Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2741 - 2750 af 4766

    Jyske mænd hedder Jens

    Danmarks Statistik dykker ned i, hvilke navne danskerne brugte fra fødsel til alderdom pr. 1. januar 2016., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Blandt de ældre generationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland er der ifølge Danmarks Statistiks navnestatistik så mange mænd, der hedder Jens, at det er det mest almindelige mandenavn i Jylland. Til gengæld gør Jens’erne sig ikke bemærket i de resterende tre regioner. Hans løber med titlen som det mest almindelige navn i Region Syddanmark, Michael fører i Region Sjælland, og Peter dukker op flest gange i Region Hovedstaden og er desuden landets mest brugte mandenavn., I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, kan du se flere fakta om, hvad der rør sig på navnefronten i Danmark pr. 1. januar 2016., Her ser man blandt andet, at Nielsen har slået Jensen af pinden som det mest almindelige efternavn i landet. Jensen har ellers været det mest brugte efternavn, siden Danmarks Statistik begyndte at lave navnestatistikkerne., Du kan naturligvis også finde informationer om de mest gængse kvindenavne. Både på landsplan samt i Region Hovedstanden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er det mest almindelige kvindenavn Anne., I Region Nordjylland og Region Sjælland er der dog så mange, som hedder Kirsten, at det er det mest udbredte navn der., På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde navnestatistikker inddelt på landsdele, regioner og aldersgrupper., Du kan også se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2015., Opgørelsen for hele 2015 kommer medio juli 2016., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-jyske-maend-hedder-jens

    Pressemeddelelse

    Færre SMV’er søgte finansiering i 2014

    I 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. , 18. november 2015 kl. 9:00 ,  , De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser. , Det viser en ny publikation, der belyser små og mellemstore virksomheders (SMV) adgang til finansiering. SMV’er er virksomheder med mellem 5-249 ansatte. , Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit, Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes. , Du kan finde mange flere oplysninger om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering på , www.dst.dk/publ/VirksomhedersFinansiering, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-18-faerre-smver-soegte-finansiering-i-2014

    Pressemeddelelse

    Kommentar efter kritik fra DR Detektor

    DR2's program Detektor har torsdag d. 3. maj 2018 haft kritisk fokus på datagrundlaget for Danmarks Statistiks artikel ", Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning, "., 3. maj 2018 kl. 22:00 ,  , Artiklen bygger på data om 5.900 børn, for hvem de kommunale myndigheder i 2015 modtog gentagne (dvs. mindst to) underretninger, hvoraf mindst én var grov. En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre eller kriminalitet hos forældre., Artiklen viser bl.a., at godt halvdelen af børnene modtog en social støtteforanstaltning i perioden 2015-16, mens resten ikke gjorde., Artiklen bygger på data fra Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge. Dette register indeholder oplysninger om underretninger og foranstaltninger på det sociale område, som kommunerne er forpligtigede til at indberette til Danmarks Statistik efter ’Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§82)’., Alle oplysninger i registeret er indberettet af kommunerne, kvalitetssikret af Danmarks Statistik og derefter skriftligt bekræftet af de enkelte kommuner, inden de indgår i registeret, som er tilgængeligt i , Statistikbanken.dk, ., Udover, at Detektor konstaterer, at nogle kommuner ikke har fået indberettet alt, hvad de skulle på området, går Detektors kritik på, at kommunerne ikke har pligt til at indberette foranstaltninger efter servicelovens § 11, idet det er frivilligt. Af de lidt over 100.000 indberetninger, som indgår i registeret, er 5.000 givet efter servicelovens § 11., I henhold til Socialstyrelsen er målgruppen for § 11, stk. 3 , "børn, unge og familier, der har mindre behov for støtte end § 50 tilsiger. Det vil sige familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der vurderes at være behov for særlige foranstaltninger…", Det er på basis af det tilgængelige talmateriale ikke muligt at opgøre, i hvilken udstrækning de undersøgte gentagne underretninger, hvoraf mindst én var grov, gav anledning til opfølgning udelukkende efter § 11., Det er derfor Danmarks Statistiks opfattelse, at der som opfølgning på dette er behov for mere fyldestgørende at få afklaret, om § 11 anvendes af kommunerne i betydeligt omfang generelt og som foranstaltning i forbindelse med grove underretninger., Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge udgør grundlaget for statistik på et socialpolitisk væsentligt område. Alle har derfor en interesse i, at de data, der indberettes, giver et fyldestgørende og retvisende billede af den kommunale indsats på området.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-03-kommentar-efter-kritik-fra-dr-detektor

    Pressemeddelelse

    Andelsboliger er blevet relativt billigere

    Prisen på andelslejligheder har siden 2014 udviklet sig langsommere end prisen på ejerlejligheder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der også er den første prisstatistik for andelsboliger fra Danmarks Statistik., 29. januar 2018 kl. 8:00 ,  , Fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 er andelslejlighederne i Danmark steget med lidt over 15 pct. I forhold til ejerlejligheder, der ligesom andelslejligheder er koncentreret i de store byer, er det en lille stigning, idet ejerboligerne er steget over 30 pct. i perioden., Det viser den første prisstatistik for andelslejligheder fra Danmarks Statistik, som præsenteres i analysen , Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Udviklingen i andelslejlighedspriserne følger i højere grad prisudviklingen for enfamiliehuse, der er blevet knap 20 pct. dyrere siden begyndelsen af 2014., Forskellen i prisudviklingen for andelslejligheder og ejerlejligheder skyldes blandt andet, at prisfastsæt¬telsen for andelslejligheder ikke er fri, idet lovgivningen fastsætter en maksimalpris, som be¬grænser andelsbevisernes salgspris i perioder med høj efterspørgsel efter andelslejligheder, siger forfatteren til analysen, Jakob Holmgaard., Denne antagelse understøttes af, at andelsbevisers salgspris har nærmet sig maksimalprisen. Ifølge analysen lå salgsprisen i gennemsnit på 85 pct. af maksimalprisen i 2. kvartal 2014, men siden slutningen af 2015 har salgsprisen i gennemsnit ligget på over 95 pct. af maksimalprisen., Udover prisstatistikken for andelslejligheder introducerer analysen et nyt prisbegreb på andelsboligmarkedet for at kunne sammenligne med prisen på ejerboliger. Data til analysen er indsamlet fra udvalgte andelsboligforeninger og deres administratorer. , I Danmark er der ca. 200.000 andelsboliger heraf er 73 procent lejligheder. På landsplan udgør andelsboligerne over 7 pct. af den samlede boligbestand. I København er mere end 30 pct. af boligerne andelsboliger., Spørgsmål til analysen kan rettes til: Fuldmægtig, Jakob Holmgaard, Danmarks Statistik, 39 17 31 24, , jho@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-01-29-andelsboliger-er-blevet-relativt-billigere

    Pressemeddelelse

    Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

    Efter indførelsen af den lavere integrationsydelse, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har fundet arbejde, fordoblet., 22. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Mindre end 1 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, kom hver måned i arbejde i løbet af 2015. Denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016, hvor gruppen omfattede ca. 25.000 personer. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik, ., "Den kraftige stigning er indtrådt efter en række reformer er indført, men andre faktorer som de bedre konjunkturer og et øget fokus på at få flygtninge i job kan også have bidraget til udviklingen", udtaler Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik., "De personer, som fandt arbejde i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, så det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, personerne har fundet. Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug., I efteråret 2015 blev integrationsydelsen indført til nytilkomne udlændinge og danskere med ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, og i 2016 blev ydelsen udvidet til at omfatte alle på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet på syv ud af otte år i Danmark. I 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet desuden i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med tiltagene var at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Langt hovedparten af personerne på integrationsydelse er ikke-vestlige indvandrere, og derfor fokuserer analysen på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år. , For yderligere kommentarer til analysen, kan du kontakte Jesper Grunnet-Lauridsen på 39 17 34 58.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

    Pressemeddelelse

    Danmark og danskerne i tal

    26. marts 2015 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen Danmark i tal 2015.,  , Den danske befolkning består nu af 5,7 mio. mennesker. Befolkningstallet har været stigende i de senere år. Indvandringen er større end udvandringen, og der bliver fortsat født flere, end der dør. , Det positive fødselsoverskud skyldes, at der har været et stort fald i dødeligheden de seneste 20 år. Den danske fertilitet på 1,7 barn pr. kvinde er nemlig et stykke fra de 2,1, der i fravær af nettoindvandring og ændret dødelighed skal til for at opretholde befolkningen på samme størrelse. , Nyfødte hedder Emma og William, Emma og William toppede navnelisterne til babyer i 1. halvår 2014. De seneste tal viser, at mor var på barsel i 271 dage, mens far tog 30 dage sammen med den lille ny., Hver fjerde dansker har i dag rundet 60 år, mens det kun gjorde sig gældende for hver femte i år 2000. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen , Positiv vækst og faldende ledighed, I Danmark i tal kan man også læse, at de økonomiske nøgletal har bevæget sig i den rigtige retning. Væksten i BNP vendte fra negativ til positiv i 2014,  hvor den udgjorde 1,0 pct. , Ledigheden bevæger sig også i den rigtige retning. Ungdomsledigheden er dog fortsat høj i en dansk sammenhæng med en ledighedsprocent på 13 pct., men sammenlignet med de øvrige europæiske lande er den i den lave ende. Mere end 50 pct. af de unge i Grækenland og Spanien står uden arbejde.  , Vores biler kører længere på literen, Det regner eller sner hver anden dag i Danmark. Bilen er (måske derfor) vores foretrukne transportmiddel, idet 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i bil. Men heldigvis er bilerne blevet mere energiøkonomiske. En bil kører i gennemsnit 5,7 km længere på literen end i 2007, og en ny bil tilbagelagde i gennemsnit 21,9 km på literen i 2014., Dette og meget andre kan du læse mere om i , Danmarks i tal 2015, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-03-26-danmark-og-danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Fald i antallet af anmeldelser for fjerde år i træk

    11. december 2014 kl. 9:00 ,  , I 2013 blev der anmeldt 429.293 overtrædelser af straffeloven mod 440.772 i 2012 – et fald på 3 pct. Det er fjerde år i træk, at antallet af anmeldelser er faldet. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri., Til gengæld er anmeldelser af overtrædelse af særlovene steget. I 2013 lå de på 106.566 anmeldelser mod 91.195 i 2012. Det svarer til en stigning på 17 pct. Stigningen skyldes bl.a. flere anmeldelser af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2013, , som udkommer i dag. Her kan du bl.a. også finde disse nye pointer:, Sigtelsesprocenten for seksualforbrydelser har generelt været stigende igennem de seneste ti år. I 2003 lå den således på 63 pct., mens den i 2013 lå på 72 pct. , Unge under den kriminelle lavalder begår sjældnere kriminalitet. I 2013 blev der registreret ni lovovertrædelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. Fem år tidligere var antallet dobbelt så højt., Generelt er de unge dog stadig mest kriminelle. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at hyppigheden af domfældelser for de 15-19-årige er faldet med 34 pct. på ti år., Voldsforbrydelser giver oftest frihedsstraf. Desuden er straffene blevet længere. I 2013 var den gennemsnitlige ubetingede frihedsstraf således på 6,7 måneder, en stigning på næsten en måned i forhold til året før., I 2013 var der et fald på 12 pct. i antallet af domme for færdselsuheld med spiritus og et fald på 10 pct. i antallet af domme for spirituskørsel i øvrigt., Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om kriminalitet. I årets udgave kan du bl.a. holde dig opdateret om hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, .  , For yderligere information kontakt venligst Lisbeth Lavrsen, tlf.: 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-11-fald-i-antallet-af-anmeldelser-for-fjerde-aar-i-traek

    Pressemeddelelse

    Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

    2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

    Pressemeddelelse

    Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

    17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

    Pressemeddelelse

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation