Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1021 - 1030 af 1621

NYT: Børn i Hovedstadsregionen har mindre plads

7. april 2021, I en tid med COVID-19 og hjemsendelser og dermed mere tid tilbragt i hjemmet har boligens størrelse fået større betydning for mange. Det gælder også for børn mellem 11 og 15 år, som er en aldersgruppe, der gennem længere tid også har tilbragt deres skoletid i hjemmet. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange m² pr. person, som et barn mellem 11 og 15 år har til rådighed. Særligt i kommunerne i Hovedstadsregionen er der færre m² pr. barn at boltre sig på. I Albertslund, Brøndby og Rødovre Kommuner har børnene mindre end 28 m² i gennemsnit. Flest m² pr. person i gennemsnit har børnene i ø-kommuner. På Ærø og Samsø har børnene hele 43 m² pr. person i gennemsnit, tæt fulgt af Rebild og Jammerbugt Kommuner med 42 m² i gennemsnit., Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Indvandrerbørn har mindre plads, Børn i alderen 11-15 år har i gennemsnit 36 m² bolig pr. person. Børn med dansk oprindelse har i gennemsnit 38 m². Indvandrerbørnene i samme alder fra ikke-vestlige lande har 23 m², mens de 11-15-årige efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har næsten det samme med 24 m² pr. person. De 11-15-årige indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m², mens 11-15-årige efterkommere med vestlig oprindelse i gennemsnit har 33 m² til rådighed. , Kilde: Beregning på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bol106, Ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerbørn bor sammen med flere, En af årsagerne til, at både ikke-vestlige indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn har færre m² bolig at boltre sig på er, at de i gennemsnit deler bolig med flere personer. De 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn af ikke-vestlig oprindelse bor i gennemsnit med hhv. 3,7, og 3,6 andre personer. 11-15-årige med dansk oprindelse bor i gennemsnit med 3,0 andre personer, og de 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor i gennemsnit med 3,2 andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2021, 7. april 2021 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2022, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32779

NYT: Danske børn bor i enfamilieboliger

4. april 2017, 74 pct. af alle danske 0-17-årige børn bor i enfamilieboliger i form af parcel/stuehus eller række/kædehuse. Den laveste andel findes i Frederiksberg og Københavns Kommuner med 8 og 18 pct. Andelen er også relativ lille i forstadskommunerne Brøndby og Ishøj. I den modsatte ende er Læsø og Jammerbugt, hvor mere end 95 pct. af børnene bor i enfamilieboliger., Flest 13-årige børn bor i enfamiliebolig, Der er dog en markant forskel mellem aldersgrupperne. Blandt børn, der lige er kommet til verden, bor seks ud af ti i enfamilieboliger. Andelen stiger med børnenes alder, indtil de når 13 år. Herefter er der en lille nedgang fra 79 pct. af alle 13-årige til 73 pct. af alle 18-årige, der bor i enfamilieboliger. Når de unge flytter hjemmefra, flytter de tit ind i kollegier eller etageboliger, hvorfor andelen der bor i enfamilieboliger falder kraftigt. Blandt de 24-årige bor kun en ud af fire i enfamilieboliger. I takt med familiedannelse stiger andelen igen. Blandt 41-75-årige bor mere end syv ud af ti i enfamilieboliger. , Der ses også en stor forskel mellem børn med dansk oprindelse og indvandrere samt efterkommere. Blandt indvandrer- og efterkommerbørn fra ikke-vestlige lande bor kun en ud af tre i enfamilieboliger sammenlignet med otte ud af ti blandt børn med dansk oprindelse., Indvandrerbørn har mindre plads, Børn med dansk oprindelse bor i gennemsnit på 37 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har kun 23 m, 2, , mens efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har det næsten lige så trangt med 24 m, 2, pr. person. Indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m, 2, . Det er dog stadigvæk færre m, 2, end de danske børn. Efterkommere med vestlig oprindelse bor i gennemsnit på 30 m, 2, . Det faktum, at indvandrere og efterkommere i større udstrækning bor i etageboliger, kan ikke helt forklare forskellene. Det kan konstateres, at særligt indvandrerbørn af ikke-vestlig oprindelse har færre m, 2, pr. person, også hvis man korrigerer for type af bolig. , Indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn bor med flere, Indvandrerbørn af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor sammen med i gennemsnit fire andre personer. Børn med dansk oprindelse og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor med i gennemsnit tre andre personer., Boligopgørelsen 1. januar 2017, 4. april 2017 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23793

NYT: En ud af tre bor i etagebolig

24. maj 2019, Hver tredje person i Danmark bor i en etagebolig. Da der er stor geografisk forskel på, hvor etageboligerne findes, varierer andelen dog meget fra kommune til kommune. I Frederiksberg og Københavns Kommuner bor hhv. 94 og 86 pct. af befolkningen i en etagebolig. På tredje- til femtepladsen ligger Brøndby med 57 pct., Ishøj med 52 pct. og Gentofte med 49 pct. af befolkningen boende i etageboliger. Blandt top-10 er det kun Aarhus, der ligger uden for Københavns omegn, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Mindst plads i etageboligerne, Etageboligerne er i gennemsnit 79 kvadratmeter store og beboet af 1,8 personer, hvilket giver et gennemsnitlig areal pr. person på 44 kvadratmeter. Dem, der bor i rækkehuse, har 49 kvadratmeter i gennemsnit, mens dem, der bor i parcel-/stuehuse, har mest plads med 59 kvadratmeter. Størrelsen på boligerne og antal personer pr. bolig varierer meget fra kommune til kommune. , Personer, der bor i etageboliger i Region Nordjylland, har flest kvadratmeter med 49 kvadratmeter pr. person i gennemsnit, og mindst plads har dem, der bor i Region Hovedstaden med 42 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland har et gennemsnit på 46 kvadratmeter pr. person, mens Region Syddanmark har et gennemsnit på 48. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligmønsteret for børn og unge, Ved at se på aldersprofilen blandt dem, der bor i etageboliger, kan det ses, at mange fødes ind i en etagebolig, men flytter derfra, når de bliver teenagere eller før. Kun hver femte 10-17-årig bor i etagebolig. Derefter sker der en stigning i andel af personer i etageboliger, når børnene flytter hjemmefra. Blandt de unge voksne mellem 23 og 27 år bor cirka to ud af tre i etageboliger. , Indvandrere og efterkommere bor oftere i etageboliger, 65 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i etageboliger, mens det kun gælder for 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 28 pct. af personer med dansk oprindelse i etageboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol201, ., Boligopgørelsen 1. januar 2019, 24. maj 2019 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2020, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28455

NYT: På øerne er der god plads

7. april 2016, Befolkningen i ø-kommunerne Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Fanø har mest boligareal pr. person til rådighed. På Samsø er det højest med 73 m, 2, pr. person. I København, der er den kommune, hvor befolkningen har det mest trangt, har hver person 40 m, 2, pr. person at bo på. Også Gladsaxe, Hvidovre, Albertslund og Rødovre kan nævnes som kommuner, hvor det er trangt med mindre end 42 m, 2, pr. person. Sammensætningen af boligtyper har betydning for det gennemsnitlige boligareal pr. kommune. Kommuner med relativt mange etageboliger har et mindre gennemsnitligt boligareal pr. person., Enlige har mere plads, Personer, der bor alene, har i gennemsnit 84 m, 2, bolig til sig selv. I en to-personers husstand er der i gennemsnit 60 m, 2, pr. person, en tre-personers husstand har i gennemsnit 42, mens man i fire-personers husstande må acceptere 36 m, 2, i gennemsnit pr. person. Dette kan også ses på kommunalt niveau. Kommuner med en høj andel ældre, som ofte bor i små hustande, er også kommuner, hvor der er en tendens til at være lidt mere plads pr. person., Lejeboliger er mindre end ejerboliger, Den gennemsnitlige størrelse på boliger er 112 m, 2, . Der er dog stor forskel mellem typer af boliger. Parcel/stuehuse har et gennemsnitligt areal på 151 m, 2, . For række- kæde- og dobbelthuse er det 93 m, 2, , mens det for etageboliger er 78 m, 2, . Der er også stor forskel mellem boliger beboet af ejere og boliger beboet af lejere. Lejeboligerne er gennemsnitligt mindre end ejerboligerne. Ejere af et parcel-/stuehus har i gennemsnit 153 m, 2, at bo på, mens lejere i den samme type huse må nøjes med 134 m, 2, i gennemsnit. Mønstret går igen i samtlige boligformer., Boligopgørelsen 1. januar 2016, 7. april 2016 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21543