 1998, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 538, Deltid = 359, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 441, Deltid = 294, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 269, Deltid = 180, 1999, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 552, Deltid = 368, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 453, Deltid = 302, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 276, Deltid = 184, 2000, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 570, Deltid = 380, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 467, Deltid = 311, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 285, Deltid = 190, 2001, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 588, Deltid = 392, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 482, Deltid = 321, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 294, Deltid = 196, 2002, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.), Heltid = 604, Deltid = 403, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 495, Deltid = 330, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 302, Deltid = 202, 2003 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 623, Deltid = 415, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 511, Deltid = 340, Ungesatsen (dagsbeløb kr.), Heltid = 312, Deltid = 208, 2004, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 641, Deltid = 427, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 526, Deltid = 350, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 321, Deltid = 214, 2005, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 654, Deltid = 436, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 536, Deltid = 358, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 327, Deltid = 218, 2006, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 667, Deltid = 445, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 547, Deltid = 365, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 334, Deltid = 223, 2007, Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 683, Deltid = 455, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 560, Deltid = 373, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 342, Deltid = 228, 2008 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 703, Deltid = 469, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 576, Deltid = 385, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 352, Deltid = 235, 2009 , Højeste dagpengesats (dagsbeløb kr.) , Heltid = 725, Deltid = 483, Dimittendsatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 595, Deltid = 396, Ungesatsen (dagsbeløb kr.) , Heltid = 363, Deltid = 242, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, DPIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/dpialt