Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 791 - 800 af 1610

    NYT: Flere længere kursusforløb på højskoler

    3. maj 2019, I skoleåret 2017/2018 var der 45.100 kursusforløb på de danske højskoler. Dette er en stigning på 2 pct. i forhold til skoleåret 2016/2017, hvor der var 44.300 højskolekursusforløb. 10.100 kursusforløb varede 12 uger eller mere, herefter benævnt som lange kurser. De resterende 35.000 kursusforløb varede mindre end 12 uger, herefter benævnt som korte kurser. De 10.100 lange kursusforløb udgjorde 5.300 årselever. De 35.000 korte kursusforløb udgjorde kun 1.100 årselever., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Omfanget måles i årselever, Antallet af årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår på baggrund af omfanget af aktiviteten på kurset. Et fuldt studieår varer 40 uger. Dermed var der i antal flest korte kursusforløb, men i omfang var det de lange kursusforløb, der udgjorde den største gruppe., Stigende interesse for lange kurser, Antallet af lange kursusforløb er steget med 22 pct., fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2017/2018. Antallet af korte kursusforløb faldt med 1 pct. i samme periode. Udviklingen i årselever har nogenlunde fulgt udviklingen i kursusforløb., To meget forskellige grupper af kursusdeltagere, Deltagerne på de lange kurser er primært unge, der tager et sabbatår efter gymnasiet. 85 pct. af deltagerne på de lange kurser er under 25 år. Derimod er 65 pct. af deltagerne på de korte kurser over 60 år gamle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Kursusdeltagere på lange kurser kommer primært fra gymnasiet, 62 pct. af alle kursusdeltagere på lange kurser har en gymnasieuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse i skoleåret 2017/2018. Det kan skyldes, at det primært er unge, som tager et sabbatår efter gymnasiet, der går på de lange kurser. Kursusdeltagere med grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse udgjorde 21 pct. af kursusdeltagerne på lange kurser., Fordelingen af kursusdeltagere på korte kurser står i modsætning til fordelingen på de lange kurser. Kursusdeltagere med gymnasiet som højest fuldførte uddannelse udgør kun 7 pct. af kursusdeltagerne på korte kurser i skoleåret 2017/2018.  , Kilde: Baseret på særkørsel der ikke findes i statistikbanken., Flest med en mellemlang videregående eller erhvervsfaglig uddannelse, På de korte kurser er der 30 pct. med en mellemlang videregående uddannelse, 22 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 15 pct. har en lang videregående uddannelse. De samme grupper udgør kun mellem 1 og 4 pct. af kursusdeltagerne på de lange kurser. , Aldersfordelingen er overordnet den samme, for de enkelte uddannelsesgrupper på både de korte og lange kurser. , Højskoler 2017/2018, 3. maj 2019 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31553

    NYT: Boligformuerne vokser kun i byområderne

    22. januar 2016, Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af befolkningens koncentration i bykommunerne, hvor væksten i boligformuen er positiv til forskel fra de resterende kommunetyper. Efter lavpunktet i boligpriserne i 2009 er afstanden mellem den samlede boligformue i bykommunerne og landdistriktskommunerne steget. Den samlede boligformue i bykommunerne er steget med 9 pct. siden 2009, mens boligformuen er faldet med 7,2 pct. i mellemkommunerne, 8,4 pct. i landkommunerne og 12 pct. i yderkommunerne i samme periode. Denne tendens afspejler den demografiske udvikling med tilflytningen til byerne i perioden., Boligformuen er næsten dobbelt så stor som BNP, Husholdningernes samlede formue i bolig m.m. var samlet set på 3.723 mia. kr. ved udgangen af 2014. Til sammenligning var dette næsten dobbelt så højt som årets BNP. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.360 mia. kr. eller 63 pct. af den samlede formue i fast ejendom., Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger, Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus, som er den dominerende boligform, kostede i bykommunerne gennemsnitlig 2,7 mio. kr. i 2014, mens det i yderkommunerne kun kostede 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m. , Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2014,  , By-, kommune, Mellem-, kommune, Land-, kommune, Yder-, kommune,  , 1.000, kr., Enfamiliehuse, 2, 718, 1, 618, 1, 241, 906 , Ejerlejligheder, 1, 978, 1, 088, 983 , 802 , Flerfamiliehuse, 5, 073, 2, 412, 1, 639, 1, 173, Andelsbolig, 1, 272, 1, 218, 1, 019, 939 , Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 4, 984, 2, 611, 1, 898, 1, 518, Andre beboelsesejendomme, 2, 563, 1, 923, 1, 425, 1, 118, Bebyggede landbrug, 6, 093, 5, 684, 5, 853, 6, 164, Sommerhuse m.m., 1, 082, 983 , 1, 132, 1, 099, Grunde m.m., 1, 197, 1, 308, 1, 038, 860 , Erhvervsejendomme, 3, 322, 2, 291, 1, 637, 1, 154, Anden fast ejendom, 60 , 151 , 119 , 81 , Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet, De relativt høje prisforskelle på helårsboliger (eksklusive bebygget landbrug) mellem bykommuner og landdistriktskommuner er et resultat af en skæv udvikling i priserne siden krisen i 2008-2009. Udviklingen i husholdningernes gennemsnitlige boligformue adskiller sig markant fra hinanden, afhængig af hvilken kommune boligen er placeret i. Hovedstadsområdet havde de absolut dyreste boliger. I Gentofte, som er den dyreste kommune at bosætte sig i, er priserne steget med 19 pct. siden 2009, og boliger kostede således i gennemsnit 4,5 mio. kr. i 2014. Til sammenligning er prisen på en bolig faldet mellem 16-17 pct. i ø-kommunerne Lolland, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i 2014 kostede mellem 0,9 og 1,2 mio. kr. i gennemsnit. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2014 revideret, 22. januar 2016 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24036

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation