Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2771 - 2780 af 4766

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 , , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Flest ældre på Sejrø

Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø, 26. juni 2003 kl. 0:00 , , Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af , Nøgletal på postnumre, , der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Her bor der flest ældre over 60 år: , 1. 4592 Sejerø - 44 pct. , 2. 4944 Fejø - 43 pct. , 3. 4581 Rørvig - 40 pct. , 4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct. , 5. 4874 Gedser - 36 pct. , Her bor der færrest ældre over 60 år: , 1. 1600 København V - 9 pct. , 2. 1700 København V - 10 pct. , 3. 2200 København N - 11 pct. , 4. 8472 Sporup - 11 pct. , 5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct. , Virksomheder kan med , Nøgletal på postnumre, hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder. , Nøgletal på postnumre 2003, er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/26-06-2003-Sejroe

Pressemeddelelse

Vi forurener mindre

14. november 2002 kl. 0:00 , , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

Pressemeddelelse

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 , , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for information og kommunikation, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 , , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

Pressemeddelelse

Danskerne i tal

Hæftet Danmark i tal 2010 beskriver helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., 9. februar 2010 kl. 0:00 , , Danskerne i tal, Danske kvinder er i det seneste årti begyndt at føde flere børn, end de gjorde i 1980'erne. Til gengæld er de mere end fire år ældre, når de føder første gang. Kvinder er også flittige til at uddanne sig og overgår mændene på både de mellemlange og lange videregående uddannelser., Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, . Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2010-udgave., Her kan du bl.a. også læse, at:, vi får mere og mere plads at boltre os på i boligen - hele 111 m2 har vi i gennemsnit til rådighed. Til gengæld er der langt færre yngre boligejere end for et par årtier siden , vi bruger i dag kun en syvendedel af vores indkomst på mad, mens vi i 1970'erne brugte en fjerdedel. Til gengæld bruger vi nu mere end en fjerdedel på vores bolig. , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet nemlig et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af , Danmark i tal, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-09-Danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

Flere virksomheder bruger videomøder

Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010., 30. november 2011 kl. 0:00 , , Flere virksomheder bruger videomøder, Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct., Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. , 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-30-Flere-virksomheder-bruger-videomoeder

Pressemeddelelse

Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 , , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser , , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

Pressemeddelelse

Mænd pendler længere end kvinder

Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne., 3. november 2011 kl. 0:00 , , Mænd pendler længere end kvinder, Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne. 1. januar 2010 havde kvinderne således i gennemsnit 15,9 km fra deres bopæl til deres arbejdsplads, hvis de kørte den korteste vej. Tilsvarende havde mændene i gennemsnit 23,4 km til arbejde - altså 7,5 km længere. , , Det er en af konklusionerne i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, . I øvrigt fremgår det også, at: , Vordingborg er den kommune, hvor der er størst forskel på mænd og kvinders pendlerafstande. Her pendler mændene 13,6 km længere end kvinderne., Region Sjælland er den region, hvor borgerne har længst til arbejde. Her er den gennemsnitlige pendlerafstand 25,8 km. Den kommune i regionen, hvor borgerne har længst til arbejde er Vordingborg med 31,9 km., Herlev er den kommune, hvor borgerne har kortest til arbejde med bare 10,9 km i gennemsnit. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Statistikbanken, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Leif Sten Nielsen (pendling og beskæftigelse), tlf. 39 17 38 41, , lsn@dst.dk, eller Michael Berg Rasmussen (beregning af vejafstande), tlf. 39 17 37 81, , mbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-03-Maend-pendler-laengere-end-kvinder

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation