Søgeresultat

Penge gør os mere tilfredse med livet

En ny stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er lidt mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster., 15. september 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man spørger de danskere, der har en disponibel indkomst på 600.000 kr. eller mere om året, hvor tilfredse, de er med livet, så giver 78 pct. en høj score. Spørger man den gruppe af befolkningen, som har en disponibel indkomst mellem 100.000 og 200.000 kr. er det derimod kun 61 pct., der giver en høj score., Penge er dog langt fra alt, der har indflydelse på vores livskvalitet, og derfor har Danmarks Statistik i den første store undersøgelse af danskerens livskvalitet også spurgt ind til en række andre faktorer som forventninger til fremtiden, familieliv, sociale relationer, arbejde, boligsituation, tryghed, helbred, motion og meget andet., Samtlige resultater er i dag offentliggjort i Statistikbanken, , hvor man har mulighed for at opdele svarene på køn, alder, indkomst, højest gennemførte uddannelse, antal lægekontakter og socioøkonomisk baggrund. For 38 kommuner er det tilmed muligt at se de kommunale resultater., Hovedresultaterne er præsenteret med grafik og tekst på , vores hjemmeside, , hvor det også er muligt at læse mere om selve undersøgelsen. I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik , kan du få flere bud på de historier, der gemmer sig i tallene., Endelig er der udarbejdet delrapporter for de fem regioner. , De er også tilgængelige på vores hjemmeside, ., Der afholdes i løbet af dagen arrangementer fem steder i landet – et i hver region – hvor fire borgmestre og en rådmand diskuterer resultaterne for deres kommuner. Pressen er velkommen til at deltage. , Information om tid og sted finder du her, ., Målingen er gennemført af Danmarks Statistik med finansielt støtte fra Region Syddanmark og Trygfonden. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Preben Etwil på , pet@dst.dk, , 39 17 32 72 eller Niels Ploug på , npl@dst.dk, , 39 17 39 51.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-15-penge-goer-os-mere-tilfredse-med-livet

Pressemeddelelse

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse

BNP opjusteres i revideret nationalregnskab

15. september 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør i dag en hovedrevideret udgave af nationalregnskabet og statistikken om de offentlige finanser, som betyder, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med 1,8 pct. i 2013. Nationalregnskabet revideres tilbage til dets start i 1966. Effekten varierer over årene, men i alle år opjusteres BNP mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. Revisionen ændrer ikke det overordnede billede af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966-2013. For de enkelte år er der justeringer i skiftende positiv og negativ retning. , Ved hovedrevisionen overgår det danske nationalregnskab til de nye europæiske retningslinjer for nationalregnskaber, European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), som alle EU-lande er forpligtede til at overgå til inden udgangen af september 2014. Samtidig med overgangen til de nye retningslinjer indføres en række nye og forbedrede datakilder og metoder. , Nogle økonomiske nøgletal bliver påvirket af hovedrevisionen. Eksempelvis nedjusteres skattetrykket mellem 1,3 og 3,2 procent af BNP i perioden, hvor påvirkningen er størst i de senere år. At skattetrykket nedjusteres, betyder ikke, at de offentlige indtægter som helhed nedjusteres. Derimod er nogle offentlige indtægter, som tidligere blev klassificeret som skatter, nu blevet til andre typer af offentlige indtægter. Læs mere i , netmagasinet bag tallene, ., De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggøres for første gang i hovedrevideret udgave 30. september. Også betalingsbalancen gennemgår en hovedrevision, men resultaterne af denne offentliggøres først 9. oktober 2014., Dagens udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik giver et hurtigt overblik over en række af revisionens hovedresultater. Du kan få et nærmere indblik i de forskellige ændringer og deres effekter på , www.dst.dk/revision2014, eller i , temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser – ESA 2010, , som også udkommer i dag., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Rasmussen på 39 17 35 29 eller , mra@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-15-bnp-opjusteres-i-revideret

Pressemeddelelse

Unge med høj indkomst finder oftere en partner

12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

Pressemeddelelse

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Rekordmange handler på nettet

70 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år har handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder. I 2011 var andelen 53 pct. Det er især blandt de ældre over 64 år, at internethandel er blevet mere udbredt., 6. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 gjaldt det for 52 pct. af de 65-74-årige i 2019 og for 28 pct. af de 75-89-årige. I 2011 var andelene i disse aldersgrupper 25 pct. og 8 pct.,  , Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen 2019, som udkommer i dag.,  , Publikationen viser også, at e-handel er særligt udbredt i Danmark. Sammen med Storbritannien fører Danmark an, når man måler andelen, der har handlet på nettet. Blandt de 16-74-årige havde 74 pct. af danskerne handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder, mens det gjaldt for 70 pct. af svenskerne, 67 pct. af nordmændene og 53 pct. af EU-borgerne generelt. ,  , ”Andelen, der handler på nettet, har været stigende i flere år både i Danmark og i resten af EU. Men langt fra alle i EU har taget internethandel til sig. Hver tredje EU-borger har aldrig handlet online, mens det gælder for færre end hver 10. dansker,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy.,  , Dagligvarer og medicin mere populært på nettet, De mest udbredte køb på nettet er billetter til biograf, koncert og lignende. Men særligt , tøj mv., medicin samt mad og husholdningsvarer er blevet mere populært at købe på nettet, viser It-anvendelse i befolkningen 2019. I 2011 havde 7 pct. af dem, der havde e-handlet, købt medicin, mens 12. pct. havde købt mad og husholdningsvarer. I 2019 var andelene henholdsvis 25 pct. og 26 pct. For tøj mv. var andelen steget fra 50 pct. i 2011 til 67 pct. i 2019.,  , Publikationen It-anvendelse i befolkningen, udkommer årligt. I år indeholder publikationen for første gang et afsnit om ’smart home’-produkter, som er særligt udbredte i Danmark i forhold til de andre EU-lande.,  , Kontakt: Chefkonsulent, Agnes Tassy, , ata@dst.dk, , 39 17 31 44 eller fuldmægtig, Monika Bille Nielsen, , mbs@dst.dk, , 39 17 35 95.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-03-06-rekordmange-handler-paa-nettet

Pressemeddelelse

PRIVAT_PENSION_13

Navn, PRIVAT_PENSION_13 , Beskrivende navn, Udbetalte private pensioner. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., PRIVAT_PENSION_13 er summen af udbetalinger fra , Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger., ATP. Ekskl. engangsudbetalinger., Tjenestemandspension., Variablen er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing., I statistikbankens tabel INDKP101 benævnes variablen '19 offentlige pensioner'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. PRIVAT_PENSION_13 = QTILPENS + QTJPENS(1991-) + QANDPENS(1991-) Hvor: QTILPENS er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension QTJPENS er tjenestemandspensioner QANDPENS er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner) Ændringer over tid. Før 1991 ligger disse beløb i variablen RESUINK_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PRIVAT_PENSION_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/privat-pension-13

Udlån af hjælpemidler

Indberetning via IDEP:, Start indberetning, Læs mere om MitID og rettigheder., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvt. 2025, 17. januar 2026, 1. kvt. 2026, 17. april 2026, 2. kvt. 2026, 17. juli 2026, 3. kvt. 2026, 17. oktober 2026, 4. kvt. 2026, 17. januar 2027, Årshjul 2026 udlån af hjælpemidler - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation Genbrugshjælpemidler (pptx), Session opsummering - Genbrugshjælpemidler (pdf), Vejledninger, Skabelon og vejledninger til af indberetning udlån af hjælpemidler via Virk.dk, Skabelon til Excel indberetning, Vejledning Indberetning af Genbrugshjælpemidler via Virk.dk, Kontakt, Kontakt , Hjaelpemidler@dst.dk, eller ring direkte til:, Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65, Benedikte Beckman Nygaard , 21 19 10 53

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udlaan-af-hjaelpemidler

Kontakt Danmarks Datavindue

Du kan kontakte Danmarks Datavindue på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud-menu kan du finde kontaktinformation alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Danmarks Datavindue support, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via DDV App, kan du kontakte Danmarks Datavindue support alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om DDV App her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, danmarksdatavindue@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til DDV App, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App kan du kontakte DDV App-supporten., DDV- App supporten holder lukket fra mandag d. 22. december til- og med fredag d. 2. januar., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i DDV App, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i DDV App kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV App under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Danmarks Datavindue support., Læs mere om hvordan du bestiller data i DDV App her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her,  , Leveringstider i Danmarks Datavindue, I Danmarks Datavindue behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka 21 dage, Der går gennemsnitligt 12 dage fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-danmarks-datavindue/kontakt-danmarks-datavindue

Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

Pressemeddelelse