Søgeresultat

TEMA9006: CO2-udledning fra familiernes energiforbrug

energikilde
1990-2024 (1.000 ton)

https://www.statistikbanken.dk/TEMA9006

Statistikbanktabel

NYT: Formuerne topper ved pensionsalderen

I tidligere års opgørelser af formuestatistikken er kun indgået personer i familier med mindst en fuldt skattepligtig person over 14 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44644

NYT: 437 kr. ud af 1.000 kr. bruges på social beskyttelse

familier og børn

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25286

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48010

NYT: Ringeste bytteforhold i mere end ti år

24. maj 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 6,8 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i mere end ti år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især prisfald på animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt pelsskind der trak ned, idet priserne blev halveret., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgsprodukter, Bytteforholdet er forringet med 15 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 85. Det betyder, at prisindekset for salgsprodukter er lavere end prisindekset for produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 99, og er dermed 1 pct. under basisåret 2010, som angives til indeks 100. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser på salgsprodukter faldt med 6,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald i prisen på pelsskind på hele 50,5 pct., mens svin faldt 2,5 pct. Prisen på kvæg steg derimod 2,5 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 6,6 pct., mens kartofler steg med 27,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til stigningen på 1,3 pct. for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 4,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 2,3 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,5 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der steg 12,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 5,0 pct., og mælk, der faldt med 1,1 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og dette kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,3 pct. fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016. Fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016 er det faldet 0,9 pct. Stigningen det seneste år skyldes, at investeringsgoder steg med 4,8 pct. Prisen på energi faldt 8,9 pct. og foderstoffer med 0,6 pct. i forhold til sidste år., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 1,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt. 2015 , - 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 88, 85, -6,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 99, -6,5, -4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 115, 1,3, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 115, 110, -6,6, -4,2, Kartofler , 15, 161, 168, 27,4, 4,5, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 107, 7,1, 12,7, Animalske salgsprodukter, 715, 98, 94, -8,9, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 125, 124, 2,5, -1,3, Svin , 340, 100, 95, -2,5, -5,0, Fjerkræ , 25, 114, 113, -0,8, -0,6, Mælk , 213, 96, 95, -0,2, -1,1, Æg , 11, 105, 104, -0,8, -0,8, Pelsskind , 81, 60, 67, -50,5, 12,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 116, 0,3, -0,9, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -0,7, -1,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 99, 94, -8,9, -4,5, Gødningsstoffer , 35, 112, 115, -2,5, 3,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 116, -0,6, -1,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 102, -5,1, -7,9, Investeringsgoder, 193, 112, 113, 4,8, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20977

NYT: Bytteforhold er det ringeste siden 2005

14. september 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2016, 2. kvt. , 2016, 2. kvt. 15 , - 2. kvt. 16, 1. kvt. 16, - 2. kvt. 16,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 85, 83, -12,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 99, 97, -12,5, -2,0, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 105, -7,6, -8,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 110, 100, -17,1, -9,4, Raps , 27, 114, 115, 1,8, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 107, 105, -1,1, -1,5, Animalske salgsprodukter, 715, 94, 95, -13,7, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 124, 120, -8,5, -3,1, Svin , 340, 95, 102, -2,8, 8,2, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,6, -1,0, Mælk , 213, 95, 87, -12,6, -8,4, Æg , 11, 104, 100, -4,3, -3,6, Pelsskind , 81, 67, 73, -44,7, 8,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 117, 0,5, 0,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -0,4, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 94, 99, -7,5, 4,9, Gødningsstoffer , 35, 115, 115, -3,3, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 0,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 116, 115, -2,1, -1,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 112, 4,1, 0,3, Investeringsgoder, 193, 113, 114, 4,9, 0,3, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20975

NYT: Fortsat høj indtjening i gartnerierne

28. september 2018, I gartneribranchen havde gartnerier med grøntsager igen det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,1 og 1,0 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 878.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 589.000 kr. og 291.000 kr. For potteplantegartnerier og planteskoler var der tale om en stigning i driftsresultatet på ca. 100.000 kr. i forhold til 2016. For væksthusgrøntsager faldt driftsresultatet med en halv mio. kr., hvilket bl.a. hænger sammen med lavere priser på produkterne. Frugt- og bærplantagernes driftsresultat faldt med omtrent 50.000 kr., mens det for frilandsgrøntsager var næsten uændret., Driftsresultatet højere end den beregnede ejeraflønning, For alle typer heltidsgartnerier var driftsresultatet i gennemsnit 693.000 kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til 2016, som var det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Driftsresultatet var noget højere end den beregnede aflønning af ejer og medhjælpende ægtefælle, der for alle heltidsgartnerier i gennemsnit var på 450.000 kr. I frugt- og bærplantagerne var det gennemsnitlige driftsresultatet med 243.000 kr. dog lavere end den beregnede aflønning. Det uændrede driftsresultat for gartnerier svarer til prisudviklingen på gartneriprodukter. , Størst afkast af store gartnerier, Afkastningsgraden såvel som driftsresultatet var større i store gartnerier end i små. Således var afkastningsgraden i potteplantegartnerier med mindre end 7.500 m, 2, væksthus på minus 2,2 pct., mens den var på 11,7 pct. for potteplantegartnerier med mindst 15.000 m, 2, væksthus. Tilsvarende var afkastningsgraden i frilandsgartnerier med mindre end 30 ha frilandsgartneri på 0,2 pct., mens den var på 5,9 pct. for frilandsgartnerier med mindst 30 ha frilandsgartneri., Størst bruttoudbytte i gartnerier med grøntsager og potteplanter, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthus- og frilandsgrøntsager var på hhv. 14,8 og 12,2 mio. kr. og i potteplantegartnerierne på 12,3 mio. kr. Til sammenligning udgjorde bruttoudbyttet pr. frugt- og bærplantage og pr. planteskole hhv. 2,5 mio. og 6,5 mio. kr., Færre hektar med frugt og bær, men tilbagegangen var ulige fordelt, Arealet med frugt og bær er de seneste ti år faldet med mere end 30 pct. fra godt 8.000 ha. til 5.300 ha, se , www.statistikbanken.dk/AFG07, . Det er især arealerne med solbær og surkirsebær til industrien, der er faldet, hvilket hænger sammen med lavere priser på bærrene på grund af hård konkurrence fra især Polen. Udviklingen er endvidere kendetegnet ved, at den gennemsnitlige trætæthed i æble- og pæreplantager over en årrække er steget, fordi ældre plantager har færre træer pr. ha, se , www.statistikbanken.dk/FRUGT4, . , En gennemsnitlig bedrift med frugt og bær har således ændret sammensætning, så der nu er relativet flere ha, som er intensivt dyrket med frugt og bær til direkte konsum. Den ændrede sammensætning af frugt- og bærplantagerne ses i regnskabsstatistikken ved større værdi af produktionen pr. ha, idet der i 2017 var et bruttoudbytte på 94.000 kr. pr. ha med frugt og bær, mens der i det tilsvarende tal for 2016 var på 83.000 kr., og går man tilbage til f.eks. 2013, var det på 58.000 kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2017,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 180, 61, 120, 164, 104, 670, 313, 983,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 403, 19, 076, 265, 87, 1.157, 5, 874, 249, 4, 083,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,7, 2,4, 72,5, 20,6, 22,2, 22,5, 2,5, 16,2,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 21, 344, 28, 316, 22, 129, 6, 771, 15, 494, 16, 754, 912, 11, 709,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 255, 14, 849, 12, 190, 2, 511, 6, 459, 8, 608, 245, 5, 945, B,  , Driftsomkostninger , 11, 015, 13, 420, 10, 377, 2, 127, 5, 646, 7, 583, 182, 5, 226,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 189, 1, 974, 419, 66, 92, 609, 9, 418,  ,  , Heraf løn, 3, 409, 4, 639, 3, 590, 834, 2, 288, 2, 585, 8, 1, 764, C,  , Finansieringsomkostninger, 419, 491, 1, 086, 158, 276, 442, 35, 312, D,  , Generelle driftstilskud, 57, 71, 326, 64, 52, 110, 9, 78, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 878, 1, 009, 1, 053, 291, 589, 693, 37, 484,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 377, 585, 637, -97, 63, 243, -135, 123,  ,  , Investeringer, 1.051, 1, 956, 1, 306, 587, 523, 943, 59, 662,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 747, 1, 969, 524, 204, 44, 538, 3, 368,  ,  , Egenfinansiering , 976, 1, 350, 801, 493, 394, 731, 100, 530,  ,  , Fremmedfinansiering, 76, 606, 505, 94, 129, 212, -41, 132,  ,  , Aktiver, 15, 113, 18, 637, 38, 199, 14, 499, 14, 658, 19, 321, 4, 343, 14, 552,  ,  , Egenkapital, 6, 248, 6, 864, 8, 150, 5, 983, 6, 585, 6, 600, 1, 993, 5, 133,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 45, 40, 35, 45, 48, 42, 47, 43,  ,  , Afkastningsgrad, 7,4, 7,9, 5,5, 0,6, 3,1, 4,7, -4,0, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2017, 28. september 2018 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27982

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2022

16. oktober 2023, Driftsresultatet for de 538 heltidsgartnerier faldt med 10,0 pct. til 1,0 mio. kr. i gennemsnit for 2022 i forhold til 2021. Det svarede til et fald i afkastningsgraden fra 5,4 til 4,9 pct., varierende fra 6,1 pct. for væksthusgartnerier og 4,7 pct. for frilandsgartnerier. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Tilbagegang for potteplanter og fremgang for grøntsager i væksthussektoren, Bruttoudbyttet for potteplantegartnerier steg med 3 pct. pr. m, 2, væksthus, hvilket præcis svarer til den registrerede , prisstigning, , se , statistikbanken.dk/LPRIS21, . Energiomkostninger steg med 17 pct. og omkostninger til lejet arbejdskraft med 10 pct. pr. m, 2, væksthus, hvorefter driftsresultatet med 0,3 mio. kr. i gennemsnit pr. gartneri var 73 pct. lavere end i 2021. For gartnerier med væksthusgrøntsager steg bruttoudbyttet med 8 pct. og driftsomkostningerne med 6 pct. pr.  m, 2, væksthus. Driftsresultatet steg herefter til 1,0 mio. kr. i 2022 mod 0,6 mio. kr. i 2021. , Bedre resultat for grøntsager og frugt på friland, men fald for planteskoler, For de 88 gartnerier specialiseret i frilandsgrøntsager var den gennemsnitlige arealanvendelse på 247 ha. Arealet med gartneriafgrøder var dog med 83 ha næsten 13 ha mindre end året før. Bruttoudbyttet faldt herefter med 6 pct., og driftsomkostningerne med 5 pct. Finansieringsomkostningerne var 0,4 mio. kr. lavere end året før (realiserede gevinster og tab ved konvertering af lån indregnes i finansieringsomkostningerne), og det betød, at driftsresultatet blev 1,8 mio. kr. Det var 0,1 mio. kr. bedre end året før. Driftsresultatet for de 172 virksomheder specialiseret i frugt og bær steg også med 0,1 mio. kr., til 0,7 mio. kr., men det skete på basis af store stigninger i både bruttoudbytte og driftsomkostninger på 0,6 mio. kr., mens et fald i finansieringsomkostninger bidrog til resultatfremgangen.  , Tilbagegang for planteskoler, For de 79 planteskoler faldt det gennemsnitlige driftsresultat med 0,5 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Faldet skal ses i lyset af, at 2021 var et godt år pga. husholdningernes øgede fokus på køb af haveplanter - en følge af COVID19., Prisstigninger gav store bevægelser i væksthussektorens energiforbrug, I 2022 udgjorde naturgas 13 pct. af væksthusgartneriernes energiforbrug til opvarmning. Det var mere end en halvering i forhold til 2021 og 2020. En stor del af væksthusgartnerierne ligger omkring Odense, hvor gartnerier med mulighed for at skifte til fjernvarme har gjort det. Andre gartnerier har øget deres forbrug af olie og kul, hvor priserne i 2022 steg knap så meget som for gas. Samtidig blev der sparet på elforbruget i væksthusgartnerierne, men selvom antallet af forbrugte kWh pr. m, 2, faldt med ca. 32 pct., så steg omkostningen til el fra 35 til 45 kr. pr. m, 2, i 2022 som følge af markant højere priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris114, og , jord9, Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, Antal gartnerier, 203, 173, 163, 410, 386, 375, 613, 559, 538,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 15, 307, 17, 026, 18, 521, 6, 495, 8, 301, 8, 755, 9, 413, 11, 001, 11, 714, - Lønomkostninger, 4, 590, 5, 109, 5, 779, 2, 104, 2, 568, 2, 661, 2, 927, 3, 354, 3, 606, - Energiomkostninger, 1, 363, 1, 818, 2, 182, 134, 183, 284, 541, 689, 859, Driftsresultat, 1, 194, 1, 006, 499, 776, 1, 007, 1, 166, 915, 1, 076, 964,  , Procent, Afkastningsgrad, 9,6, 7,7, 6,1, 4,0, 4,9, 4,7, 5,3, 5,4, 4,9, Soliditetsgrad, ultimo, 44,8, 44,5, 42,7, 39,5, 40,9, 43,3, 41,2, 41,8, 43,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier 2022,  , Væksthus, Friland,  , Potteplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 119, 44, 88, 172, 79, Væksthusareal (m²), 18, 840, 21, 388, 197, 592, 1, 184, Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,6, 82,9, 19,8, 22,7, Arbejdsforbrug (timer), 26, 725, 30, 795, 23, 108, 9, 048, 20, 593,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 18, 103, 19, 652, 15, 234, 4, 052, 12, 516, - Lønomkostninger, 5, 485, 6, 574, 4, 387, 1, 395, 4, 299, - Energiomkostninger, 2, 039, 2, 570, 569, 150, 222, Driftsresultat, 308, 1, 015, 1, 815, 714, 1, 151,  , Procent, Afkastningsgrad, 4,2, 10,5, 4,9, 3,3, 7,6, Soliditetsgrad, ultimo, 45,2, 35,4, 37,4, 47,3, 51,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2022, 16. oktober 2023 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47256

NYT: Landbrugets økonomi markant forringet i 2018

21. maj 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2018 er foreløbigt opgjort til 23,1 mia. kr. Det er 6,1 mia. kr. lavere end året før, svarende til en nedgang på knap 21 pct., men bedre end i 2015 og 2016. Flere faktorer har haft stor betydning for udviklingen i 2018. Tørken trak høstudbytterne ned og havde dermed en negativ indvirkning på udviklingen i mængden af den vegetabilske produktion. Det blev dog delvist udlignet af højere priser på de vegetabilske salgsprodukter. Værdien af den animalske produktion faldt også, hvilket primært skyldes lavere priser, mens mængderne steg lidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Værdien af animalske salgsprodukter faldt 7 pct., Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter faldt med 7 pct. til 46,6 mia. kr. Det var især svin, som påvirkede værdien negativt. Værdien af svin faldt med 3,6 mia. kr. til 20,6 mia. kr. Der var en fremgang på 4 pct. i mængden fra 2017 til 2018, men prisen faldt med 17 pct., se "Priser på pelsskind og svin falder fortsat" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:67, . Overordnet set steg mængderne og priserne for kvæg, fjerkræ og æg, men udover prisfaldet på svin bidrog også lavere mælkepriser til et samlet fald i værdien på 3,5 mia. kr., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 8 pct. i værdi, Værdien af den vegetabilske produktion faldt med 8 pct. til 25,5 mia. kr., svarende til et fald på 2,3 mia. kr. Tørken i sommeren 2018 forringede høstudbytterne markant, se "Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Det var specielt mængden af korn- og industrifrø, som faldt i 2018. Mængden af korn faldt med 25 pct. i forhold til året før, mens prisen steg med 17 pct. Det resulterede i, at værdien af kornproduktionen faldt med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Værdien af industrifrø, hvilket hovedsageligt består af raps, faldt med 35 pct. til 1,3 mia. kr., Forbruget i produktionen steg med knap 1 pct., Forbruget i produktionen steg med 0,6 mia. kr. til 60,3 mia. kr. svarende til 1 pct. i 2018. Årsagen skyldtes hovedsagelig en stigning i bl.a. omkostningerne til foderstoffer og energi. Foderstofferne steg med 3 pct. til 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 42 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Højere priser på korn og foderstoffer øgede omkostningerne til foderstoffer, hvilket skyldes tørken i 2018. Landmændenes foderomkostning i 2018 blev påvirket af de højere priser, men den lave høst i 2018 vil også have indvirkning på foderomkostningerne i 2019. Det forventes, at det vil blive nødvendigt for mange landmænd at indkøbe ekstra foder i første halvår af 2019 for at have nok foder til deres animalske produktion. Energi steg med 7 pct. til 3,3 mia. kr. pga. højere priser., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække, men steg i 2018 til foreløbig 7,7 mia. kr. Det skyldes, at opgørelsen af de direkte tilskud følger udbetalingstidspunktet, og ikke ansøgningstidsperioden. Skatter og afgifter steg med 3 pct. i forhold til 2017 og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2016,  , 2017*,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 21,9, 29,2, 23,1, -20,7, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 75,1, 83,6, 76,8, -8,1, B, Salgsprodukter , 70,3, 77,9, 72,1, -7,4,  , Vegetabilske produkter i alt, 25,2, 27,7, 25,5, -8,2,  , Korn, 9,8, 10,9, 9,5 , -12,6,  , Animalske produkter i alt, 45,0, 50,1, 46,6, -7,0,  , Kvæg, 3,0, 3,1, 3,3 , 5,1 ,  , Svin, 22,2, 24,2, 20,6, -14,8,  , Mælk, 12,6, 16,1, 16,0, -0,7,  , Pelsskind, 4,3, 3,8, 3,6 , -3,8, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,6, 5,3, 5,3 , -1,1, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,8, 0,4, -0,5, -230,0, E, Forbrug i produktionen i alt, 59,1, 59,9, 60,3, 0,6 ,  , Energi , 2,9, 3,0, 3,3 , 7,4 ,  , Gødningsstoffer, 2,3, 2,6, 2,7 , 2,9 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, -2,0,  , Foderstoffer, 25,4, 24,7, 25,5, 3,3 , F, Direkte tilskud, 7,0, 6,6, 7,7 , 16,8, G, Skatter og afgifter , 1,0, 1,0, 1,1 , 3,2 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, 21. maj 2019 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28982

NYT: Fremgang for grøntsager og planteskoler

28. september 2020, Grøntsagsgartnerierne havde i 2019 fremgang i indtjeningen i forhold til 2018 og opnåede gennemsnitlige driftsresultater på hhv. 1,3 og 1,1 mio. kr. på friland og i væksthus. Planteskolerne fulgte umiddelbart efter med fremgang til et gennemsnitligt driftsresultat på 1,0 mio. kr. For potteplantegartnerier var der en mindre tilbagegang til 0,8 mio. kr., og for plantager med frugt og bær tilbagegang til 0,3 mio. kr. For heltidsgartnerierne samlet set var driftsresultatet næsten uændret 0,8 mio. kr., mens små gartnerier med mindre end én fuldtidsbeskæftiget havde negativt driftsresultat, dvs. underskud på driften. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for grøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg marginalt fra 2018 til 2019 og var på 1,3 mio. kr. Driftsresultatet var det største blandt driftsformerne fulgt af væksthusgrøntsager, som havde en fremgang på godt 0,1 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Der var prisstigninger på nogle grøntsager se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , men samtidig var gartnerierne i gennemsnit lidt større end i 2018, og der var lidt færre af dem. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet i 2019, beskriver bl.a. udviklingen i produktion fra årtusindeskiftet til 2018., Fremgang for planteskoler, Planteskolernes driftsresultat steg fra 0,6 til 1,0 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 4 pct. højere priser på produkterne end i 2018, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, ., Lille tilbagegang for potteplanter, For gartnerier med potteplanter var der en lille tilbagegang i driftsresultatet fra 808.000 til 788.000 kr. fra 2018 til 2019. Potteplantepriserne faldt med 1 pct., se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , og samtidig var gartnerierne i gennemsnit større, men der var færre af dem., Tilbagegang for frugt og bær, Også plantager med frugt og bær havde med 319.000 kr. lavere driftsresultat end i 2018. Imidlertid steg antallet af plantager i forhold til 2018 og er det højeste blandt driftsformerne. Tidligere var der flest potteplantegartnerier, men dem er der blevet færre af. Læs om den danske frugt- og bærproduktion i analysen , Mere dansk frugt - men vi spiser mere, der er importeret, , som blev udgivet i maj i år., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 775.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,5 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,2 mio. kr., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2019 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2019,  , Heltid, Deltid, Alle,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  , pr. virksomhed, Antal gartnerier, 161, 43, 113, 198, 92, 644, 318, 962, Væksthusareal (m²), 15, 684, 23, 046, 201, 641, 1, 1.361, 5, 887, 71, 3, 964, Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,3, 81,5, 18,7, 22,3, 23,9, 3,4, 17,1, Arbejdsforbrug (timer), 21, 153, 35, 345, 16, 795, 7, 759, 17, 954, 15, 840, 923, 10, 909,  , 1.000 kr. pr. gartneri , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoudbytte, 12, 549, 18, 996, 11, 124, 3, 029, 8, 126, 8, 601, 241, 5, 837, Driftsomkostninger , 11, 445, 17, 443, 9, 005, 2, 536, 6, 923, 7, 498, 308, 5, 121, - Heraf energi inkl. afgifter, 1, 188, 2, 226, 327, 86, 154, 558, 13, 378, - Heraf løn, 3, 578, 6, 023, 2, 815, 956, 3, 020, 2, 544, 20, 1, 710, Finansieringsomkostninger, 342, 557, 1, 195, 271, 278, 457, 44, 321, Generelle driftstilskud, 27, 78, 398, 98, 55, 129, 39, 100, Driftsresultat, 788, 1, 074, 1, 322, 319, 980, 775, -72, 495, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 308, 593, 897, -88, 472, 326, -240, 139, Investeringer, 533, 2, 084, 1, 554, 408, 703, 811, -111, 506, - Heraf i gartneriaktiver, 512, 1, 981, 851, 255, 559, 531, 47, 371, Egenfinansiering , 817, 1, 521, 1, 469, 579, 775, 893, -152, 548, Fremmedfinansiering, -284, 563, 86, -171, -72, -82, 41, -41, Aktiver, 14, 723, 22, 020, 44, 841, 15, 619, 16, 896, 21, 504, 7, 099, 16, 742, Egenkapital, 6, 554, 7, 872, 10, 149, 5, 306, 7, 574, 7, 210, 3, 595, 6, 015,  , pct. , Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 48, 37, 38, 39, 47, 42, 60, 45, Afkastningsgrad, 6,5, 7,5, 5,5, 1,5, 6,1, 4,7, -4,0, 3,6, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, . , Regnskabsstatistik for gartneri 2019, 28. september 2020 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32000