Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4321 - 4330 af 4747

    Udenrigshandel med tjenester - månedlig

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs om tidsforbrug her:, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Fra 2025 findes Kosovo som landekode. Det betyder, at alt tjenestehandel til og fra Kosovo skal indberettes på XK., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres import og eksport af tjenesteydelser med andre lande. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling af Danmarks samhandel (import og eksport) med tjenestydelser med andre lande. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel. Statistikken bruges endvidere som en vigtig informationskilde til betalingsbalancen og nationalregnskabet. Se , "Nyt fra statistikken", nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Periode, Frist, Januar 2025, 14. februar 2025, Februar 2025, 14. marts 2025, Marts 2025, 14. april 2025, April 2025, 14. maj 2025, Maj 2025, 16. juni 2025, Juni 2025, 14. juli 2025, Juli 2025, 14. august 2025, August 2025, 12. september 2025, September 2025, 14. oktober 2025, Oktober 2025, 14. november 2025, November 2025, 12. december 2025, December 2025, 15. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberettes udenrigshandel med tjenester og poster til betalingsbalancen, som vi ikke har andre kilder til. Sidstnævnte omfatter blandt andet varehandel med udlandet, hvor varerne ikke kommer fysisk til Danmark., Læs mere om:, Udenrigshandel med tjenester - (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP., Gå til vejledning for indberetning., Gå til vejledning for IDEP, filformater, dataimport m.m., Start indberetning, I har fire valgmuligheder:, UHT Excel line - hvis I skal indberette én periode for én virksomhed., UHT Multi Excel - I har her mulighed for at uploade en fil, der dækker flere CVR-/SE-numre, perioder og/eller varestrømme., Manuel indtastning i online-formular., Nulindberetning - hvis I ikke har haft udenrigshandel med tjenester i perioden., OBS, : Kun de originale standard regneark fra Danmarks Statistik kan udfyldes og uploades. Der kan ikke ændres i regnearkenes struktur og format., Hent regneark (UHT-fileksempler) og se vejledning til IDEP, ., 1) Udfyld og upload standard regneark "UHT Excel line" i IDEP, UHT Excel Line-fileksempel - (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Vælg importformat: , UHT Excel Line, ., Klik på , Gennemse, , og find filen på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og, Send indberetning, ., 2) Udfyld og upload standard regneark "UHT Multi Excel" i IDEP, UHT Multi Excel-fileksempel - månedlig (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Klik på , Multi import, ., Vælg importformat: , UHT Multi Excel, ., Klik på , Gennemse..., og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Vælg eventuelt arknavn: , Vælg ark med data i, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes,  i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og,  Send indberetning, ., 3) Indtast oplysninger manuelt i IDEP, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Manuel indtastning, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Klik , Opret, , og indtast oplysninger for hver enkelt tjenestekode., Vælg: , GEM - og tilføj flere, , , GEM - og se gemte poster, eller , RYD - og se gemte poster, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , 4) Nulindberetning for perioden, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , Find mere vejledning til , Udenrigshandel med tjenester - månedlig, og IDEP nedenfor., Vejledninger m.m., Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2025 - (PDF), Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2024 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2025 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2024 - (PDF), Tjenestekoder 2025 - (PDF), Tjenestekoder 2024 - (PDF), Landekoder 2025 (PDF), Landekoder 2024 - (PDF), Se vejledninger og skabeloner til indberetning via IDEP, Vejledning til IDEP, filformater, dataimport m.m., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP. Du kan vælge at indtaste data manuelt i online-formularen eller importere data via en Excel-fil., Har du MitID erhverv, kan du straks benytte IDEP til indberetning., Bemærk, , at indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Start IDEP, Dataimport “UHT Excel line” via IDEP, Virksomheder, der handler med mange forskellige lande og tjenestetyper (eller ønsker at udtrække oplysningerne fra deres regnskabssystem) kan benytte muligheden for at importere en Excel-fil. Hent vejledning og fileksempler nedenfor: , IDEP-vejledninger, Manuel indberetning, Erstatningsindberetning (ret eller erstat en indberetning), Tredjepartsindberetning, Dataimport-vejledninger, UHT Excel Line – dataimport, UHT Multi Excel – dataimport, UHT-fileksempler, UHT Excel Line-fileksempel (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Månedlig (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Kvartalsvis (Excel), Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 300 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomhederne med den største forventede udenrigshandel med tjenester skal indberette månedligt. Virksomheder i stikprøven med mindre udenrigshandel med tjenester indberetter kvartalsvist., Supplerende oplysninger, Kriterier for udvalg og opdatering af stikprøve 2025 (PDF), ., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-120 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten uændret i juni, 11. august 2025 , I juni faldt den samlede eksport med 0,2 pct. til 172,3 mia. kr. og var dermed stort set uændret i forhold til sidste måned., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Udenrigshandel med tjenester, ., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester.,  

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-maanedlig

    Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Den månedlige arbejdskraftundersøgelse supplerer den kvartalsvise ditto med mere højfrekvente tal for ledighed og beskæftigelse, der offentliggøres på et tidligere tidspunkt., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Her opdeles befolkningen i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

    Statistikdokumentation

    Syv procent af danske familier har sommerhus

    De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

    Bag tallene

    Velfærdsstatens fundament blev støbt

    Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

    Bag tallene

    Nordsjælland sidder tungt på elbilerne - og til dels også firmabilerne

    Der er relativt mange elbiler med privat bruger i Nordsjælland efterfulgt af Byen København og Østsjælland, mens andelen i Jylland, Fyn og Bornholm ligger under landsgennemsnittet. Lignende tendens ses for firmabiler. , 26. oktober 2018 kl. 12:34 ,  , I Danmark kører der lidt over 2,4 mio. personbiler, som har privat bruger. Kun 6.300 af disse er elbiler, hvilket svarer til, at der er 2,6 elbiler pr. 1000 personbiler i Danmark. Hybridbiler er ikke medtaget i denne opgørelse. , Kommunerne Gentofte og Rudersdal ligger med 10 elbiler for hver 1000 personbil i top på listen over kommuner med flest elbiler med privat bruger pr. 1000 personbiler og Nordsjælland generelt topper listen over landsdele med relativt flest elbiler pr. 1000 personbiler.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Der er også relativt mange elbiler på Samsø og på Dragør. I absolutte tal er det dog ikke mange elbiler, det drejer sig om. , I alt kører der 16 elbiler rundt på Samsø, ud af en personbilpark på 1.773, hvilket giver 9 elbiler pr. 1000 personbil med privat bruger. I Dragør drejer det sig om 34 elbiler ud af 6228 personbiler med privat bruger (5,41 elbiler pr. 1000 personbiler). Til sammenligning drejer det sig om hhv. 314 og 265 elbiler i Gentofte og Rudersdal. , Flest firmabiler på Østsjælland og Nordsjælland, I Danmark kører der 85.700 firmabiler rundt, hvilket svarer til 36 ud af 1000 personbiler med privat bruger på landsbasis. Den største koncentration findes på Østsjælland med 56 firmabiler pr. 1000 personbiler. Næst flest har Nordsjælland med 52 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Opgjort kommunalt er det Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som ligger i top med hhv. 88, 87 og 81,5 firmabiler pr. 1000 personbiler. Færrest firmabiler pr. 1000 personbiler finder vi på Lolland, Bornholm og Samsø med hhv. 9, 8 og 7 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Søren Dalbro: >Tlf. 39 17 34 16, sda@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-Nordsjaelland-sidder-tungt-paa-elbilerne-og-til-dels-ogsaa-firmabilerne

    Bag tallene

    PTI_TILSTAND_KODE

    Navn, PTI_TILSTAND_KODE , Beskrivende navn, 4-cifret foranstaltningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TILSTAND_KODE er dannet på baggrund af individbaserede datakilder, der er behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Overlapsbehandlingen foretages på dagsniveau. Sådanne overlap kan fx forekomme, fordi kildeoplysningerne bliver hentet fra en række forskellige administrative systemer, som i nogle tilfælde kan være modstridende. Dette gælder også lovlige overlap, fx en person der modtager dagpenge og samtidig er i aktivering, eller en person, der er indberettet som kontanthjælpsledig via STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen), og som samtidig er indberettet som kontanthjælpsmodtager via KMD-aktiv. Resultatet af overlapsbehandlingen er, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, dvs. med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige tilstande. , Behandlingen for interne overlap bliver konkret foretaget ud fra en række specifikke prioriteringsregler, som bl.a. fastsættes på baggrund af datakildens generelle pålidelighed. Disse prioriteringsregler indebærer ligeledes en stillingtagen til, om personer, der er i støttet beskæftigelse eller i foranstaltninger vedrørende vejledning/opkvalificering i optællingerne, skal indgå under foranstaltningerne (fx fleksjob og skånejob] eller under forsørgelsesydelsen (fx kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og førtidspension). Hovedprincippet er, at personer, der deltager i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning, indgår under denne foranstaltning og dermed ikke samtidig indgår under den tilhørende forsørgelsesydelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen indeholder tilstande i perioden fra og med januar 2007. Bemærk, at der i det tilhørende værdisæt er værdier fra den sammenhængende socialstatistik (markeret med SHSS) som internt i Danmarks Statistik er brugt til EU-leverancer (LMP). I moduldata for Offentligt forsørgede under foækepensionsalderen findes der ikke data på disse koder, selvom de er med i værdisættet. , LEDIGHED, FERIEDAGPENGE, AKTIVERINGSYDELSE OG EFTERLØN, Data med tilstand 5020 (dagpengeledige), 5030 (g-dage), 5035 (arbejdsmarkedsydelse), 5070 (feriedagpenge) samt 6010 (efterløn) er frem til og med juni-2017 hentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Register for ArbejdsMarkedsstatistik (RAM). Disse indberetninger modtages som uge-indberetninger som efterfølgende konverteres til datoer. Det sker ved at timerne fordeles ligeligt på ugens 5 hverdage (mandag til fredag) eller ved placering af timer på de første eller de sidste dage i ugen. Fra og med 1. juli 2017 er datakilden skiftet fra RAM til FLEUR (Forsikrede Ledige og Eftelønmodtageres UdbetalingsRegister). Herfra hentes tilstandene 5025 (dagpengeledige og g-dage), 5070 (feriedagpenge) samt 6010 (efterløn)., Tilstand 5080 (kontanthjælpsledige) er fra 1. januar 2007 dannet ud fra KMD-aktiv, hvor personen skal være registreret som ydelsesmodtager af kontant- eller uddannelseshjælp for at kunne blive klassificeret som kontanthjælpsledig. Samtidig skal personen være visitations-kategoriseret som jobparat kontanthjælpsmodtager (eller åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager), og ikke være fritaget for rådighed. Er personen i aktivering, tæller vedkommende kun som nettoledig i de timer, hvor der ikke samtidig foregår aktivering., AKTIVERING OG STØTTET BESKÆFTIGELSE, Tilstande som indgår i disse grupper, er fra januar 2007 modtaget fra STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen), hvortil de indberettes direkte fra kommunerne. Fra og med januar 2007 indeholder variablen også aktiverede som er selvforsørgende (personer der er i aktivering, men som ikke modtager en ydelse), samt aktiverede som er under revalidering eller på sygedagpenge. Fra og med de nyeste versioner af moduldata (dannet medio 2013) er de 'selvforsørgende' fjernet fra og med 2007, mens modtagere af fleksydelse (som er at betragte som efterløn for fleksjobbere) af inkluderet fra og med 2008. , Det bør bemærkes, at detaljeringsniveauet for denne 'tilstandskode' er blevet mindre fra og med 2009. Det drejer sig om undergruppen 'Vejledning og opkvalificering' (kode 1599), der nu optræder som 1 samlet kode. I statistikbanken er data fra 2007-2009 opgjort efter denne nye (mindre detaljerede) kategorisering, mens ældre versioner af moduldata for 2007 og 2008 stadig findes opgjort med den gamle (mere detaljerede) kategorisering. Det er altid muligt at komme fra det detaljerede niveau til det nuværende statistikbankniveau. , I forbindelse med overlapsbehandlingen tæller personer i fleks- og skånejob som fuldt deltagende i jobbet i perioden (fra startdato til slutdato) uanset det indberettede timetal (der ligeledes fremgår af data) og vil dermed ikke sideløbende kunne forekomme i andre tilstande. Til beregningen af antal fuldtidspersoner i fleks- og skånejob ses der ligeledes bort fra det faktisk indberettede timetal der konsekvent erstattes med 37 timer pr. uge, hvilket betyder at reduktionen fra antal berørte til antal fuldtidspersoner udelukkende sker med hensynstagen til start- og slutdatoerne i fleks- og skånejobbene., Da nogle af værdierne i variablen PTI_TILSTAND_KODE er en videreførelse af værdierne i FORANST fra AMFORA-statistikken, er der følgende kobling mellem de to variable:, FORANST = PTI_TILSTAND_KODE , 101 (Jobtræning) = 1010 (Jobtræning), 102 (Individuel jobtræning) = 1020 (Individuel jobtræning) , 104 (Etableringsydelse)= 3010 (Etableringsydelse), 105 (Igangsætningsydelse) = 3020 (Igangsætningsydelse), 106 (Orlov til uddannelse) = 3110 (Orlov til uddannelse), 107 (Uddannelse m. voksenudd.støtte)= 2540 (Uddannelse m. voksenudd.støtte), 108 (Orlov til børnepasning) = 3130 (Orlov til børnepasning), 109 (Orlov til sabbat) = 3120 (Orlov til sabbat), 110 (Ordinær uddannelse)= 1520 (Ordinær uddannelse), 111 (Særligt tilrettelagte udd.forløb) = 1530 (Særligt tilrettelagte udd.forløb) (se note nedenfor), 113 (Vejlednings- og intro.forløb)= 1570 (Vejlednings- og intro.forløb), 114 (Særligt aktiverede forløb)= 1580 (Særligt aktiverede forløb), 115 (Frivillige ulønnede aktiviteter)= 2530 (Frivillige ulønnede aktiviteter), 117 (Forsøg)= 2520 (Forløb), 118 (Efterløn)= 6010 (Efterløn), 119 (Overgangsydelse)= 6020 (Overgangsydelse), 123 (Puljejob)= 1100 (Puljejob), 127 (Kursus i samfundsforståelse)= 2010 (Kursus i samfundsforståelse), 128 (Danskundervisning)= 2020 (Danskundervisning), 129 (Særligt tilrettelagt danskundervisning)= 2030 (Særligt tilrettelagt danskundervisning), 130/143 (Fleksjob/fleksjob for selvstændige)= 1050 (Fleksjob), 131 (Skånejob)= 1070 (Skånejob), 132 (Servicejob)= 1080 (Servicejob), 133 (Arbejdspraktik)= 1090 (Arbejdspraktik), 135 (Voksenlærling)= 1120 (Voksenlærling), 136 (Intensiv jobsøgning)= 1590 (Intensiv jobsøgning), 137 (Særlig formidling)= 1600 (Særlig formidling), 139 (Ansættelse med løntilskud)= 1030 (Ansættelse med løntilskud), 140 (Virksomhedspraktik)= 1040 (Virksomhedspraktik), 141 (Særligt tilrettelagte projekter)= 1560, 1562, 1564 (Særligt tilrettelagte uddannelse og projekter) (se note nedenfor), 142 (Vejlednings- og afklaringsforløb)= 1550 (Vejlednings- og afklaringsforløb), Note: , Hvis man vil sammenligne AMFORA-statistikken med PUOB, er FORANST kode111 for dagpengeberettigede videreført som tilstand 1530. For kontanthjælpsberettigede skal FORANST kode111 ses sammen med FORANST kode141. Her skal koderne 1560, 1562 og 1564 ses som en samlet population., Ud over de ovennævnte tilstande er der i 2007 indført tilstandskode 1510 (opkvalificering ifølge integrationsloven). Endvidere modtages der fra 2007 ikke længere selvstændige indberetninger på kode 127 (kursus i samfundsforståelse)., ØVRIGE TILSTANDE:, Øvrige tilstande modtages fra og med 2007 via kommunernes indberetninger til diverse kommunale udbetalingssystemer. Data for revalidering, ledighedsydelse, fleksydelse, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse indberettes til KMD-aktiv, Herning Kommune anvender dog sit eget system. Data for syge- og barselsdagpenge samt førtidspension indberettes til systemer, som udelukkende håndterer indberetninger på de konkrete områder., Hvis en person med en af ovennævnte ydelser ikke har overlap med øvrige mere arbejdsmarkedsrettede tilstande (ledighed eller aktivering), tæller vedkommende som fuldt deltagende med pågældende ydelse. Er der overlap med ledighed eller aktivering, tæller man med rest-timerne i ydelsen/den passive tilstand her under 'Øvrige tilstande'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_TILSTAND - 4-cifret foranstaltningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Anvendes ikke længere til gruppering, 1010, Jobtræning, 1020, Individuel jobtræning, 1030, Ansættelse med løntilskud, 1039, Jobrotation, 31-12-2999, 1040, Virksomhedspraktik, 1049, Nytteindsats, 31-12-2999, 1050, Fleksjob, 1055, Ikke aktiv tilstand, 1060, Fleksjob, selvstændige, 1070, Skånejob, 1075, Ikke aktiv tilstand, 1080, Servicejob, 1090, Arbejdspraktik, 1100, Puljejob, 1110, Ikke aktiv tilstand, 1120, Voksenlærlinge, 15, Anvendes ikke længere til gruppering, 1510, Opkvalificering iflg. Integrationsloven, 1520, Ordinær uddannelse, 1530, Særligt tilrettel. udd.forløb, 1540, Ikke aktiv tilstand, 1550, Korte vejlednings- og afklaringsforløb, 1560, Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, 1562, Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, 1564, Særligt tilrettelagte projekter, 1570, Vejledning og introduktion, 1580, Særligt aktiverende forløb, 1590, Intensiv jobsøgning, 1591, Vejl opkval ordinær udd., 31-12-2999, 1592, Vejl opkval Øvrige forløb under 4 uger, 31-12-2999, 1593, Vejl opkval øvrige forløb over 4 uger, 31-12-2999, 1594, Vejl opkval øvrige forløb, 31-12-2999, 1595, Mentor-støtte, ikke implementeret, 31-12-2999, 1599, Vejledning og opkvalificering, 1600, Særlig formidling, 18, Anvendes ikke længere til gruppering, 1800, Jobrettet uddannelse (tidl. selvvalgt uddannelse), 1900, Selvvalgt uddannelse på Uddannelsesydelse, 31-12-2999, 20, Anvendes ikke længere til gruppering, 2010, Kursus i samfundsforståelse, 2020, Danskundervisning, 2030, Særligt tilrettel. danskunderv., 25, Anvendes ikke længere til gruppering, 2510, Aktivering, detaljer uoplyst, 2512, Aktiveringsgodtgørelse, 2514, Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, 2516, Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12, 2518, Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering, 2520, Forsøg, 2530, Frivillige ulønnede aktiviteter, 2540, Ikke aktiv tilstand, 30, Anvendes ikke længere til gruppering, 3010, Etableringsydelse, 3020, Ikke aktiv tilstand, 31, Anvendes ikke længere til gruppering, 3110, Orlov til uddannelse, 3120, Ikke aktiv tilstand, 3130, Orlov til børnepasning, 40, Anvendes ikke længere til gruppering, 4010, Revalidering, detaljer uoplyst, 4012, Revalideringsydelse med virksomhedspraktik, 4014, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 4020, Ikke aktiv tilstand, 4030, Ikke aktiv tilstand, 50, Anvendes ikke længere til gruppering, 5010, Ikke aktiv tilstand, 5020, Ledige dagpengemodtagere, 5025, Dagpengeledighed fra og med juli 2017, 5030, G-dage, 5035, Arbejdsmarkedsydelse, 5040, Ikke aktiv tilstand, 5050, Ikke aktiv tilstand, 5060, Ikke aktiv tilstand, 5070, Feriedagpenge, 5080, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 5090, Ikke aktiv tilstand, 5100, Ledighedsydelse mellem fleksjob, 5110, Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob, 5120, Ledighedsydelse under ferie, 5130, Ledighedsydelse under sygdom og barsel, 5140, Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse, 5800, Syge på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, 5900, Midlertidig jobfordeling (data kommer senere), 60, Anvendes ikke længere til gruppering, 6010, Efterløn, 6020, Ikke aktiv tilstand, 6030, Fleksydelse, 6040, Ikke aktiv tilstand, 6050, Ikke aktiv tilstand, 70, Anvendes ikke længere til gruppering, 7005, Jobafklaringsforløb, 7010, Ikke aktiv tilstand, 7011, Tidlig pension, 7015, Ikke aktiv tilstand, 7020, Førtidspension (SHSS), 7024, Ressourceforløb, 31-12-2999, 7025, Førtidspension, 7026, Seniorpension, 7030, Sygedagpenge (SHSS), 7035, Sygedagpenge, beskæftigede, 7036, Sygedagpenge, ej beskæftigede, 7037, Sygedagpenge, detaljer uoplyst, 7040, Barselsdagpenge (SHSS), 7045, Barselsdagpenge, beskæftigede, 7046, Barselsdagpenge, ej beskæftigede, 7047, Barselsdagpenge, detaljer uoplyst, 7050, Kontanthjælp (passiv), 7055, Kontanthjælp (SHSS), 31-12-2999, 7060, Revalidering (SHSS), 31-12-2999, 7070, Forrevalidering (SHSS), 31-12-2999, 7075, Ledighedsydelse (SHSS), 31-12-2999, 7080, Ikke aktiv tilstand, 7090, Integrationsydelse (tidl. Konthj.udl. og intro.ydelse), 7100, SU, 31-12-2999, 80, Anvendes ikke længere til gruppering, 8010, Ikke aktiv tilstand, 8011, Ikke aktiv tilstand, 99, Anvendes ikke længere til gruppering, 9999, Uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-tilstand-kode

    AKASSE_ID

    Navn, AKASSE_ID , Beskrivende navn, Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen AKASSE_ID angiver en identifikation af, hvilken a-kasse en person er medlem af ultimo referenceåret. , Detaljeret beskrivelse, I data er der kun tilknyttet AKASSE_ID konsekvent for personer der er dagpengeledige (PTI_TILSTAND_KODE 5020, 5025, 5030 og 5035) eller kontanthjælpsledige (PTI_TILSTAND_KODE 5080) samt efterlønsmodtagere (PTI_TILSTAND_KODE 6010)., AKASSE_ID er ens for alle ledighedsforløb i et givet referenceår, da AKASSE_ID kun opgøres en gang årligt, ultimo referenceåret., Nedenstående oversigt giver en beskrivelse af de a-kasseændringer, der har været siden januar 2007. Her bemærkes det eksempelvis at de to rene navneændringer i januar 2009 ikke medførte oprettelse af nye AKASSE_ID'er, da der ikke skete ændringer i a-kassernes medlemsskare og da der dermed ikke var tale om et egentligt databrud., A_KASSEÆNDRINGER SIDEN 1/1 2007:, Januar 2020, Pr. 1. januar 2020 er Frie funktionærer og DANA lagt sammen under navnet og koden for Frie funktionærer, Januar 2017, Pr. 1. januar 2017 er Funktionærer og Servicefag og Min a-kasse lagt sammen under navnet og koden for Min a-kasse, Oktober 2016, Pr. 1. oktober 2016 skifter Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) navn til Din Sundhedsfaglige, A-kasse (DSA), Januar 2015, Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse, Juli 2013, Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) lagt sammen under navnet Akademikernes Arbejdsløshedskasse., November 2011, Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag., Januar 2011, Pr. 1. januar 2011 er Træ-Industri-Byg (TIB) lagt sammen med Faglig Fælles a-kasse (3F)., Juli 2010, Pr. 1. juli 2010 er Prosa og Merkonomernes a-kasse lagt sammen med a-kassen STA. Samtidig skifter a-kassen navn til Min a-kasse., Januar 2009, Pr. 1. januar 2009 skifter IT- fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse navn til Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse. Samtidig skifter Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse navn til Fødevareforbundet NNF's Arbejdsløshedskasse., Januar 2008, Pr. 1. januar 2008 er Blik og Rør a-kassen lagt sammen med Malerfaget og Maritim a-kassen. Samtidig skifter a-kassen navn til Byggefagenes a-kasse., Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem gamle (AKASSE)-koder og nye (AKASSE_ID)-koder for a-kassetilhørsforhold. I forbindelse med oprettelse af statistikken 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' er koderne for a-kassetilhørsforhold ændret i forhold til tidligere nummerering. Bemærk at data pt. kun går fra januar 2007, mens den tilhørende kodeteksttabel indeholder information om a-kassekoder tilbage til 1. januar 1996. Det betyder, at der er a-kassekoder der ikke er relevante for den nuværende moduldataserie startende i januar 2007., GAMLE OG NYE KODER FOR A-KASSETILHØRSFORHOLD:, Akademikere (AAK): , AKASSE 91 konverteres til AKASSE_ID 1, Beklædnings- og tekstilarbejdere: , AKASSE 45 konverteres til AKASSE_ID 2, Blik og Rør:, AKASSE 35 konverteres til AKASSE_ID 3, Business: , AKASSE 82 konverteres til AKASSE_ID 4, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A): , AKASSE 81 konverteres til AKASSE_ID 5, Danske Sundhedsorganisationer (DSA): , AKASSE 76 konverteres til AKASSE_ID 6, El-faget: , AKASSE 37 konverteres til AKASSE_ID 7, Erhvervssproglige: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 8, Forsvarets a-kasse: , AKASSE 90 konverteres til AKASSE_ID 9, Frisører, Artister og Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 10, Frie Funktionærer (FFA): , AKASSE 83 konverteres til AKASSE_ID 11, Funktionærer og Servicefag: , AKASSE 62 konverteres til AKASSE_ID 12, Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A): , AKASSE 92 konverteres til AKASSE_ID 13, Grafisk: , AKASSE 3 konverteres til AKASSE_ID 14, Handels- og Kontorfunktionærer (HK): , AKASSE 53 konverteres til AKASSE_ID 15, Ingeniører (IAK): , AKASSE 86 konverteres til AKASSE_ID 16, IT-faget og Merkonomer (PROSA): , AKASSE 96 konverteres til AKASSE_ID 17, Journalister: , AKASSE 77 konverteres til AKASSE_ID 18, Kristelig a-kasse: , AKASSE 73 konverteres til AKASSE_ID 19, Kvindelige Arbejdere: , AKASSE 43 konverteres til AKASSE_ID 20, Ledere: , AKASSE 67 konverteres til AKASSE_ID 21, Lærere (DLF-A): , AKASSE 18 konverteres til AKASSE_ID 22, Magistre (MA): , AKASSE 88 konverters til AKASSE_ID 23, Malersvende: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 24, Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 25, (Bemærk at AKASSE_ID 25 fremkommer med to perioder - fra 1.januar 1996 til 31.december 1996 og igen fra 1. januar 2002 til 31. december 2002. Grunden til, at der er to perioder, er, at frisørerne og artisterne udtræder af Frisørerne, Artisterne og Maritim a-kasse, for at overgå til HK. Herefter skifter a-kassen navn til Maritim a-kasse, og får den tidligere brugte AKASSE_ID)., Metalarbejdere: , AKASSE 24 konverteres til AKASSE_ID 26, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF): , AKASSE 34 konverteres til AKASSE_ID 27, Pædagogmedhjælpere: , AKASSE 21 konverteres til AKASSE_ID 28, RestaurationsBranchens a-kasse: , AKASSE 2 konverteres til AKASSE_ID 29, Selvstændige (DANA): , AKASSE 95 konverteres til AKASSE_ID 30, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE): , AKASSE 94 konverteres til AKASSE_ID 31, Snedker- og Tømrerfaget: , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 32, Socialpædagoger (SLA): , AKASSE 14 konverteres til AKASSE_ID 33, Specialarbejdere (SID): , AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 34, Stats- og Teleansatte (STA): , AKASSE 57 konverteres til AKASSE_ID 35, Teknikere: , AKASSE 72 konverteres til AKASSE_ID 36, Træindustriarbejdere: , AKASSE 8 konverteres til AKASSE_ID 37, Træ-Industri-Byg (TIB): , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 38, Økonomer (CA):, AKASSE 98 konverteres til AKASSE_ID 39, Danske Lønmodtagere (DLA): , AKASSE 22 konverteres til AKASSE_ID 40, Journalistik, Kommunikation og Sprog: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 41, Malerfaget og Maritim: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 42, Faglig Fælles a-kasse (3F):, AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 43, Fag og Arbejde (FOA): , AKASSE 17 konverteres til AKASSE_ID 44, Ikke forsikrede: , AKASSE 0 konverteres til AKASSE_ID 45, Ikke-forsikrede dækker i moduldata over kontanthjælpsledige, der ikke er forsikrede i en a-kasse., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_AKASSE_NAVN - Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1996, 30-06-2013, 2, 01-01-1996, 31-12-1997, 3, 01-01-1996, 31-12-2007, 4, 01-01-1996, 31-12-2014, 5, 01-01-1996, 6, 01-01-1996, 7, 01-01-1996, 31-12-2020, 8, 01-01-1996, 31-12-2002, 9, 01-01-1996, 31-12-2001, 10, 01-01-1997, 31-12-2001, 11, 01-01-1996, 12, 01-01-1996, 31-12-2016, 13, 01-01-1996, 14, 01-01-1996, 31-12-1999, 15, 01-01-1996, 16, 01-01-1996, 30-06-2013, 17, 01-01-1996, 30-06-2010, 18, 01-01-1996, 31-12-2002, 19, 01-01-1996, 20, 01-01-1996, 31-12-2004, 21, 01-01-1996, 22, 01-01-1996, 23, 01-01-1996, 24, 01-01-1996, 31-12-2002, 25, 01-01-1996, 31-12-1996, 25, 01-01-2002, 31-12-2002, 26, 01-01-1996, 27, 01-01-1996, 31-12-2024, 28, 01-01-1996, 31-12-2005, 29, 01-01-1996, 30-06-2006, 30, 01-01-1996, 31-12-2019, 31, 01-01-1996, 32, 01-01-1996, 31-12-1996, 33, 01-01-1996, 34, 01-01-1996, 31-12-2004, 35, 01-01-1996, 30-06-2010, 36, 01-01-1996, 37, 01-01-1996, 31-12-1996, 38, 01-01-1997, 31-12-2010, 39, 01-01-1996, 40, 01-10-2002, 41, 01-01-2003, 42, 01-01-2003, 31-12-2007, 43, 01-01-2005, 44, 01-01-1996, 45, 01-01-1996, 46, 01-01-2008, 47, 01-07-2010, 31-12-2014, 48, 01-07-2013, 49, 01-01-2015

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/akasse-id

    AJO_INDKOMST_ART_KODE

    Navn, AJO_INDKOMST_ART_KODE , Beskrivende navn, Indkomstartkode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomstartkode på prodjob angiver, hvilken type indkomst prodjobbet vedrører. , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_ART_KODE er knyttet til specifikke indkomsttyper, jf. bilag. Koden angiver, om indkomstindberetningen tilhører en bestemt type, jf. bilag., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VPJ_INDKOMST_ART_KODE., Hvis ingen indkomstartkode er angivet, vedrører beløbet almindelig lønudbetaling. , ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , I eIR-systemet bruges VPJ_INDKOMST_ART_KODE sammen med andre betingelser til at kategorisere indberetninger som lønmodtagere / ikke-lønmodtagere. , Hvis et job er sammensat af indberetninger med forskellige INDKOMST_ART_KODE, prioriteres en udfyldt INDKOMST_ART_KODE frem for en blank og blandt flere udfyldte koder den INDKOMST_ART_KODE, der har det højeste SMALT_LOENBELOEB (smalt lønbeløb omfatter lønindkomst uden indbetaling til arbejdsmarkedspension, ATP-beløb og visse personalegoder)., Indkomstartkoden anvendes til definition af, hvilke lønmodtagere der skal klassificeres som sømænd (med arbejdsstedskommune 950 uden for Danmark) og kommunale dagplejere., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der ændres løbende i værdisættet i SKAT. Der ændres både i form af oprettelse af nye koder, nedlæggelse af koder samt ændring i indholdet af en kode. , VALIDERING af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der foretages ingen fejlopretning i hverken beskæftigelse for lønmodtagere eller eIR-systemet. eIR indeholder indberetninger efter rettelser, der er indkommet til SKAT's Indkomstregister af VPJ_INDKOMST_ART_KODE. Hvis kodeværdien ikke er valid i referenceperioden, sættes kodeværdien til blank., Bilag, Dokument 0: Indkomstartkode relationer til eIR og Skats rubriknr, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_ART - Indkomst art kode på det komprimerede prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0002, Dagpenge, der er B-indkomst., 0003, Dagpenge (ved sygdom og ulykke), der er A-indkomst og Dagpengegodtgørelser for 1. til 3. ledighedsdag (udbetalt af arbejdsgiver). Udgået 31.12.2016. Erstattes af indtægtart 0103 og 0104., 0004, Engangsbeløb - opsat pension (Lov nr 319 af 5. maj 2004 - L128)., 0005, Arbejdsløshedsdagpenge., 0006, Folke- og førtidspension., 0007, Lønmodtagernes Garantifond, 0008, Udbetalinger fra private arbejdsløshedsforsikringer., 0009, Tillægspension fra ATP., 0010, Ældrechek, 0011, Biblioteksafgift (L190 - Lov nr 538 af 6. juni 2007 - Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere), 0012, SP Løbende udbetalinger, 0013, Efterløn - løbende udbetaling, 0014, Kursusbeløb/kørselsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskassen., 0015, Strejke- og lockoutgodtgørelse., 0016, Anden understøttelse fra arbejdsløshedskasserne., 0018, Rentetilskud til statsgaranteret studielån., 0019, Uddannelsesydelser efter § 7a i lov om arbejdstilskud til ledige. Udgået 31.12.2016, 31-12-2017, 0020, Udbetalt pension omfattet af Pensionsbeskatningslovens §15 (opsparingsordning for sportsudøvere)., 0021, Ikke skattepligtig indkomst til Danmark udbetalt af Danida m.fl., 0022, Uddannelsesydelser til ledige over 25 år efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige udbetalt af arbejdskasse. Udgået 31.12.2016., 0024, Delpension., 0025, Tjenestemandspension., 0026, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 26% skat. Udgået 31.12.2012, 0027, DIS-indkomst, anden Udenrigsfart- DIS (Dansk Internationalt Skibsregister)., 0028, Søindkomst Udenrigsfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0029, Nærfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0030, A-indkomst for kommunale dagplejemødre., 0033, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 33 % skat. Udgået 31.12.2010, 0034, Søindkomst, Færøerne/Grønland. Sømænd i udenrigsfart fra Færøerne/Grønland., 0035, Sømænd i nærfart fra Færøerne/Grønland.Udgået 2010, 0036, Ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse., 0037, Skattepligtig gruppelivsforsikring, der indgår i fagforeningskontingent, der indberettes som fradragsberettiget. Skal kun bruges af fagforeninger. Blev indtil 31.12.2012 også brugt af pensionsselskaber., 0038, Anden skattepligtig ydelse (orlov, service, aktiv)., 0039, Efterlevelseshjælp / pasning af døende § 57, 0040, Ydelse efter integrationslov. kap. 5. Udgået 31.12.2011, 0041, Skattepligtig kontant- og engangshjælp (aktivlov § 25) og aktiveringsydelse, 0042, Skattepligtig revalideringsydelse (aktivlov § 52)., 0043, Skattepligtig ydelse aktivering (aktivlov). Udgået 2008, 0044, Bidragspligtig pension., 0045, Vederlag for afløsning af pensionstilsagn., 0046, Fratrædelsesgodtgørelse, engangsbeløb udbetalt efter gamle regler., 0048, A-indkomst vedr.§ 48 E-F ansatte, med 25 % skat. Udgået 31.12.2012, 0049, Skattefri uddannelsesydelse (LL § 31)., 0050, Købe- og tegningsretter til aktier samt Aktier/Anparter efter LL § 16 skal indberettes i rubrik 36. I de tilfælde, hvor retten ikke er værdiansat skal der indberettes et kryds i rubrik 40., 0051, Købe- og Tegningsretter LL § 28., 0052, Medarbejderaktier udnyttet, tildelt i.h.t LL § 7 H., 0056, Søindkomst, hvor skatten ikke skal videreføres til Færøerne eller Grønland, 16-03-2011, 0057, DIS-indkomst, Begrænset fart - DIS (sejldistance < 50 sømil)., 0058, Nærfart - DIS. Udgået., 0060, Personalegoder til direktør., 0061, Personalegoder til hovedaktionær samt udloddet fri bil som udbytte, 0062, Computer, anskaffet ved reduktion i bruttoløn., 0063, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag før 1.7.2007 (engangsudbetaling)., 0064, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Beløb vedr. indbetali..., 0069, Corona - selvstændig - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0070, Skattepligtige offentlige tilskud., 0071, Skattefrie offentlige tilskud., 0072, Rettelser indsendt af SU-styrelsen., 0073, Soldaterlegat, skattefrit, 0074, Anden pension, 0075, Nettogevinstbeløb fra offentlig hassardspil (poker). Gældende fra 2011., 01-01-2011, 0076, Værdi af naturaliepræmier, 01-04-2011, 0077, Pengepræmier, 01-04-2011, 0078, Barselsdagpenge, 01-01-2011, 0079, Indkomst ved selvstændigt erhverv (B-indkomst), 01-01-2013, 0080, Indskud til aldersopsparing (B-indkomst), 01-01-2013, 0081, Indskud til kapitalpension (B-indkomst), 01-01-2013, 0082, Kommunalt tilskud til privat dagpleje (B-indkomst), 01-01-2014, 0083, Kommunalt flekslønstilskud (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0084, Kommunal ressourceforløbsydelse (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0086, Fleksydelse. Efterløn har været indberettet sammen med fleksydelse, men har19.12.2013 fået sin egen kode 0086., 08-01-2014, 0087, Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg - udbetales af kommuner fra 1.1.2014, 01-01-2014, 0088, Udbytte fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0089, Udlodning og avance fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0097, Skattefrie uddelinger/legater fra fonde (B-indkomst)., 0099, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0100, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden ikke har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0101, Købe- og tegningsretter til aktier, 01-07-2016, 0102, Vederlag i forbindelse med offentligt ombud og hverv., 01-01-2018, 0103, Udbetaling af sygedagpenge fra kommuner og arbejdsgivere., 01-01-2017, 0104, Udbetaling af godtgørelse for 1.-3. ledighedsdag fra arbejdsgiver, 01-01-2017, 0105, Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter $42, 01-01-2017, 0106, Plejevederlag efter §120 i lov om social service, 01-01-1017, 0107, Éngangstillæg for opsat pension (udbetales af Udbetaling Danmark), jf. § 15F, stk. 3 i lov som social pension. Tæller ikke med i topskattegrundlag, 01-06-2018, 0108, Skattefri rejsegodtgørelse jf. Ligningslovens § 9A., 01-06-2018, 0109, Skattefri befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse) jf. Ligningslovens § 9B., 01-06-2018, 0110, Invalidepension. Udbetaling af indvalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension, 01-01-2018, 0111, Rateforsikring ved invaliditet. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, 01-01-2018, 0112, Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne., 01-01-2018, 0113, Ægtefælle og samleverpension, 01-01-2018, 0114, Pension udbetalt til efterladte, 01-01-2018, 0115, Ekstra personligt tillæg til folkepensionister - mediecheck Udbetables efter § 14 e, i lov om social pension, 01-01-2018, 0116, Tidlig pension, 0122, Dummy 8, 01-01-2018, 0123, Dummy 9, 01-01-2018, 0124, Dummy 10, 01-01-2018, 0127, Udenlandsk DIS-søindkomst. jf. SØBL $11a, 01-01-2020, 0128, Udenlandsk DAS-søindkomst jf. SØBL $11b, 01-01-2020, 0132, Arbejdsudleje, 0170, OP-bidrag - tillægsrefusion, 01-01-2020, 0171, Corona - lønkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0172, Corona - faste udgifter - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0173, Corona - arrangørkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0174, Udbetales af ATP. Hovedudbetaling efteråret 2020., 01-09-2020, 0175, Corona - andre hjælpepakker. Gyldig pr. 1.3.2020., 0176, Corona - førtidig restudbetaling. Udbetalt af Lønmodtagernes Feriemidler/ATP. Ansøgt efter 1.3.2021. Gyldig pr 1.3.2021., 0177, Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes feriemidler, 01-07-2021

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-art-kode

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation