Søgeresultat

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen.  , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt  er  flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3,  , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

Bag tallene

Betalingsbalance og udenrigshandel

Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

Emneside

Statistikdokumentation: Underretninger om udsatte børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marko Malic , 51 70 56 95 , MMC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Underretninger om udsatte børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Underretninger om udsatte børn og unge 2023, Underretninger om udsatte børn og unge 2022, Underretninger om udsatte børn og unge 2021, Underretninger om udsatte børn og unge 2020, Underretninger om udsatte børn og unge 2019, Underretninger om udsatte børn og unge 2018, Underretninger om udsatte børn og unge 2017, Underretninger om udsatte børn og unge 2016, Underretninger om udsatte børn og unge 2015, Formål med statistikken, Statistikken har til formål at belyse underretninger om børn og unge, som kommunerne i Danmark modtager. Den anvendes til udarbejdelse af politik og lovgivning, i offentlig debat og i forskning. Statikken blev første gang udarbejdet af Ankestyrelsen i 2015 og har siden 2016 været en del af Danmarks Statistiks opgørelser. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over underretninger om børn og unge under 18 år. Den indeholder oplysninger om antal, alder og køn, dato for underretning, underretterens relation til barnet, årsag til underretning samt administrationskommune., Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommunerne indberetter oplysninger om underretninger til Danmarks Statistik. Det sker enten automatisk via system-til-system-løsninger eller manuelt via en webbaseret indberetning., Når et indberetningsår er afsluttet, modtager kommunerne en opgørelse over de data, de har indsendt. I samarbejde med Danmarks Statistik bliver fejl og mangler rettet, hvorefter kommunen godkender data som dækkende for årets underretninger. Denne proces kaldes validering af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, offentlige myndigheder – herunder ministerier og kommuner – og andre, som ønsker viden om forholdene for udsatte børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bortfald og målefejl medfører kun en minimal bias., Kommunerne godkender tallene, og den samlede usikkerhed vurderes som lav., Tallene i Statistikbanken bliver genudgivet med opdateringer op til to år tilbage i tiden. Genudgivelserne består primært af mindre rettelser som følge af bortfald og målefejl og ændrer ikke det overordnede billede i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives senest 9 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres som udgangspunkt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. For tællingsårene 2021–2024 blev statistikken udgivet planmæssigt. For tællingsåret 2020 forekom en forsinkelse som følge af dataleveringsproblemer, men disse blev løst inden den efterfølgende udgivelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig over tid, når der tages højde for saneringen i 2017 og tilføjelsen af nye kategorier i 2022 og 2024. Den årlige tælling gør statistikken direkte sammenlignelig, i modsætning til Danmarks Statistiks øvrige statistikker om udsatte børn og unge (anbringelser samt indsatser og støtte), som er statusopgørelser. Der er visse muligheder for international sammenligning, særligt med statistikker fra Sverige og Norge., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om underretninger hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/underretninger-om-udsatte-boern-og-unge

Statistikdokumentation

1.000 kr. i 50 år

Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr., 28. maj 2025 kl. 7:30 ,  , Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel., Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter., Fald i betalinger i fysiske butikker , I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct. , Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder., En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger., Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023, Kilde: Danmarks Nationalbank, Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay., Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren., Værdien af 1.000 kr. ift. 1975, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Seks gange så meget smør i 1975, Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser., I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad., Varer for 1.000 kroner – dengang & nu, Udvalgte varer - mængde for 1.000 kr., 1975, 2024, Svinemørbrad, 24 kg, 13 kg, Rødspætter, 69 kg, 6 kg,  Sødmælk, 442 liter, 70 liter,  Æg, 1.616 styk, 329 styk, Smør, 58 kg, 10 kg, Vindruer, 60 kg, 17 kg,  Bananer, 171 kg, 58 kg,  Kaffe, 34 kg, 10 kg, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik,  , I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:, Fødevarer: 1.076 kr./md., Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md., Bolig: 1.226 kr./md., Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år), Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden., Fakta, Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra , Statistisk Årbog 1980, - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år., Kilder: , ’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2023., ’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2025.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Landet ruster sig til Store tælledag

Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Bag tallene

Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N,    ,  , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, )  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). ,  , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på  , amf@dst.dk, eller 39173626. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

Bag tallene

Om mikrodataordninger

Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller data til rådighed for forsknings-, analyse- og udredningsopgaver for autoriserede institutioner. Adgangen sker gennem forskellige ordninger, afhængigt af institutionstype og formål. Her på siden kan du læse om Forskerordningen, Projektdatabaseordningen, Myndighedsordningen og Specialeordningen – og finde den ordning, der passer til jeres behov., Forskerordningen, Forskere og andre analytikere fra autoriserede institutioner kan oprette et projekt med adgang til Danmarks Statistiks registerdata., Læs mere om autorisering af institutioner,  , Projektdatabaseordningen , Projektdatabaseordningen henvender sig til institutioner, der løbende opretter projekter med et væsentligt overlap i dataindholdet. Her må der ikke gennemføres forskning direkte på projektdatabasen, og ordningen må ikke anvendes til projekter eller opgaver, der ikke relaterer sig direkte til projektdatabasens formål. Institutionen skal desuden råde over en eller flere ansatte, der kan fungere som projektdatabasemanagers, heraf minimum én som administrator. Projektdatabasemanagerens opgave består af populationsdannelse, dataudtræk, mv. samt den løbende kommunikation med Danmarks Statistik., Vil man søge om at få etableret en projektdatabase, skal man kontakte Projektdatabasegruppen på , FSEProjektdatabase@dst.dk, . ,  , Mere om projektdatabaseordningen, En autoriseret institution kan have maks. 1 projektdatabase. Projektdatabasen er en samling af pseudonymiserede mikrodata, som over tid anvendes til flere forskellige projekter (kaldet underprojekter) under den pågældende projektdatabaseordning., Til projektdatabasen udvælges data fra Danmarks Statistiks grunddatabank samt evt. data fra andre kilder (f.eks. institutionens egne data). Dataindholdet i projektdatabaser er underlagt dataminimeringsprincippet og derfor skal data i en projektdatabase anvendes på flere underprojekter., Projektdatabasen kaldes hovedprojektet i projektdatabaseordningen. Andre projekter i projektdatabaseordningen er underprojekter til projektdatabasen. Den autoriserede institution, der ejer projektdatabasen, ejer derfor både hovedprojektet og underprojekterne i ordningen., Målgruppen for projektdatabaseordningen er institutioner der:, er autoriserede til mikrodataordninger hos Danmarks Statistik, har mindst fem aktive projekter med væsentligt dataoverlap, løbende udvider projektporteføljen med nye underprojekter med væsentligt overlap i datagrundlaget , Betingelser for en projektdatabaseordning, Projektdatabaser er underlagt følgende betingelser:, Institutionen pålægges at udpege 1 til 3 erfarne projektdatabasemanager(e), der skal fungere som fast kontaktperson til Danmarks Statistik. Kun projektdatabasemanagere får adgang til selve projektdatabasen., Projektdatabasen og underprojekterne er underlagt dataminimeringsprincippet., Brugeren skal betale for alle omkostninger, der er forbundet med at oprette, drive og vedligeholde den pågældende projektdatabase. Underprojekter betragtes som almindelige projekter og behandles og faktureres særskilt., En projektdatabase kan opretholdes så længe den anvendes til aktive underprojekter. Projektdatabasen kan kun opretholdes, så længe den anvendes til underprojekter i et omfang, der står mål med de data, der er stillet til rådighed i projektdatabasen. Projektdatabasen kan altså begrænses eller nedlægges, hvis Danmarks Statistik vurderer, at dette ikke er tilfældet. , Myndighedsordningen, Myndighedsordningen stiller mikrodata til rådighed for danske institutioner, der udfører myndighedsopgaver, dvs. departementer, styrelser og direktorater, regioner og kommuner. Ordningen imødekommer deres behov for ad hoc analyser med korte tidsfrister. , Læs mere om Myndighedsordningen, Specialeordningen, Specialeordningen stiller mikodata til rådighed for danske offentlige uddannelsesinstitutioner (fakulteter, institutter eller centre). Denne ordning gør det muligt for uddannelsesinstitutioner at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata - afgrænset til relevante temaer for kandidatuddannelsen- til brug i deres specialeprojekter., Læs mere om Specialeordningen,   , Datafortrolighed og regler for adgang, Adgang til data gives i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningen, i særdeleshed artikel 5, C: , ”Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).” , Dette gælder også databeskyttelseslovens §10: , ”Oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.” , Læs mere om Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/om-mikrodataordninger

Nyt redskab viser, hvordan det går med verdensmålene

De danske ministre er ansvarlige for implementering af FN’s verdensmål. Et nyt overbliksværktøj giver politikerne mulighed for lettere at vurdere, om udviklingen i ministeriernes målopfyldelse går den rigtige eller forkerte vej. Derved kan politikerne og andre lettere stille de ansvarlige ministre til regnskab for det danske bidrag til fremdriften i indfrielse af verdensmålene., 4. oktober 2020 kl. 8:00 ,  , FN’s 17 verdensmål består af 169 delmål og endnu flere indikatorer – der bruges til at vurdere, om det går i den ønskede retning på de enkelte områder., Med så mange indsatsområder er der brug for at skabe overblik over arbejdet med FN’s verdensmål i de danske ministerier. Derfor lancerer Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene i samarbejde med Danmarks Statistik i dag et værktøj, som giver politikerne, civilsamfundet, forskere og andre interesserede et overblik over, hvad status er på verdensmålene indenfor ministeriernes ansvarsområder., "Med dette værktøj giver vi kollegerne i Folketinget, Folketingets udvalg og alle andre en hurtig og nem måde at følge med i arbejdet med opfyldelsen af verdensmålene i de enkelte ministerier”, siger Jens Joel, formand for den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene og for Folketingets Finansudvalg., Værktøjet lanceres op til åbningen af Folketinget. Jens Joel tilføjer:, ”Politikere, borgere og organisationer får lettere ved at se, om det går fremad, og hvem der har ansvaret. Værktøjet giver dermed politikerne mulighed for at holde de ansvarlige ministre op på udviklingen i målopfyldelsen af verdensmålene og dermed integrere verdensmålene yderligere i det politiske arbejde fra næste folketingsår”., Se overblikket over ministerierne, deres ansvarsområder og resultater her:, Regeringen har fordelt ansvaret for implementering af FN’s verdensmål, Finansministeriet har ansvaret for den overordnede danske opfølgning på verdensmålene, mens ansvaret for selve implementeringen af de enkelte delmål ligger under de relevante fagministerier., F.eks. er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansvarlig for det danske bidrag til målet om at øge den globale procentdel af bæredygtig energi, mens Finansministeriet selv har ansvaret for målet om at reducere uligheden i indkomst i Danmark. ,  ’Vi er rigtigt glade for, at oplysningerne på Danmarks Statistiks Verdensmåls-dataplatform på denne måde kan anvendes til den direkte politiske opfølgning på verdensmålene," siger afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik., Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene, tilføjer: ”Danmarks statistik har leveret en flot ’baseline’ for målopfyldelse med indikatorer for hvert udvalg og departement. Nu er næste skridt at få udarbejdet en vejledning til udvalgene for, hvordan vi kan integrere et hensyn til verdensmålene i vores parlamentariske arbejde.", Faktaboks: FN’s Verdensmål , De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens ledere på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre en udvikling frem mod en langt mere bæredygtig verden i 2030., I 2018 lancerede Danmarks Statistik sin verdensmåls-dataplatform, hvor alle kan se, hvordan det går med udviklingen inden for de 17 verdensmål. , Læs mere her, Den 4. oktober kl. 08:00 lanceres det nye redskab på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor man direkte kan følge med i, hvordan det går med målopfyldelsen på , de forskellige ministerieområder., For yderligere information kontakt:, Jens Joel, formand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene - 3337 4069, Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4214, Mette Gjerskov, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4019, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik - 2033 0875

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-04-nyt-redskab-viser-hvordan-det-gaar-med-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene