Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3021 - 3030 af 4766

    Landbruget udleder mest fosfor

    Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

    Pressemeddelelse

    Flest nye virksomheder i København

    Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

    Pressemeddelelse

    Halvdelen af folk med handicap har arbejdsproblemer

    Halvdelen af alle danskere med et handicap, som er i job, har problemer med at udføre deres daglige arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik netop har afsluttet om Helbredsproblemer og arbejdsliv., 17. juni 2003 kl. 0:00 ,  , To ud af tre med et handicap føler, at de har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejdsopgaver. Ni ud af ti handicappede personer uden beskæftigelse giver udtryk for, at de har haft eller ville få problemer med enten arbejdsopgavernes type, arbejdets omfang eller transporten til jobbet. , Hver femte dansker mellem 15 og 66 år er plaget af længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Flest har problemer med ryg eller nakke - 28 pct. døjer med smerter i den region - men også ben eller fødder, hjerte, blodtryk eller kredsløb, mentale eller psykiske problemer og åndedrætsproblemer finder man på en dansk top fem over de mest almindelige helbredsproblemer og handicap. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er en specialundersøgelse i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Undersøgelsen er baseret på interview med 10.892 personer, bl.a. om lidelsens type, varighed og årsag, typer af arbejdsproblemer samt omfanget af hjælpemidler og støtteforanstaltninger. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er på 19 sider og koster 50 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Lars Peter Smed Christensen på  39 17 34 98 eller send en e-post til , lpc@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/17-06-2003-Halvdelen

    Pressemeddelelse

    Danskerne er vilde med e-handel

    Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

    Pressemeddelelse

    Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

    Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

    Pressemeddelelse

    Historisk stigning i ejendomsskatter

    Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

    Pressemeddelelse

    Ida og William topper navnelisten for nyfødte

    316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

    Pressemeddelelse

    Danskerne i tal

    Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct.,  , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte  Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave.,  , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere.,  , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på.,  , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager.,  , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men  Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund.,  , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, .,  , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Kernefamilien er i opbrud

    24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

    Pressemeddelelse

    Konference markerer 150 års jubilæum

    1. maj 2000 kl. 0:00 ,  , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation