Søgeresultat

Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individ-niveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledigheds- og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører ledighed og beskæftigelse. Ledighed og beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, AKASAF, Seneste år som medlem af A-kasse, AKASST, Seneste startår som medlem af en A-kasse, ARLEDGR, Årsledighedsgrad, LEDAR, Første ledighed (årstal), LEDDEL, Uger delvis ledig, LEDFULD, Uger fuld ledighed, POTLEAR, Forsikret/ledig antal år (fra 1980), SUMGRAD, Sum af ledighedsgrader (fra 1980)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Lønoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønoplysninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører lønforhold. Lønoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger., Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i varedeklarationen:, http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ATPXX, ATP omregnet til B-sats, EJNOVSUM, Ej-novemberansættelser lønsum, LONIND, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler, NSUPSUM, Supplerende løn i november-ansættelser (sum), SATP79, Samlet ATP ultimo 1979, SLON, Samlet løn fra oplysningssedler

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Støtte til udsatte børn og unge

Beskrivelse, Registeret for udsatte børn og unge giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Bistandsloven samt i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Statistikken er opdelt i to registre, der omfatter henholdsvis BUA anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og BUFO forebyggende foranstaltninger. Registrene indeholder oplysninger om sagshændelser på personniveau, siden 1977. , Der ydes via Lov om Social Service også hjælpeforanstaltninger på familieniveau. Oplysninger om de foranstaltninger, som nogle børn modtager via en familierettede forebyggende foranstaltning, indgår ikke i registret. , Fra Bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på Bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er foranstaltningerne indeholdt i Lov om Social Service (Serviceloven). Bistandslovens regler om børn blev revideret 1. januar 1993. I 1998 overgik reglerne om børn og unge til Serviceloven. Serviceloven har været genstand for flere større og mindre ændringer; blandt de større ændringer kan nævnes ændringerne i 2001, anbringelsesreformen i 2006 og "barnets reform" i 2009., Ændringer i Serviceloven har været præget af inddragelse af det enkelte barn, sikring af barnets retsbeskyttelse mod skadelige opvækstvilkår, større opmærksomhed på tidlig forebyggende indsats, tydeligere understregning af forældrenes ansvar og en højere grad af sikring af forældrenes retssikkerhed., For yderligere information se desuden Danmarks Statistiks kvalitetsdeklaration på følgende link: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/944, Variable, PGF, Paragrafkode, SAG_VFRA, Startdato for hændelsen, SAG_VTIL, Slutdato for hændelsen, SLUTGRUND, Slutgrund, STSTED, Startsted for anbringelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret januar 2026]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Danmarks Statistik kan nu understøtte fælles dataansvar på projekter under Forskerordningen

Er du som bruger af Danmarks Statistiks Forskerordning interesseret i at samarbejde på ét projekt med en anden bruger, som er tilknyttet en anden institution end dig selv og hvor ansvaret for data fordeles ligeligt? Så er der gode nyheder, da det nu er muligt at oprette projekter under fælles dataansvar. , 25. november 2025 kl. 9:00 , Af , Julie Nielsen, Vi har i Danmarks Statistiks (DST) Forskningsservice oplevet en efterspørgsel på at oprette projekter med fælles dataansvar mellem to autoriserede institutioner på Forskerordningen. I den forbindelse har DST godkendt en model, som gør det muligt for brugerne at samarbejde på et fælles projekt, hvor ansvaret for dataadgang og sanktionering fordeles ligeligt blandt brugerne på projektet og de tilknyttede institutioner. , Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner. , Når institutionerne bekræfter aftale om oprettelse af et projekt under fælles dataansvar, medfører det et fælles sanktionsansvar overfor DST i tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata under det pågældende projekt., Du kan læse mere om projekter under fælles dataansvar , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faelles-dataansvar

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen, Start spørgeskemaet, Frist, Fristen fremgår af det brev, du har modtaget., Om undersøgelsen, Det er vigtigt at få et troværdigt billede af, hvordan arbejdsmarkedsforholdene udvikler sig i Danmark. Derfor gennemføres hvert år ca. 80.000 interview med personer i alderen 15-89 år, der både er på og uden for arbejdsmarkedet for at sikre, at alle aspekter bliver tilstrækkeligt belyst., Du er blevet udvalgt til at deltage i Arbejdskraftundersøgelsen, og dit navn og din adresse har vi fået oplyst af Det Centrale personregister (CPR)., For at undersøgelsen kan blive så repræsentativ som muligt, er det meget vigtigt at alle deltager. Det er frivilligt at deltage, men vi håber, at du vil deltage, for at sikre den bedst mulige dokumentation af arbejdsmarkedet., Ved at svare på undersøgelsen, giver du samtykke til, at Danmarks Statistik må benytte de afgivne oplysninger til statistik., Kontakt, Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Du kan få mere viden om undersøgelsen på , www.aku.epinion.dk, , og ønsker du at kontakte os, er du meget velkommen til at:, ringe på gratisnummer: , 80 20 00 15, sende en mail til: , arbejdskraft@dst.dk, Husk altid at oplyse referencenr. ved alle henvendelser., Kontakt den statistikansvarlige Martin Faris Sawaed Nielsen på , mfs@dst.dk, eller tlf. 39 17 34 98 (kl.10 - 15)., Formål og anvendelse, Undersøgelsen beskriver danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvor mange er i beskæftigelse, ledige eller uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsens resultater indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal., Læs mere om Arbejdskraftundersøgelsen, Hent flere tal i Statistikbanken om Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning (AKU100K), Emneside: Arbejdskraftundersøgelsen, Se Nyt fra Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/arbejdskraftundersoegelsen

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer, Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

Sikkerhedscertifikater til krypteret kommunikation

Nedenstående sikkerhedscertifikater er til brug i forbindelse med krypteret kommunikation med Danmarks Statistik., Liste over certifikaterne, Klik på enten certifikatet eller Vcf format for at gemme certifikatet eller Vcf på din computer., Vcf format anbefales til Outlook., Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse, Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse (cer), Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse (vcf), Indberetning til Regnskabsstatistik, DanmarksStatistik-Regnskabsstatistik (cer), DanmarksStatistik-Regnskabsstatistik (vcf), Indberetning til Udenrigshandel med økologiske varer, DanmarksStatistik-Udenrigshandeløko - oekostat@dst.dk (cer), DanmarksStatistik-Udenrigshandeløko - oekostat@dst.dk (vcf), Forskerpost, forskerpost@dst.dk (cer), forskerpost@dst.dk (vcf), DST Consulting, DanmarksStatistik-Consulting - consulting@dst.dk (cer), DanmarksStatistik-Consulting - consulting@dst.dk (vcf), Indberetning af kontanthjælpsdata, Indberetning af kontanthjælpsdata (cer), Indberetning af kontanthjælpsdata (vcf), Indberetning til Kulturstatistik, Kulturstatistik (cer), Kulturstatistik (vcf), Indberetning til Turisme, turist@dst.dk (cer), turist@dst.dk (vcf), Indberetning til Uddannelsesstatistik, uddannelse@dst.dk (cer), uddannelse@dst.dk (vcf), Indberetning af valgdata, valg@dst.dk (cer), valg@dst.dk (vcf), Indberetning af Bostedstatistikken, DanmarksStatistik-Bosted (cer), DanmarksStatistik-Bosted (vcf), Indberetning til Udsatte børn og unge, DanmarksStatistik-Udsatborn (cer), DanmarksStatistik-Udsatborn (vcf), Indberetning til Udenrigshandel, DanmarksStatistik-Udenrigshandel (cer), DanmarksStatistik-Udenrigshandel (vcf), Indberetning til Universiteter, Universiteter (cer), Universiteter (vcf)

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/download-af-sikkerhedscertifikater

Sådan ansætter vi

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på e-mail. , Vi registrerer navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Det sker for at kunne behandle din ansøgning og enten invitere dig til samtale eller sende et afslag. , Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre måneder og sletter dem herefter. , Kun vores interne ansættelsesudvalg og HR har adgang til dine oplysninger. ,  , Invitation til samtale , Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til samtale. Hvis du er blandt dem, inviterer vi dig til en samtale. Vi forsøger at ringe til dig og sender derefter en mødeindkaldelse med dato og tidspunkt på mail. , Til samtalen møder du et ansættelsesudvalg, som typisk består af en kontorchef, en medarbejder samt en medarbejder fra HR. , Du skal afsætte en times tid til samtalen. I visse tilfælde er der to samtalerunder. , Når samtalerne er gennemført, beslutter ansættelsesudvalget, om det er dig, der skal tilbydes ansættelse i Danmarks Statistik. ,  , Ansættelse og lønforhandling, Hvis vi beslutter os for at tilbyde dig ansættelse, bliver du ringet op af et af medlemmerne i ansættelsesudvalget. , Du har altid mulighed for at tale med en tillidsrepræsentant om den løn, vi tilbyder dig. Tillidsrepræsentanterne står også altid parat til at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. Du kan se en kort præsentation af , tillidsrepræsentanterne, .,  , Afslag, Hvis det ikke bliver dig, vi tilbyder ansættelse efter samtalen, får du et mundtligt afslag. Herefter modtager du også et afslag skriftligt. , Ansøgere, der ikke har været til samtale, modtager et skriftligt afslag så hurtigt som muligt. ,  , Den første tid i Danmarks Statistik , Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen. Derfor får du en omfattende introduktion til din nye arbejdsplads i løbet af de første måneder. , Den første dag vil dine nye kolleger tage imod dig, og vi sørger for, at du får alle nødvendige adgange til it-systemer m.m. I den første tid vil du også have en kollega, som introducerer dig til de daglige rutiner i huset, og du bliver gradvist sat ind i dine opgaver. , Efter kort tid kommer du på et introkursus sammen med andre nyansatte. Her vil du bl.a. blive introduceret til Danmarks Statistiks , opgaver og strategi, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Saadan