Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3351 - 3360 af 4766

80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

Bag tallene

Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024. 63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

Bag tallene

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande. , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , lri@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2025 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2024, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra alle danske grundskoler. De sender data fra de administrative systemer og størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data udgives i første omgang i Elevregisteret. En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen, der benyttes til Grundskoleregisteret. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Statistikken er baseret på en totaltælling, hvor alle grundskoler indberetter deres elever fra indskoling til udskoling. Data gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger, og der forekommer ikke manglende indberetninger af betydning. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre, der også bruges i andre sammenhænge af offentlige institutioner. Data sammenlignes hvor det er muligt med disse andre indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse., Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Larsen , 21 29 55 76 , kkl@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2020, Formålet med statistikken Ejerskab af landbrugsjord er at vise, hvordan Danmarks landbrugsjord er fordelt efter ejernes nationalitet. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det Generelle Landbugsregister køres sammen Ejerfortegnelsen. For personnumre findes statsborgerskab via Personregistret. Ved virksomhedsejerskab anvendes CVR reelle og legale ejere. Såfremt der kun er legale ejere suppleres med data fra Eurostat’s koncernregister, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. For udenlandske ejere er det bopælsland, der anvendes som landekode. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken opfylder et behov hos især Fødevareministeriet for at kende omfanget af dansk landbrugsjord i udenlandsk eje. Statistikken formodes også at være af interesse for politiske partier, erhvervet og offentligheden generelt., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter al landbrugsjord i Danmark, hvor til der er søgt arealstøtte. Der dyrkes meget lidt landbrugsjord i Danmark, hvor til der ikke søges om areal støtte. Statistikken kildedata hentes fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som også anvendes som kilde i landbrugs- og gartneritællingen, og omfatter så godt som al landbrugsjord i Danmark, anses som en pålidelig kilde. Matrikelregistret der lægges over de ansøgte jordstykker anses at have en høj kvalitet. Sammenstillingen af markkort og matriklen giver dog anledning til nogle valg af matrikler/jordstykker til statistikken. For ejerskab der er personer vurderes statsborgerskab at have meget høj kvalitet. Oplysninger om ejerskab fra CVR når det er personer eller reelle ejere anses at have god kvalitet. Supplement foretages med data fra Eurostats koncernregister., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer 4-5 måneder efter referencetidspunktet 31. december. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med landbrugs- og gartneritællingen, men tallet for landbrugsarealet er dog ikke helt identisk i de to opgørelser. Det skyldes, at statistikken omfatter al jord dyrket af landmænd, som søger arealstøtte, mens landbrugs- og gartneritællingen som hovedregel kun omfatter bedrifter på mindst 5,0 ha samt at enhederne i de to statistikker er forskellige. Statistikken om ejerskab af landbrugsjord ser alene på ejerne af landbrugsjorden, som kan være landmænd, men ikke behøver at være det. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejerskab-af-landbrugsjord-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Råstofindvinding i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Råstofindvinding i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Råstofindvinding i Danmark 2023, Råstofindvinding i Danmark 2022, Råstofindvinding i Danmark 2020, Råstofindvinding i Danmark 2019, Råstofindvinding i Danmark 2018, Råstofindvinding i Danmark 2017, Råstofindvinding i Danmark 2016, Råstofindvinding i Danmark 2015, Råstofindvinding i Danmark 2013, Formålet med Råstofindvinding i Danmark er at belyse det fysiske omfang af råstofindvinding fra hhv. land og hav. Statistikken er udarbejdet siden 1973, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006 og frem., Indhold, Råstofindvinding i Danmark er en årlig opgørelse af volumen af indvundet råmateriale fra hhv. land og hav opgjort i kubikmeter. Statistikken opdeles på råstoftyper samt regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år indvindingstal fra alle indvindere på land. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen over tid i kommunerne og for totalerne for hver råstofkategori. Tallene for indvindingen fra havet fejlsøges på samme måde., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede råstofstal blandt regionerne, som bruger statistikken til at udarbejde regionsplaner for indvinding. Statistikken efterspørges også af kommuner, brancheorganisationer, andre offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes bl.a. til udarbejdelse af miljøøkonomisk regnskab i nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling med fuld dækning, da alle råstofindvindere har pligt til at indberette. Oplysningerne danner grundlag for afgifter og kontrolleres af myndighederne, som på forhånd har et godt billede af, hvad der bliver indvundet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og deres detaljeringsgrad har været uforandret gennem hele perioden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være højere efter 1. januar 1990, hvor der blev indført en råstofafgift, hvilket medførte øget kontrol med indberetningerne fra myndighedernes side. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner, og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007, da kommunalreformen vanskeliggjorde sagsbehandlingen med langt flere kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt for Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Råstofindvinding i Danmark under emnet , Råstofindvinding, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raastofindvinding-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2024, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel 2022, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2021, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2020, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2019, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2018, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2017, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2016, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2015, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel (pdf), Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne forbundet ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indeksene er udarbejdet på foranledning af Dansk Transport og Logistik (DTL - Danske Vognmænd), og anvendes bl.a. til regulering af kontrakter. Indeksene går tilbage til 1997., Indhold, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel er en kvartalvis opgørelse af udviklingen i omkostningerne ved arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark. Indekset opgøres separat for hver af de tre brancher. Desuden udgives der for hver branche indeks som beregnes ekskl. omkostningerne til brændstof., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel inkluderer omkostninger til løn, sociale omkostninger, reparation og vedligeholdelse, brændstof, dæk, administration, forsikring og kapitalomkostninger. Disse omkostninger sammenvægtes til det samlede indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostningerne, materialerne og de øvrige omkostningstyper udgør af de samlede omkostninger ved bortskaffelse af dagrenovation, samt ved slamsugning og lastvognskørsel. Til beregning af indeksene ekskl. brændstof fjernes brændstofkategorien fra den samlede varekurv., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel benyttes primært til regulering af kontrakter i relaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Vægtgrundlaget for indeksene er udarbejdet i samarbejde med Dansk Transport og Logistik samt Dansk Industri. Indeksene vurderes at være retvisende for arbejdet med dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel i Danmark., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 30 dage efter kvartalets ophør. Dvs. primo februar (4. kvartal), primo maj (1. kvartal), primo august (2. kvartal) og primo november (3. kvartal). Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Omkostningsindeksene for dagrenovation og slamsugning er sammenlignelige over tid fra 1997 og frem til i dag. Omkostningsindekset for lastvognskørsel er sammenlignelige over tid fra 2022 og frem til i dag, Der findes ingen internationale statistikker, der er direkte sammenlignelige med de danske indeks., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er derudover muligt at abonnere på en indeksoversigt for statistikken. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-dagrenovation--slamsugning-og-lastvognskoersel

Statistikdokumentation

Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 , , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene. , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn. , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 , , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse. , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019, , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

Pressemeddelelse

Vær med til at gøre verdensmål til vores mål

Et nyt initiativ skal sætte ekstra fokus på Danmarks arbejde med FNs Verdensmål. Projektet skal udvikle et udgangspunkt – en baseline – for verdensmålene i Danmark. Projektet skal samtidig øge kendskabet til verdensmålene og alle får i processen mulighed for at være med til at sætte mål for Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling i de kommende år., 30. oktober 2019 kl. 8:00 , , Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng. Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik. Baseline-projektet, tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler hverdagen i Danmark., ”Hvis vi vil sikre Danmarks indsats i forhold til FNs Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030, fortæller formand for 2030-panelet Steen Hildebrandt og fortsætter:, ”Vi har oplevet stor interesse for sammen med os, at stå for projektet med at udvikle de nye supplerende indikatorer. Vi ser frem til samarbejdet med Danmarks Statistik og Deloitte, som både har indsigten i verdensmålene og de nødvendige kompetencer til at løfte Baseline-projektet., Alle kan være med til at styrke arbejdet med verdensmålene, Baselineprojektet har som mål at nå alle interesserede danskere – ved events, workshops og på nettet – så alle får mulighed for at komme med deres input til de supplerende danske verdensmålsindikatorer., ’’Verdensmålene vil, i en eller anden form, berøre alle danskeres hverdag. Derfor er det et mål med Baseline-projektet, at alle kan få en mulighed for at sætte deres præg på de supplerende indikatorer. For at sikre aktiv inddragelse vil der over de kommende måneder blive afholdt events i hele landet, hvor alle interesserede får mulighed for at være med, fortæller Kristian Jensen, der er formand for Folketingets 2030-netværk., Samarbejdet om projektet blev formelt indgået ved en underskriftsceremoni onsdag den 30. oktober 2019, og selve projektet igangsættes i inden årets udgang. Resultatet af Baseline-projektet – de supplerende danske indikatorer – er klar til næste sommer., Hvis du ønsker at vide mere om FNs Verdensmål eller Baseline-projektet kan du tjekke , www.dst.dk/sdg, ., Hvis du har spørgsmål om Baseline-projektet er du desuden meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Bang på 3917 3011 / , hbg@dst.dk, eller afdelingsdirektør Niels Ploug på 3917 3951 /, npl@dst.dk, ., Bag Baseline-projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Baseline-projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-30-vaer-med-til-at-goere-verdensmaal-til-vores-maal

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation