Søgeresultat

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Forskningsservice, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater,  ,  , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b),  , Helbredsforloeb (c),  , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2,  , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

International statistik efter emne

Vi hjælper dig på vej, hvis du søger international statistik indenfor et bestemt emne. Herunder har vi samlet links til international statistik delt op i kilder, der dækker europæiske lande og kilder, der dækker alle lande i verden., Borgere - Europæiske kilder, DG Health and Food Safety: European Core Health Indicators, Eurostat: Population (Demography, Housing Census and Projections), Eurostat: Migration and Asylum, Eurostat: Health, Nordic Health & Welfare Statistics (NOMESKO) og (NOSOSKO), World Health Organisation. Regional Office for Europe, Borgere - Kilder fra resten af verden, International Institute for Democracy and Electoral Assistance, UN: Demographic Yearbook, UN: Demographic and Social Statistics, UN: Minimum Set of Gender Indicators, UN: World Population Prospects, UNCHR: UN Refugee Agency, UNdata: Demographic Statistics Database, OECD: Health, UNdata: WHO data (database), WHO: Global Health Observatory, Arbejde og indkomst  - Europæiske kilder, Eurostat: Labour market, DG Employment, Social Affairs & Inclusion, Eurostat: Income and living conditions, Arbejde og indkomst  - Kilder fra resten af verden, OECD: Employment, OECD: Employment database, ILOSTAT database of labour statistics, Økonomi  - Europæiske kilder, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, DG Economic and Financial Affairs: AMECO annual macro-economic database, EU KLEMS Growth and Productivity Accounts, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: ESA Input-Output tables, Eurostat: European sector accounts, Eurostat: Government finance statistics, Eurostat: National accounts, DG Trade: Bilateral relations, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: International trade in goods, Eurostat: International trade in services, Prisindeks, Eurostat: Harmonized Indices of Consumer Prices (HICP), Eurostat: Purchasing power parities (PPPs), Forbrug, DG Consumers: Consumer Markets Scoreboard, DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, Eurostat: Household Budget Surveys, Valutakurser, renter og værdipapirer, European Central Bank:Data Portal, Eurostat: Exchange and Interest rates, Økonomi  - Kilder fra resten af verden, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, IMF: World economic outlook database, OECD: Development, OECD: National accounts, OECD: Public governance, OECD: Tax, UN: National Accounts, UN: National accounts main aggregates database, Global Forum on Trade statistics, IMF: Balance of payments statistics, IMF: Direction of trade statistics, OECD: Trade, UN: Commodity Trade Statistics Database (Comtrade), UN: International Merchandise Trade Statistics, UNCTADStat: UN Conference on Trade and Development, World Customs Organization, World Trade Organization, Priser, IMF: Primary Commodity Prices, OECD Stat: Prices and purchasing power parities (database), World Bank: Commodity markets, World Bank: International Comparison Program, Valutakurser, renter og værdipapirer, IMF: Exchange Rate Archives by Month, Sociale forhold - Europæiske kilder, Europol: European Law Enforcement Agency, Eurostat: Crime and criminal justice, Eurostat: Income and living conditions, Eurostat: Social Protection, Sociale forhold - Kilder fra resten af verden, OECD: Better life index, OECD: Social and welfare issues, UNICEF Data: Monitoring the situation of children and women, UNODC: Office of Drugs and Crime, Uddannelse og forskning - Europæiske kilder, Eurostat: Education and training, Eurostat: Science, technology and innovatio, Eurydice, Uddannelse og forskning - Kilder fra resten af verden, OECD: Education, OECD: Innovation, OECD: Science and technology, UNESCO Institute for statistics, World Intellectual Property Organization, Erhvervsliv - Europæiske kilder, DG Agricultural and rural development: Farm economies (FADN database), DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, DG Internal Market, Industry, Entrepreneurship and SMEs, Eurostat: Short-term business statistics, Eurostat: Structural business statistics, European Central Bank, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Agriculture, Eurostat: Forestry, Eurostat: Fisheries, Eurostat: Manufactured goods (Prodcom), Eurostat: Tourism,  , Erhvervsliv - Kilder fra resten af verden, Global Entrepreneurship Monitor, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Competition, OECD: Industry and entrepreneurship, Food and Agriculture Organization: FAOSTAT, Food and Agriculture Organization: Fisheries Division, NEAFC: North East Atlantic Fisheries Commission, OECD: Agriculture and fisheries, UNdata: Industrial Commodity Statistics Database, UNIDO industrial statistics, World Tourism Organization, OECD: Finance, OECD: Insurance and pensions, Transport - Europæiske kilder, ACEA: European Automobile Manufacturers' Association, DG Mobility and transport, Eurostat: Transport, Transport - Kilder fra resten af verden, IATA: International Air Transport Association, - , World Air Transport Statistics, IRF: International Road Federation, - , World Road Statistics, ITF: International Transport Forum, OECD: Transport indicators, Kultur og fritid - Europæiske kilder, EGMUS : European Group on Museum Statistics, European Audiovisual Observatory, Eurostat: Culture, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Sport, Nordicom: Nordiskt Informationscenter for Medie- och Kommunikationsforskning, Kultur og fritid - Kilder fra resten af verden, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Digital, UNESCO Institute for Statistics: Culture, Miljø og energi - Europæiske kilder, DG Energy: Data and analysis, European Environment Agency, Eurostat: Energy, Eurostat: Environment, Eurostat: Land cover/use statistics, Miljø og energi - Kilder fra resten af verden, OECD: Environment, OECD: International Energy Agency, UNdata: Energy statistics database, UNdata: Environment statistics database, World Meteorological Organization,  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/efter-emne

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra DST Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i DST Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra DST Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med DST Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Dus med dimittenderne

Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene

YDAARSAG

Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

Regnskabsstatistik

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Vælg indberetningsmåde nedenfor:, Blå knap, : Digital indtastningsløsning., Grøn knap, : Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi., Læs mere under, : , Hvordan kan I indberette?, Virksomheder med forskudt regnskabsår, udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj 2024, og, 30. april 2025, . Læs mere under: , Hvornår er der frist for indberetning?, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Indberet XBRL-fil med , Danmarks Statistiks taksonomi, Indberet XBRL-fil, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, OBS, : Hvis jeres revisor skal indberette på jeres vegne, skal der oprettes en fuldmagtsaftale. , Læs om aftalen her: , Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor. , Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder i private byerhverv detaljerede regnskabsoplysninger om resultat, balance, investeringer m.m. De detaljerede oplysninger kan ikke hentes fra Skattestyrelsen eller Erhvervsstyrelsen. Jeres oplysninger er nødvendige for at kunne udarbejde årlig regnskabsstatistik, der belyser den økonomiske situation og udvikling i erhvervslivet., Statistikken bruges som grundlag for økonomiske analyser i Danmark og EU. Den bruges blandt andet af politiske beslutningstagere, økonomer og brancheorganisationer - fx Dansk Industri. Statistikken bidrager til, at erhvervspolitiske initiativer, reguleringer, støtteordninger m.m. kan besluttes og evalueres på et faktuelt grundlag. Oplysningerne anvendes også i Nationalregnskabet. Se ", Nyt fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Gruppe 0, Gruppe 1, Gruppe 2, Gruppe 3, Gruppe 5, Regnskabsafslutning:, 1. maj til, 30. sep. 2024, 1. okt. til, 31. dec. 2024, 31. dec. 2024, 1. jan. til, 30. april 2025, 31. dec. 2024, Indberetningsfrist:, 1. apr. 2025, 1. juli 2025, 1. juli 2025, 3. nov. 2025, 1. juli 2025, Anmod om længere frist for: , Gruppe 0, , , Gruppe 1, , , Gruppe 2, , , Gruppe 3, , , Gruppe 5., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Indberetningen skal altid indeholde:, Resultatopgørelsens punkt 1 til 19, såsom nettoomsætning, vareforbrug, husleje, underentrepriser og leje/leasing. Disse oplysninger findes enten i den interne årsrapport med specifikationer eller i den skattemæssige årsopgørelse. , Balanceposterne, som kan hentes fra årsrapporten. , Investeringer, , der kan findes i årsrapporten eller den interne årsrapport med specifikationer eller den skattemæssige årsopgørelse. Vedrørende investeringsafgangen og hvordan den beregnes, se vejledning i den digitale indtastningsløsning. , Hvis jeres firma er et moderselskab, , skal I kun sende oplysninger om moderselskabet, ikke hele koncernen., Virksomheder med forskudt regnskabsår, udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem 1. maj 2024 og 30. april 2025. Læs mere under: , Hvornår er der frist for indberetning?, Oversigt over undersøgelsens spørgsmål, Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen – som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Bemærk: I den digitale indtastningsløsning kan udvalgte poster være forudfyldt med oplysninger fra virksomhedens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Fra 2025 vil poster, der kan være forudfyldt, være markeret i kladden., Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik (PDF - kladde), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Hvilke indberetningsløsninger kan I bruge?, Hvordan forbereder man sin indberetning?, Kan flere medarbejdere bidrage til en indberetning?, Kan man se tidligere indsendte indberetninger?, Kan man udfylde sider i indberetningen i selvvalgt rækkefølge?, Bliver data fra årsrapport til Erhvervsstyrelsen genbrugt?, Kan en revisor eller anden tredjepart indberette via fuldmagt?, Hvilke indberetningsløsninger kan I bruge?, Indtast oplysninger i digital indtastningsløsning., Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi., Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik (PDF - kladde), Bemærk, : For virksomheder med , 20 eller flere ansatte, er det ikke længere tilladt at indberette via upload., Virksomheder med , under 20 ansatte, kan i år undtagelsesvis indberette via upload af den interne årsrapport med specifikationer eller den skattemæssige årsopgørelse., NB, : Fra næste år accepteres , kun, indberetninger via den digitale indtastningsløsning eller indberetning af XBRL-fil, som benytter Danmarks Statistiks taksonomi., Indberetning via digital indtastningsløsning, Nogle poster i indtastningsløsningen kan være forudfyldt med relevante oplysninger fra jeres indsendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Læs mere under: , Bliver data fra årsrapport til Erhvervsstyrelsen genbrugt?, Start indberetning, Indberet XBRL-fil med Danmarks Statistiks taksonomi, Alle virksomheder kan indberette til , Regnskabsstatistik, i XBRL-format. Det er vigtigt at anvende Danmarks Statistiks taksonomi, der indeholder flere oplysninger end årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Kontakt jeres revisor eller softwareudbyder for at høre mere., Indberet XBRL-fil, XBRL-skabelon og vejledning - dansk/engelsk (Excel), Fuldmagtsaftale, Hvis jeres revisor skal indberette på jeres vegne, skal der oprettes en fuldmagtsaftale. Læs om aftalen her:, Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor, Datafortrolighed og informationssikkerhed, Læs om datafortrolighed og informationssikkerhed, Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Hvert år anmodes ca. 9.000 virksomheder om indberetning til , Regnskabsstatistik, ., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken omfatter virksomheder i private byerhverv. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv., Større virksomheder, : Virksomheder med 50 eller flere ansatte (fuldtidsårsværk - og/eller en årlig momsomsætning på 200 mio. kr. eller mere) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Der udtages repræsentative stikprøver blandt virksomheder med 0-49 ansatte. De udvalgte virksomheder indberetter normalt i minimum to år, hvorefter der kan følge en pause. Mulighed for pause afhænger af virksomhedens branche og størrelse., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 8.642 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist for:, Gruppe 0, , , Gruppe 1, , , Gruppe 2, , , Gruppe 3, , , Gruppe 5, . , Seneste "Nyt fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ", Faldende omsætning i private byerhverv, 12. december 2024 , I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra Regnskabsstatistik for private byerhverv., Tabeller i Statistikbanken om 'Virksomheders økonomi og regnskaber', Emneside: Regnskabsstatistik for private byerhverv., Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for private byerhverv., Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv., Statistikdokumentation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/regnskabsstatistik

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene