Søgeresultat

ADRESSE

omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adresse

Regler for hjemtagelse af analyseresultater

Datasæt eller dele af datasæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-hjemtagelse-af-analyseresultater

NAIO1F: Input-output tabel. Tilgang fra brancher fordelt på anvendelse og prisenhed. (69-gruppering)

tilgangstype, tilgang fra branche, anvendelse og prisenhed
1966-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NAIO1F

Statistikbanktabel

Nyt grunddataregister om relation mellem offer og gerningsperson

Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn KROG., 29. januar 2026 kl. 12:00 , Af , Birgitte Hollegaard, Via et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister danner Rigspolitiet på baggrund af udvalgte gerningskoder et datasæt af relation mellem offer og gerningsperson i afgjorte sager med fældende dom. Registret indeholder både hoved- og biforhold. En række i datasættet udtrykker relationen mellem offer og gerningsperson for én kriminel handling. Er der begået flere kriminelle handlinger, kommer det til udtryk ved flere rækker, også selvom der er tale om den samme kriminelle handling der begås flere gange. , Oplysninger om familieforhold og delt adresse hentes fra Danmarks Statistiks adresseoplysninger, befolkningsregister samt pårørenderegisteret. Dette muliggør tællinger, hvor populationen i registeret over relation mellem offer og gerningsperson sammenholdes med den samlede befolkning., Registeret hænger sammen med de andre kriminalitetsregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/KROG

Adresser

Hvor kan jeg finde adresselister? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Adresser og email på alle typer uddannelsesinstitutioner kan findes i , Institutionsregisteret, (Børne- og undervisningsministeriet) – se , statistik.uni-c.dk, Adresser og email på kommuner kan findes i en excel-fil hos , KL,  (, nederst på siden, )., Adresser på virksomheder , Oversigter - fx afgrænset til brancher - kan købes hos Danmarks Statistik. Kontakt , DST Consulting, . , Alternativt kan enkeltopslag foretages gratis i , CVR,  hos Erhvervsstyrelsen. , Andre typer af udtræk fra , CVR - Det Centrale Virksomhedsregister, ., Adresser på personer , Private virksomheder, foreninger, fonde m.v. kan købe adgang til navne- og adresseoplysninger om egne kunder eller medlemmer hos , CPR - Det Centrale Personregister, ., Privatpersoner kan anmode om bl.a. adresseoplysninger på andre personer via en kommune. Vejledning findes hos , CPR, . Selve adresseforespørgelsen foretages via , borger.dk,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/adresser

Ofte stillede spørgsmål

Kontakt presseteamet

Har du som journalist ikke held med selv at finde de oplysninger, du søger, på vores hjemmeside eller i , Statistikbanken, , er du velkommen til at kontakte statistikeksperterne eller cheferne for de respektive statistikområder direkte – se vores , Organisationsdiagram, ., Som journalist kan du ringe eller skrive til os på telefon 39 17 30 70 eller , presse@dst.dk, i tidsrummet kl. 8 til 15 på hverdage., Ringer du fra et medie, kan du ved hastesager uden for pressetelefonens åbningstid kontakte , Kommunikationschef Majken Lenskjold på telefon 22 42 07 48., Ønsker du som medie at anmode om et specialudtræk, kan du finde flere informationer og kontaktformularen her: , www.dst.dk/da/presse/specialudtraek, Du kan også abonnere på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik ved at tilmelde dig her, .,  ,   , Kommunikationschef, Majken Lenskjold, Mobil: 22 42 07 48, mle@dst.dk,   , Journalist, Karina Schultz, Mobil: 23 27 98 45, shz@dst.dk,   , Journalist, Sigrid Friis Neergaard, Mobil: 23 27 18 33, sfn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/presseteam

Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om at uddele 16,7 milliarder kroner. 47 procent af de bevilgede fondsmidler gik til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der for første gang har opgjort fondenes bevillinger., 28. juni 2017 kl. 8:46 ,  , Størstedelen af fondsmidlerne blev bevilget af erhvervsdrivende fonde, der i alt gav tilsagn om 9,9 milliarder kroner, mens almene fonde lovede 6,8 milliarder kroner væk. , Du kan læse mere om fondes aktiviteter i , Nyt fra Danmarks Statistik, , der også viser, at, -, Offentlige institutioner modtager de fleste bevillinger, -, Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest forskningsbevillinger, -, Bevillingernes gennemsnitsstørrelse er 230.000 kroner, -, Fondene udbetalte 10,8 milliarder kroner i 2016, Det er muligt at trække flere tal fra , Statistikbanken, eller kontakte specialkonsulent Jesper Moltrup-Nielsen på telefon 39 17 38 56, hvis du har spørgsmål til fondenes aktiviteter.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-28-forskningen-faar-halvdelen-af-fondsmidlerne

Pressemeddelelse

Fiskeriet havde det bedste resultat i mere end 20 år i 2016

2016 blev et særdeles godt år for fiskeriet. Det samlede driftsresultat på 1,2 mia. kr. er det bedste resultat, som fiskeriet har opnået i de 21 år, hvor der er udarbejdet regnskabsstatistik for erhvervet. , 28. februar 2018 kl. 8:00 ,  , Det gode driftsresultat i 2016 kom ovenpå et rekordresultat året forinden, og var 23 pct. højere end driftsresultatet i 2015., Det fremgår af , Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2016, , som udkommer i dag., ”, Mens det især var industrifiskeriet, som trak driftsresultatet op året forinden, så var det i 2016 højere priser på både konsum- og industrifisk, samt en større fangst af sild, fladfisk og dybvandshummer, der var med til at øge driftsresultatet., ”, udtaler Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Fødevareerhverv, Danmarks Statistik., Større overskud i akvakulturen, Akvakulturerhvervet opnåede i 2016 et driftsresultat på 107 mio. kr., hvilket var 63 pct. højere end året før., Det var en reduktion i omkostningerne til køb af yngel, foder og ikke mindst finansiering, som er årsagen til akvakulturens forbedrede driftsresultat., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Kim Normark Andersen på tlf.: 39 17 33 83,, kno@dst.dk, eller Jeppe Strandgaard Herring på tlf. 39 17 33 25, , jhr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-02-28-fiskeriet-havde-det-bedste-resultat-i-mere-end-20-aar-i-2016

Pressemeddelelse

Flest fra Hovedstaden får en videregående uddannelse

26. september 2013 kl. 9:00 ,  , Andelen af 35-årige, der fuldfører en videregående uddannelse, er højere for dem, der har taget deres grundskoleuddannelse i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. I 2012 var andelen her 43 pct. Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Region Hovedstaden blev efterfulgt af Region Midtjylland med 42 pct., Nordjylland med 41 pct. og Syddanmark med 40 pct., mens Region Sjælland halter lidt efter med 37 pct. Tendensen er den samme i hele perioden 2002-2012., I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508 kan du også læse, hvordan 35-åriges uddannelse hænger sammen med den højst uddannede forælders uddannelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, tlf. 39 17 31 85, , lri@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-24-Flest-fra-Hovedstaden-faar-en-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse