Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 951 - 960 af 1610

    NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

    24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19533

    NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

    14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 ,  , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 ,  , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3,  , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 ,  , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 ,  , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8,  , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8,  , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 ,  , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8,  , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 ,  , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27006

    NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

    27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

    NYT: Fremgang for økologisk mælkeproduktion

    2. oktober 2014, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg fra 252.000 kr. i 2012 til 445.000 kr. i 2013. Årsagen til det forbedrede driftsresultat er især stigning i den gennemsnitlige mælkepris og en øget produktion af mælk. Trods fremgangen for de økologiske malkekvægsbedrifter var resultatet lavere end for de konventionelle malkekvægsbedrifter - modsat de foregående fem år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 504, )., Højere ydelse pr. ko og højere mælkepris, I 2013 steg både ydelsen pr. ko og mælkeprisen i forhold til året før. I 2013 var den gennemsnitlige ydelse pr. ko steget med 3 pct. til 8.385 kg, mens prisen på mælk steg med 11 pct. til 3,30 kr. pr. kg. , Også fremgang for planteavlere, Driftsresultatet for økologiske planteavlere steg fra 137.000 kr. i 2012 til 234.000 kr. i 2013, hvilket er på niveau med 2011. De gennemsnitlige investeringer for økologisk planteavl steg til knap 1,3 mio. kr. Egenfinansieringen på 518.000 kr. i 2013 udgjorde en større del af finansieringen end i 2011 og 2012., Negativt driftsresultat for svineproducenter, Blandt de økologiske heltidsbedrifter findes 29 bedrifter med hovedvægt på svin. I 2013 blev driftsresultatet for disse bedrifter i gennemsnit negativt med 199.000 kr. efter en nedgang i afregningen pr. leveret slagtesvin fra 2.136 kr. i 2012 til 1.818 kr. i 2013. Derudover leverede bedrifterne også færre svin til slagtning. , Første positive driftsresultat for deltidsøkologer i seks år, I 2013 havde deltidsøkologerne et driftsresultat på 11.000 kr., hvilket var første positive driftsresultat i seks år. Lavere finansieringsomkostninger var drivkraften bag det positive driftsresultat., Negativt driftsresultat efter aflønning til ejeren, For både heltids- og deltidsøkologer var den beregnede aflønning til ejeren på 439.000 kr. i 2013, hvilket gav et negativt driftsresultat efter aflønning på minus 144.000 kr. , Resultatopgørelse, balance mv. for økologiske bedrifter. 2013,  , Heltid, Deltid, Alle ,  , Planter, Malkekvæg, Svin, I alt,  ,  ,  , pr. bedrift, Landbrugsareal, ha , 223, 208, 183, 193, 38, 103, Dyreenheder, 10, 278, 160, 184, 7, 80, Arbejdsforbrug (timer), 3, 664, 5, 937, 7, 037, 5, 036, 855, 2, 599,  , 1.000 kr., Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoudbytte (A), 2, 969, 6, 845, 7, 813, 5, 390, 362, 2, 459, Heraf miljøtilskud, 155, 150, 158, 143, 30, 77, Driftsomkostninger (B), 2, 236, 6, 010, 7, 486, 4, 723, 372, 2, 187, Heraf foder, 170, 2, 818, 4, 547, 2, 127, 67, 926, Heraf arbejdskraft, 237, 528, 644, 413, 4, 175, Finansieringsomkostninger (C), 981, 1, 013, 948, 899, 72, 417, Generelle tilskud (D), 482, 622, 422, 528, 94, 275, Driftsresultat (A-B-C+D), 234, 445, -199, 295, 11, 130, Driftsresultat efter ejeraflønning (A-B-C+D-E), -175, -25, -740, -143, -144, -144, Investeringer, 1, 254, 950, 674, 870, 173, 463, Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 838, 581, 441, 555, 91, 284, Egenfinansiering, 518, 1, 080, 292, 823, 132, 420, Fremmedfinansiering, 736, -130, 382, 47, 41, 44, Heraf realkredit, 505, -151, 167, -40, 16, -8, Heraf bank, -387, -37, 420, -39, 40, 7, Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aktiver (F), 49, 924, 47, 850, 40, 432, 43, 850, 9, 616, 23, 891, Heraf landbrugsaktiver, 38, 812, 42, 019, 36, 744, 37, 707, 6, 561, 19, 549, Gæld (G), 19, 036, 27, 623, 24, 829, 22, 359, 3, 377, 11, 292, Hensatte forpligtelser (H), 4, 050, 3, 349, 3, 860, 3, 542, 1, 321, 2, 247, Forpagtningsværdi (I), 14, 419, 9, 881, 8, 018, 10, 455, 717, 4, 778, Egenkapital (J=F-G-H-I) , 12, 420, 6, 996, 3, 726, 7, 494, 4, 202, 5, 574,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 0,6, 2,0, -1,1, 1,4, Soliditetsgrad (efter hensættelser) (J*100)/(F-I), 35, 18, 12, 22, 47, 29, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2013, 2. oktober 2014 - Nr. 510, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18610

    NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

    19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

    NYT: Stort fald i jordbrugets gæld

    8. oktober 2020, Den samlede gæld for det danske jordbrug faldt med 14 mia. kr. til 323 mia. kr. fra 2018 til 2019 målt ved udgangen af året. Hermed er jordbrugets gæld både i form af realkredit med 239 mia. kr. og bank med 53 mia. kr. nu lavere end før finanskrisen i 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Gunstige konjunkturer er hovedårsagen, For både landbrug og gartnerier har 2019 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , Fremgang for grøntsager og planteskoler, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af gælden., Jordbrugets gæld, oversigtstabel,  , 2007, 2010, 2013, 2016, 2019,  , mia. kr., I alt, 281, 355, 346, 353, 323, Realkredit, 200, 261, 252, 255, 239, Bank, 59, 69, 67, 69, 53, Andet, 22, 24, 27, 29, 32, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renteudgifter faldt også, Jordbrugets samlede renteudgifter faldt i 2019 med 0,3 mia. kr. til 6,5 mia. kr. som følge af den lavere gæld og af, at den gennemsnitlige betalte rente for den samlede gæld var 2 pct., hvilket var uændret i forhold til året før. Ses rentebetalingerne i et længere perspektiv, har de været faldende år for år siden 2008, og understøtter dermed jordbrugets samlede økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets renter og gæld 2019, 8. oktober 2020 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32018

    NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

    26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være  7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2021, 2022,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2021, 2022,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47270

    NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

    31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18968

    NYT: Kornpriserne på himmelflugt i 2022

    13. februar 2023, Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:45, . Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:43, . Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Stigende indtjening for producenter af korn, Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg., Korn er den største afgrøde i dansk landbrug, De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afg5, og , www.statistikbanken.dk/bdf11, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2021, 2022, Ændring, 2021, 2022, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 139,8, 206,5, 47,7, 141,1, 205,1, 45,4, Sjælland med omliggende øer, 136,7, 201,8, 47,6, 137,2, 200,8, 46,4, Lolland-Falster med omliggende øer, 139,5, 198,9, 42,5, 135,5, 191,1, 41,0, Bornholm, 131,7, 202,6, 53,8, 127,9, 206,9, 61,8, Fyn med omliggende øer, 141,7, 211,0, 48,9, 141,5, 206,4, 45,9, Sønderjylland, 136,5, 205,1, 50,3, 143,3, 206,4, 44,0, Østjylland, 143,4, 212,2, 48,0, 144,3, 205,4, 42,4, Vestjylland, 136,5, 204,7, 49,9, 143,4, 208,5, 45,4, Nordjylland, 142,3, 206,6, 45,2, 143,1, 212,8, 48,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2022, 13. februar 2023 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40252

    NYT: Jubelår for svineproducenter i 2019

    15. januar 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, som fx beskrevet i , Bag tallene, : , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, . Af afregningsprisen var 160 kr. pr. svin overskud, efter alle omkostninger var afholdt. Det er med afstand det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økologisk korn økonomisk konkurrencedygtigt, Sommeren 2019 bød på en god høst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Alligevel havde kun de største konventionelle kornproducenter med mindst 250 ha med korn nettooverskud (jordrente) i produktionen før EU-tilskud. Med et nettooverskud på 1.019 kr. pr. ha var økologisk korn mere økonomisk konkurrencedygtig end konventionel kornproduktion. Forskellen skyldes især de særlige miljøtilskud (økologitilskud) på 1.176 kr. pr. ha. , Bedre økonomi i specialafgrøder, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018. , Fire dårlige år efterfulgte seks gode år i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 22 kr. til 200 kr. i gennemsnit i 2019. Omkostningerne var som de tre foregående år højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr. svarende til en lønningsevne på minus 108 kr. pr. time. Set over de seneste ti år inden nedlukningen grundet COVID-19 i 2020, var der overskud i produktionen fra 2010-2015 og underskud fra 2016-2019. Læs mere i artiklen , Bag tallene, : , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2019,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 1, 113, 1, 272, 15, 978, 1, 022, -531, 909, -2, 609, 1, 095, Lønningsevne, kr. pr. time, 226, 318, 953, 296, -108, 224, 109, 231, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2019,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, -307, 1, 515, -2, 049, 2, 592, 9, 984, 17, 444, 1, 019, 8, 748, 11, 806, Lønningsevne, kr. pr. time, -85, 122, -106, 231, 423, 285, 106, 357, 224, 1,  Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, 15. januar 2021 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32228

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation