Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 411 - 420 af 5095

    Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer

    Strategier, Strategi 2025, Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Kommunikationsstrategi 2025, Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., It-strategi 2025, Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , Arbejds­plan, Arbejdsplan 2025, Arbejdsplanen er tæt knyttet til Danmarks , Statistiks Strategi 2025,  og giver et overblik over de væsentligste initiativer, vi gennemfører i 2024 for at understøtte strategien., Statistik­program, Statistikprogram 2025, Statistikprogrammet giver en kort beskrivelse af de statistikker, vi producerer. Hver beskrivelse oplyser om statistikkens formål og indhold samt eventuelle udviklingsaktiviteter i 2025., Resultatplan, Resultatplan 2025, Der indgås årligt en resultatplan mellem Digitaliseringsministeriet og Danmarks Statistik med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faglige og politiske uafhængighed., Årsrapport, Årsrapport 2024, Årsrapporten redegør i kort form for årets mål, resultater og regnskab., Rapporten består af påtegning, beretning, regnskab samt bilag., Nøgletal for udgivelser, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion,  

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/strategi

    Afholdte arrangementer

    Statistik i udviklingsbistanden - den 19. september 2025, Vidste du, at vi i Danmarks Statistik bidrager direkte til den danske udviklingsbistand?, Kom til et inspirerende fagligt arrangement og bliv klogere på, hvordan vores internationale samarbejde er med til at styrke organisering og arbejdet med statistik og data i bl.a. Ghana, Marokko, Vietnam og Uganda – og også hvordan du kan blive en del af det., Denne del af vores internationale engagement sker i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, som også finansierer aktiviteterne, som en anerkendelse af den forskel data og statistik kan gøre i en global udviklingskontekst., Arrangementet byder på spændende oplæg fra:, Anette Aarestrup, chef for Sekretariatet for myndighedssamarbejde i Udenrigsministeriet, , som fortæller om den nye strategi for udviklingsbistand – og hvorfor data og statistik er vigtigere end nogensinde., Sektorrådgiverne fra Udenrigsministeriet, , der deler resultater fra vores fælles arbejde ude i verden., Jacob Solander fra Kommunikation, , som fortæller, hvordan det er at rejse ud med International Rådgivning., Tid, 19. september 2025 kl. 13.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: SKG MC 10, Arrangør, Danmarks Statistik,, International Rådgivning, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Linnea Lue Kessing, Tlf.: 23 35 20 89, lke@dst.dk, Klima, turisme og dansk økonomi for land og by - den 22. maj 2025, Kom og hør Jonathan Lindahl og Kathrine Lindeskov Johansen fra CRT - Center for Regional- og Turismeforskning fortælle om hvordan klimaaftrykket for turisterne i Danmark er blevet beregnet med bl.a. brug af data fra Danmarks Statistik., Turisternes klimaaftryk beregnes med CRT’s interregionale databank og model SAM-K/LINE. LINEs interregionale egenskaber betyder, at modellen er i stand til at analysere fx hvordan økonomisk aktivitet i én kommune, forplanter sig til andre kommuner i Danmark. SAM-K/LINE bruges til fremskrivninger, konsekvensberegninger og også til at analysere implikationerne af økonomisk aktivitet for fx klimaet. Klimaaftrykket er udviklet og beregnet for VisitDenmark., Den altovervejende hovedkilde til data i CRT’s model og beregninger er Danmarks Statistik, hvor CRT bl.a. har forskeradgang til registerdata, er bruger af ADAM og ADAM’s databank og fast bestiller skræddersyet statistik baseret på nationalregnskabet, herunder de regionale regnskaber., Tid, 22. maj 2025 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål , Ingeborg Vind, inv@dst.dk, Kom og hør Katherine Richardson tale om miljøforvaltning på det planetære niveau - den 4. april 2025, FN’s Verdensmål (SDG’erne) skaber en vision for, hvordan Jordens begrænsede ressourcer kunne fordeles – ikke kun blandt de snart 9 milliarder mennesker, men også blandt alle andre levende organismer. Klima- og biodiversitetskriserne viser tydeligt, at vi lever over evne, hvor vores ressourceforbrug overstiger planetens kapacitet., Planetary Boundaries (PB)-rammen, definerer grænserne for menneskelig påvirkning af det globale miljø og fungerer som et værktøj til en mere bæredygtig forvaltning af vores planet. En forudsætning for dette er pålidelige data til at kortlægge og kvantificere vores påvirkning. På nuværende tidspunkt er der stadig store huller i vores dataindsamling og viden., Der vil være muligt at stille spørgsmål efter præsentationen. Arrangementet er gratis, men vi beder dig tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage., Katherine Richardson, er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og leder af Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir’s Research Centre on Ocean, Climate, and Society (ROCS). Fra 2008-10 var hun formand for Regeringens Klimakommission og fra 2015-2025 medlem af Danmarks Klimaråd., Katherine Richardson blev i 2016 udnævnt som medlem af det ekspertpanel, som FN’s Generalsekretær nedsatte til at udarbejde The Global Sustainable Development Report 2019. Hun er desuden en af hovedarkitekterne bag konceptet om de Planetære Grænser., Arrangementet er det første af flere faglige møder om Verdensmålene i Danmarks Statistik., Tid, 4. april 2025 kl. 11.00-12.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og Partnerskab for Verdensmålsdata, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Datamodellering - den 11. november 2024, - dette oplæg er for dig, som arbejder med data, softwareudvikling, beslutningsstøtte og informationsstyring., v. Kasper Kimose Rasmussen, , Managing Architect, Copenhagen Data., Hvordan kan vi sikre, at vores forretningsdata er struktureret, integreret og understøtter vores processer?, I dette oplæg vil vi dykke ned i de grundlæggende principper bag datamodellering – fra at omforme forretningsbehov til logiske datamodeller, til implementeringen af en effektiv fysisk datamodel. Vi vil se nærmere på, hvordan datamodellering kan forbedre kommunikationen mellem IT og forretning, mindske risikoen for datainkonsistens og hjælpe os med at skabe bedre systemdesign., Oplægget vil give dig indsigt i:, Konceptuelle, logiske og fysiske datamodeller., Bedste praksis for at skabe en effektiv datamodel., Tips til, hvordan vi kan sikre fleksibilitet i vores datamodeller for fremtidige behov., Tid, 11. november 2024 kl. 13.00-14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, IT, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Deltag via Zoom, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Peter Sandager, Tlf.: 20 61 49 14, pms@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Jespersen, Tlf.: 42 42 93 73, njn@dst.dk, Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage - den 20. marts 2024, Jakob Sorgenfri Kjær, journalist på Politiken og med speciale i digitalisering og teknologiens effekter, er oplægsholder på næste faglige arrangement i Danmarks Statistik den 20. marts 2024., Hør mere om, hvordan vi har mistet autonomien i det digitale liv, og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage. Arrangementet vil bl.a. belyse menneskets udhulede fordybelse, velfærdsstatens underbelyste tillids- og demokratikrise, negativitetsbias i datadrevne forretninger, og hvordan vi i trivselskrisen bliver opkoblet IRL. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Oplægget tager udgangspunkt i temaer fra Jakobs bog, der udkommer 11. april på Politikens Forlag. Bogen har titlen: Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage., Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution. Mange føler sig slavebundet til telefonen, og har svært ved at rive sig løs. I oplægget udfoldes det, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv, vores sind samt til vores fællesskaber og staten., Vi vil blive præsenteret for tankevækkende studier og detaljer om mennesket og vores digitale liv., Det er en journalistisk samlende analyse, baseret på højaktuel viden fra bl.a. hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere samt stribevis af personlige beretninger fra berørte borgere og virksomhedsledere., Jakob Sorgenfri Kjær, var den første modtager af den digitale frihedspris, Libre-Prisen, i 2020 for sine afsløringer af statens negligering af borgernes persondata og privatliv. I 2023 fik han Hørup-prisen for sin serie om ’den digitale underklasse’, der blev et nyt begreb i ordbogen., Tid, 20. marts 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Anne Vibeke Jacobsen, Tlf.: 20 14 84 28, avj@dst.dk, Relancering af Lærer-elev-registret - den 11. marts 2024, Er du forsker, analytiker eller interessent på uddannelsesområdet, og kunne du tænke dig at blive klogere på danske elevers rejse fra grundskole til ungdomsuddannelse? Danmarks Statistik inviterer til stort fagligt event i anledning af relanceringen af Lærer-elev-registret, der nu udbygges med data fra både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Brugere af registret vil fremadrettet kunne følge eleverne helt fra 0. klasse og til afsluttet ungdomsuddannelse og få nye, unikke indsigter på tværs af lærere, linjefag, karakterer, fravær, mm. , Kom og hør med, når lektor ved CBS, Fane Groes, fortæller om sin forskning i fravær og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, samt når Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på KU, fortæller om potentialet ved det nye register. Et panel vil diskutere fremtiden for datadreven forandring i uddannelsessektoren - det består af Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier; Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom og underdirektør i tænketanken DEA; Jørgen Elmeskov, tidl. Rigsstatistiker i Danmarks Statistik og medlem af bl.a. Velfærdskommissionen; og Niels Ploug, associeret partner ved Hansen & Ersbøll Agenda og tidl. direktør for personstatistik i Danmarks Statistik. , Her kan du hente slides fra eventet, Tid, 11. marts 2024 kl. 15.00-17.00, Sted, CBS, Auditorium PHRs20, Porcelænshaven 20, Stuen, Frederiksberg, Tilmelding, Deltag enten fysisk eller digitalt (via Zoom)., Arrangør, Danmarks Statistik og CBS, Demokrati i den digitale tidsalder – hvordan bekæmper tjekdet.dk misinformation, desinformation og fake news - den 11. januar 2024, Thomas Hedin, direktør og chefredaktør for , www.tjekdet.dk, , er oplægsholder til næste faglige arrangement i Danmarks Statistik d. 11. januar 2024., Arrangementet vil bl.a. belyse følgende emner:, Hvordan arbejder TjekDet med faktatjek?, Hvordan bruger TjekDet tal fra DST i det daglige arbejde?, Hvor gode er vi til at genkende fake news? Nye tal fra Danmarks Statistik., Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Thomas Hedin, har været med til at etablere , TjekDet, , da det gik i luften i 2016. TjekDet er et dansk faktatjek-medie. TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDet’s hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016., Mødet afholdes i samarbejde med , Algoritmer, data og demokrati, eller , ADD, (, www.algoritmer.org, ). , Danmarks Statistik, er en del af, Folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet. ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Tid, 11. januar 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Platformsarbejde og det uformelle arbejdsmarked - den 11. december 2023, Kom og hør mere om, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig, og om hvilken rolle platformsarbejde har på det danske arbejdsmarked., Platformsarbejde bliver stadig mere udbredt og er et fænomen, der i stigende grad får opmærksomhed. Fra madbude, der præger gadebilledet i de større byer, til tømrervirksomheden, der får faciliteret kundekontakt via en tredjepart, skabes der afhængigheder og komplicerede kunderelationer. , For hvem er kunden, når et madbud er partner hos en udbringningsplatform? Er det platformen, er det pizzabaren, eller er det personen, der køber maden og udbringningen?, Og hvad er konsekvenserne for samfundet, når en voksende del af arbejdsstyrken er i ”platforms”-beskæftigelse? Her kan peges på områder som indbetaling af skat, ret til feriepenge, ret til løn under sygdom etc., Anna Ilsøe, og , Trine Larsen, fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut på Københavns Universitet kommer og fortæller om, hvad deres forskning på området viser., Tid, 11. december 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Martin Nielsen, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Martin Nielsen, Tlf.: 39 17 34 98, mfs@dst.dk,  , Ny viden om danskernes brug af kunstig intelligens, digitale kompetencer og holdning til nye teknologier - den 24. november 2023, De første resultater fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektets store befolkningsundersøgelse offentliggøres i november 2023. Kom og hør om den nye analyse, der bl.a. besvarer følgende spørgsmål:, Hvilke digitale teknologier er det som bekymrer os?, Hvilke begejstrer os?, Hvad gør livet, arbejdet og dagligdagen nemmere eller sværere for os?, Analysen præsenteres af senior-analytiker i Tænketanken Mandag Morgen, , Daniel Honoré Jensen, ., Mandag Morgen står for oplysningsindsatsen i ADD-projektet, som er et forsknings- og oplysningsprojekt finansieret af Velux og Villum Fonden., Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet., ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Danmarks Statistik er en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet., Tid, 24. november 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, København Ø, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Spatial Migration Dynamics - den 2. november 2023, Gridded Population Data and Projections Using Machine Learning. Experiences from the FUME Project, As urban centers become more diverse, detailed data on the distribution of different groups and their interrelationships are necessary for effective planning and forecasting, while addressing segregation and inequalities., In FUME, we explored the complex dynamics of migrant distributions in urban areas by examining gridded population data. We used analytical approaches to understand underlying patterns and advanced machine learning (ML) methods to make projections for the future., In this presentation, Marina Georgati will share results and insights from FUME. She will show how these insights can be applied and also suggest potential possibilities for further research. This presentation is a great opportunity to explore the intersection of geospatial data science and migration dynamics through data-driven research and captivating visualizations., Marina Georgati, is a PhD fellow at Aalborg University in Copenhagen, working on cohort-based population estimations at the local level in European cities within the scope of the Horizon 2020 ‘Future Migration Scenarios for Europe (FUME)’ project. Her research interests revolve around the use of programming for geospatial, urban and socioeconomic analysis. She also enjoys experimenting with 3D visualizations, routing services and webGIS applications., Tid, 2. november 2023 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Marcin Jan Stonawski, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Marcin Jan Stonawski, Tlf.: 39 17 30 14, msw@dst.dk, Sociale medie data i samfundsanalyserne - den 27. september 2023, Kom og hør mere om, hvordan sociale medie data disse år i stadig højere grad anvendes i forståelsen af vores samfund., Sociale medie data anvendes stadig oftere når vi skal forstå vores samfund. I alt fra målinger af hadtale til ulighed udtrækker forskere data fra de sociale medieplatforme. Det til trods for at social medie data oftest hverken er repræsentative eller ”rene”., Men hvad er det disse nye datakilder kan og ikke kan? Hvad ligger bag deres voksende troværdighed som datakilde? Og i hvilket omfang ser vi ind i en fremtid, hvor sociale medie data vil optræde i de statslige registrer på lige fod med DSTs andre statistikker?, Det og meget mere skal vi hører om når Tobias besøger DST og fortæller om hans forskning og arbejde i Analyse og Tal med at kortlægge samfundsfænomener i de skandinaviske lande ved hjælp af social medie data., Tobias Bornakke, er Ph.D. i digitale metoder fra Københavns Universitet. Han er medstifter af det kooperative analysebureau, Analyse & Tal, der foruden survey og registeranalyser anvender store mængder af offentlige social medie data i deres kortlægninger. Aktuelt er Tobias formand for Nordisk tænketank for Tech og Demokrati under nordisk ministerråd., Tid, 27. september 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Hanne Rasmussen, Tlf.: 39 17 34 57, hra@dst.dk, Svarprocenter - den 29. september 2022, Hvordan får vi flere svar?, Høje svarprocenter er et kvalitetsparameter, når resultater af surveys skal bruges til forskning og statistik. Er svarprocenten for lav, går det ud over undersøgelsens validitet, og i videnskabelige sammenhænge kan det være vanskeligt at anvende resultaterne. DST Survey gennemfører mange surveys for forskere, interne brugere, tænketanke, ministerier, styrelser, m.v., der stiller krav om, at svarprocenten skal være høj., Vi oplever en generel tendens til, at færre deltager i vores surveys, og vi arbejder løbende med forskellige initiativer og test dels for at forklare tendensen, dels i håb om at højne svarprocenterne. Men nytter det noget? Og er det muligt at vende den nedadgående kurve?, På dette faglige arrangement om svarprocenter vil vi fortælle om de aktuelle udfordringer, og hvordan vi søger at imødegå dem med brug af incitamenter og andre tiltag og hvilke effekter, vi ser. Vi håber deltagerne vil bidrage med egne erfaringer enten som dataindsamler eller fra en personlig vinkel som mulig respondent., Tid, 29. september 2022 kl. 14.30-16.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Skak-Nielsen (3338), Der er et begrænset antal pladser som tildeles efter først-til-mølle princippet., Arrangør, Danmarks Statistik,, DST Survey, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Nils Galberg Enoksen, Tlf.: 39 17 38 86, nge@dst.dk, I Danmark har vi ikke diamanter i jorden – vi har data i skyen - den 11. august 2022, Læge Amani Meadi – vinder af ph.d. cup 2022, Amani Meaidi meldte sig til dette års Ph.D. Cup for at fortælle om den fantastiske ressource, der ligger i de danske registerdata. Ved netop at anvende danske registerdata har Amani i sin ph.d. under-søgt , sikkerheden af et potentielt livsfarligt lægemiddel, der anvendes i behandling af for kraftig menstruationsblødning. , Kom og hør nærmere om hvordan registerdata kan være med til at kvalitetssikre autoriserede lægemidler fra vinderen af Danmarks største konkurrence i forskningsformidling! , Amani Meaidi , er 31 år, uddannet læge fra Københavns Universitet, skrevet en farmakoepidemiologisk ph.d. ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling og er aktuelt ansat i en postdoc ved Kræftens Bekæmpelse., Tid, 11. august 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Ny form for samarbejde om forskning i kultur og social ulighed - den 15. juni 2022, Vi har inviteret to forskere fra KU Sociologisk Institut til at dele deres erfaring om at samarbejde med Danmarks Statistik., Kom og hør postdoc Ea Hoppe Blaabæk og professor Mads Meier Jæger fortælle om deres forskningsinteresser og hvordan det unikke data og samarbejde gjorde hurtige og relevante COVID-forskning mulig under nedlukningen. Du får desuden indblik i, hvor forskelligartede projekter forskerne arbejder med ved at anvende data fra Danmarks Statistik., Tid, 15. juni 2022 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Agnes Tassy, Mobil: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Et aldrende Danmark - den 9. juni 2022, Vi bliver muligvis langt flere ældre danskere i de kommende årtier end hidtil antaget., Hvis danskerne fortsætter tendensen med at leve længere, er det sandsynligt, at vi bliver langt flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger viser. Allerede i 2050 kan der være 170.000 flere ældre over 65 år end ventet., Over næsten to fulde århundreder har der internationalt været registreret en støt stigende levetid. Den danske befolknings middellevetid har i perioder været tæt på såkaldt ”bedste praksis”-middellevetider og i perioder lidt under, fordi dødeligheden i Danmark ikke er faldet i samme takt som dødeligheden i de lande, hvor middellevetiden er højest. Men hvis danskerne når op på siden af bedste praksis, hvilket ikke er utænkeligt, vil der blive markant flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger hidtil har vist., Det fremgår af Rockwool Fondens antologi ’Et aldrende Danmark’., Jan Rose Skaksen er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og har redigeret antologien ’Et aldrende Danmark’ sammen med professor Torben M. Andersen, Tid, 9. juni 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Bilbranchen er under hastig forandring – følger du med? - den 8. december 2021, Den klassiske relation mellem forhandlere og importører er under forandring i denne tid. , For at sikre adgang til bilers data og dermed kunne udvikle nye services til bilejerne, ønsker bilproducenterne at komme tættere på kunderne ved at sælge direkte til dem. , Samtidig vinder nye finansieringsformer frem, fordi stadig flere leaser deres bil eller deler den med andre., Kom og hør Thomas Møller Sørensen fortælle, hvordan alle disse forandringer påvirker branchen og ikke mindst forhandlerne og deres kunder., Du kan også få et indblik i, hvordan forandringerne i bilbranchen vil påvirke DSTs statistikker., Thomas Møller Sørensen, er direktør i Bilbranchen DI, der er bilforhandleres organisation., Tid, 8. december 2021 kl. 13.30-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Konjunkturstatistik, Deltag via Zoom:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Søren Dalbro, Tlf.: 39 17 34 16, sda@dst.dk, Forpagtning og produktivitet i dansk landbrug - den 10. juni 2021, "Connecting Tenancy to Productivity and Management Practices in the Danish Agricultural Sector, - A review of the Existing Theory and Empirical analysis using Data Envelopment Analysis", Ved , Sarah Emilie Nøhr Dolmer, og , Amalie Kafling Nørrelund, Specialestuderende hos DST Fødevareerhverv. , Påvirkes produktiviteten i det danske landbrug af, at graden af forpagtning i Danmark er stigende?, De seneste årtier er forpagtning blevet mere udbredt i den danske landbrugssektor og kan ses som et alternativ til selveje og derved hjælpe sektoren med at overkomme etablerings- og generationsskifte problematikken, sektoren står overfor de kommende årtier., Men kan den stigende grad af forpagtning have en påvirkning på produktiviteten, når der sker en adskillelse mellem ejerskab og driftsledelse? Og påvirker det de driftsmæssige beslutninger, og dermed produktiviteten på langt sigt, når landmanden ikke ejer jorden?, Denne problemstilling er aldrig blevet undersøgt før i en dansk sammenhæng. Derfor satte vi os for at undersøge det i vores speciale som specialestuderende i Fødevareerhverv. Det gav nogle interessante resultater, og dét, vil vi gerne fortælle jer om., På dagsordenen er:, Hvorfor kan forpagtning påvirke produktiviteten?, Hvordan ser markedet for forpagtning ud i Danmark?, Metoden til undersøgelsen, Resultater og konklusion, Og til sidst: , Hvordan det er at være specialestuderende i Danmarks Statistik, Arrangementet vil foregå på dansk., Tid, 10. juni 2021 kl. 13.00-14.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik,, Fødevareerhverv, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henrik Bolding Pedersen, Tlf.: 39 17 33 15, hpe@dst.dk, Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR registeret - den 25. januar 2021, Social- og indenrigsministeriet nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, med deltagelse af DST, til undersøgelse af kvaliteten i CPR. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af, at der i de senere år har været rejst tvivl om kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl herunder udrejse i CPR. , VIVE har forestået de kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser af kommunernes personregistrering i CPR mhp. at komme med mulige forslag til forbedringer i f.eks. registreringspraksis, organisering af registrering i kommunerne såvel som i lovgrundlaget for CPR., Niels Jørgen Mau Pedersen, VIVE vil fortælle om resultaterne af den rapport som er udarbejdet dels på baggrund af dels CPR data og dels på baggrund af en survey undersøgelse af udvalgte kommuners procedure for deres registreringspraksis. , Niels Jørgen Mau Pedersen, er projektchef i Det Nationale Forskningsscenter for Velfærd (VIVE)., Tid, 25. januar 2021 kl. 14.00-15.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henning Christiansen, Tlf.: 39 17 33 05, hch@dst.dk, Konference om Big Data - den 23. januar 2020, Danmarks Statistik afholder en konference om Big Data. Konferencen vil komme ind på følgende emner:, Vise eksempler på fordele og muligheder for anvendelse af de nye datakilder i statistikproduktionen, Vise eksempler på hvordan anvendelsen af nye datakilder indgår i forskning og undervisning på universiteterne, Lægge op til en diskussion af de etiske aspekter af anvendelsen af de nye datakilder, Slutte af med en diskussion af de strategiske muligheder for et gennemdigitaliseret samfund som det danske ved anvendelsen af de nye datakilder  , Se program, Tid, 23. januar 2020 kl. 8.30 – 15.30, Sted, Eigtveds Pakhus, , Strandgade 25G,, 1401 København, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Michael Specht, Lokal tlf.: 39 17 38 77, msp@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Big Data in Official Statistics - den 22. januar 2020, I forbindelse med Danmarks Statistiks konference ’, Nye datakilder – Nye muligheder, ’ der afholdes torsdag den 23. januar, får vi besøg af Generaldirektøren for det estiske statistikbureau Mart Magi., På konferencen har han følgende indlæg:, ‘The use of Big Data in official statistics – the case of Estonia’., Du får hermed en unik mulighed for at høre indlægget dagen , før , konferencen. Estland er på mange områder langt fremme, når det gælder digitalisering og modernisering af statistikproduktionen., Mart Magi har været Generaldirektør for det estiske statistikbureau siden 2017., Tid, 22. januar 2020 kl. 13.30 – 14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 39 17 39 02, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Landbrug og klima - hvad betyder det? - den 16. januar 2020, Kom og hør Lars Gårn Hansen og Jørgen Elmeskov for-tælle om landbrug og klima:, hvad betyder den nye klimalov, 70 pct. målet, og hvordan kommer vi derhen , Hvordan kan landbruget reguleres i forhold til ud-ledning af kvælstof for at nå klimamålene, og hvad betyder lækage problematikken for landbruget?, Lars Gårn Hansen er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er desuden en del af formandsskabet for De Økonomiske Råd. , Jørgen Elmeskov er Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, og sidder bl.a. i Klimarådet.Har tidligere været Vicechef-økonom i OECD og har siddet i Klimakommissionen. , Tid, 16. januar 2020 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, , Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Fødevareerhverv,, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet, Jeppe S. Herring, Lokal tlf.: 39 17 33 25, jhr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

    StatHost: Få jeres egen statistikbank

    Få formidlet statistik på jeres hjemmeside gennem jeres egen version af Statistikbanken!, Professionel dataformidling, Statistikbanken, der er Danmarks Statistiks officielle platform til formidling af statistik, har mere end to mio. udtræk årligt. Med en StatHost løsning får I mulighed for at præsentere jeres egne data i en velkendt opsætning samt tilbyde jeres brugere Statistikbankens unikke funktioner som fx:, Visning af data både i tabeller og som figurer og kort, Eksport af data til mange formater, fx Excel., Personlige brugerprofiler hvor tabeludtræk kan gemmes, Se Statistikbanken, Integreret i jeres hjemmeside, Med en StatHost-løsning placeres jeres data på servere i Danmarks Statistik og vises med vores teknologi. Løsningen tilpasses layoutmæssigt, så den fremstår som en integreret del af jeres hjemmeside., Pris, Prisen afhænger af hvor mange tabeller vi skal oprette, antallet af sprog, hjælpefunktion mv., Prisliste for Stathost 2025, Kontakt, Statistikbank og Informationsservice, , tlf: 3917 3150, Jacob Solander, , mobil: 29 17 94 25, Eksempler på Stathostløsninger, Finans Danmark, ”I Finans Danmark er vi meget glade for StatHost-løsningen. Den blender godt ind i vores hjemmesides set-up med grafer, kort etc. Det er en brugervenlig løsning, som vi nemt kan opdatere, og som giver vores brugere let og hurtig adgang til data. At Danmarks Statistik er en velkendt og velanset statistik institution er desuden med til at understøtte vores ønske om at være en seriøs og pålidelig aktør på de markeder, vi agerer på.”, Peter Jayaswal,, Direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, Læs mere, Danmarks Nationalbank, "Det giver god mening at samle den finansielle og økonomiske statistik, der bliver produceret i Danmark, ét sted, så vores tal ligger side om side med nationaløkonomiske og erhvervsøkonomiske tal. Det gør det væsentligt lettere for brugerne.", Tue Mollerup Mathiasen, Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Nationalbank, Læs mere

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/stathost/stathost

    Formidlingspolitik

    Danmarks Statistik skal levere den officielle statistik om samfundet og samfundsudviklingen til brugerne. For at sikre dette følger Danmarks Statistik de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis EU og FN. , Danmarks Statistiks formidlingspolitik er med det udgangspunkt bygget op omkring principper om: Uafhængighed, tilgængelighed, troværdighed og fortrolighed - og med målsætning om at skabe mest mulig sammenhæng og relevans for brugerne. Medierne er en særlig prioriteret målgruppe for formidlingen., Uafhængighed, Statistikken skal være upartisk. Tal, analyser og kommentarer udarbejdes på et objektivt grundlag uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. , Dette sikres bl.a. ved, at Danmarks Statistik er en selvstændig institution under , Digitaliseringsministeriet, . ,  , Statistikken udarbejdes på et fagligt grundlag, dvs. at det udelukkende er faglige hensyn, der afgør valget af metoder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling., Dato for offentliggørelse forudannonceres i offentliggørelseskalenderen på hjemmesiden. Dette er med til at garantere, at der ikke er nogen politisk påvirkning af offentliggørelsestidspunktet., Tilgængelighed, Al offentliggjort statistik er frit tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside og i Statistikbanken. Visse publikationer udkommer også i papirform som betalingspublikationer. Statistikken kan frit anvendes og citeres, blot Danmarks Statistik nævnes som kilde. , Statistikken skal offentliggøres uden forsinkelse, når den er færdig. Alle brugere skal kunne se statistikkens resultater på samme tid. Statistikken publiceres kl. 8.00., Fra alle statistikkerne er der adgang til dokumentation af metode, kvalitet og begreber i statistikdokumentationen., Troværdighed, Statistikkens billede af samfundsudviklingen skal være troværdigt og pålideligt. Når der konstateres fejl i publicerede statistikker, offentliggøres rettelserne hurtigst muligt. Information om fejl annonceres på hjemmesiden, hvor rettelserne også lægges ud., I tilfælde hvor medier mistolker statistik fra Danmarks Statistik, tages kontakt og hjælp med at korrigere eventuelle fejl tilbydes. Alvorlige fejltolkninger kan korrigeres ved et indlæg fra Danmarks Statistik., Fortrolighed, Statistikken publiceres, så ingen oplysninger kan føres tilbage til enkelte virksomheder eller personer., Danmarks Statistik stiller mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau, til rådighed for autoriserede forskningsinstitutioner og analysemiljøer. Det er ikke er muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder i de udleverede mikrodata., Sammenhæng, Danmarks Statistik benytter en række forskellige formidlingskanaler til publicering af statistik: Nyhedsbreve, publikationer, Statistikbanken, emnesider, sociale medier, mv. For at sikre sammenhæng på tværs af formidlingskanalerne anvendes en emnestruktur, som gør det muligt at linke fra det overordnede indhold til de detaljerede tabeller og dokumentationen og videre til relaterede statistikker i et emne. , Relevans, For at sikre, at statistikken formidles på en måde, der svarer til brugernes behov, foretages løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Brugernes ønsker inddrages desuden gennem brugerudvalg og fokusgruppeinterviews.

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/kvalitet-for-statistikproduktion/formidlingspolitik

    Kunsten at kigge 50 år tilbage

    I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

    NYT: Indvandring fortsat påvirket af COVID-19

    Ind- og udvandringer (år) 2021

    Ind- og udvandringer (år) 2021, COVID-19 satte i 2021 sit præg på antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark. Selvom antallet steg med 19 pct. i forhold til 2020, var antallet stadigvæk lavt i forhold til tidligere år. Man skal tilbage til 2013, for at finde et lavere antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indvan, og , www.statistikbanken.dk/udvan, Fortsat fald i udenlandske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, Antal udenlandske statsborgere, der udvandrede fra Danmark i 2021, fortsatte sit fald fra årene før. I 2021 var antallet 23 pct. lavere end i 2020 og 38 pct. lavere end i 2019, som var det seneste år før COVID-19. Faldet i antallet af udvandringer skal alt andet lige ses i sammenhæng med nedlukningen i Danmark og resten af verden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Flest rumænske statsborgere indvandrede, I 2021 indvandrede 6.826 rumænske statsborgere til Danmark. Det var klart det største antal fra et enkelt land. Herefter følger antallet af statsborgere fra Polen (4.837), Tyskland (4.168), Italien (3.292) og Spanien (2.514)., Stigende gennemsnitsalder for personer, der indvandrede til Danmark, Gennem de seneste 20 år er gennemsnitsalderen for personer, der indvandrede til Danmark steget. Blandt udenlandske statsborgere var gennemsnitsalderen for mænd i 1991 på 26,4 år, i 2021 var den 29,7 år. Stigningen var lidt mindre for kvindelige udenlandske statsborgere, der for 2o år siden havde en gennemsnitsalder på 24,8 år mod 27,5 år i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. februar 2022 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38263

    Nyt

    Hvor er bygningskonstruktørerne?

    Hvor mange bliver uddannet til bygningskonstruktør? Hvad er deres baggrund? Hvilke delbrancher arbejder de i, og hvor mange springer ud i livet som selvstændig? Det får Konstruktørforeningen blandt andet svar på i den årlige analyse fra Danmarks Statistik., 19. juni 2020 kl. 11:00 ,  , Af  Stina Askholm Mellerup, - Vi ved selv en masse om bygningskonstruktørerne, men vi har brug for at få kvalificeret vores antagelser og få et statistisk supplement. Her kan Danmarks Statistik levere nogle helt andre data, end vi selv kan få gennem fx medlemsundersøgelser, fortæller Kim Benzon Knudsen, der er sekretariatsleder i Konstruktørforeningen., Den faglige organisation har derfor de seneste 10 år fået taget pulsen på bygningskonstruktørernes virke i en årlig analyse fra Danmarks Statistik., - Den viden, vi får fra analysen, bruger vi til en række formål. Internt hjælper den os til bedre at forstå vores medlemmer – fx hvilke delbrancher de arbejder i – så vi bedre kan tilpasse vores indsats og fx sørge for, at vi repræsenterer alle grupperinger af bygningskonstruktører, forklarer Kim Benzon Knudsen og fortsætter:, - Eksternt bruger vi den nye viden over for politikere og samarbejdspartnere til at kvalificere debatten og argumentere for, hvor der bør ske justeringer, og hvor der bør satses mere. Fx kan vi se, at antallet af uddannede bygningskonstruktører er steget med 50 procent siden 2010, samtidig med at ledigheden er lav, og det underbygger vores argument om, at uddannelsen fortsat skal styrkes, og at kapaciteten skal øges., Figur 1: Erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark, Udvikling i antallet af erhvervsaktive bygningskonstruktører over de seneste 10 år, hvor der er sket en tilvækst på omkring 50 procent., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Hvem er bygningskonstruktørerne?, Analysen for Konstruktørforeningen består konkret af tre dele. Den første del koncentrerer sig om at afdække, hvordan de omkring 16.000 uddannede bygningskonstruktører i Danmark er fordelt på alder, køn og brancher, samt hvor stor en andel der er erhvervsaktive., Anden del af analysen fokuserer på de konstruktørstuderende – hvor mange er der, og hvordan fordeler de sig på blandt andet alder og køn. Samtidig afdækker analysen, hvilken adgangsgivende baggrund de studerende har. Endelig ser analysens tredje del nærmere på bestanden af selvstændige bygningskonstruktører i Danmark., Ifølge Marcus Jesse, som er ansvarlig for årets analyse i Danmarks Statistik, er styrken i analysen for Konstruktørforeningen, at data kombineres på nye måder., - Den statistik, som alle kan få adgang til hos Danmarks Statistik, kommer ofte kun fra ét register. Men i analysen kombinerer vi data fra flere forskellige registre – fx har vi sammenkørt vores uddannelsesregister med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningsregistret. Det giver os fx svar på, i hvilke delbrancher bygningskonstruktørerne er beskæftigede, og hvor mange der er i arbejde., Figur 2: Erhvervsaktive konstruktører fordelt på brancher, 2020, Analysen viser, at ud af de 12.480  bygningskonstruktører, der er i 2020, arbejder 15 procent i arkitektvirksomheder, mens 14 procent er beskæftiget i ingeniørvirksomheder. For 10 år siden var fordelingen 19 procent som arkitekter og 10 procent som ingeniører., Kilde: Danmarks Statistik og Konstruktørforeningen, Moderne byggeri er anderledes, For Konstruktørforeningen har resultaterne af årets analyse i høj grad bekræftet den faglige organisations egne observationer, men der har dog også været plads til overraskelser., - Det er lidt specielt, at antallet af selvstændige bygningskonstruktører ikke er højere – vi havde nok forventet, at flere havde vovet pelsen i en tid med god økonomi – men her har antallet ligget stabilt på omkring 700 personer de seneste 10 år, siger Kim Benzon Knudsen., Han fortsætter:, - Vi kan se, at færre bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder til fordel for en stigning inden for ingeniørbranchen. Samtidig er flere ansat i leverandørledet. Det bekræfter, at moderne byggeri ser noget anderledes ud end for 10 år siden. Der er meget energirenovering og klimatilpasning, og byggeri i dag er i større omfang et samlesæt af komponenter leveret færdiglavet til byggepladsen. Det kræver flere og andre kompetencer, men også indsigt i bæredygtigt byggeri og viden om bygningskomponenter, siger Kim Benzon Knudsen., Solide data, Ifølge Sekretariatslederen bringer analysen Konstruktørforeningens arbejde op på et helt andet niveau., - Den viden bruger vi fx til at tage en debat med uddannelsesinstitutionerne om, hvad grunduddannelsen bør bestå af – at den fortsat skal være en generalistuddannelse, fordi bygningskonstruktører i dagens byggeri skal have indsigt i mange forskellige områder. Men der er også i stigende grad behov for specialister og videreuddannelse efter grunduddannelsen. Med analysen kan vi tage en mere kvalificeret debat. I stedet for at sige ’’vores fornemmelse er, at dette område er blevet vigtigere’, kan vi sige: ’vi kommer med solide data fra Danmarks Statistik om dette emne’., Efter 10 års analyser er samarbejdet med Danmarks Statistik også rigtigt fint gennemarbejdet., - Det tager jo altid noget tid at finde frem til, hvad vi har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men vi har virkelig haft en fornuftig dialog og proces. Vi har fået nogle rigtigt fine leverancer, siger Kim Benzon Knudsen.,  , Fakta #1, Om analysen for Konstruktørforeningen, Analysen udarbejdes hvert år for Konstruktørforeningen og ser overordnet på, hvor bygningskonstruktører befinder sig efter endt uddannelse. Den består af tre dele, der kortlægger henholdsvis de færdiguddannede, de der er under uddannelse samt de, der er beskæftigede som selvstændige., I analysen sammenkøres forskellige registerdata fra Danmarks Statistik, fx fra uddannelsesregistret og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Tallene i den seneste analyse er fra henholdsvis oktober og november 2018., www.kf.dk, Kim Benzon Knudsen, Sekretariatsleder, Konstruktørforeningen, Tlf.: 29 93 12 01, kim@kf.dk, Foto: , Nicolai Perjesi, Marcus Jesse, Konsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 31 47, mcs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-06-19-hvor-er-bygningskonstruktoererne

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation