Søgeresultat

OFR_GER7

Alfonseri, dele bolig

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/ofr-ger7

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

BUDKC: Kommunernes budgetter, grupperinger med tekst -

område, dranst funktion og gruppering, ejerforhold, art og prisenhed
2019-2025 (1.000 kr.)

https://www.statistikbanken.dk/BUDKC

Statistikbanktabel

Nordsjælland sidder tungt på elbilerne - og til dels også firmabilerne

Der er relativt mange elbiler med privat bruger i Nordsjælland efterfulgt af Byen København og Østsjælland, mens andelen i Jylland, Fyn og Bornholm ligger under landsgennemsnittet. Lignende tendens ses for firmabiler. , 26. oktober 2018 kl. 12:34 ,  , I Danmark kører der lidt over 2,4 mio. personbiler, som har privat bruger. Kun 6.300 af disse er elbiler, hvilket svarer til, at der er 2,6 elbiler pr. 1000 personbiler i Danmark. Hybridbiler er ikke medtaget i denne opgørelse. , Kommunerne Gentofte og Rudersdal ligger med 10 elbiler for hver 1000 personbil i top på listen over kommuner med flest elbiler med privat bruger pr. 1000 personbiler og Nordsjælland generelt topper listen over landsdele med relativt flest elbiler pr. 1000 personbiler.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Der er også relativt mange elbiler på Samsø og på Dragør. I absolutte tal er det dog ikke mange elbiler, det drejer sig om. , I alt kører der 16 elbiler rundt på Samsø, ud af en personbilpark på 1.773, hvilket giver 9 elbiler pr. 1000 personbil med privat bruger. I Dragør drejer det sig om 34 elbiler ud af 6228 personbiler med privat bruger (5,41 elbiler pr. 1000 personbiler). Til sammenligning drejer det sig om hhv. 314 og 265 elbiler i Gentofte og Rudersdal. , Flest firmabiler på Østsjælland og Nordsjælland, I Danmark kører der 85.700 firmabiler rundt, hvilket svarer til 36 ud af 1000 personbiler med privat bruger på landsbasis. Den største koncentration findes på Østsjælland med 56 firmabiler pr. 1000 personbiler. Næst flest har Nordsjælland med 52 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Opgjort kommunalt er det Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som ligger i top med hhv. 88, 87 og 81,5 firmabiler pr. 1000 personbiler. Færrest firmabiler pr. 1000 personbiler finder vi på Lolland, Bornholm og Samsø med hhv. 9, 8 og 7 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Søren Dalbro: >Tlf. 39 17 34 16, sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-Nordsjaelland-sidder-tungt-paa-elbilerne-og-til-dels-ogsaa-firmabilerne

Bag tallene

KYAARX

Navn, KYAARX , Beskrivende navn, KONTOKODE , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type ydelse der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Detaljeret beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type hjælp der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Værdisættet for KYAARX består af to slags koder:, 1. Koder stammende fra den kommunale kontoplan. , 2. Koder dannet af Danmarks Statistik til statistikbrug (koder, der angiver ofte brugte aggregeringer)., Disse koder er følgende, 10020 Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 10025 Uddannelseshjælp i alt, 10030 Særlig uddannelsesydelse i alt ( -januar 2014), 10032 Kontantydelse i alt (oktober 2015 -), 10035 Arbejdsmarkedsydelse i alt (januar 2014 -), 10040 Revalideringsydelse i alt, 10050 Kontanthjælp i alt, 10060 Løntilskud vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. I alt, 10070 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Ovenstående aggregeringer er medtaget, fordi det ikke er muligt at beregne helårsmodtagere på et aggregeret niveau ud fra angivelsen i variablen HELAAR for de enkelte ydelser, idet den samme person ofte modtager flere forskellige ydelser på samme tid. , Ændringerne i systemet i 2015 har betydet at personer som modtager ledighedsydelse ikke længere indgår i statistikken. Modsat er personer som modtager arbejdsmarkedsydelse inkluderet i sttistikken. Oplysninger om personer som modtager arbejdsmarkedsydelse fås fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR). Endvidere er statistikken afgrænset til kun at indeholde oplysninger om personer i alderen 16-64 år. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KYAARX - KONTOKODE, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, IALT, Kontanthjælp og beslægtede ydelser i alt, 01-01-2007, 10010, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10015, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10020, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 01-01-2007, 10025, Uddannelseshjælp i alt, 01-01-2014, 10030, Særlig uddannelsesydelse i alt, 01-01-2013, 10032, Kontantydelse i alt, 01-10-2015, 10035, Arbejdsmarkedsydelse i alt, 01-01-2014, 10040, Revalideringsydelse i alt, 01-01-2007, 10050, Kontanthjælp i alt, 01-01-2016, 10060, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. I alt, 01-01-2016, 10070, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, 01-01-2016, 10080, Særlig støtte i alt, 01-01-2016, 5.61.001, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (efter 1. januar 2016), 01-01-2016, 5.61.002, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, 01-01-2016, 5.61.003, Integrationsydelse til andre, 01-01-2016, 5.61.004, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (før 1. januar 2016), 01-01-2007, 5.61.005, Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, 01-01-2007, 5.61.006, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrations-pgm. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.007, Integrationsydelse til andre i passive perioder med 30 pct. refusion, 01-09-2015, 5.61.008, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.009, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 30 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.010, Integrationsydelse til førtidspensionister uden ret til social pension, 01-09-2015, 5.61.011, Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens §23c, 01-01-2016, 5.73.001, Kontanthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, 01-01-2007, 5.73.002, Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt aktiveringstilbud, 01-01-2007, 5.73.003, Kontant- og starthjælp til sygemeldte personer, 01-01-2007, 5.73.004, Uddannelseshjælp i passive perioder, 01-01-2014, 5.73.007, Kontanthjælp, 01-01-2016, 5.73.008, Uddannelseshjælp, 01-01-2016, 5.73.009, Særlig støtte, 01-01-2016, 5.73.010, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp m.fl., 01-01-2016, 5.73.011, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 01-01-2016, 5.73.012, Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension, 01-01-2016, 5.73.013, Kontanthjælp til forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.016, Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, 01-01-2007, 5.73.018, Kontanthjælp til ikke-forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.019, Kontanthjælp til personer uden ret til social pension og førtidspension, 01-01-2007, 5.73.020, Kontanthjælp til unge under 30 år, 01-01-2007, 5.74.004, Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.006, Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.016, Hjælp til flygtningebørn i øvrigt de første 3 år, 01-01-2007, 5.75.002, Uddannelseshjælp i aktive perioder med 30/50 pct. refusion, 01-01-2014, 5.75.005, Særlig støtte med 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.007, Aktiveringsgodtgørelse, 01-01-2007, 5.75.010, Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10 m. 30 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.011, Løntilskud til personer i tilbud efter kap. 12 m 50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.014, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.016, Forsørgelse til pers. i ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og nytteindsats, 01-01-2007, 5.79.001, Særlig uddannelsesydelse i passive perioder, 01-01-2013, 5.79.002, Særlig uddannelsesydelse under uddannelse og virksomhedspraktik, 01-01-2013, 5.79.004, Løntilskud til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, 01-01-2007, 5.79.008, Kontantydelse i passive perioder og under vejl. og opkval., 01-10-2015, 5.79.009, Kontantydelse i aktive perioder, 01-10-2015, 5.79.010, Løntilskud til personer med ret til kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.013, Kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.014, Løntilskud vedr. kontantydelse, 01-10-2015, 5.80.001, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2007, 5.80.002, Revalideringsydelse 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.80.003, Hjælpemidler under revalidering, 01-01-2007, 5.80.006, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2007, 5.80.008, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 01-01-2007, 5.80.011, Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik, 01-01-2007, 5.80.014, Revalideringsydelse, 01-01-2016, 5.80.015, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2016, 5.80.016, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2016, 5.80.017, Løntilskud vedr. revalidender, 01-01-2016, 6.00.001, Ikke aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014, 6.00.002, Aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kyaarx

STILL

Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_PSTILL - Arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-3000, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2003, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still

ANSXTILB

Navn, ANSXTILB , Beskrivende navn, Ansættelsesændring i forhold til året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året før., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring på det nuværende arbejdssted i forhold til året før for den enkelte ansatte. Variablen ser således tilbage i tid til november året før. Der kan eksempelvis være tale om en ændring fra arbejdsløshed eller fra uden for arbejdsstyrken eller fra et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret i forhold til året før. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede, og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af variablen TYPE (Type for ansættelsesforholdet). Se denne for mere information. , Når koden er BLANK, angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst., I værdisættet betyder * for værdi T1 og T2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhørte i år1 (året før). , Kategorierne T1-T3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2) (se evt. IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) for yderligere information om dette.). Koden T9 angiver, at der er tale om en født person i det pågældende år, som ingen ansættelse har haft i det foregående år., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i antal missing i året 1991., Fra 1994 er kode T7 mulig. Denne kode angiver, at den enkelte person kommer fra orlov, dvs. at den enkelte person året før var på orlov enten fra ledighed eller fra beskæftigelse., I 2007 næsten tredobles antallet af ansættelser med kode =T4 (T4= fra anden beskæftigelse til oprettet arbejdssted) Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar 2006. Den medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler er overholdt (se LBNR)( Arbejdsstedets løbenummer), og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder i 2006. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted., Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af oprettede arbejdssteder i IDA2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser fra anden beskæftigelse til oprettede arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode T4). Lidt under halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXTILB - Ansættelsesændring i forhold til året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Fra andet arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Fra uoplyst arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Fra andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, T4, Fra anden besk. til oprettet arb.sted, 01-01-1980, 31-12-3000, T5, Fra arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, T6, Fra uden for arbejdsstyrken (efterløn), 01-01-1980, 31-12-3000, T7, Fra orlov (både fra ledighed & beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, T8, Indvandret (inkl. -dukket op-), 01-01-1980, 31-12-3000, T9, Født, 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Fra selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Fra medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Fra lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxtilb

SPEC2

Navn, SPEC2 , Beskrivende navn, 2-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 31-12-2006, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/spec2

IGFSP

Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/voksen--og-efteruddannelse/igfsp

Danske børn kommer tidligst i institution

I Danmark går 18 procent af alle børn under et år i daginstitution. Dermed er de danske poder de børn i Norden, der kommer tidligst i institution. Barselsregler er bare én af forklaringerne, mener professor., 19. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, En mor går med hastige skridt mod vuggestuen, hvor hun parkerer klapvognen og løfter sit barn op. Hun bærer barnet ind, for med sine bare ti måneder er det for lille til selv at kunne gå. , Situationer som denne er helt almindelig hverdag ved de danske daginstitutioner, og sådan har det været i mange år. Men retter man blikket mod vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, vil situationer som denne høre til de absolutte sjældenheder. Her er der nemlig stort set ingen børn under et år, der bliver passet i institution., I Danmark er det 18 procent af alle børn under et år, der er i daginstitution eller dagpleje uden for hjemmet, mens det er 4 procent i Norge, 1 procent i Finland og 0 procent i Sverige., Også for de etårige børn er der en markant forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande. 86 procent af de danske etårige går i institution, mens det er 71 procent af de norske etårige, 49 procent af de svenske og bare 30 procent af de finske. , Denne nordiske sammenligning fremgår af , Nordisk Statistisk Årbog 2011, ., Barselsregler forklarer ikke alt, En helt oplagt forklaring på, hvorfor danske børn starter så tidligt i institution i forhold til de andre nordiske lande, kunne være forskelle i barselsreglerne., "Men barselsreglerne er kun en god forklaring i forhold til Sverige," understreger Jens Wamsler. Han er fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til barselsreglerne., I Sverige er den betalte barselsperiode væsentlig længere end i Danmark, men i Norge ligger reglerne tæt på de danske, og i Finland er den betalte barselsorlov faktisk en smule kortere., Andel af 1-årige børn i daginstitution, Institutioner eller orlov - et spørgsmål om ideologi, Som professor ved Aalborg Universitet forsker Anette Borchorst blandt andet i ligestilling, barselsorlov og arbejdsmarkedet. Hun er ikke i tvivl om, at forklaringen også ligger andre steder end i reglerne. , "Jeg tror, den historiske udvikling i daginstitutionspolitiken og barselsorlovsreglerne har stor betydning, for den situation, vi ser i dag," siger hun., I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne, som vi kender dem i dag, for alvor i 1964, hvor alle Folketingets partier vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne., "Det skete med børnene i centrum. Det havde mindre med behovet for kvindelig arbejdskraft at gøre. Det handlede om pædagogik og børnenes udvikling. Man mente simpelthen det var godt for børnene," siger Anette Borchorst. , I Sverige havde man en anden type opfattelse., "Her siger normen, at du er en dårlig mor, hvis du kommer dit barn i institution, inden det er fyldt et år. Der er en meget stærk norm om, at børn under et år hører hjemme i familien," forklarer Anette Borchorst., For at imødekomme den holdning udbyggede man allerede i 1974 barselsorloven i Sverige i takt med, at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Udvidelsen af orloven skete først senere i Danmark og i et mindre omfang., "Danmark har fra starten prioriteret institutionerne i stedet for den lange barsel, og det er ikke noget, man bare lige laver om på," vurderer Anette Borchorst., Finnere vælger hjemmet frem for institution, Finland er det land i Norden, hvor færrest små børn er i institution. Også her har der op gennem tiden været politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle udbygge institutionerne eller kvindernes mulighed for at gå hjemme. I første omgang valgte man i 1973 at give alle børn ret til en institutionsplads, men senere blev loven udbygget, så det også blev muligt at få et tilskud til selv at passe sine børn eller få nogen til det i ens private hjem. , Den sidste ordning vandt ind i starten af 90'erne, hvor der var høj arbejdsløshed. Men efterhånden som arbejdsløsheden igen blev mindre, fortsatte mange kvinder med at blive hjemme hos børnene. Det fortæller Anneli Anttonen, der er professor i social policy på Tampera Universitet i Finland., "Den generelle holdning har gradvist ændret sig, så det i dag er meget almindeligt, at folk mener, at børn under tre år skal passes hjemme af forældrene. En grund er, at man mener, det er godt for børnene, en anden er, at arbejdslivet er blevet så krævende, at alle pauser fra det er velkomne," fortæller hun., Anneli Anttonen mener ikke, at Finlands geografi med de store tyndt befolkede områder har direkte indflydelse på, at færre finske børn er i institution. Indirekte mener hun dog, det har betydet, at der har været nogle stærke politiske kræfter, som har arbejdet for muligheden for, at børnene kunne blive i hjemmet de første år., Færre finske kvinder vælger arbejdsmarkedet, I dag ligger de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens således lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Kun 68 procent af de finske kvinder mellem 15 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i arbejde. I Danmark er det 71 procent, i Sverige 72 procent og i Norge 74 procent., Et andet aspekt, som Anette Borchorst peger på, er, at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller. De finske mænd er også dem, der holder mindst barsel i Norden. I 2010 tog finske mænd 7 procent af den samlede barselsorlov. De danske mænd ligger lidt højere med 8 procent, mens det i Norge er 15 procent og i Sverige hele 24 procent. Det fremgår ligeledes af , Nordisk Statistisk Årbog, ., Norge ligner Danmark mest, Det land, der ligger nærmest Danmark i forhold til tidlig pasning af de mindste, er Norge. Anette Borchorst mener endda, at ligheden er endnu større end det, tallene viser:, "Norge kom senere i gang med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og med at udbygge institutionerne, men de seneste ti år er udbygningen af daginstitutionerne gået stærkt. Når andelen af de yngste, der er i institution, er noget lavere i Norge end i Danmark, skyldes det nok primært den kontantstøtteordning, Norge har, hvor man kan få penge for at få børnene passet i hjemmet.  Det er imidlertid ikke primært mødrene selv, der passer børnene," siger hun., Andel af børn i daginstitution fordelt på alder, årstal og lande, Hvilken løsning er mest hensigtsmæssig?, Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af velfærdsstaten er altså ifølge Anette Borchorst alle faktorer, som spiller ind på, hvor tidligt de nordiske børn starter i institution. Men hvilken af modellerne er så den mest hensigtsmæssige?, Det spørgsmål mener Anette Borchorst ikke har et entydigt svar. Det kommer nemlig an på gennem hvilken optik, man anskuer det., Ud fra et børnesynspunkt påpeger hun, at der er analyser, som viser, at det er godt for børnene at komme i institutioner. Det styrker deres sproglige udvikling og kan være med til at bryde den sociale arv., "Men man kan spørge sig selv, om det også gælder for børn under et år, og det er jeg ikke længere sikker på. Jeg har altid været fortaler for institutionerne, men gennem de seneste årtier er kvaliteten blevet væsentlig ringere," siger hun., En anden optik er den samfundsøkonomiske., "Vi står overfor et samfund med flere ældre og færre til at arbejde, og set i den optik er det godt for samfundet, at kvinderne kommer tidligt tilbage til arbejdsmarkedet," siger hun., En tredje vinkel handler om ligestilling. Her kan der ifølge Anette Borchorst være det problem, at vi i Danmark og Finland kun har øremærket ganske få uger af barselsorloven til fædrene, som holdes sammen med moren. Derfor bliver det ofte kvinderne, der tager langt det meste af orloven, hvilket kan give en skævvridning - blandt andet i forhold til opsparing af pension., Om den ene model er bedre end den anden, kan professoren ikke afgøre. Men hun har ikke længere lige så stor tiltro til den danske, som hun har haft. , "Børnevinklen er blevet markant nedtonet, og i dag lægges der først og fremmest vægt på, at kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et frit valg, men et pres," mener hun. ,  ,  , Fakta:, Køb eller download gratis , Nordisk Statistisk Årbog 2011, Eurostat, er kilde til tal om beskæftigelsesfrekvensen.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-21-daginstitutioner

Bag tallene