Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1011 - 1020 af 1153

      PRIS_BEREGN_KD

      Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

      STSKAT

      Navn, STSKAT , Beskrivende navn, Statsskatten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Statsskatten er sammensat af følgende variable:, 1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT, 1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat, 1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat, 1996 - 2009: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA, 2010: STSKAT = BUNSKA + TOPSKA, 2011 - 2019 : STSKAT = BUNSKA + TOPSKA + udligningsskat, Hvor variabeldefinitionerne er:, ST22PCT er 22 procents skat, , ST6PCT er 6 procents skat,, ST12PCT er 12 procentsskat,, BUNSKA er bundskat,, MLLSKA er mellemskat,, TOPSKA er topskat., Udligningsskat er en skat på pensionsudbetalinger over et grundbeløb.Pensiosnudbetalingerne omfatter alle løbende udbetalinger, fx. arbejdsmarkedspensioner (livsvarige og tidsbegrænsede), tjenestemandspension ATP-pension, folkepension., Grundbeløb og skattesats ændrer sig over tid. Skatetsatsene r 6 pct 2011 til 2014.Derefter aftrappes den med 1 pct.-point. pr- år Fra 2011 ti 2013 er der et skatetfrit bundgrænse på 362.800 kr. , 5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken. , Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække., De væsentligste databrud:, Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., Skattereform 1986/1987:, - Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., - Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden., Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT. , 1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler. , Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves , 22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat., 6 procents skatten afvikles over en årække. , 12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne., Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997)., Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster., Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække. , Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat., Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr., For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, STSKAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stskat

      AARSV

      Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

      FAMLOENMV_13

      Navn, FAMLOENMV_13 , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMLOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. , Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY., Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket). , Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., FAMLOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden, De indgår også i LOENMV_13., Detaljeret beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år, . , Beskrivelse af de enkelte under variable ligger i PERSONINDKOMST, LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001), Hvor:, LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet., QSKATFRI er skattefri lønindtægt , JUBJUB er jubilæums- ogfratrædelsesgodtgørelser ( ekskl. del indsat på pensionsordning), QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver., LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:, ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13, Hvor:, ERHVERVSINDK_13 ER Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer. , NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter., HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig., Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007), Hvor: , LOENMV er løn mv. i alt., Ændringer over tid, Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS), Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS)., Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR)., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten), 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13)., Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ( liger i variablen RESUINK_13). , Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003. , Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13), Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLOENMV_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv-13

      FAMLOENMV

      Navn, FAMLOENMV , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, løn med offentligt løntilskud, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Se FORSKER i Personindkomster for oplysninger om løn til udenlandske forskere og specialister, som har arbejdet i Danmark i 2002-2003 og igen fra 2008. , Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lignende indgår ikke i denne variabel, men ligger i variablen FAMNETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed), Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket), men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. , FAMLOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel - også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden; disse sygedagpenge indgår ikke i FAMLOENMV, men i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands- eller overførselsindkomster). Ydelser til personer i aktivering mv. indgår, hvis ikke nævnt ovenfor, som overførsler og er dermed ikke en del af lønnen., Beløb er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Løn er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster., Løn er inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny undtagelse)., Fra 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1993 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister. (SKATs slutligningsregister havde kun én samlet indkomst for løn, dagpenge, pensioner mv.), Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Fra 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde og lignende (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK)., Fra 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen QSAR i Personindkomster)., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier (for medarbejdere mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke i indkomsten før 1999)., 2001-2003 inkluderes aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i FAMLOENMV)., 2002-2003 og fra 2008 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR som er indberetninger til SKAT i januar måned), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i FAMLOENMV., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i FAMLOENMV for årene 1992-2001 og 2004-2007., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMLOENMV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv

      BARNMAK

      Navn, BARNMAK , Beskrivende navn, Barnemarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering. , Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Bilag, Graf - BARNMAK 1990-2005, Tabel - BARNMAK 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer, 01-01-2005

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/barnmak

      BESKST02

      Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

      OPHOERSAA

      Navn, OPHOERSAA , Beskrivende navn, Ophørsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Indgår i definitione af en "sag"., Detaljeret beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud. Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid,, Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden., Føllgende kodeændringer har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA, 1996: Nedlagte sagsarter: , 05 - Varighedsgrænse nået, 1997: Oprettede sagsarter: , 27 - Bruttovalidering, 28 - Aktivlovens par. 60, 1998: Oprettede Sagsarter: , 29 - Ophør efter 8 uger, flexjob off., 30 - Ophør, pasning sygt barn, 31 - Berettiget til fleksjob, 32 - Overgår til A-kasse/AF, 2002: Oprettede sagsarter:, 99 - Skift af sagsart, Nedlagte sagsarter: , 11 - Andet, 2003: Nedlagte sagsarter: , 07 - Tilkendt pension/forskud på pension (indberettet 12+13), 2004: Oprettede sagsarter:, 12 - Tilkendt pension, 2005: Oprettede sagsarter: , 34 - Ferie slut, 2009: Oprettede sagsarter: , 21 - Automatisk ophør af sagsart 15, 22 - Ophør grundet sagsartskift, Nedlagte sagsarter: , 20 - Nægter behandling mv., par. 8, 21 - Sagsart 14, offentlig ansat, 22 - Fyldt 70 år/varighed, 27 - Bruttovalidering, 2010: Oprettede sagsarter: , 20 - Forhaler helbredelsen, 27 - Overgår til revalidering, 2011: Nedlagte sagsarter: , 28 - Aktivlovens par. 60, 2014: Oprettede sagsarter: , 40 - Overgår til jobafklaringsforløb, Nedlagte sagsarter: , 25 - Ophør efter forlængelse, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_OPHOERSAA - Ophørsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, 01-01-2004, 27, 01-01-1997, 31-12-2009, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 04, 01-01-1995, 05, 01-01-1995, 01-12-1996, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 31-12-2003, 09, 01-01-1995, 10, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 31-12-2002, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 16, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 18, 01-01-1995, 19, 01-01-1995, 20, 01-01-2010, 21, 06-07-2009, 22, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 24, 01-01-1995, 25, 01-01-1995, 30-06-2014, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-2010, 28, 01-01-1997, 31-12-2011, 29, 01-01-1998, 30, 01-01-1998, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1995, 34, 01-01-2005, 35, 01-01-1995, 99, 01-01-2002, 21, 01-01-1995, 05-07-2009, 22, 01-01-1995, 05-07-2009, 40, 01-07-2014, 20, 01-01-1995, 31-12-2009, 28, 01-01-2012

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ophoersaa

      PENOPHOER

      Navn, PENOPHOER , Beskrivende navn, Ophørsårsag inkl. pensionistregler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PENOPHOER, En særlig udgave af ophørsårsagskoderne, hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der er ophørt efter de almindelige regler, og sager, der er ophørt efter de særlige pensionistregler., Detaljeret beskrivelse, PENOPHOER, PENOPHOER er en særlig udgave af ophørsårsagerne (OPHOERSAA), hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der ophører efter de almindelige regler, fra sygesager, som ophører efter de særlige pensionistregler., Ligesom OPHOER er PENOPHOER opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning., I forbindelse med kodeændringer optræder derfor forskellige typer af databrud., Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid. , Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter arbejdsgiverperioden., For sager, der ikke er afsluttede ved udgangen af tællingsåret, er feltet blankt., PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel: , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 27, 28 sættes PENOPHOER lig med: 11., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 05,14,16,17,25 sættes PENOPHOER lig med: 7 hvis KMD-variablen pensionistkode antager en af værdierne 01,02,04,05 ellers sættes PENOPHOER lig med: 6. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 12,13 sættes PENOPHOER lig med: 9., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 06,07,08,09,10,11,15,18,19,20,21,22,23,24, 26,29,30,31,32,33,34 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 2., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 01,02,03,04,99 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 21, 22 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 20, I alle andre tilfælde sættes PENOPHOER lig 0., Værdisættet for KMD-variablen pensionistkode er som følger:, Blank: Borgeren er ikke pensionist., 1: Borgeren er pensionist, og dermed omfattet af pensionistvarighed på 26 uger de , forudgående 12 kalendermåneder, 2: Borgeren er pensionist, men med forlænget varighed som den generelle varighed , på 52 uger de forudgående 18 kalendermåneder , Vær opmærksom på, at der er fejl i variablen PENOPHOER. Den interessante forskel mellem OPHOERSAA og PENOPHOER foreligger, når PENOPHOER er lig med '07'. Men der findes siden år 2002 ingen observationer med PENOPHOER lig med '07'. Indtil da optræder der 500-550 hvert år. Fejlen skyldes, at en betingelse som at pensionistkode skal være en af værdierne ('01','02','04','05') altid er falsk, når pensionistkode kun er en karakter lang, og kun kan antage værdierne blank, '1' eller '2'. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_PENOPHOER - Ophørsårsag inkl. pensionistregler, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 03, 01-01-1995, 31-12-2010, 04, 01-01-1995, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 09, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 12, 01-01-1995, 13, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 20, 01-01-1995, 21, 01-01-1995, 22, 01-01-1995, 31-12-2009, 25, 01-01-1995, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-9993, 31-12-9993, 28, 01-01-1995, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1998, 34, 01-01-1998, 35, 01-01-1995, 36, 01-01-2005, 99, 01-01-2002, 42, 01-07-2015, 22, 01-01-2010, 24, 06-07-2009, 37, 01-01-1995, 23, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 05-07-2009

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/penophoer

      FAMSUMINDKNETTORENT

      Navn, FAMSUMINDKNETTORENT , Beskrivende navn, Samlet indkomst med nettorenter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomster og er dannet for at kunne sammenligne ejere og lejere samt selvstændiges indkomster med lønmodtageres indkomster. For at sikre dette er den i forhold til FAMINDKOMSTIALT tillagt lejeværdi af egen bolig og fratrukket renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er opgjort før skat og inkl. skattefrie indkomster som boligstøtte og børnefamilieydelser., For skattefri tillæg til pensionister, se variablene TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i FAMSUMINDKNETTORENT. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Selvvalgte pensionsbidrag til pensionsordninger, som arbejdsgiveren administrer, indgår ikke i variablen., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, "Samlet indkomst med nettorenter" er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSUMINDKNETTORENT er baseret på PERSAMLINKNETRENT_NY fra Personindkomser., Samlet indkomst med nettorenter er dannet således:, FAMSUMINDKNETTORENT = FAMINDKOMSTIALT + FAMLEJEVAERDI - FAMRENTEUDGIFTER, , hvor:, FAMINDKOMSTIALT = Familieindkomst i alt, FAMLEJEVAERDI = Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMRENTEUDGIFTER = Renteudgifter., Samlet indkomst med nettorenter er inkl. skattefrie indkomster., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse:, Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se dokumentet "Aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af Familieindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser - dvs., at satserne hæves og gøres skattepligtige. Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner med mere (se variablen FAMLOENMV (løn mv.))., I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inkluderes løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen) i Personindkomster., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst., Den langsomme udvikling fra 2008 og de efterfølgende år kan bl.a. tilskrives den finansielle krise., Se også variablen FAMRESTINDK (ikke klassificerede indkomster) vedrørende inkludering af fortjeneste for evt. salg af ejendom., Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på www.dst.dk/publ/indkomster., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSUMINDKNETTORENT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famsumindknettorent
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation