Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4231 - 4240 af 4868

    JOURNR

    Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/journr

    Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

    Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-25-vielser

    Bag tallene

    Biografturen bliver dyrere år efter år

    Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland., 20. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Rikke Bache, Folk måtte i gennemsnit slippe 90 kr. for en biografbillet inkl. moms i 2017. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på 3 kr. pr. billet eller 2,8 pct. sammenlignet med 2016 og 62,4 pct. i forhold til 1984, hvor prisen på biografbilletter var på sit laveste., Danmarks Statistiks biograftal går tilbage til 1980 og omfatter alle biografbilletter med undtagelse af fribilletter., Biograffilm med flest, næstflest og tredjeflest solgte billetter (udvalgte år), År, Flest, Næstflest , Tredjeflest, 2017, Star wars: the last jedi, Skønheden og udyret, Grusomme mig 3, 2016, Flaskepost fra p, Klassefesten 3: Dåben, Rogue one: a star wars story, 2014, Fasandræberne, Klassefesten 2 - begravelsen, Hobbitten: femhæreslaget, 2009, Avatar, Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, 1992, Krummerne 2 - Stakkels Krumme, Dødbringende våben 3, Skønheden og udyret, 1990, Pretty woman, Det er mig der snakker, Den lille havfrue, 1984, Midt om natten, Never say never again, Politiskolen, 1980, Kramer mod kramer, Funny people, Life of brian - et herrens liv (monthy pythons), Note: På emnesiden for , Biografer og film,  findes en søgefunktion, hvor man kan søge på filmtitler, premiereår mm., Billetsalget følger ikke prisudviklingen, Mens den gennemsnitlige billetpris er steget jævnt siden 1990, har antallet af biografbilletter været en smule nedadgående siden 2009. Danskerne købte i alt 11.927.000 biografbilletter i 2017. Det er 26,4 pct. færre end i 1981, hvor danskernes biografbesøg toppede med 16.208.000 solgte billetter. 1992 var året, hvor danskerne samlet set, indløste færrest biografbilletter. Dengang blev der solgt 8.648.000 billetter, hvilket var 27,5 pct. færre end i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, Anm.: Siden 1980 har momssatserne ændret sig flere gange. Disse ændringer indgår i beregningerne, der ligger til grund for figuren. For detaljerede oplysninger om momssatser over tid se venligst , Skats hjemmeside, ., Fra tre til to biografture om året, Samtidig med at antallet af solgte billetter var mindre i 2017 end det var i 1980, er vi blevet flere danskere. Korrigeret for befolkningstilvækst betyder udviklingen, at hver dansker i gennemsnit købte 3,1 biografbilletter i 1980, mens vi i gennemsnit købte 2,1 billetter i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/HISB3, og , www.statistikbanken.dk/BIO2, Flest går i biografen i København og omegn, Med 3,8 solgte billetter pr. indbygger er byen København det absolut mest populære område at gå i biografen i. Herefter følger Københavns Omegn med 2,6 efterfulgt af Østjylland med 2,0 solgte billetter pr. indbygger. Modsat forholder det sig i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor biograferne i gennemsnit sælger 1,5 billetter pr. indbygger om året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, , , www.statistikbanken.dk/BIO9, og , www.statistikbanken.dk/HISB3, Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der er pr. biograf i de enkelte områder. På Bornholm var der i 2017 13.253 indbyggere for hver biograf, mens der i København var 48.042. I perioden 2014 til 2017 har der været et fald i antallet af indbyggere pr. biograf på 4 pct. Det samlede fald skyldes hovedsageligt, at der i Østsjælland og Nordsjælland i 2017 var hhv. 27 og 15 pct. færre indbyggere pr. biograf end i 2014, hvor biograftabellen , BIO9, i Statistikbanken fordelt efter geografi, går tilbage til. I begge områder er årsagen, at der i perioden er kommet flere biografer., Antallet af biografer er halveret siden 1980, Antallet af biografer er steget fra 160 i 2014 til 166 i 2017 men har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1990’erne. Siden 1980 er antallet af biografer halveret fra 329 til 166. Med et fald fra 245 til 80 biografer med en enkelt sal, er det overvejende de små biografer, ensalsbiograferne, der har drejet nøglen om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO1, Flere sale med færre sæder i de store biografer, Antallet af ensalsbiografer faldt kraftigt i perioden 1980 til 1988. Herefter er antallet faldet svagt frem til 2017. Til gengæld er antallet af store biografer, flersalsbiografer, steget en smule i samme periode. Det samlede antal biografer har ligget nogenlunde jævnt siden begyndelsen af 1990-erne. De geografiske data om biografer strækker sig fra 2014-2017. I den periode har antallet af biografer ligget jævnt i alle områder med undtagelse af Øst- og Nordsjælland samt Københavns omegn, hvor antallet er steget fra hhv.5-7, 15-18 og 11-12 biografer., De store biografer har ændret karakter, De store biografer har i gennemsnit fået flere sale, og salene er indrettet anderledes, da de i dag indeholder færre sæder end i 1980. Dengang var der i gennemsnit 2,7 sale i hver flersalsbiograf, som i gennemsnit hver indeholdt 289 sæder. I 2017 var det gennemsnitlige antal sale og sæder pr. sal hhv. 4,4 og 136. Det svarer til et gennemsnitligt fald i andelen af sæder pr. flersalsbiograf på 153 sæder – eller 53 pct., Data til denne artikel er leveret af  Pétur Sólnes Jónsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte ham på psj@dst.dk eller 39 17 30 56.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-08-biografturen-bliver-dyrere-aar-efter-aar

    Bag tallene

    Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

    I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

    Overvægt blandt børn rammer skævt

    I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

    Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

    Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

    Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

    Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig.,  , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

    Bag tallene

    Farvel til 25-øren

    For 100 år siden kunne den give dig tre flasker hvidtøl og en 1-øre tilbage i byttepenge. 50 år senere kunne menuen stå på et stykke wienerbrød og hele tre øre i lommen for den. I dag gider folk knap nok bøje sig ned efter den på gaden. 25-øren har mistet sin værdi og udgår som betalingsmiddel., 29. september 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, En 134 år gammel mønt går på pension. Fra 1. oktober er det slut med at betale med den bronzefarvede 25-øre, der ellers har overlevet både verdenskrige og oliekriser., - Danmark skal have et effektivt og tidssvarende møntsystem, og vi må erkende, at tiden er løbet fra 25-øren. Det koster faktisk mere at fremstille mønten, end den er værd i reel handel, fortalte daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i marts, da møntens endeligt blev besluttet., Lige siden Svend Tveskæg som den første for over 1000 år siden indførte sølvmønter med kongens og landets navn, har mønter været et gangbart betalingsmiddel. Det er de stadig, men møntserierne har ændret sig væsentligt gennem tiderne., Ny møntlov i 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys i form af en sølvmønt med Kong Christian IX i profil., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. 25-øren, som vi kender den i dag uden hul, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993. , Det er ikke første gang, mens vi har haft kronen som møntfod, at en mønt udgår. I 1942 udgik den såkaldte 1/2 krone, mens 1- og 2-øren blev erklæret ugyldig i 1973. Senest forsvandt 5- og 10-øren i 1989 som betalingsmiddel, og nu er turen så kommet til 25-øren., Tre flasker hvidtøl, Det har ellers ikke skortet på varer, man har kunnet købe for mønten gennem tiderne. I 1905 var der råd til tre kilo soda, tre flasker hvidtøl eller et pund sukker for en 25-øre. Og så fik du endda byttepenge tilbage., Til aftensmaden 30 år senere kunne du vælge mellem 2,5 kg kartofler, et halvt kilo torsk eller en flaske hvidtøl for din 25-øre, hvis altså ikke du havde mere brug for en god liter petroleum. I dag koster den samme mængde kartofler knap 28 kr., mens du skal slippe over 56 kroner for et halvt kilo torsk., Havde du en sød tand og en 25-øre i pengepungen i 1955, kunne du mæske dig i et stykke wienerbrød og endda få tre øre i byttepenge. I august 2008 kostede et stykke wienerbrød 8,69 kr. Skulle du have mælk til din morgenmad i januar 1970, måtte du slippe hele fem 25-ører for en liter sødmælk. Prisen er nu 8,35 kr., Ingen selvstændig købekraft, Det er i grunden mere end svært her i 2008 at finde varer, der koster helt ned til 25 øre, hvilket da også er en af de primære årsager til, at 25-øren udgår 1. oktober., - 25-øren har ikke længere nogen selvstændig købekraft. Den har mere karakter af en tilbagegivningsmønt end et nyttigt betalingsmiddel, siger fuldmægtig i Nationalbanken, Louise Buchter., Værdien af 25-øren i nutidskroner og dermed også købekraften har svinget gevaldigt gennem tiden. Ifølge prisberegneren på Danmarks Statistiks hjemmeside havde en 25-øre i 1900 en værdi svarende til 15 kroner i dag. Siden da er værdien faldet støt., Kun i perioden 1920-1932 steg 25-øren reelt i værdi som følge af faldende priser efter 1. Verdenskrig. I 1920 var 25-øren således 4,76 kr. værd i nutidskroner, mens den i 1932 havde en værdi på 8,48 kr. i nutidskroner. Efterfølgende er møntens værdi faldet i takt med, at priserne er steget., Det er sidste gang i morgen tirsdag, at du kan betale kontant med 25-øren i Danmark. Derefter vil det kun være muligt at indløse den i banker, sparekasser eller i Nationalbanken. Og så får du ikke mere for den 25-øre., Hvis du vil videre: , Prøv dig frem på prisberegneren på , www.dst.dk/prisberegner, . Du kan også finde mere information om 25-øren og dens afskaffelse på Nationalbankens hjemmeside (, www.nationalbanken.dk, ). , Foto: Nationalbanken., Denne artikel er offentliggjort 29. september 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-09-29-Farvel-til-25-oren

    Bag tallene

    Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

    Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

    Bag tallene

    Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

    Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 ,  , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. ,  , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft.,  , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse,   ,  ,  , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation