Søgeresultat

Hver femte familie har mere end én bil

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer., 31. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler, ., ”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst., Familier med flere biler har oftere store biler, I , analysen fra Danmarks Statistik, er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. , Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil., ”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro., Læs mere om , familiernes ejerskab af flere biler i analysen, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller , fsm@dst.dk, eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller , sda@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-31-hver-femte-familie-har-mere-end-en-bil

Pressemeddelelse

Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

Pressemeddelelse

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

1. januar 2019 blev folkepensionsalderen hævet til 65½ år. Blandt de første, der er berørt af denne stigning, er beskæftigelsen væsentligt højere, end for tidligere årgange, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 23. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , 94 pct. af de lønmodtagere, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, var fortsat i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter deres fødselsdag. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder, viser analysen ”, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, ”, som udkommer i dag. , Stigningen gælder på tværs af uddannelsesgrupper, men den ses især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse. Stigningen for akademikere har været mindre, men det skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år. , ”Der er i øjeblikket politisk fokus på danskernes pensionsalder. Vores analyse giver de første tegn på, i hvor høj grad personer fortsætter med at arbejde, når man hæver folkepensionsalderen,” siger en af forfatterne til analysen, chefkonsulent Thomas Thorsen., Danmarks Statistik , analyserede i 2016 også virkninger af, at efterlønsalderen blev hævet, . Også dengang steg andelen, der var i lønmodtagerbeskæftigelse, når aldersgrænsen for at modtage efterløn blev sat op., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48., Læs hele analysen her: , De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-Flere-over-65-aar-er-i-arbejde

Pressemeddelelse

91 procent af familierne har større bruttoformue end gæld

De danske familier har i gennemsnit en bruttogæld på 850.000 kr. pr. familie. Men langt størstedelen af familierne har samtidig en bruttoformue, som overstiger gælden. , 11. juni 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvis man trækker de danske familiers gæld fra deres bruttoformue (inklusive pension), så står 91 pct. af familierne tilbage med positive tal på bundlinjen, såkaldt nettoformue. Det viser analysen ”, Er de danske familier dybt forgældede?,” , som Danmarks Statistik udgiver i dag. , En gennemsnitsfamilie har en nettoformue på knap 2 mio. kr. 1,5 mio. kr. udgøres af værdi af bolig og bil mv. og 0,4 mio. kr. er livkvide formuer såsom indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer. Hertil kommer pensionsformuen 0,9 mio. kr. Herfra skal så trækkes gælden. En gennemsnitsfamilie har en samlet bruttogæld på 856.000 kr., hvoraf kreditforeningsgæld mv. udgør 685.000 kr., og resten er banklån, SU-lån mv., Mens 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., har 9 pct. en såkaldt nettogæld, dvs. at gælden overstiger formuen. Disse familier har i gennemsnit en gæld på, 453.000, kr. , For ca. halvdelen af familierne med nettogæld er gælden under 100.000 kr. og udgør i gennemsnit 39.000 kr., så for disse er gælden begrænset. , Analysen viser også: , Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct. , Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., har halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2014. , Læs analysen , her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/91-procent-af-familierne-har-stoerre-bruttoformue

Pressemeddelelse

Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

Erfaringen viser, at valgkamp er lig med øget efterspørgsel på fakta om udviklingen i samfundet. Derfor har Danmarks Statistik samlet nogle af de mest efterspurgte statistikker i overbliksskabende faktaartikler, ligesom relevante statistiske input til debatten løbende samles på temasitet dst.dk/fv19., 7. maj 2019 kl. 13:55 ,  , Frem mod Folketingsvalget d. 5. juni 2019 lægger Danmarks Statistik som vanligt løbende relevante statistikker frem, der kan understøtte den demokratiske debat. Der er tale om allerede offentliggjort statistik, der beskrives og perspektiveres i , Bag Tallene-artikler, , faktaartikler og tweets. Under valget samles alle disse input under en temaside på dst.dk/fv19. På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler. Emnerne for artiklerne er:, Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug, Danmarks erhvervsstruktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder, Udgifter til velfærd, Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet, Arbejdsmarked, Indvandrere og efterkommere i Danmark, Indkomster og formue, Uddannelser, studerende og dimittender, Vækst i Danmark , I forbindelse med valget udarbejder Danmarks Statistik efter aftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet også en række statistikker om blandt andet førstegangsvælgere, vælgertal og kandidatfortegnelser. De findes på , www.dst.dk/valg, . Her finder du også , en beregningsmodel til mandatfordeling ved folketingsvalg, , og når valget er over, er det også her, du finder de endelige valgresultater., Den normale statistikproduktion og offentliggørelse af nye tal fortsætter uændret under valget. I vores , udgivelseskalender, kan du få et overblik over planlagte udgivelser., Hvis du som journalist har brug for hjælp til at finde statistik, har brug for en anden sammensætning af statistikken, end den der umiddelbart er tilgængelig i Statistikbanken, eller har brug for eksperter, der kan sætte tal på samfundsudviklingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på 22 42 07 48 eller mle@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

Pressemeddelelse

Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2019

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 3. maj 2019 kl. 9:00 ,  , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2019, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, • Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., • Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , • En bolig i Danmark er i 2018 i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. , • Andelen af personerne på 25-64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., • Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (2,9 pct.). , • Danmark har et overskud på betalingsbalancen på 119 mia. kr. i 2018, fordi vi eksporterer for mere, end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2019 er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til , Danmark i tal 2019, , er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, ., Publikationen er oversat til engelsk og er tilgængelig som , Denmark in Figures 2019, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-03-Danmark-i-tal-2019

Pressemeddelelse

Vaccinationsdækningen på danske skoler varierer mere, end børnenes baggrund kan forklare

Langt de fleste elever i grundskolen går på skoler, hvor mere end 80 pct. af eleverne er vaccineret mod mæslinger. Men en lille gruppe skoler er vaccinedækningen noget lavere., 23. april 2019 kl. 8:00 ,  , 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mod mæslinger på mindst 90 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning på 80-90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning på under 80 pct. En lille gruppe skoler med under 1 pct. af det samlede antal elever skiller sig imidlertid ud med en lav dækning på under 75 pct., Det viser analysen ”, Vaccinedækningen mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Det er interessant at se på vaccinedækningen på de enkelte skoler, da vaccinen bl.a. forhindre, at sygdommen spreder sig, når nogle bliver syge. Hvis mange ikke-vaccinerede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger,” forklarer Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, der har skrevet analysen., I alt 30 skoler med mindst 50 elever har i denne analyse en dækning på under 75 pct. Skoler med meget lav vaccinationsdækning mod mæslinger er overvejende privat- og friskoler, hvoraf mere end en tredjedel er Rudolf Steiner-skoler. Blandt skolerne med lav dækning er der også internationale skoler., De meget lave dækningsgrader på nogle få skoler kan hverken forklares med forældrenes indkomst, uddannelse, familieforhold eller andre baggrundskarakteristika., ”Det tyder altså på, at det er andre faktorer end familiernes baggrundskarakteristika, der forklarer, hvorfor nogle skoler har markant lavere vaccinationsdækning end andre,” siger Laust Hvas Mortensen., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Laust Hvas Mortensen, chefkonsulent, 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, Analysen er skrevet i samarbejde med Statens Serum Institut, som i dag udgiver ”, Årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2018, ”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-23-Vaccinationsdaekningen-paa-danske-skoler

Pressemeddelelse

Vi skylder stadigt mere i skat

Ved udgangen af 2017 udgjorde skatterestancerne 72,3 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker på 15 år og derover skylder 15.000 kr. i skat. , 12. oktober 2018 kl. 8:00 ,  , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2013, hvor de udgjorde 43,2 mia. kr. Fra 2016 til 2017 er de steget med 6,4 mia. kr. til 72,3 mia. kr. Det kan læses i publikationen Skatter og afgifter 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Sammensætningen af skatterestancerne i pct. 2017, To ud af tre kroner kom fra indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.000 mia. kr. i 2017. Det var en stigning på 3,4 pct.  i forhold til året før. Næsten to tredjedele kom fra indkomstskatter, der som statens største indtægtskilde udgjorde 632 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 24 mia. kr. i forhold til året før. En tredjedel af stigningen, 8 mia. kr., kom fra kommuneskatter, mens øgede indtægter fra bundskat bidrog med 6 mia. kr., Øgede indtægter på selskabsskat trods fald i sats, Selskabsskatterne udgjorde 60,4 mia. kr. i 2016 mod 57,7 mia. kr. året før. Provenuet steg, selv om satsen blev sænket 1,5 procentpoint fra 23,5 til 22,0 pct. Stigningen skyldtes, at grundlaget for skatterne var højere end året før., Fortsat stigning i grundskyld, I 2017 fortsatte flere års stigning i grundskylden. Den udgjorde 25,3 mia. kr., hvilket er 71 pct. mere end i 2006, hvor den var 14,8 mia. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 28,5 mia. kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ejendomsskatterne indeholder ikke ejendomsværdiskat, der indgår under indkomstskatter., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-10-12-vi-skylder-stadigt-mere-i-skat

Pressemeddelelse

Fødested kan øge chancen for at blive 100 år

I et område på og omkring Langeland blev nogle særligt standhaftige mennesker født for godt 100 år siden. I hvert fald holdt ekstraordinært mange i netop dette område fast i livet, til de blev 100 år., 5. september 2018 kl. 8:00 ,  , Skal man blive 100 år, tyder noget på, at det er en fordel at være født i et område på og omkring Langeland. I hvert fald blev personer født i 1906-1915 i 70 sogne på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland i højere grad end i resten af landet 100 år. Mere præcist var chancen for at fejre 100-års fødselsdag lidt over en tredjedel højere i området omkring Langeland end i resten af landet., Det viser analysen ”, Hvor bliver folk 100 år?, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Analysen viser, at chancen for at blive meget gammel kan afhænge af, hvor man er født. Vi kan se, at dem, der var født i det her område centreret omkring Langeland, markant oftere blev 100 år end resten af befolkningen,” siger Anne Vinkel Hansen, der er forfatter til analysen og ph.d.-stipendiat i Danmarks Statistik., Analysen viser også, at personer i pensionsalderen har størst chance for at blive 100 år, hvis de på deres 71-års fødselsdag bor i et område på 30 sogne nord for København eller i et område på 72 sogne i Midtjylland. I disse to områder var chancen for at blive 100 år næsten en halv gang større end i resten af landet blandt 71-årige født i 1906-1915., ”Der er altså forskel på, hvor chancen for at blive 100 år er størst afhængig af, om man ser på folk ved fødslen eller senere i livet. Vi ved ikke, hvorfor det er godt at være født på og omkring Langeland. Vi kan se, at der har været et samspil af heldige omstændigheder, men vi ved ikke hvilke omstændigheder. Når vi ser på, hvor personer i pensionistalderen har en særligt høj chance for at blive 100 år, så spiller ressourcer og livsstil sandsynligvis en stor rolle.” siger Anne Vinkel Hansen., 1. juli 2018 var der , 1.082 personer på 100 år eller mere i Danmark, , hvilket er en stigning på 38 pct. i forhold til 2008. Af de 1.082 var 87 pct. kvinder., Spørgsmål om analysen kan rettes til Anne Vinkel Hansen, ph.d.-stipendiat, Danmarks Statistik , aih@dst.dk, , tlf. 3917 3083.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-09-05-foedested-kan-oege-chancen-for-at-blive-100-aar

Pressemeddelelse

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation