Søgeresultat

FOEDREG_KODE

Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DOMSTOL - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1101, Københavns byret, 1102, Frederiksberg ret, 1103, Gentofte ret, 1104, Lyngby ret, 1105, Gladsaxe ret, 1106, Ballerup ret, 1107, Hvidovre ret, 1108, Rødovre ret, 1109, Glostrup ret, 1110, Brøndby ret, 1111, Tåstrup ret, 1112, Tårnby ret, 1113, Helsingør ret, 1114, Hørsholm ret, 1115, Hillerød ret, 1116, Helsinge ret, 1117, Frederikssund ret, 1118, Roskilde ret, 1119, Roskilde herredsret, 1120, Køge ret, 1121, Nykøbing S ret, 1122, Holbæk ret, 1123, Kalundborg ret, 1124, Slagelse ret, 1125, Korsør ret, 1126, Sorø ret, 1127, Ringsted ret, 1128, St. heddinge ret, 1129, Næsrved ret, 1130, Vordingborg ret, 1131, Nykøbing F ret, 1132, Maribo ret, 1133, Nakskov ret, 1134, Rønne ret, 1135, Odense ret, 1136, Nyborg ret, 1137, Svendborg ret, 1138, Svendborg herredsret, 1139, Rudkøbing ret, 1140, Faaborg ret, 1141, Assens ret, 1142, Middelfart ret, 1143, Haderslev ret, 1144, Rødding ret, 1145, Aabenraa ret, 1146, Gråsten ret, 1147, Sønderborg ret, 1148, Tønder ret, 1149, Ribe ret, 1150, Holsted ret, 1151, Esbjerg ret, 1152, Varde ret, 1153, Grindsted ret, 1154, Vejle ret, 1155, Kolding ret, 1156, Fredericia ret, 1157, Horsens ret, 1158, Brædstrup ret, 1159, Herning ret, 1160, Ringkøbing ret, 1161, Skjern ret, 1162, Holstebro ret, 1163, Struer ret, 1164, Lemvig ret, 1165, Århus ret, 1166, Skanderborg ret, 1167, Silkeborg ret, 1168, Grenaa ret, 1169, Randers ret, 1170, Mariager ret, 1171, Viborg ret, 1172, Kjellerup ret, 1173, Skive ret, 1174, Nykøbing Mors ret, 1175, Thisted ret, 1176, Fjerritslev byret, 1177, Nibe byret, 1178, Aalborg ret, 1179, Terndrup ret, 1180, Hobro ret, 1181, Sæby ret, 1182, Frederikshavn ret, 1183, Hjørring ret, 1184, Brønderslev ret, 1197, Højeste ret, 1198, Østre landsret, 1199, Vestre landsret, 1200, Grøndlands landsret, 1201, Nanortalik kredsret, 1202, Qaqortoq ret, 1203, Narsaq kredsret, 1204, Ivigtut ret, 1205, Pamuit kredsret, 1206, Nuuk kredsret, 1207, Manitsoq kredsret, 1208, Sisimiut kredsret, 1209, Kangaatsiaq kredsret, 1210, Aasiaat kredsret, 1211, Quasigianguit kredsret, 1212, Ilulissat kredsret, 1213, Qeqertarsuaq kredsret, 1214, Uummannaq kredsret, 1215, Upernavik kredsret, 1216, Avernasuup kredsret, 1217, Ammasalik kredsret, 1218, Ittoqqortoormiit krr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

Handel med økologiske fødevarer

Hvor mange økologiske fødevarer sælges i supermarkederne og til storkøkkener og kantiner?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/oekologi/handel-med-oekologiske-foedevarer

Emneside

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene

Lønstatistik

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Se statistik om lønniveauer og lønindeks her: , Indkomst og løn, ., Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs nedenfor om , rettigheder, til at indberette data fra et internt , lønsystem, eller via , regneark/manuel indtastning, ., Ny indberetter til Lønstatistik?, Lønstatistik – forberedelse, Data opsamles fra årets start via eksternt , lønbureau, , internt , lønsystem, , eller , regneark/manuel indtastning, ., Adgang til Lønstatistik i IDEP kræver en særlig Virk-rettighed, Du kan indberette data fra lønsystem, statistik-specifikt regneark eller manuel indtastning via IDEP, hvis du har , MitID Erhverv,  og en særlig , Virk-rettighed til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, . Hvis du ikke kan se Lønstatistik i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed., Indberetning til Lønstatistik kræver, at man er logget på , MitID Erhverv som "Erhvervsbruger", , og at denne erhvervsbruger har fået tildelt den særlige rettighed: , Ret til at indberette løn til statistik, . , Bemærk, , det er , ikke, muligt at indberette til denne statistik, hvis man er logget på MitID Erhverv som "Ledelsesrepræsentant" eller "Privatperson"., Hvis du er tegningsberettiget i virksomheden, har du automatisk rettighed til at indberette til Lønstatistik., Tredjepartsindberetning via IDEP, Indberetter du på vegne af andre virksomheder (tredjepartsindberetning), skal du tildeles rettigheder til at indberette Lønstatistik på Virk for den virksomhed, du arbejder i., Skal du indberette Løn via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden?, Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden? , Start opsamling af data fra årets start for at lette jeres indberetning, Vælg "Lønstatistik – forberedelse",  ovenfor, , hvis det er første gang, , I skal indberette til Lønstatistik. Her kan I finde information om, hvordan I forbereder jeres indberetning., Mange virksomheder indberetter lettest via et lønbureau eller et lønsystem. Bemærk, at systemerne skal sættes op til statistikindberetning fra indberetningsperiodens start. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder og institutioner oplysninger om lønmodtageres løn. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse niveau og udvikling i lønmodtageres fortjeneste på tværs af brancher, arbejdsfunktioner, alder, køn mv. Statistikken bruges af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, andre nationale og internationale organisationer, beslutningstagere og privatpersoner med behov for viden om lønudvikling og samfundsøkonomi. Se , "Nyt fra , Lønstruktur, (årlig) og , Lønindeks, (kvartal), " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode KVARTAL, Frist, Februar 2025 (uge 7), 7. marts 2025, Maj 2025 (uge 20), 3. juni 2025, August 2025 (uge 33), 3. september 2025, November 2025 (uge 46), 3. december 2025, Anmod om længere frist for kvartalsindberetning., Periode ÅRET, Frist, Året 2025, 20. januar 2026, Anmod om længere frist for årssindberetning., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberettes en række personoplysninger, lønoplysninger og identifikationsoplysninger for alle medarbejdere i virksomheden - dog ikke for medarbejdere, der ikke modtager løn., Til den årlige lønstatistik skal der indberettes for hele året. , Til den kvartalsvise lønstatistik skal der kun indberettes oplysninger for én enkelt lønperiode i hvert kvartal., Læs mere om indberetningens indhold:, Vejledning: Lønstatistik 2026 (PDF), Vejledning: Lønstatistik 2025 (PDF), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Databeskyttelse af indberettede oplysninger, Læs mere om behandling af personlige oplysninger, informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, ., Hvor finder I DISCO-koder?, DISCO-08 i lønstatistikken, I , Vejledning til DISCO-08 i lønstatistikken (PDF),  har vi samlet al relevant information om indberetning af DISCO-08 arbejdsfunktionskoder til lønstatistikken. Det samme materiale kan findes på websiden: , DISCO-08 i Lønstatistikken, ., Søg arbejdsfunktioner (DISCO-koder) til indberetning til Lønstatistik, Download DISCO-08 i Excel/CSV-format, Søg i DISCO-08-hierarkiet, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), I kan indberette til Lønstatistik på flere måder: , Indberetning via et eksternt lønbureau, ., Indberetning via udtræk og upload af data fra et internt lønsystem (indkøbt eller selvudviklet), ., Indberetning via manuel indtastning eller udfyldelse og upload af regneark, ., Hent regneark, Statistik-specifikt regneark til upload i IDEP eller manuel indtastning, hvis I ikke benytter lønbureau eller lønsystem:, Regnearksløsning vedrørende 2026 (Excel), Regnearksløsning vedrørende 2025 (Excel), Systemerne skal sættes op til statistikindberetning fra indberetningsperiodens start, . Hvis systemerne ikke er klargjort, vil oplysningerne skulle indberettes manuelt i IDEP. , Gå til vejledninger til indberetningsmåder, filformater og hjælp til at forberede indberetningen, så den foregår så let som muligt., Virksomheder, der indberetter løn til DA, Finans Danmark og F&P Arbejdsgiver, Apotekerforeningen eller Økonomistyrelsen/KRL, , skal ikke foretage sig yderligere, da organisationerne varetager indberetning til Danmarks Statistik på vegne af deres medlemsvirksomheder., Om rettigheder til indberetning via IDEP, Du skal bruge , MitID Erhverv, samt en særlig , Virk-rettighed til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, for at kunne indberette via IDEP., Hvis du ikke kan se Lønstatistik i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed. , Vi anbefaler, at medarbejdere, der skal indberette Løn, får tildelt den særlige virk-rettighed i god tid før indberetningsfristen, :, Skal du indberette Løn via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden? , Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden?, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik indsamler hvert år ca. 40.000 lovpligtige indberetninger til lønstatistik fra ca. 19.000 virksomheder., Ca. 11.000 virksomheder indberetter via DA, Finans Danmark og F&P Arbejdsgiver, Apotekerforening eller Økonomistyrelsen/KRL., Ca. 4.500 indberetter via deres lønbureau., Ca. 2.500 indberetter via lokalt lønsystem., Ca. 1.000 via regneark., På et år er ca. 14.000 virksomheder pligtige til én årlig indberetning, mens ca. 5.000 virksomheder er pligtige til både årlig og kvartalsvis indberetning. , Hvordan udvælges virksomheder?, Lønstatistikken er baseret på en stikprøveundersøgelse blandt virksomheder i forskellige brancher – ekslusiv virksomheder i branchegruppen: , Landbrug og fiskeri, . Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche., Årlig indberetning, : , Virksomheder med 10 eller flere ansatte (årsværk) indgår altid i stikprøven., Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke i stikprøven., Kvartalsvis indberetning, : , Større virksomheder, : Virksomheder med 100 ansatte (årsværk) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Der udtages repræsentative stikprøver blandt virksomheder med 10-100 ansatte. De udvalgte virksomheder indberetter normalt i minimum fem år, hvorefter der kan følge en pause. Mulighed for pause afhænger af virksomhedens branche og størrelse., Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-60 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-60 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist for: , Kvartalsindberetning, Årsindberetning., Seneste "Nyt fra , Lønstruktur, ", Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, 29. september 2025 , I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Løn', Seneste "Nyt fra , Lønindeks, ", Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år, 1. september 2025 , Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025., Tabeller i Statistikbanken om 'Løn', Emneside: Løn., Statistikdokumentation: Lønstruktur.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenstatistik

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

Bag tallene

Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

Pressemeddelelse

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet,  - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922),  Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926),  Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928),  De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Danmark voksede efter verdenskrigen

Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., 3. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1911-1920:, DANMARK VOKSEDE EFTER VERDENSKRIGEN, Verdenskrig, kvinders valgret og Sønderjyllands genforening med Danmark. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1911-1920. Læs blandt andet om nyere tids alvorligste konstitutionelle krise, da kongen fyrede statsministeren., Den ene mere spændende og betydende begivenhed efter den anden står nærmest i kø, når blikket glider hen over perioden fra 1911 til 1920. Internationalt set var den mest markante hændelse verdenskrigen, der begyndte i august 1914 og først sluttede godt fire år senere., Danmark forholdt sig så vidt mulig neutral under krigen og håbede derigennem at kunne undgå at blive indblandet. Men på trods af den officielle neutralitet mistede 722 danske søfolk og fiskere alligevel livet, da de stødte på miner udlagt i Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde., Verdenskrigen fik stor betydning for Statistisk Årbog. I 1915 og flere år frem blev publiceringen af nye udenrigshandelstal således stærkt begrænset. Det skete af udenrigspolitiske hensyn i forhold til samhandlen med de krigsførende lande. Det gjaldt nemlig for alt i verden om at holde sig så neutral som mulig, hvilket friske udenrigshandelstal altså kunne være med til at spolere., I årbøgernes forord under krigen stod der om det internationale afsnit: , "Krigsforholdene i Europa har medført, at det for flere af disse Tabellers Vedkommende har været ugørligt at skaffe nye Oplysninger.", Rationering og maksimalpriser blev indført, Samtidig indførte staten under krigen nye regler for forbrug - den såkaldte rationering - og regler for priser på varer - de såkaldte maksimalpriser. Det blev gjort for at sikre alle danskere en tilstrækkelig ernæring., Det var i øvrigt Danmarks Statistik - der i 1913 havde taget navneforandring fra Statens statistiske Bureau til Det statistiske Departement - som stod for det administrative arbejde. I den forbindelse blev oplysninger fra folketællingen 1916 brugt til at finde frem til personer, der bedømt efter deres fag havde stort kaloriebehov, og derfor skulle have ekstra rationeringskort., Første gang begreberne dukkede op i årbogen var i 1917, hvor man over adskillige sider kunne se, hvad en given vare højst måtte koste i perioden. Et kilo spæk måtte fx højst koste 1,50 kr. i 1917, svarende til ca. 47 kr. i 2008, mens en flaske whisky af mærket Buckanan Red Seal eller Dewars Special ikke måtte sælges for mere end 9 kr. i samme år, svarende til knap 283 kr. i 2008. Det var dog i orden at lægge værdien af selve glasflasken oveni prisen., Kvinder fik valgret, Sideløbende med verdenskrigen opstod i Danmark et stadigt stigende krav om ligestilling mellem kønnene. Kvinder havde i flere år indtaget landets talerstole og avisernes debatsider, og stemmeretskampen glødede. I 1908 fik kvinder kommunal stemme- og valgret, men det var først efter en grundlovsændring i juni 1915, at kvinder både måtte stille op til Folketinget og Landstinget og stemme ved Rigsdagsvalgene., I årbogen fra 1919 ses for første gang kvindernes deltagelse ved et folketingsvalg i statistikken. Antallet af vælgere steg således fra 509.000 ved Folketingsvalgene i maj 1915 til over 1,2 mio. vælgere ved Folketingsvalget i 1918. I tabel 138 i årbogen fra 1919 bliver antallet af kvindelige vælgere ved valget i 1918 endda opgjort specifikt med 641.000. Valgdeltagelsen afslører dog, at mange kvinder ikke benyttede sig af deres nyvundne ret. Kun 68 pct. af de stemmeberettigede kvinder satte deres kryds, mens mændenes stemmeprocent lå på 84 pct., Danmark sælger de dansk-vestindiske øer, En anden begivenhed, som fyldte meget i datidens samfund, men knap så meget i selve årbogen, var spørgsmålet om et eventuelt salg af De dansk-vestindiske Øer, som havde været under dansk flag i mere end 150 år i Caribien. Efter udbruddet af 1. verdenskrig frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og øernes strategiske betydning øgedes efter åbningen af Panama-kanalen i 1914. I Danmark frygtede man samtidig, at landets neutralitet kunne blive sat under pres, hvorfor man i august 1916 blev enige om et salg af øerne til USA for 25 millioner dollar., Formelt skete det dog først efter en folkeafstemning, hvor flertallet stemte for et salg. Dannebrog blev nedtaget for sidste gang på øerne 31. marts 1917 klokken 16, og Stars and Stripes hejst til tops. Hvert år den samme dato fejrer folk på øerne - der nu går under navnet De amerikanske Jomfruøer - den fredelige overdragelse mellem Danmark og USA., I Statistisk Årbog 1917 er eneste synlige tegn på dette salg en enkelt post i tabel 150, Statens Indtægter og Udgifter samt Kapitalstatus i Finansaarene 1914/15-1916/17. Her står under kapitalregnskabet anført en indtægt på 87 mio. kr., svarende til knap 3,2 mia. kr. i 2008, for , "Salg af de vestindiske Øer", . Samtidig er den sædvanlige opgørelse over folkemængde, tilvækst og areal på de caribiske øer uden yderligere bemærkninger udgået., Sønderjylland blev igen dansk, En af de sidste større begivenheder i perioden 1911-1920 var genforeningen med Sønderjylland. Spørgsmålet om at få det sønderjyske område igen kom på bordet i forbindelse med afslutningen af verdenskrigen., Der blev holdt folkeafstemning i Slesvig, hvilket resulterede i en deling af området, så det sydligste forblev tysk, mens det, vi i dag kender som Sønderjylland, overgik til Danmark., Men det var kong Christian 10. ikke tilfreds med. Han ønskede også, at det sydlige område skulle indlemmes i Danmark uanset afstemningsresultatet. Det medførte en af de større politiske kriser i nyere tid, hvor kongen fyrede den radikale statsminister Zahle, der med sin regering ikke ønskede et stort tysk mindretal i Danmark. Den såkaldte Påskekrise var en realitet., - Påskekrisen var den alvorligste konstitutionelle krise i det 20. århundrede, fortæller professor i historie, Knud J. V. Jespersen., I Statistisk Årbog 1920 kan den politiske uro tydelig ses bl.a. ved de ekstraordinært mange valg. Folketingsvalg, Rigsdagsvalg, Landstingsvalg og folkeafstemninger fylder hele 23 sider mod de normalt fire (årbogen 1915) til otte sider (årbogen 1919)., Kongens fyring af statsministeren blev af socialdemokratiet og de radikale betegnet som et statskup, og med trusler om generalstrejke i befolkningen opgav kongen nogle dage efter sin plan. Han blandede sig fremover ikke i politiske forhold igen. Grænsen mellem Tyskland og Danmark lå endegyldigt fast., Hvis du vil videre, Influenza-epidemi kostede mange liv , En alvorlig influenza-epidemi kaldet den spanske syge brød ud sidst på året i 1918 og krævede mange dødsofre. Se hvor mange, der blev ramt i , tabel 28 i årbogen fra 1920, ., Island bryder fri af Danmark, Den danske regering anerkendte 1. december 1918 Islands overgang til personalunion med Danmark. Frem til 1944 delte de to lande fælles regent, men var ellers uafhængige af hinanden. Se blandt andet kommentaren om dette i , forordet i årbogen fra 1918, ., Udvalg af nye statistikker, 1911-1920,  Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget (, tabel 110, 1911, ), Her kan det bl.a. ses, at den gennemsnitlige løn for tyendet i Danmark i 1910 var 627 kr. om året for mænd (svarende til 34.500 kr. i 2008) og 448 kr. for kvinder (svarende til 24.700 kr. i 2008).,  Oplysningerne om Hjælpekassernes Virksomhed i Aaret 1911-12 (, tabel 106, 1912, ), Her kan det bl.a. ses, at 28.350 personer i gennemsnit fik 47,50 kr. (svarende til 2.600 kr. i 2008) i hjælpestøtte af Hjælpekassernes Virksomhed i 1911.,  Fattigvæsenet i Aaret 1911-12 (, tabel 121, 1913, ), Her kan det bl.a. ses, at Fattigvæsenet i 1911 uddelte 6,2 mio. kr. (svarende til 341 mio. kr. i 2008) i pengehjælp til trængende.,  Beboelsesforholdene og Huslejen i Byerne (, tabel 31 og 32, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at der i København i 1911 fandtes 49.324 to-værelses lejligheder med en gennemsnitlig husleje på 16,83 kr. om måneden (svarende til 927 kr. i 2008).,  Tallene for Forbrug af Kaffe, Sukker, The og Tobak i udlandet (, tabel 151R, 1914, ), Her kan det bl.a. ses, at en dansker i 1912 drak 84 liter øl om året. Belgierne var de mest øltørstige med 225 liter øl pr. indbygger om året, mens italienerne kun drak 2 liter øl om året. Til gengæld drak hver italiener 122 liter vin årligt. Her nøjedes danskerne med 1,4 liter.,  Maksimalpriser fastsatte i Tiden 1/8-1914 til 16/10-1917 (, tabel 84, 1917, ), Her kan det bl.a. ses, at et kilo spæk i 1917 højst måtte koste 1,50 kr. (svarende til 47 kr. i 2008), mens et kilo vesterhavstorsk opskåret og renset højst måtte koste 1,04 kr. (svarende til 33 kr. i 2008)., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008) ,  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940),  , Denne artikel er offentliggjort 3. november 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-03-Aarbogsarkiv02

Bag tallene

Ny analyse nuancerer frafald på erhvervsuddannelserne

Der har i længere tid været fokus på, at der er et større frafald på erhvervsuddannelserne end på andre uddannelser. Og at frafaldet er stigende. Med skræddersyet statistik fra DST Consulting i hånden, kan Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier belyse, hvad der frafaldes til, så organisationen bedre kan bidrage til en mere nuanceret debat om frafald og kvalificere rådgivning til skoler og politikere., 20. juni 2023 kl. 9:00 ,  , I marts viste nye tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Det overordnede billede på området er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne generelt er stigende, og det er noget, der fylder på Christiansborg, i de uddannelsesfaglige miljøer og i samfundsdebatten., Det kan nemlig komme til at betyde, at vi i fremtiden kommer til at mangle tømrere på byggepladserne, SOSU’er på plejehjemmene, administrationsmedarbejdere på kontorerne, og kokke i kantinerne. Derfor er det et vigtigt område at belyse, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der har kontaktet Danmarks Statistik for at få viden og statistik om netop de elever, der afbryder en uddannelse, før de får deres svendebrev eller uddannelsesbevis i hånden., Denne viden, som DEG efterfølgende har bygget en analyse på, mener Benjamin Schou Ilsøe, analysekonsulent i DEG, er vigtig for den politiske dagsorden., ”Vores uddannelser bliver ofte associeret med højt frafald. Hvis man sammenligner med gymnasierne, er det rigtigt, men hvis man sammenligner med mange videregående uddannelser er det ikke tilfældet. Derfor er der brug for, at der bliver sat lys på frafald, og at det bliver nuanceret. Hvad består frafaldet af? Hvad frafalder de til?” spørger Benjamin Schou Ilsøe., ”Med hjælp fra DST Consulting hos Danmarks Statistik har vi nu skræddersyet statistik i en detaljegrad, der gør, at vi kan gøre vores skoler klogere på frafaldsområdet. Det kan give en bedre forudsætning for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er blandt andet et af de indsatsområder, vi som organisation arbejder for: At kunne understøtte vores skoler og give dem de bedst mulige vilkår for i sidste ende at få flere faglærte ud i samfundet. Med analysen giver vi et helikopterperspektiv på frafaldet, som i høj grad har manglet,” tilføjer Benjamin Schou Ilsøe., Blev selv overrasket over tallene, Da Benjamin Schou Ilsøe først kontaktede DST Consulting, arbejdede DEG med en hypotese om, at det eleverne kom fra inden studiet, også var det, de frafaldt til. Kommer man fx fra ledighed og falder fra, så vil man i højere grad ryge tilbage i ledighed igen., ”Den hypotese, viser analysen, er korrekt. Det samme gælder de elever, der kommer fra beskæftigelse og uddannelse. Det kan være folk, der kommer fra arbejdsmarkedet, som vil opkvalificeres og starter på en uddannelse, hvor for eksempel lønnen fra arbejdsmarkedet trækker dem tilbage igen. For dem, der kommer fra uddannelse, har de måske bare ikke ramt rigtigt,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Selvom tallene langt hen ad vejen understøtter den oprindelige hypotese, er det ikke alt, Benjamin Schou Ilsøe og DEG har gættet sig til på forhånd., ”Jeg blev positivt overrasket over, at det kun er 15 pct., der frafalder til ledighed. Der er et narrativ om, at erhvervsskolerne er laveste fællesnævner, og det er jeg ked af. Der er mange dygtige elever, der brænder for, hvad de laver. Når medierne og politikerne siger, at der er for højt frafald, så man får et billede af, at alle sidder fast i systemet og ikke kommer nogen vegne, men 57 pct. af dem, der frafalder, går faktisk videre på en anden uddannelse eller kommer i arbejde. 57 pct. frafalder altså med et perspektiv og finder en uddannelse eller et job, der er mere rigtigt for dem,” understreger Benjamin Schou Ilsøe., I alt går 37 pct. af de elever, der falder fra, videre til en anden uddannelse. 17 pct. går videre til en anden erhvervsfaglig uddannelse og ender dermed muligvis alligevel med en erhvervsuddannelse, selvom de i nogle tilfælde også vil tælle med i statistikken over frafald., ”Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang, og det er okay. Hvor mange faglærte kommer ud i sidste ende? Det er det, der er det vigtigste,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Et tæt samarbejde, Når Lonnie Graversgaard Jensen, datakonsulent i DST Consulting, går i gang med en bestillingsopgave som DEG’s er der stor forskel på, hvor tæt dialog med kunden, opgaven kræver. I dette tilfælde har dialogen dog været meget tæt, og den er gået begge veje., ”Opgaven har været en af de større opgaver. Vi har haft en god, tæt dialog undervejs, hvor jeg også er blevet klogere. Det har fx været lidt svært for mig at finde rundt i de mulige veje gennem erhvervsuddannelserne, men det har Benjamin haft meget viden om, som han bidrog med,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Det er en dialog, Benjamin har været glad for og følt sig tryg i., ”Jeg har snakket mere i telefon med Lonnie end med nogen andre i en lang periode. Jeg har nærmest haft hende på speed dial, og hun har været enormt dygtig og hurtig til at svare. Der har været stor forståelse for, at det er en vigtig opgave for os at løse,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Hvorfor tal fra DST Consulting?, DEG har sine egne talstærke analytikere, så hvorfor bede DST om hjælp?, ”Der er mange offentligt tilgængelige data på området, men vores interesse gik på, hvad de elever, der falder fra, laver bagefter, og koble det med forskellige variable. Det er kernen i undersøgelsen, og det er ikke offentligt tilgængeligt. Det havde vi brug for Danmarks Statistik til,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Lonnie Graversgaard Jensen forklarer, at Benjamin Schou Ilsøe henvendte sig med et ønske om at se en specifik, afgrænset population – frafaldselever på bestemte uddannelser – og herefter at koble andre variable på populationen for at kunne lave det efterfølgende analysearbejde., ”Det er netop kernen i mange af vores opgaver for kunderne hos DST Consulting. I denne opgave har vi med udgangspunkt i elevregistret koblet andre variable på såsom alder, køn, og om man er forælder. Sammen har vi fundet ud af, hvordan datasættet skulle afgrænses, og hvad der kunne lade sig gøre både inden for tidsrammen og inden for vores data. Vi har også efterfølgende haft en dialog om tallene,” forklarer Lonnie Graversgaard Jensen om opgaven., Ifølge Benjamin Schou Ilsøe har DEG ikke tidligere bedt Danmarks Statistik om hjælp til opgaver, men organisationen har nu fået adgang til Danmarks Statistiks Forskningsservice og har allerede bestilt en ny opgave hos DST Consulting.,  , Fakta #1, "Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang...", 15% frafalder til ledighed, 37% går videre på en anden uddannelse og 20 % frafalder til arbejde. , Benjamin Schou Ilsøe ,  , Analysekonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Mobil: 22 78 89 54, bsi@deg.dk, Foto: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 30 55 72 92, lnj@dst.dk,  , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-06-21-ny-analyse-nuancerer-frafald-paa-erhvervsuddannelserne