Søgeresultat

Stofmisbrugsbehandling

Hvor mange personer er i behandling for stofmisbrug i Danmark? Hvordan er antallet fordelt på kommuner? Og overholder kommunerne behandlingsgarantien?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

Emneside

Ledighedsbegreber

Der findes tre forskellige begreber for arbejdsløsheden - AKU-ledighed, nettoledighed og bruttoledighed. Hvornår skal man bruge hvilket begreb?

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/ledighedsbegreber

GRON_CHECK

Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check. Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr. Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter. Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er: For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr. Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten. Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr. For 2015 og 2016 er maksbeløbene: 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn Supplement for lavindkomster er på 280 kr. Det giver i alt en maksimal grøn check på: 2010- 2012: 1.900 kr. 2013 -2014: 2.180 kr. 2015: 1.675 kr. 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

QARBPEN

Navn, QARBPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. , Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser. , Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, QARBPEN = QARBPENL+QARBPENK+bidrag til indeksordning Hvor: QARBPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab). QARBPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab. Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971. Pensionsbidragene er skattefri i det år hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link: , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder). QARBPEN indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene. Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111 Fradragsloft: 2010 og 2011 100.000 kr. 2012- 50.00 kr. Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst. Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016. Arbejdsmarkedsbidraget udgør: 1994: 5 pct. af bidragsgrundlag 1995: 6 pct. af bidragsgrundlag 1996: 7 pct. af bidragsgrundlag fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QARBPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qarbpen

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Specialestuderende ved offentlige danske uddannelsesinstitutioner får herved mulighed for adgang til udvalgte pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal specialeprojektet have forskningshøjde, ., Til specialeordningen ’udvælger’ uddannelsesinstitutionen mikrodata dækkende temaer på kandidatuddannelsen. , Bemærk:, Du har som specialestuderende alene mulighed for adgang til pseudonymiserede mikrodata via specialeordningen, såfremt din uddannelsesinstitution har oprettet en specialeordning. , Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet., Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet., Roskilde Universitet., Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet., Danmarks Tekniske Universitet., Copenhagen Business School., IT-Universitetet i København., danmarksdatavindue@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal I som uddannelsesinstitution først ansøge om en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation (se også specifikke krav til opnåelse af uddannelsesautorisation)., Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Ved spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , DDVautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vil vi behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Med opnået uddannelsesautorisation ansøger uddannelsesautorisationen Danmarks Statistik om pseudonymiserede mikrodata under max fem brede projekter dækkende relevante temaer på kandidatuddannelsen (se , Projektindstilling,  og , Brede projekter, )., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor ingen identifikationsoplysninger såsom identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er genkendelige., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i ovenstående dokument "Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning"., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Danmarks Datavindue Skriv gerne ”, Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

Et overblik over dansk økonomi

Hvor stor er væksten i økonomien, og hvordan går det med de offentlige finanser og inflationen? Hvordan er situationen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet? Hvilke forventninger har økonomiens aktører til fremtiden, og hvordan ser det ud med de grønne målsætninger? Nedenfor er et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Dyk ned i tallene ved at klikke på graferne.,  , Dansk økonomi her og nu, Forbrugertillids­indikatoren, i,   , -13,1, Feb/26, Information, ×, Forbrugerforventninger er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag og om et år , Inflation, i,   , 0,8, % Jan/26, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset i alt i forhold til samme måned året før , Kerneinflation, i,   , 1,9, % Jan/26, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer i forhold til samme måned året før , Detailomsætningsindeks, i,   , 99,7, Dec/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, Korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving , Tillidsindikator for erhvervene, i,   , 103,3, Feb/26, Information, ×, Indeks=100 opgjort som middelværdi for perioden 1998 - 2024 , Industriens produktionsindeks, i,   , 126,4, Dec/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, sæsonkorrigeret , Konkurser, i,   , 175, Jan/26, Information, ×, Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret , Beskæftigede, i,   , 3.078.702, Dec/25, Information, ×, Antal lønmodtagere i erhvervene i alt, sæsonkorrigeret , Ledige, i,   , 89.480, Dec/25, Information, ×, Seneste ledighedstal fra ledighedsindikatoren eller bruttoledigheden. Sæsonkorrigeret, fuldtidspersoner , Andre indikatorer, Økonomisk vækst (BNP), i,   , 0,2, % 4.Kvt/25, Information, ×, Realvækst i pct. i forhold til den foregående periode, sæsonkorrigeret , Produktionsindeks i serviceerhvervene, i,   , 100,0, Nov/25, Information, ×, Ændringen i serviceerhvervenes produktionsindeks i forhold til måneden før. , Offentlig saldo (% af BNP), i,   , 4,5, % 2024, Information, ×, Offentligt ØMU-overskud eller underskud opgjort som pct. af BNP , Offentlig gæld (% af BNP), i,   , 30,5, % 2024, Information, ×, Offentlig ØMU-gæld opgjort som pct. af BNP , Eksport, i,   , 188.434, mio. kr. Dec/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende indtægter i mio. kr. fra varer og tjenester, sæsonkorrigeret , Betalingsbalanceoverskud, i,   , 39.972, mio. kr. Dec/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende nettoindtægter i mio. kr., sæsonkorrigeret , Prisudvikling for enfamiliehuse, i,   , 6,4, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Aktiekurser, i,   , 1.305, Dec/25, Information, ×, Indeks 1995=100 for aktier i alt på OMXC , Udviklingen i salg af enfamiliehuse, i,   , 9,3, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i antal salg i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Prisudvikling for ejerlejligheder i København, i,   , 14,0, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før for ejerlejligheder i byen København , Renter, i,   , 2,76, % Jan/26, Information, ×, Obligationsrentegennemsnit for samtlige noterede obligationsserier (stats- og realkreditobligationer mv.) , Udslip af drivhusgasser, i,   , 38.785, 1.000 ton 2023, Information, ×, Udslip af drivhusgasser opgjort i 1000 ton fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse , Andel af vedvarende energi, i,   , 48,4, % 2024, Information, ×, Andel i pct. af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Nedlukninger flyttede kulturen ind i stuen

Mens nedlukningerne under coronapandemien betød færre koncertgæster og færre biografbesøg, flyttede kulturen ind i hjemmene i form af streaming og læsning. Det kan man læse i årets kulturpublikation fra Danmarks Statistik., 18. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien flyttede kulturforbruget fra kulturinstitutionerne og byrummet og ind i stuen hos danskerne. Nedlukningerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet, mens kulturtilbud, der kan tilgås hjemmefra, vandt frem. Det viser den netop offentliggjorte publikation ’Kultur 2020/2021’ fra Danmarks Statistik., Eksempelvis faldt antallet af solgte biografbilletter fra 12,8 mio. i 2019 til 7 mio. i 2020. Til gengæld steg andelen af befolkningen over 16 år, der så film og serier via betalte streamingtjenester i samme periode med syv procentpoint til 63 pct. i 2020. , Og mens antallet af koncertgæster faldt fra 8,7 mio. til 2,8 mio. fra 2019 til 2020, læste eller hørte flere danskere skønlitterære bøger. I tredje kvartal 2021 var det 66 procent af danskerne, der angav, at de havde læst skønlitterære bøger de seneste tre måneder, mens det tal var på 59 pct. i samme kvartal 2018., ”Mens danskerne ikke har kunnet gå i biografen eller tage til koncert på grund af nedlukning, har flere benyttet lejligheden til at læse bøger og se film og serier i hjemmet. Og dem, der ser serier, har tilmed set flere serier, end de gjorde før coronapandemien,” siger chefkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik. , Mere bingewatching under corona, Før coronapandemien så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel, der på to år er vokset til 78 pct. Befolkningens forbrug af film er også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Især unge mellem 16-24 år så serier under corona; hver anden så serier dagligt. , Flere bruger eReolen, Samtidig med at flere har set serier og film derhjemme, er bibliotekslånerne også flyttet fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen henholdsvis 28 pct. og 58 pct. , Læs mere i publikationen ’Kultur 2020/2021’, der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar., Næsten alle (96 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt. , 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag i 2020, mens 66 procent interesserede sig for nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen., Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 25,9 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2021, hvilket var en stigning på 5,9 pct. i forhold til året før. Bevillingen svarede til 4.427 offentlige kulturkroner pr. dansker. , Udviklingen fra 2019 til 2020 i salget af indspillet musik adskiller sig markant fra andre år, da stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 procent. Det er den største stigning siden 2008. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr.,  , Du kan gratis downloade den nye publikation ’Kultur 2020/2021’, . , Har du spørgsmål til befolkningens kulturvaner, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 39 17 31 44, Har du generelle spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på , hhu@dst.dk, eller tlf. 39 17 38 66

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-03-18-kultur-nedlukninger-flyttede-kulturen-ind-i-stuen

Pressemeddelelse

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

Kurser og seminarer

Bliv bedre til at finde og bruge statistiske data, Vil du styrke din faglighed inden for statistik? Danmarks Statistik afholder kurser, hvor du kan få kompetencer i at finde og bruge statistiske data. Kurserne er både for private og virksomheder og afholdes året rundt. Ud over vores faste kurser er det muligt at få skræddersyet et kursus, der matcher dine behov, se eksempler nedenfor., Kurserne afholdes som udgangspunkt hos Danmarks Statistik på Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, men enkelte findes også i en online-version, Klik på et kursus for mere information og tilmelding., Statistikbanken, Grundkursus i Statistikbanken er en introduktion til, hvordan du kan bruge Statistikbanken. Du får basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaver., Grundkursus i Statistikbanken d. 7/5-2026, Til dig, der er allerede har arbejdet med Statistikbanken, men ønsker at gøre brug af alle funktionerne, tilbyder vi et udvidet kursus i Statistikbanken., Udvidet kursus i Statistikbanken d. 19/5-2026, Har du særlige behov?, Ønsker I et kursus, oplæg eller fagligt arrangement tilpasset netop til jeres behov? Vi har stor erfaring med at skræddersy undervisningsforløb af forskellig art og hører gerne fra jer., Eksempler på faste og tidligere kurser, Beregninger med input-output modeller, Vil du lære selv at beregne beskæftigelsesindholdet i en anlægsinvestering på 2 mia. kr. eller beregne importindholdet i den danske eksport? Så er dette introduktionskursus i input-output modeller måske noget for dig. Kurset vil vise, hvordan man ved hjælp af Excel og Danmarks Statistiks input-output tabeller selv kan opstille input-output modeller og regne på både direkte og indirekte effekter af ændringer i anvendelsen (forbrug, investeringer eller eksport) på fx beskæftigelse, import eller CO2 emissioner., Ønsker du at få uddybet indholdet eller har spørgsmål til kursets varighed så tag fat i os., Arbejdsmarkedsstatistik, Kurset er til jer, som gerne vil vide mere om, hvordan I kan forstå både strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem statistikker fra Danmarks Statistik. I får præsenteret de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken og nogle overordnede resultater fra statistikkerne., Erhvervsstatistik, Erhvervsstatistik kan være komplekst at arbejde med. Hvad er fx forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik, og hvordan fungerer brancheinddelingen? I lærer om begreber, metoder og faldgruber, man skal være opmærksom på og bliver fortrolige med at benytte statistikker om virksomheder i Danmark., Løn, indkomster og formue, Kurset præsenterer statistikkerne om løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvordan kan man tolke de mange forskellige indikatorer? Kom ind i vores "maskinrum" og bliv klogere på de mange data på området. , Introduktion til Danmarks Statistiks forskerordning, En times oplæg om Danmarks Datavindue, regler, registre og DDV App. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål., Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske og kan også afholdes på engelsk., Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser på , danmarksdatavindue@dst.dk, Har du behov for andet?, Fandt du ikke det du søgte, eller vil du gerne blande indhold fra flere kurser? Kontakt os og hør mere om mulighederne eller få et uforpligtende tilbud. , Priserne på kurserne dækker udgifter til udvikling og afholdelse samt eventuelle udgifter til transport, forplejning og overnatning for underviserne.,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/kurser