Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4371 - 4380 af 4842

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik, samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddagstimerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Flere kvinder over 40 år får børn

Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun., , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-01-fertilitet

Bag tallene

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/journr

JOURNR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/journr

JOURNR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/journr

TILKNYT

Navn, TILKNYT , Beskrivende navn, Tilknytning til primært arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personens tilknytning til arbejdsstedet dette år i den primære ansættelse (for lønmodtageren). Variablen er kun bestemt for den primære ansættelse og for arbejdsgivere. For sidstnævnte gruppe er værdien sat til 5 svarende til en arbejdstid på 0 timer. For øvrige typer af ansættelser er variablen missing. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver tilknytningen til det primære arbejdssted for lønmodtageren i arbejdstid forstået således, at det angives, om lønmodtageren er ansat på heltid eller deltid, og om ansættelsen er kontinuert, længere end et år, serielt længere end et år, kontinuert, kortere end et år eller serielt kortere end et år., Heltids- eller deltidsangivelsen fastsættes på baggrund af en beregning af beskæftigelsesgraden, der baseres på antallet af arbejdstimer, indbetalt ATP og forsikringskategori., Der skal ses bort fra koderne 10, 20 og 30. Disse optræder fejlagtigt for personer, der både har en arbejdstid, ledighedsperioder og sygeperioder registreret, som gør, at den samlede tid overstiger 100 pct., De relevante populationer for TILKNYT kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i antal personer med tilknytning til primært arbejdssted skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_TILKNYT - Tilknytning til primært arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Heltid, kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Deltid (< 10 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 11, Heltid, serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, Deltid (>= 30 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 15, Deltid (< 10 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 21, Heltid, kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 22, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 23, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 24, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 25, Deltid (< 10 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, Heltid, serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 32, Deltid (>= 30 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 33, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 34, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 35, Deltid (< 10 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/tilknyt

Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel

Halvdelen af alle elcyklister som kom galt afsted i trafikken i 2018, var over 54 år. Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld, hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel, hvilket kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige., 16. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 kom 344 trafikkanter på elcykler til skade i trafikuheld. I over halvdelen af disse uheld, var den forulykkede 55 år eller derover. Samme aldersgruppe stod for 26 pct. af alle uheld på almindelige cykler i 2018., Det var personer mellem 55 og 64 år som oftest kom til skade på elcyklen. I denne aldersgruppe kom 85 til skade ved uheld på elcykler, svarende til 25 pct. af alle elcykel-uheld i 2018. Næsthøjest andel findes blandt de 65-74 årige, som stod for 17 pct. af alle årets trafikuheld på elcykel., Tilskadekomne cyklister og elcyklister. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken, heraf var 16.097 af ulykkerne på almindelige cykler og 344 på elcykler. Elcykler stod altså for 2 pct. af alle cykeluheld med personskade i 2018., Tilskadekomne cyklister og elcyklister i absolutte tal. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Danmarks Statistik offentliggør for første gang mere komplette data om elcyklisters cykeluheld, Fra og med 2018 er elcykler blevet udskilt fra samlekategorien ’cykler’ i statistikken. Der kan derfor nu gives et mere komplet billede af hvor ofte elcyklister kommer til skade i trafikken., Ulykkesstatistikken for elcykler, omfatter for første gang både registreringer fra politiet, skadestuer og sygehuse og giver dermed det hidtil bedst dækkende billede af, hvor mange elcyklister som kommer til skade i trafikken., De hidtil kendte tal for tilskadekomne på elcykler har alene været baseret på politiets registreringer., Politiets indberetninger udgjorde 26 pct. af alle registrerede uheld på elcykler i 2018, hvor cyklisten kom til skade. Skadestuernes indberetninger udgjorde de resterende 74 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, Færdselsuheld, Uheld på elcykler involverer relativt oftere flere trafikanter, Der er forskel på typen af uheld, som elcyklister og almindelige cyklister kommer ud for. Såkaldte solouheld, hvor cyklisten er den eneste involverede, forekommer i 72 pct. af tilfældene for almindelige cyklister, mens de forekommer i 57 pct. af tilfældene for elcyklister., Omvendt var elcyklisters trafikuheld i 43 pct. af tilfældene situationer, hvor flere trafikanter var involveret i uheldet, mens kun 28 pct. af de almindelige cyklisters uheld var situationer med flere involverede trafikanter., Andel af cyklisters uheld, hvor flere trafikanter er involveret. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Selvom statistikken ikke direkte fortæller noget om ulykkens alvor, kan det faktum at flere trafikanter er involveret i trafikulykken, tjene som en indikator på ulykkens alvor., ”Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres ulykken oftere end solouheld ved, at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet. Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Omvendt registreres næsten alle soloulykker på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter,” forklarer Henning Christiansen, der dog understreger, at nogle uheld indberettet til skadestuer naturligvis også kan have alvorlig karakter., Politiet rykker ud til 5 pct. af alle almindelige cyklisters uheld, mens de rykker ud til 26 pct. af alle elcyklisternes uheld. Politiet rykker derudover endnu oftere ud til 55+ åriges personers trafikuheld på elcykler end de gør til elcyklers uheld generelt. Således blev 32 pct. af 55+ årige tilskadekomne elcyklister i 2018 registreret af politiet., Kvinder er den mest udsatte gruppe, Kvinder på 55 år eller derover, er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel. I 62 pct. af de 55+ åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på 55+ år stod for 38 pct., Tal fra DTU’s trafikvaneundersøgelse, , viser da også, at midaldrende og ældre kvinder generelt kommer ud for flere cykeluheld, end mændene gør, når man sammenligner, hvor mange kilometer de har cyklet, med hvor ofte de kommer til skade i trafikken. Bemærk, at disse tal ikke er opdelt på elcykler og konventionelle cykler., , Fakta: Cykeluheld på elcykler, 344 trafikanter på elcykler kom til skade i trafikken i 2018, svarende til 2 pct. af alle trafikuheld hvor cyklister eller el-cyklister kom til skade i 2018. Dette omfatter både politiets og skadestuernes registreringer., Den mest udbredte cykeluhelds-skade for både alm. cyklister og elcyklister er læsioner i skulder, arm og hånd. Denne type skade pådrog 44 pct. af de almindelige cyklister sig, mens 38 pct. af tilskadekomne elcyklister pådrog sig denne type skade., Hovedskader forekommer for elcyklister og cyklister på almindelige cykler i 18 pct. af uheldene. Altså ca. hvert sjette uheld med personskade. , DTU’s trafikvaneundersøgelse udregner en risikoscore for cyklister, som fortæller, hvor ofte cyklister i en bestemt alder kommer til skade set i forhold til, hvor mange kilometer aldersgruppen gennemsnitligt cykler over en årrække., Størst risiko for at komme galt afsted i trafikken på cykel har kvinder i alderen 75-84 år, ifølge denne undersøgelse, efterfulgt af mænd i samme alder. Bemærk at denne undersøgelse kun rummer tal for cykler overordnet set., Kilder: , Danmarks Statistik, , , Vejdirektoratet, og , DTU’s Transportvaneundersøgelse, Spørgsmål om tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på mail: , hch@dst.dk, eller telefon: 39 17 33 05

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-16-isaer-midaldrende-og-aeldre-mennesker-kommer-til-skade-paa-deres-elcykel

Bag tallene

JOURNR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/journr

AAR_IALT_BELOEB

Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation