Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4021 - 4030 af 4842

    Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

    Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

    Bag tallene

    Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

    Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

    Bag tallene

    To ud af tre unge bliver konfirmeret

    Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 ,  , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

    Bag tallene

    50 år siden afstemning om EF-medlemskab

    I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-02-50-aar

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Regionale regnskaber

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regionale regnskaber 2024 , Tidligere versioner, Regionale regnskaber 2023, Regionale regnskaber 2022, Regionale regnskaber 2021, Regionale regnskaber 2020, Regionale regnskaber 2019, Regionale regnskaber 2018, Regionale regnskaber 2017, Regionale regnskaber 2016, Regionale regnskaber 2015, Regionale regnskaber 2014, Regionale regnskaber 2013, Regionale regnskaber 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Rådets forordning (EF) Nr 549 2013 (pdf), REGULATION (EU) No 549 2013 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Indhold, De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. , Der findes oplysninger om bl.a. BNP, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæftigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder, hvor dette er muligt. Vigtigste kilder er Regnskabsstatistik for private byerhverv og Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Kilderne anvendes enten direkte eller som fordelingsnøgle. De regionale regnskaber revideres i takt med nationalregnskabets offentliggørelsesrytme. De endelige tal for de regionale regnskaber foreligger derfor først tre år efter referenceperiodens udløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevant for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske og regionale forhold., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstal er generelt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber. Der er generelt en usikkerhed knyttet til de foreløbige opgørelser af et givent år, idet ikke alle kilder er til rådighed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af regionale regnskaber offentliggøres 12 måneder efter tællingsårets udløb. Endelige regionale regnskaber udgives årligt ca. 3 år efter tællingsårets udløb. Regionale regnskaber publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det regionale nationalregnskab er konsistent med nationalregnskabet. Summen over regioner af en variabel er lig med nationalregnskabsværdien for samme variabel. De enkelte variabler kan derfor tillægges samme fortolkning som nationalregnskabsvariablerne. Det regionale regnskab udarbejdes i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer i ENS 2010 og er derfor sammenlignelig med de regionale regnskaber i de øvrige EU-lande. Der findes konsistente tidsserier for perioden 1993 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regionalfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regionale-regnskaber

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Multiplikatortabeller

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Multiplikatortabeller 2022 , Tidligere versioner, Multiplikatortabeller 2019, Multiplikatortabeller 2018, Multiplikatortabeller 2017, Multiplikatortabeller 2016, Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen , Danish input-output tables and analyses, , som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011. , Indhold, Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Multiplikatortabellerne bygger på allerede offentliggjorte data fra Danmarks Statistik, så det primære bidrag, der kommer fra denne statistik, er den statistiske behandling af grundmaterialet, der foretages som en service for brugerne. Behandling foregår nemmest med software dedikeret til opgaven og består i arbejde med data i matriceformat og anvendelsen af visse matrixformler angivet i litteraturen. Et af de vigtigste elementer i beregningerne er opstillingen af den inverterede matrice af input i produktionen - den såkaldt Leontief inverse matrice., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Multiplikatortabellerne er relevante for alle de, som gerne kunne beregne et generelt bud på, hvor store effekter der er på variabler som produktion, beskæftigelse, import mm. når efterspørgslen stiger i en branche eller ien endelig anvendelse. Det er oplagt for folk, som skal udarbejde og vurdere forskellige politiske tiltagat bruge multiplikatorerne til at få et initialt skøn over politikkens konsekvenser for vigtige variabler i økonomien., Multiplikatorerne er klar til anvendelse og kræver ikke noget forhåndskendskab til input-output modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne, som bygger på nationalregnskabts input-output tabeller udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 30 måneder efter referenceårets udløb. Til trods for at statistikken udgives 30 måneder efter referenceårets udløb vurderes det, at tabellens grad af aktualitet er høj. Multiplikatorerne repræsenterer nogle strukturer i økonomien, som kun ændrer sig relativt langsomt, og derfor behøver de ikke nødvendigvis at være så nye som tal, der beskriver de økonomiske konjunkturer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De input-output tabeller, der er anvendt som kildegrundlag for statistikken er i fuld overensstemmelse med nationalregnskabet, og det er selve multiplkatorerne dermed også. Klassifikationen af brancher og endelige anvendelser er samstemmende. Statistikken offentliggøres kun for det senest tilgængelige nationalregnskabsår, fordi multiplikatorer, der som her er beregnet i løbende priser, ikke er sammenlignelige over tid. I det omfang tilsvarende multiplikatorer opgøres i andre lande må man forvente en høj grad af sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Input-output tabeller, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/multiplikatortabeller

    Statistikdokumentation

    Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

    Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

    https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

    Rigsstatistikerens klumme

    Danmark på to hjul

    Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli.  , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema til Brændeundersøgelsen 2023 (xlsx), Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet af brændeovne mv. samt at opgøre forbruget af brænde og anden biomasse til opvarmning i danske husstandes boliger og fritidshuse. Undersøgelsens resultater anvendes blandt andet til Energistyrelsens årlige energistatistik, Miljøministeriets vurdering af emissioner fra brændeovne i Danmark. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til en stikprøve af husstande i Danmark. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år, og på Energistyrelsens hjemmeside kan findes rapporter tilbage til 2009. Den aktuelle undersøgelse er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen., Indhold, Statistikken opgør antallet af boliger og fritidshuse, som helt eller delvist opvarmes af brændeovne mv. samt hvor stor en andel disse boliger udgør af den samlede boligmasse. Desuden opgøres det samlede forbrug af brænde mv. svarende til året 2023. Resultaterne præsenteres som totaler og fordelt efter geografi, primære varmekilder, brændeovnstyper samt boligtyper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Brændeundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er indhentet via web-skema, og der er senest indsamlet ca. 20.000 besvarelser. De udtrukne respondenter opregnes til landsniveau ved hjælp af baggrundsoplysninger fra befolknings- og boligstatistikregistre. Resultaterne korrigeres for bortfald og data fejlsøges på både mikro- og makroniveau. Under databehandlingen rettes et begrænset antal besvarelser på grund af ikke-konsekvente eller åbenlys forkerte svar. Husstandenes brug af brænde, træbriketter og træpiller omregnes fra fysiske mængder til et samlet energiforbrug ud fra standardværdier for energiindhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsen er udarbejdet med støtte i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der bruger resultaterne til opgørelser af energiforbruget og til beregning af partikeludledning fra brændefyring. Derudover er statistikken interessant for andre med interesse for energi og miljø. Da undersøgelsen er helt ny i regi af Danmarks statistik, er der endnu ingen erfaringer med brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udarbejdes hvert andet år, og udgivelsestiden er to måneder fra ultimo maj til ultimo august. Det er ikke muligt at vurdere punktligheden, da statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken afløser tidligere udgaver af Brændeundersøgelsen, der på Energistyrelsens initiativ som hovedregel har været udarbejdet hvert andet år, senest for 2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det er planen, at statistikken offentliggøres hvert andet år i Statistikbanken under emnet , Energiforbrug, og overskriften , Brænde og anden biomasse til opvarmning, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om Energiforbrug. Mere detaljerede resultater kan desuden hentes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/brug-af-braende-og-anden-biomasse-til-opvarmning-i-boliger-og-fritidshuse

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation