Søgeresultat

Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel

Halvdelen af alle elcyklister som kom galt afsted i trafikken i 2018, var over 54 år. Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld, hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel, hvilket kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige., 16. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 kom 344 trafikkanter på elcykler til skade i trafikuheld. I over halvdelen af disse uheld, var den forulykkede 55 år eller derover. Samme aldersgruppe stod for 26 pct. af alle uheld på almindelige cykler i 2018., Det var personer mellem 55 og 64 år som oftest kom til skade på elcyklen. I denne aldersgruppe kom 85 til skade ved uheld på elcykler, svarende til 25 pct. af alle elcykel-uheld i 2018. Næsthøjest andel findes blandt de 65-74 årige, som stod for 17 pct. af alle årets trafikuheld på elcykel., Tilskadekomne cyklister og elcyklister. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken, heraf var 16.097 af ulykkerne på almindelige cykler og 344 på elcykler. Elcykler stod altså for 2 pct. af alle cykeluheld med personskade i 2018., Tilskadekomne cyklister og elcyklister i absolutte tal. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Danmarks Statistik offentliggør for første gang mere komplette data om elcyklisters cykeluheld, Fra og med 2018 er elcykler blevet udskilt fra samlekategorien ’cykler’ i statistikken. Der kan derfor nu gives et mere komplet billede af hvor ofte elcyklister kommer til skade i trafikken., Ulykkesstatistikken for elcykler, omfatter for første gang både registreringer fra politiet, skadestuer og sygehuse og giver dermed det hidtil bedst dækkende billede af, hvor mange elcyklister som kommer til skade i trafikken., De hidtil kendte tal for tilskadekomne på elcykler har alene været baseret på politiets registreringer., Politiets indberetninger udgjorde 26 pct. af alle registrerede uheld på elcykler i 2018, hvor cyklisten kom til skade. Skadestuernes indberetninger udgjorde de resterende 74 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, Færdselsuheld, Uheld på elcykler involverer relativt oftere flere trafikanter, Der er forskel på typen af uheld, som elcyklister og almindelige cyklister kommer ud for. Såkaldte solouheld, hvor cyklisten er den eneste involverede, forekommer i 72 pct. af tilfældene for almindelige cyklister, mens de forekommer i 57 pct. af tilfældene for elcyklister., Omvendt var elcyklisters trafikuheld i 43 pct. af tilfældene situationer, hvor flere trafikanter var involveret i uheldet, mens kun 28 pct. af de almindelige cyklisters uheld var situationer med flere involverede trafikanter., Andel af cyklisters uheld, hvor flere trafikanter er involveret. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Selvom statistikken ikke direkte fortæller noget om ulykkens alvor, kan det faktum at flere trafikanter er involveret i trafikulykken, tjene som en indikator på ulykkens alvor., ”Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres ulykken oftere end solouheld ved, at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet. Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Omvendt registreres næsten alle soloulykker på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter,” forklarer Henning Christiansen, der dog understreger, at nogle uheld indberettet til skadestuer naturligvis også kan have alvorlig karakter., Politiet rykker ud til 5 pct. af alle almindelige cyklisters uheld, mens de rykker ud til 26 pct. af alle elcyklisternes uheld. Politiet rykker derudover endnu oftere ud til 55+ åriges personers trafikuheld på elcykler end de gør til elcyklers uheld generelt. Således blev 32 pct. af 55+ årige tilskadekomne elcyklister i 2018 registreret af politiet., Kvinder er den mest udsatte gruppe, Kvinder på 55 år eller derover, er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel. I 62 pct. af de 55+ åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på 55+ år  stod for 38 pct., Tal fra DTU’s trafikvaneundersøgelse, , viser da også, at midaldrende og ældre kvinder generelt kommer ud for flere cykeluheld, end mændene gør, når man sammenligner, hvor mange kilometer de har cyklet, med hvor ofte de kommer til skade i trafikken. Bemærk, at disse tal ikke er opdelt på elcykler og konventionelle cykler.,   , Fakta: Cykeluheld på elcykler, 344 trafikanter på elcykler kom til skade i trafikken i 2018, svarende til 2 pct. af alle trafikuheld hvor cyklister eller el-cyklister kom til skade i 2018. Dette omfatter både politiets og skadestuernes registreringer., Den mest udbredte cykeluhelds-skade for både alm. cyklister og elcyklister er læsioner i skulder, arm og hånd. Denne type skade pådrog 44 pct. af de almindelige cyklister sig, mens 38 pct. af tilskadekomne elcyklister pådrog sig denne type skade., Hovedskader forekommer for elcyklister og cyklister på almindelige cykler i 18 pct. af uheldene. Altså ca. hvert sjette uheld med personskade. , DTU’s trafikvaneundersøgelse udregner en risikoscore for cyklister, som fortæller, hvor ofte cyklister i en bestemt alder kommer til skade set i forhold til, hvor mange kilometer aldersgruppen gennemsnitligt cykler over en årrække., Størst risiko for at komme galt afsted i trafikken på cykel har kvinder i alderen 75-84 år, ifølge denne undersøgelse, efterfulgt af mænd i samme alder. Bemærk at denne undersøgelse kun rummer tal for cykler overordnet set., Kilder: , Danmarks Statistik, , , Vejdirektoratet, og , DTU’s Transportvaneundersøgelse, Spørgsmål om tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på mail: , hch@dst.dk, eller telefon: 39 17 33 05

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-16-isaer-midaldrende-og-aeldre-mennesker-kommer-til-skade-paa-deres-elcykel

Bag tallene

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Er efterskole blevet for de riges børn?

For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil., 23. oktober 2019 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, Selvom egenbetalingen er øget over de senere år, kommer et stigende antal unge på efterskole. Samtidig er der tendens til, at efterskolerne modtager flere unge fra velstillede familier. Endnu er tendensen dog ikke så stærk, at man kan tale om social slagside i sammensætningen af eleverne., Sådan kan man sammenfatte resultaterne af et datagrundlag, som Efterskoleforeningen har rekvireret hos Danmarks Statistik., ”Vi synes da, at det er fantastisk, at et stigende antal familier vælger at investere i deres børns dannelse frem for i samtalekøkkener eller rejser til Thailand. Men det er et paradoks, at efterskolerne modtager et stigende antal elever samtidig med, at egenbetalingen er steget gennem de seneste 10-15 år. Vi ønskede derfor at få klarlagt indkomstudviklingen i befolkningen generelt for at have et retvisende grundlag for at vurdere sammensætningen i vores elevgruppe”, siger konstitueret vicedirektør Mette Hjort-Madsen, Efterskoleforeningen., Bør være en mulighed for alle, Foreningen bad Danmarks Statistik om at sammenligne efterskoleeleverne med elever i folkeskolens samt privatskolernes ældste klasser., Statistikken viser, at familieindkomsten hos de familier, der sender deres børn på efterskole i 10. klasse, ligger over gennemsnittet, mens indkomsten hos familier, hvor børnene kommer i folkeskolens 10. klasse, er markant lavere end gennemsnittet. I 8. klasse ligger familieindkomsten blandt efterskoleelever derimod under gennemsnit og i 9. klasse på niveau med landet i øvrigt., ”Hvis du går 30 år tilbage, var det nok forbundet med social lavstatus at være elev på en efterskole. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men omvendt skulle det jo nødigt være sådan, at det kun er de rige, der kan sende deres børn afsted. Vi har en målsætning om, at alle unge bør have mulighed for at vælge at gå på efterskole,” siger Mette Hjort-Madsen., Stabil søgning fra familier med lav indkomst, Det statistiske materiale dækker perioden 2008-2018. Gennem perioden har der været en stigende andel af efterskoleeleverne, som kommer fra familier med mere end 800.000 kr. i årlig familieindkomst., ”Men man skal huske på, at der generelt er kommet flere familier med så høj indkomst i perioden. Den viden er vigtig for os at have.”, For familier med indkomst under 400.000 kr. er andelen af unge, der kommer på efterskole, stabil., ”Selvom gruppen af elever med lave indkomster er stabil, er vi bevidste om, at egenbetalingen for pladser på efterskole har nået et niveau, hvor den udgør en barriere for mange familier. Statistikken viser os, at også familier med relativt lav indkomst prioriterer at sende deres unge på efterskole. Men der er nok en tendens til, at man er nødt til at tage beslutningen på et tidligere tidspunkt, simpelthen for at kunne nå at spare op. Det vil nogle gange betyde, at unge, som gerne ville have været på efterskole, ikke får muligheden,” kommenterer Mette Hjort-Madsen.,  , Elever fra familier med bruttoindkomst på 800.000 kr. eller derover og på under 400.000 kr.,  , Figuren viser antal af elever fra familier med bruttoindkomst på over 800.000 kr. og under 400.000 kr. der dimitterer fra henholdsvis efterskoler og folkeskoler i hele landet i 2012, 2015 og 2018. Bruttoindkomsten for familierne er per 31. december året før eleverne dimitterer og beregnes af Danmarks Statistik, som summen af den personlige A-skattepligtige indkomster, indkomst som selvstændig, kapitalindkomst samt indkomster fra udlandet., Kilde: Danmarks Statistik, Beslutninger træffes i et samspil, Hos Danmarks Statistik betegner fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt projektet som ”et rigtig godt forløb”:, ”Vi ligger inde med de data, som Efterskoleforeningen efterspurgte, men når man først går i gang med en opgave, vil der altid opstå nogle udfordringer.”, For eksempel viste det sig, at nogle grundskoler har elever, der er væsentligt ældre i forhold til den aldersgruppe, der var fokus for undersøgelsen. Desuden var der skoler, som allerede i foråret havde indregistreret elever, der først skulle starte til efteråret., ”Det drejede sig om relativt få personer, men det er alligevel nødvendigt at tage nogle beslutninger om, hvordan man afgrænser, hvem der skal med i statistikken, og hvem der ikke skal. Der vil altid være noget oprydningsarbejde,” forklarer Nikoline Gilvad Whitt. ”Derfor er det vigtigt, at kunden er inde over og spiller med, som Efterskoleforeningen gjorde.”, Klædt på til debat, Mette Hjort-Madsen understreger, at Efterskoleforeningen godt selv kunne have fundet data for eleverne på efterskolerne:, ”Imidlertid giver det os væsentligt større værdi, når vi kan sammenligne efterskoleeleverne med unge fra de andre skoleformer. Derfor var det naturligt at kontakte Danmarks Statistik. Som ikke-statistiker kan det godt være bøvlet at gennemskue Danmarks Statistiks kodekatalog, men vi har fået god vejledning. Samarbejdet har været upåklageligt.”, Efterskoleforeningen forventer at benytte det nye datagrundlag både internt og eksternt, slutter Mette Hjort-Madsen:, ”Materialet udgør et grundlag for strategiske beslutninger i vores bestyrelse og i det hele taget interne diskussioner i foreningen. Samtidig er det godt for os at være klædt på, når der opstår debat i samfundet om efterskolernes rolle. Det er bedst for alle, at debat er baseret på data frem for på formodninger.”,  , Fakta #1 Elevtal og pris, Trods stigende egenbetaling er antallet af efterskoleelever steget fra ca. 27.000 unge i 2012 til ca. 30.000 i 2018. Et gennemsnitligt efterskoleophold koster i dag ca. 55.000 kr. efter fradrag af statslig elevstøtte, som er indkomstbestemt., Kilde: , Danmarks Statistik og Efterskoleforeningen, Fakta #2 Elevregisteret, Elevantallet på landets efter- og folkeskoler er trukket fra Elevregisteret. Elevregistret er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerendes vej gennem deres uddannelse. Registret indeholder tal fra 8. klasse til forskeruddannelser helt tilbage til 1973 og fra 0. klasse tilbage til skoleåret 2006-2007. Registreret bygger på oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt., Læs mere om elevregisteret, Mette Hjort-Madsen, Konstitueret Vicedirektør, Efterskoleforeningen, Foto: Henning Hjorth, Nikoline Gilvad Whitt , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-10-23-er-efterskolen-blevet-for-de-riges-boern

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

VIRKFORM

Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene

Sundhed og sygdomme

Hvor mange lider af forskellige sygdomme? Og hvor mange bliver opereret?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg et generelt billede af befolkningens helbred?, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som bl.a. indeholder data om sundhedsadfærd, vægt, selvvurderet helbred og sygelighed:, Nyeste publikationer er ", Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2021, " samt midtvejsundersøgelsen ", Danskernes sundhed 2023, ", Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan findes i databasen , "Danskernes Sundhed", Tal fra 1987, 1994, 2000 og 2005 kan findes i rapporten ", Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, ", Hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) findes , publikationer, om sundhedsrelaterede befolkningsundersøgelser og særlige analyser på baggrund af undersøgelserne., Hvor ofte og hvordan har vi kontakt med sundhedsvæsenet? , På Danmarks Statistiks , emneside om sundhed, og i , Statistikbanken, er der tabeller om lægebesøg, indlæggelser, sengedage mv., Hvor mange personer lider af forskellige sygdomme?, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for De nationale sundhedsregistre og offentliggør desuden tal og analyser om  bl.a. spiseforstyrrelser, demens, skizofreni, autisme, epilepsi, knogleskørhed, KOL, kræft, diabetes samt fertilitetsbehandlinger., Læs om , De nationale sundhedsregistre,  , Tal og analyser om , Sygdomme og behandlinger, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af , sygdomsbyrden i Danmark, . I februar 2023 udkom opdaterede udgaver af rapporterne om hhv. sygdomme og risikofaktorer. , "Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme" , Sammenligner en række sygdomsgrupper – forskellige kræftformer, diabetes, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, smerter i nakke og lænd, slidgigt samt alkoholrelateret sygelighed ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab, "Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer" , Beskriver udvalgte konsekvenser for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, søvnbesvær, ensomhed, usundt kostmønster, svær overvægt samt luftforurening, ", Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord, " - udkom i 2017, KL – Kommunernes Landsforening – har i september 2023 udgivet en analyse om forekomsten af syv kroniske sygdomme: astma, type 1- og type 2-diabetes, knogleskørhed (osteoporose), KOL, leddegigt samt demens. Analysen ser også på ’multisygdom’ – forekomsten af mindst to af de nævnte kroniske sygdomme samtidigt:, Kronisk sygdom i befolkningen, Andre kilder til data om forskellige sygdomme:, Cancer / kræft, Detaljeret statistik om kræfttilfælde kan ses via , Cancerregisteret , og Sundhedsdatastyrelsens database , Sundhedsdatabanken, Astma, demens, diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose samt skizofreni, Sundhedsdatastyrelsen står også bag et register for , Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser,  , Klamydia, gonoré, syfilis samt HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme , Overvåges af , Statens Serum Institut,  (SSI). Denne overvågning kan også følges i , tal, grafer og kort , Coronavirus / COVID-19, Statens Serum Institut (SSI) offentliggør aktuelle og historiske opgørelser om , COVID-19, Hvor mange bliver opereret?, Hos Sundhedsdatastyrelsen kan du finde opgørelser om , udvalgte plastikoperationer,  og , fedmeoperationer, Andre , operationer , kan udtrækkes fra Landspatientregisteret med en lidt avanceret opgørelsesmetode, der især er målrettet mod brugere fra sundhedsområdet eller med god dataforståelse., Hvor mange donerer organer, og hvor mange transplantationer foretages der? , Hos Dansk Center for Organdonation finder du oplysninger om , organdonation og organtransplantation, - herunder antal organdonorer og ventelister. Desuden offentliggøres løbende , statistik for organdonationsområdet, Hos ScandiaTransplant er der tabeller om udførte , transplantationer og personer på venteliste, i de nordiske lande, Hvor stort er forbruget af medicin?  , Danmarks Statistik har statistik over salg af receptpligtig medicin, som er koblet med oplysninger om brugernes køn, alder, geografi, uddannelse og herkomst. Se artikler i , Nyt fra Danmarks Statistik, og tabeller i , Statistikbanken, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for , Lægemiddelstatistikregisteret, , der indeholder information om al salg af medicin i Danmark. Registeret bruges bl.a. til analyser af forbruget af fx antibiotika, medicinsk canabis og ADHD-medicin, I databasen , Medstat.dk,  kan du danne tabeller over det årlige salg af lægemidler. Her kan du søge på  lægemiddelgruppe, ATC-kode eller produktnavn, men IKKE på populære betegnelser som fx lykkepiller, Danmarks Apotekerforening, udgiver bl.a. årbogen ”Lægemidler i Danmark” samt diverse analyser vedr. medicinforbrug, Se også, Psykiske sygdomme, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser,  , [Denne side er senest revideret januar 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygdomme-og-diagnoser

Ofte stillede spørgsmål

Social arv

Hvor finder jeg tabeller om mønsterbrydere og udviklingen i udsatte boligområder - parallelsamfundslisten? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Statistikbanken finder du tabeller vedrørende status for henholdsvis de , 18-25-åriges ungdomsuddannelse,  og de , 25-45-åriges videregående uddannelse, , fordelt efter blandt andet forældrenes højest fuldførte uddannelse, indkomstniveau og beskæftigelsesstatus., Ældre tal vedrørende social arv kan findes i publikationen , "Børns levevilkår",  (2002) og i temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2006", , hvor der er oplysninger om studerende og deres baggrund, for eksempel forældres uddannelse og indkomst., Rockwool Fondens Forskningsenhed udgiver analyser af emnet social arv. Se deres udgivelser under emnerne ", Social mobilitet, " og/eller ", Ulighed, ".  , VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgiver også analyser om social arv. Se deres udgivelser indenfor emnet , "Socialområdet", ., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) inddeler i rapporten , ”Din klasse følger dig gennem livet”,  (2020) befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet og følger, livet i klasserne i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene. , Analyserne i rapporten berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue., AE-rådet samler analyser på deres emnesider om ”, Social arv, ” og ”, Social mobilitet, ”, og de står også bag , klassesamfund.dk, , der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014), ”Det danske klassesamfund” (2012) og "Rige børn leger bedst" (2021)., Parallelsamfundslisten, Parallelsamfundslisten, tidligere kendt som Ghettolisten, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og flere andre kriterier. Kriterierne har ændret sig over årene., Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen., I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021., Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser., Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2025, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2024, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022, Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016, Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015,  samt , Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011, Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011, Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010, Relaterede publikationer, Kort over boligområder,  på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen., Redegørelse om parallelsamfund,  udgivet i 2020, Redegørelse om parallelsamfund,  udgivet i 2019, Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark,  udgivet i 2018, Opvækst i ghettoområder,  udgivet i 2018.,  , [Denne side er senest revideret december 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/social-arv

Ofte stillede spørgsmål

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/journr

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/journr