Søgeresultat

KILDE_KODE

Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

C_TYPE

Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

Bag tallene

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

Bag tallene

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet,  - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922),  Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926),  Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928),  De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

Bag tallene

Ny analyse nuancerer frafald på erhvervsuddannelserne

Der har i længere tid været fokus på, at der er et større frafald på erhvervsuddannelserne end på andre uddannelser. Og at frafaldet er stigende. Med skræddersyet statistik fra DST Consulting i hånden, kan Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier belyse, hvad der frafaldes til, så organisationen bedre kan bidrage til en mere nuanceret debat om frafald og kvalificere rådgivning til skoler og politikere., 20. juni 2023 kl. 9:00 ,  , I marts viste nye tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Det overordnede billede på området er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne generelt er stigende, og det er noget, der fylder på Christiansborg, i de uddannelsesfaglige miljøer og i samfundsdebatten., Det kan nemlig komme til at betyde, at vi i fremtiden kommer til at mangle tømrere på byggepladserne, SOSU’er på plejehjemmene, administrationsmedarbejdere på kontorerne, og kokke i kantinerne. Derfor er det et vigtigt område at belyse, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der har kontaktet Danmarks Statistik for at få viden og statistik om netop de elever, der afbryder en uddannelse, før de får deres svendebrev eller uddannelsesbevis i hånden., Denne viden, som DEG efterfølgende har bygget en analyse på, mener Benjamin Schou Ilsøe, analysekonsulent i DEG, er vigtig for den politiske dagsorden., ”Vores uddannelser bliver ofte associeret med højt frafald. Hvis man sammenligner med gymnasierne, er det rigtigt, men hvis man sammenligner med mange videregående uddannelser er det ikke tilfældet. Derfor er der brug for, at der bliver sat lys på frafald, og at det bliver nuanceret. Hvad består frafaldet af? Hvad frafalder de til?” spørger Benjamin Schou Ilsøe., ”Med hjælp fra DST Consulting hos Danmarks Statistik har vi nu skræddersyet statistik i en detaljegrad, der gør, at vi kan gøre vores skoler klogere på frafaldsområdet. Det kan give en bedre forudsætning for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er blandt andet et af de indsatsområder, vi som organisation arbejder for: At kunne understøtte vores skoler og give dem de bedst mulige vilkår for i sidste ende at få flere faglærte ud i samfundet. Med analysen giver vi et helikopterperspektiv på frafaldet, som i høj grad har manglet,” tilføjer Benjamin Schou Ilsøe., Blev selv overrasket over tallene, Da Benjamin Schou Ilsøe først kontaktede DST Consulting, arbejdede DEG med en hypotese om, at det eleverne kom fra inden studiet, også var det, de frafaldt til. Kommer man fx fra ledighed og falder fra, så vil man i højere grad ryge tilbage i ledighed igen., ”Den hypotese, viser analysen, er korrekt. Det samme gælder de elever, der kommer fra beskæftigelse og uddannelse. Det kan være folk, der kommer fra arbejdsmarkedet, som vil opkvalificeres og starter på en uddannelse, hvor for eksempel lønnen fra arbejdsmarkedet trækker dem tilbage igen. For dem, der kommer fra uddannelse, har de måske bare ikke ramt rigtigt,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Selvom tallene langt hen ad vejen understøtter den oprindelige hypotese, er det ikke alt, Benjamin Schou Ilsøe og DEG har gættet sig til på forhånd., ”Jeg blev positivt overrasket over, at det kun er 15 pct., der frafalder til ledighed. Der er et narrativ om, at erhvervsskolerne er laveste fællesnævner, og det er jeg ked af. Der er mange dygtige elever, der brænder for, hvad de laver. Når medierne og politikerne siger, at der er for højt frafald, så man får et billede af, at alle sidder fast i systemet og ikke kommer nogen vegne, men 57 pct. af dem, der frafalder, går faktisk videre på en anden uddannelse eller kommer i arbejde. 57 pct. frafalder altså med et perspektiv og finder en uddannelse eller et job, der er mere rigtigt for dem,” understreger Benjamin Schou Ilsøe., I alt går 37 pct. af de elever, der falder fra, videre til en anden uddannelse. 17 pct. går videre til en anden erhvervsfaglig uddannelse og ender dermed muligvis alligevel med en erhvervsuddannelse, selvom de i nogle tilfælde også vil tælle med i statistikken over frafald., ”Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang, og det er okay. Hvor mange faglærte kommer ud i sidste ende? Det er det, der er det vigtigste,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Et tæt samarbejde, Når Lonnie Graversgaard Jensen, datakonsulent i DST Consulting, går i gang med en bestillingsopgave som DEG’s er der stor forskel på, hvor tæt dialog med kunden, opgaven kræver. I dette tilfælde har dialogen dog været meget tæt, og den er gået begge veje., ”Opgaven har været en af de større opgaver. Vi har haft en god, tæt dialog undervejs, hvor jeg også er blevet klogere. Det har fx været lidt svært for mig at finde rundt i de mulige veje gennem erhvervsuddannelserne, men det har Benjamin haft meget viden om, som han bidrog med,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Det er en dialog, Benjamin har været glad for og følt sig tryg i., ”Jeg har snakket mere i telefon med Lonnie end med nogen andre i en lang periode. Jeg har nærmest haft hende på speed dial, og hun har været enormt dygtig og hurtig til at svare. Der har været stor forståelse for, at det er en vigtig opgave for os at løse,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Hvorfor tal fra DST Consulting?, DEG har sine egne talstærke analytikere, så hvorfor bede DST om hjælp?, ”Der er mange offentligt tilgængelige data på området, men vores interesse gik på, hvad de elever, der falder fra, laver bagefter, og koble det med forskellige variable. Det er kernen i undersøgelsen, og det er ikke offentligt tilgængeligt. Det havde vi brug for Danmarks Statistik til,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Lonnie Graversgaard Jensen forklarer, at Benjamin Schou Ilsøe henvendte sig med et ønske om at se en specifik, afgrænset population – frafaldselever på bestemte uddannelser – og herefter at koble andre variable på populationen for at kunne lave det efterfølgende analysearbejde., ”Det er netop kernen i mange af vores opgaver for kunderne hos DST Consulting. I denne opgave har vi med udgangspunkt i elevregistret koblet andre variable på såsom alder, køn, og om man er forælder. Sammen har vi fundet ud af, hvordan datasættet skulle afgrænses, og hvad der kunne lade sig gøre både inden for tidsrammen og inden for vores data. Vi har også efterfølgende haft en dialog om tallene,” forklarer Lonnie Graversgaard Jensen om opgaven., Ifølge Benjamin Schou Ilsøe har DEG ikke tidligere bedt Danmarks Statistik om hjælp til opgaver, men organisationen har nu fået adgang til Danmarks Statistiks Forskningsservice og har allerede bestilt en ny opgave hos DST Consulting.,  , Fakta #1, "Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang...", 15% frafalder til ledighed, 37% går videre på en anden uddannelse og 20 % frafalder til arbejde. , Benjamin Schou Ilsøe ,  , Analysekonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Mobil: 22 78 89 54, bsi@deg.dk, Foto: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 30 55 72 92, lnj@dst.dk,  , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-06-21-ny-analyse-nuancerer-frafald-paa-erhvervsuddannelserne

Fedt med unikke data til specialet

Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn., 17. september 2021 kl. 8:00 ,  , Af , Niels , Stoktoft Overgaard, Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger., Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning., - Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen., Betydelig børnestraf, Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter., - De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere., Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension., Fakta #1, Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte, Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger., Kilde:  Specialet: , ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm, Anderledes for homoseksuelle, Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn., Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”., - Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning., Lysten til data, Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser., Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har., En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. , Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside., - Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen., Til fælles glæde, Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen., - Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen., Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer., - Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange., Åbne døre, Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel., - Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier., - Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen., Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation., Specialet gav i øvrigt et 12-tal!, Fakta #2, Muligheder i forskerordningen, Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed., Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer., De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt., Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik., Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed., Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for., Du kan læse mere om forskerordningen her, Fakta #3, Fra studerende til professorer, Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse., Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter., Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik., Hvor lang tid kommer vi til at leve?, – Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  , Malene Baureis Hansen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 98, bau, @dst.dk, Foto: , Malene Baureis Hansen, Laust Hvas Mortensen,  , Ledende chefkonsulent, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 91 37 64 21, lh, m@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

Danske virksomheder udleder mere CO2

Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet., 18. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 mio. ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap 4 pct. til 67,3 mio. ton, viser tal fra Danmarks Statistik. , De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014., ”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder,” siger specialkonsulent  i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind., ”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder,” siger Ingeborg Vind., Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger. , ”For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014,” siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2., Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1,  , Anm.: CO2-udledning er her opgjort ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse., Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport, Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kr. produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for ca. 85 pct. af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014., ”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren,” siger Ingeborg Vind. , Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport., I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 pct. inden for skibsfart fra 2006 til 2014., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,  , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse. Transportbranchen inkluderer ud over skibsfart, luftfart og landtransport også hjælpevirksomhed til transport, samt post og kurertjenester., I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionen, Udover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv., landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling mv. , I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion., ”De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget,” siger Ingeborg Vind., ”For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen.”, Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke fx fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,   , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra afbrænding af biomasse., Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen, CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton., ”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng,” siger Ingeborg Vind. , Udviklingen i brugen af biomasse er omtalt mere indgående i artiklen ”Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere kommer fra importeret træ”, som Danmarks Statistik udgav i november 2019.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69, Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse., Kontakt: Specialkonsulent, Ingeborg Vind, 39 17 33 29., Tallene bag figurerne i denne artikel kan findes i , dette regneark, ., CO2-intensitet, CO2-intensitet er et mål for hvor meget CO2, der udledes ved en aktivitet i forhold til ’det der kommer ud af aktiviteten’. CO2-udledningen måles i ton, mens ’det der kommer ud af aktiviteten’ kan måles på forskellige måder, fx produktionen opgjort i fysiske enheder (fx ton cement, GWh elektricitet, kvm. byggeri) eller produktionen opgjort i kroner., Der findes ikke en enkelt fysisk enhed, som kan måle både produktionen fra en cementfabrik, et fjernvarmeværk, og en byggevirksomhed – så hvis man vil opgøre den samlede CO2-intensitet for danske virksomheder, må man måle i kroner. I denne artikel er CO2-intensiteten derfor opgjort som ton CO2 delt med mio. kr. produktion, i såkaldte kædede værdier, 2010-priser. Det sidste betyder, at tallene er korrigeret for prisudvikling og derfor principielt svarer til udviklingen i mængderne. , I andre sammenhænge bruger man også CO2-intensitet udregnet på basis af bruttoværditilvæksten. Det gælder fx SDG Indikator 9.4.1. Bruttoværditilvæksten (BVT) er produktionen fratrukket inputtet, og for de fleste brancher vil CO2-intensitetens udvikling være omtrent den samme, uanset om man opgør den baseret på produktion eller BVT. CO2-intensiteter beregnet i forhold til BVT kan dog være sværere at fortolke, da udsving kan skyldes flere forskellige komponenter i beregningen. , Hos EU’s statistiske kontor Eurostat kan man finde flere udledningsintensiteter og selv vælge hvilken type. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2

Bag tallene