Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 101 - 110 af 249

      Fakta om arbejdsmarked

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

      Bag tallene

      Fakta om arbejdsmarked

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

      Bag tallene

      Fakta om dansk økonomi

      Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-29-faktaark-om-dansk-oekonomi

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Ukraine, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og selskaber.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-22-oekonomiske-forhold-DK-Ukraine

      Bag tallene

      Valideret mandatfordeling klar senest fredag

      Fakta om folketingsvalglovens § 77

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-11-03-valideret-mandatfordeling-klar-senest-fredag

      Pressemeddelelse

      Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

      FAKTA

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

      Bag tallene

      Undgå fejltagelser - brug statistik

      Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

      Bag tallene

      Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

      Fakta

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

      Bag tallene

      Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

      FAKTA

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

      Bag tallene

      Fakta om indkomster og formue

      Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation