Søgeresultat

H_TYPE

Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.  , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

Bag tallene

Datterselskaber i udlandet

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., To forskellige indberetningsløsninger afhængig af antal datterselskaber, De fleste virksomheder kan indtaste deres oplysninger direkte i indtastningsløsningen, der er forudfyldt med basisoplysninger om virksomhedens udenlandske datterselskaber. Virksomheder med seks eller flere udenlandske datterselskaber - , og/eller,  med udenlandske datterselskaber, som ikke er forudfyldt i den digitale indberetningsløsning - skal følge vejledningen til filupload i indberetningsløsningen. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk, , , at indberetningen omhandler det senest afsluttede kalenderår. Virksomheder med forskudt regnskabsår indberetter for seneste regnskabsperiode med afslutning mellem 1. maj sidste år og 30. april i indeværende år., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter selskaber oplysninger om deres udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Jeres indberetning er nødvendig, da den bidrager til dækkende statistik om udvikling i globalisering og det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet gennem dansk kontrollerede datterselskaber., Statistikken bruges af danske og internationale myndigheder og organisationer (fx EU og OECD) som grundlag for politikudvikling. Den bruges også af brancheorganisationer, forskere og medier m.m. med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 21. oktober 2025, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Statistikken er en årlig opgørelse af danske datterselskaber i udlandet, som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed. Her indberettes udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning. , Se alle spørgsmål: Datterselskber i udlandet (PDF - kladde), Vejledning, Her kan I finde en vejledning som forberedelse til jeres indberetning:, Vejledning: Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), For hvert udenlandsk datterselskab, der var under virksomhedens kontrol i perioden, angives følgende oplysninger:, Navn, Navn på datterselskabet/filialen., Land, Datterselskabets/filialens beliggenhed, Branche, Datterselskabets/filialens branche, Branchekode, Datterselskabets/filialens branchekode., Kontrol i perioden, Var datterselskabet/filialen under virksomhedens kontrol i det forskudte regnskabsår?, Eventuel tilgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev etableret, eller kom under virksomhedens kontrol i perioden., Eventuel afgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev lukket eller helt/delvist frasolgt i perioden., Ansatte, Angiv, hvor mange personer der var ansat/aflønnet i datterselskabet/filialen i perioden., Valuta, Kode for den valuta, der anvendes for nettoomsætning, personaleomkostninger og tilgang i anlægsaktiver., Nettoomsætning, Angiv datterselskabets/filialens nettoomsætning i perioden., Personaleomkostninger, Angiv datterselskabets/filialens personaleomkostninger i perioden., Anlægsaktiviteter - tilgang, Angiv datterselskabets/filialens tilgang i materielle anlægsaktiver i perioden., Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Generel vejledning til indberetning for Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), Sådan indberetter I:, I skal følge indberetningsmåde A eller B afhængig af antal udenlandske datterselskaber:, Hvis I har op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., Hvis I har seks eller flere udenlandske datterselskaber, , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke, er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., NB, : I kan finde information om forudfyldte, udenlandske datterselskaber, når I logger på., A) Ved op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Indtast de manglende oplysninger., Indsend indberetningen., Gem kvittering og eventuel kopi af jeres indberetning., B) Ved seks eller flere udenlandske datterselskaber , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke , er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Log på, DST DataDialog, med MitID Erhverv., Download forudfyldt statistik-specifikt regneark til indberetning., Udfyld og gem statistik-specifikt regneark på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Vælg denne gang upload-ikon ,  (i stedet for link med indberetningsperiode). , Vælg fil, der er gemt på din PC eller tablet, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Erhvervsfuldmagtsaftale, Med en erhvervsfuldmagtsaftale kan ansvaret for indberetningen overdrages en anden virksomhed, fx en revisor eller administrator. Du kan finde hjælp til erhvervsfuldmagter på:, Virk hjælp - Erhvervsfuldmagter, ., Når fuldmagten er oprettet, kan virksomheden finde CVR-nummeret, der skal indberettes for, på oversigten. Se vejledning til at skifte mellem CVR-numre her: , Vejledning til indberetning via fuldmagt på Virk (PDF), ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 4.900 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er en totaltælling. Det vil sige, at samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet, er pligtige til årlig indberetning., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbruget for den enkelte virksomheder afhænger af antal udenlandske datterselskaber. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.216 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, Seneste "Nyt fra statistikken", Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023, 24. januar 2025 , I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Danske datterselskaber i udlandet', Emneside: Datterselskaber i udlandet, Statistikdokumentation: Datterselskaber i udlandet

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/datterselskaber-i-udlandet

AJO_FUNKTIONSKODE

Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

ANSXFREM

Navn, ANSXFREM , Beskrivende navn, Ansættelsesændring frem til året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information. , Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst. , Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger., I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter)., Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse., Fra 1994 er kode A7 mulig., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter., I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXFREM - Ansættelsesændring frem til året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Til andet arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Til uoplyst arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Til andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, A4, Til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted, 01-01-1980, 31-12-3000, A5, Til arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, A6, Til uden for arbejdsstyrken incl. efterløn, 01-01-1980, 31-12-3000, A7, Til orlov (både fra ledighed og fra beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, A8, Udvandret, 01-01-1980, 31-12-3000, A9, Død (inkl. "forsvundet"), 01-01-1980, 31-12-3000, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Til selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Til medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Til lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxfrem

GRUNDLAG

Navn, GRUNDLAG , Beskrivende navn, Opholdstilladelsens grundlag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 2. niveau i underopdeling af opholdstilladelsestype fra Udlændingestyrelsen. , Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Variablen Grundlag, Grundlag er niveau 2 i Udlændingestyrelsens beskrivelse af indvandreres opholdstilladelsestype. Grundlag er ikke entydig og skal således oftest anvendes sammen med variablen Kategori. Grundlag i kombination med Kategori giver en undergruppering af Kategori på 96 forskellige værdier for de personer, der er indvandret i perioden 1997-2022. Det kan fx være en opdeling af "Det øvrige opholdsområde" på "Adoption" og "Øvrige sager" - se evt. dokumentet "Hierarki_indvandring.xlsx", der ligger som bilag. Variablen er således Udlændingestyrelsens gruppering af opholdstilladelserne på forskellige overordnede værdier. Der kan godt være værdier i kode-tekst-tabellen, som ikke har været anvendt blandt de indvandrede i 1997-2022., Grundlag indeholder både opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen og imputerede opholdstilladelser. Indvandrede med imputerede opholdstilladelser, er dem, der ikke har fået koblet en opholdstilladelse pga. manglende cpr-nummer i data fra Udlændingestyrelsen - se forklaring af imputationsmetoden under beskrivelsen af variablen "Imputeret". , Udlændingestyrelsen opretter løbende nye værdier til Grundlag. De nye værdier skyldes ikke nødvendigvis nye tilladelsestyper, men er mere en måde at organisere tilladelserne på. Der er for eksempel kommet en ny Grundlags-værdi i 2015 "Trainee", som kun består af Forklar-værdien "Trainee". Tidligere blev Forklar-værdien "Trainee" grupperet under Grundlags-værdien "Øvrige sager" under Kategorien "Erhverv". , Udlændingestyrelsen har ikke en samlet opgørelse over ændringer i grupperinger og oprettelse af ny lovgivning. Den nemmeste tilgang er, som tidligere nævnt, at bruge oversigten i "Hierarki_indvandring.xlsx", der ligger som bilag., Bilag, Tabel, Bilagstabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_GRUNDLAG - Opholdstilladelsens grundlag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Andet grundlag, 10, Green card (pointbaseret), 11, Jobkortordningen og pr. 1. juli 2008 Jobplanen, 12, Jobskifte ved uforskyldt ledighed mv., 13, Koncernopholdstilladelse, 135, Selvstændigt erhvervsdrivende, 136, § 9, stk. 2, nr. 4 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn) (Færøerne), 137, Etableringskort, 138, Associeringsaftalen, 139, Boreplatform og lignende, 14, Lønarbejde - de nye EU-sager, 140, EU-bkg. § 13 - Anden familie, 141, Fast-track, 142, Forskere (ej PhD), 143, Landbrug, 144, PhD-uddannelse, 145, Start up Denmark, 146, Særlige individuelle kvalifikationer, 147, Trainee, 15, Lønarbejde og selvstændigt erhverv, 16, Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende, 17, Positivlisten, 18, Specialister mv., 188, Volontør og Working holiday mv., 19, Øvrige erhverv, 190, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år (Færøerne), 191, Associering-stand still, 192, Familiemæssig tilknytning til udlandsdansker, 2, Flygtningestatus, 20, Lønarbejde, 21, Studerende, 22, Øvrige EU/EØS, 23, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn), 24, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (ægteskab eller fast samlivsforh, 25, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (ægteskab eller fast samlivsforhold), 26, § 9, stk. 1, nr. 1 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 261, International pensionist, 27, § 9, stk. 1, nr. 1 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (tidl. § 9, st, 273, § 8 - Kvote, 274, Andet, 275, § 7, stk. 2 - De facto status, 276, § 7, stk. 4 - De facto status, 277, § 7, stk. 1 - Konventionsstatus, 278, § 9, stk.2, nr.4 - Uledsagede mindreårige, 279, § 9, stk. 2, nr. 2 - Humanitære hensyn, 28, § 9, stk. 1, nr. 1 mv. - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 280, § 9, stk. 2, nr. 5 - Personer med midlertidig opholdstilladelse efter særlov, 281, § 9, stk.2, nr.4 - Udsendelseshindrede, 282, § 7, stk. 4 - Konventionsstatus, 283, § 9, stk. 2, nr. 6 - Udl. fra Serbien-Montenegro med afslag på § 7, 284, Positivlisten for faglærte, 285, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Børn, 286, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Forældre, 287, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Anden familie, 288, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 289, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år (Grønland), 29, § 9, stk. 1, nr. 2 - Mindreårige børn, 290, Hovedperson eller familiesammenføring m.v., 291, Hovedperson, 295, Familiesammenføring m.v., 296, Øvrige Brexit, 297, Ukraine særlov (Danmark), 298, Ukraine særlov (Færøerne), 3, Adoption, 30, § 9, stk. 1, nr. 2 - Mindreårige børn (tidl. § 9, stk. 1, nr. 3), 31, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 32, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (Færøerne), 33, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (Grønland), 34, § 9, stk. 1, nr. 2 mv. - Mindreårige børn, 35, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn, 36, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn (Færøerne), 37, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn (Grønland), 38, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år, 39, § 9, stk. 2, nr. 4 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn) (Grønland), 4, Øvrige sager, 40, § 9, stk. 2, nr. 7 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 41, EU-bkg. § 13 - Børn, 42, EU-bkg. § 13 - Familiemedlem (EU-borger) til dansk statsborger, 43, EU-bkg. § 13 - Familiemedlem (tredjelandsstatsborger) til dansk statsborger, 44, EU-bkg. § 13 - Familiemedlemmer til danske statsborgere, 45, EU-bkg. § 13 - Forældre, 46, EU-bkg. § 13 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 47, Fribyordningen, 48, Humanitært arbejde, 49, Praktikanter, 5, Arbejdsmarkedstilknytning, 50, Religiøse forkyndere mv., 51, Uddannelse, 52, Øvrige studie, 53, § 9, stk. 1, nr. 5 - Forældre over 60 år, 6, Au pair, 7, Beløbsordningen, 8, Erhverv og studie på Færøerne og i Grønland, 9, Familiemæssig tilknytning til person med opholdstilladelse, 9997, Nordisk statsborger, 9999, Indvandret før 1997, 299, 300, 301, 302, 303, 304, 305, 306, 307

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/grundlag

SLUTPENKODE

Navn, SLUTPENKODE , Beskrivende navn, Pensionskode 31. december året før. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutpensionskoden angiver, om en person er folkepensionist eller førtidspensionist, og i givet fald hvilken slags., Koden er personens nyeste status i perioden 1. januar foregående år og 31. januar indeværende år. Før 2021 var koden personens status pr. 31. december foregående år., Pensionsalderen:, I 1994-2003 var folkepensionsalderen 67 år. , I 2004-2018 var folkepensionsalderen 65 år for alle født efter 30. juni 1939. Det giver stigning i antallet af folkepensionister og fald i antal førtidspensionister i januartallene for 2005, 2006 og 2007. Personer, der bliver 65 i andet halvår 2004 og personer der bliver 67 i løbet af 2004 er folkepensionister januar 2005 men ikke i januar 2004. I følge pensionsreformen var det alene personer som blev 67 i løbet af året 2004, som var folkepensionsier i januar 2005 og ikke i januar 2004. , I 2019: 65,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1954., I 2020: 66,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1954, I 2021: 66,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1955., I 2022: 67,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1955., For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/ , Når førtidspensionister når folkepensionsalderen, overgår de til folkepension., Variablen findes i følgende Statistikbank-tabellerne:, PEN111 (2009-): Førtidspensionister efter område, ydelsestype, alder, køn og modtagere. www.statistikbanken.dk/pen111 , PEN112 (2009-): Folkepensionister efter område, ydelsestype, alder, køn og modtagere. www.statistikbanken.dk/pen112 , PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN11 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension mv (pr. januar) efter område, pensionsform, alder og køn. www.statistikbanken.dk/pen11, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN1 (1984-2006): Modtagere af social pension m.v. januar efter område, pensionsform, plejehjemsophold , alder og køn. www.statistikbanken.dk/pen1 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Kodeværdier:, 1: Invaliditetsydelse gives til personer, som kunne blive eller er visteret til førtidspension, men lever af erhvervsindkomst. Fra 1. juli 2008 gives det til alle visiteret til gammel førtidspension, som lever af erhvervsindkomst. Omfatter også alle visiteret til førtidspension (efter 31. december 2002), hvor ordningen er hvilende(personen lever af erhversindkomst og modtager ikke anden førtisdpension) , og hvor personen anmoder om invaliditetsydelse., 2: Invaliditetsydelse, hvor personen også modtager bistands- eller plejetillæg., 13: Mellemste førtidspension blev til og med 2002 tilkendt personer mellem 18 og 59 år med varig erhvervsevnetab på mindst 2/3., 14: Højeste førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat og ubetydelig., 16: Forhøjet almindelig førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevnen var varigt reduceret med mindst 50 pct. Tilkendtes også personer mellem 50 og 59, hvor det samlet set blev vurderet, at der var et forsørgelsesbehov., 18: Almindelig førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 60 og 64 år med varigt erhvervsevnetab på mindst 2/3., 24: Seniorpension fra 2020 tilkendes nedslidte personer med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højst 6 år til pensionsalderen., 25: Ny førtidspension fra 2003 tilkendes personer mellem 18 og 65 år, for personer født før 1. juli 1939 dog også 65- og 66-årige. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat og personen skal være ude af stand til at forsørge sig selv ved erhvervsarbejde. Fra 2010 kan førtidspension kun tilkendes personer mellem 18 og 39 år, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres., 32: Folkepension med førtidsbeløb for 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget førtidsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist. , 33: Folkepension med invaliditetsbeløb, 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget invaliditetsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist., 34: Folkepension med erhvervsudygtighedsbeløb, 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget erhvervsudygtighedsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist., 35: Folkepension., 36: Folkepension med invaliditetstillæg fra før 1984., 37: Folkepension for personer på mindst 70 år i 1994., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, D280101.TXT_SLUTPENKODE_94FF - Pensionskode 31. december året før., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Invaliditetsydelse, 01-01-1984, 13, Mellemste førtidspension, 01-01-1984, 14, Højeste førtidspension, 01-01-1984, 16, Forhøjet alm. førtidspension, 01-01-1984, 18, Alm. førtidspension, 01-01-1984, 2, Invaliditetsydelse, med bistands-/plejetillæg, 01-01-1984, 24, Seniorpension, 01-01-2020, 25, Ny førtidspension, 01-01-2003, 32, Folkepension med førtidsbeløb, 01-01-2004, 33, Folkepension med invaliditetsbeløb, 01-01-2004, 34, Folkepension med erhvervsudygtighedsbeløb, 01-01-2004, 35, Folkepension, 01-01-1984, 36, Folkepension med invaliditetstillæg fra før 1984, 01-01-1984, 37, Folkepension, fyldt 70 år, 01-01-1984, 31-12-1994

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/slutpenkode

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

Bag tallene

Udenrigshandel med tjenester - månedlig

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs om tidsforbrug her:, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Fra 2025 findes Kosovo som landekode. Det betyder, at alt tjenestehandel til og fra Kosovo skal indberettes på XK., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres import og eksport af tjenesteydelser med andre lande. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling af Danmarks samhandel (import og eksport) med tjenestydelser med andre lande. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel. Statistikken bruges endvidere som en vigtig informationskilde til betalingsbalancen og nationalregnskabet. Se , "Nyt fra statistikken", nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Periode, Frist, Januar 2025, 14. februar 2025, Februar 2025, 14. marts 2025, Marts 2025, 14. april 2025, April 2025, 14. maj 2025, Maj 2025, 16. juni 2025, Juni 2025, 14. juli 2025, Juli 2025, 14. august 2025, August 2025, 12. september 2025, September 2025, 14. oktober 2025, Oktober 2025, 14. november 2025, November 2025, 12. december 2025, December 2025, 15. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberettes udenrigshandel med tjenester og poster til betalingsbalancen, som vi ikke har andre kilder til. Sidstnævnte omfatter blandt andet varehandel med udlandet, hvor varerne ikke kommer fysisk til Danmark., Læs mere om:, Udenrigshandel med tjenester - (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP., Gå til vejledning for indberetning., Gå til vejledning for IDEP, filformater, dataimport m.m., Start indberetning, I har fire valgmuligheder:, UHT Excel line - hvis I skal indberette én periode for én virksomhed., UHT Multi Excel - I har her mulighed for at uploade en fil, der dækker flere CVR-/SE-numre, perioder og/eller varestrømme., Manuel indtastning i online-formular., Nulindberetning - hvis I ikke har haft udenrigshandel med tjenester i perioden., OBS, : Kun de originale standard regneark fra Danmarks Statistik kan udfyldes og uploades. Der kan ikke ændres i regnearkenes struktur og format., Hent regneark (UHT-fileksempler) og se vejledning til IDEP, ., 1) Udfyld og upload standard regneark "UHT Excel line" i IDEP, UHT Excel Line-fileksempel - (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Vælg importformat: , UHT Excel Line, ., Klik på , Gennemse, , og find filen på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og, Send indberetning, ., 2) Udfyld og upload standard regneark "UHT Multi Excel" i IDEP, UHT Multi Excel-fileksempel - månedlig (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Klik på , Multi import, ., Vælg importformat: , UHT Multi Excel, ., Klik på , Gennemse..., og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Vælg eventuelt arknavn: , Vælg ark med data i, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes,  i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og,  Send indberetning, ., 3) Indtast oplysninger manuelt i IDEP, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Manuel indtastning, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Klik , Opret, , og indtast oplysninger for hver enkelt tjenestekode., Vælg: , GEM - og tilføj flere, , , GEM - og se gemte poster, eller , RYD - og se gemte poster, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , 4) Nulindberetning for perioden, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , Find mere vejledning til , Udenrigshandel med tjenester - månedlig, og IDEP nedenfor., Vejledninger m.m., Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2025 - (PDF), Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2024 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2025 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2024 - (PDF), Tjenestekoder 2025 - (PDF), Tjenestekoder 2024 - (PDF), Landekoder 2025 (PDF), Landekoder 2024 - (PDF), Se vejledninger og skabeloner til indberetning via IDEP, Vejledning til IDEP, filformater, dataimport m.m., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP. Du kan vælge at indtaste data manuelt i online-formularen eller importere data via en Excel-fil., Har du MitID erhverv, kan du straks benytte IDEP til indberetning., Bemærk, , at indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Start IDEP, Dataimport “UHT Excel line” via IDEP, Virksomheder, der handler med mange forskellige lande og tjenestetyper (eller ønsker at udtrække oplysningerne fra deres regnskabssystem) kan benytte muligheden for at importere en Excel-fil. Hent vejledning og fileksempler nedenfor: , IDEP-vejledninger, Manuel indberetning, Erstatningsindberetning (ret eller erstat en indberetning), Tredjepartsindberetning, Dataimport-vejledninger, UHT Excel Line – dataimport, UHT Multi Excel – dataimport, UHT-fileksempler, UHT Excel Line-fileksempel (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Månedlig (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Kvartalsvis (Excel), Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 300 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomhederne med den største forventede udenrigshandel med tjenester skal indberette månedligt. Virksomheder i stikprøven med mindre udenrigshandel med tjenester indberetter kvartalsvist., Supplerende oplysninger, Kriterier for udvalg og opdatering af stikprøve 2025 (PDF), ., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-120 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten uændret i juni, 11. august 2025 , I juni faldt den samlede eksport med 0,2 pct. til 172,3 mia. kr. og var dermed stort set uændret i forhold til sidste måned., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Udenrigshandel med tjenester, ., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-maanedlig