Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 2294

    NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

    Service til ældre 2024

    Service til ældre 2024, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51286

    Nyt

    NYT: Befolkningstilvækst fortsat i de ældste aldersgrupper

    Befolkningsfremskrivninger 2025-2070

    Befolkningsfremskrivninger 2025-2070, Af 2025-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling fremgår det, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2025 udgjorde 5,7 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til mere end 8 pct. i 2039. De øvrige aldersgruppers andele ændres i mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Befolkningen runder 6 mio. i 2025, Ifølge den nye befolkningsfremskrivning forventes befolkningstallet at runde 6 mio. i løbet af 2025, hvorefter det i løbet af 2026 atter falder til lige under 6 mio. Årsagen til denne nedgang skyldes håndteringen af ukrainerne, som er kommet til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), i modellen bag befolkningsfremskrivningen. Her medtages ukrainerne i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det nuværende udløb af særloven, pt. i marts 2026. I alle fremskrivninger siden krigens start i 2022 har ukrainerne været håndteret på denne vis. Da ukrainere med ophold efter særloven pr. 1. januar 2025 udgør 33.929 personer, har gruppen netop nu afgørende betydning for, hvornår Danmarks befolkning kommer lige præcis over eller under 6 mio. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Antal fødte på niveau med sidste års fremskrivning, I sidste års befolkningsfremskrivning resulterede justeringen af de langsigtede fertilitetsniveauer i en reduktion af antal fødte både på kort og langt sigt. I den nyeste befolkningsfremskrivning er der ikke foretaget yderligere justering af de forventede fertilitetsniveauer udover, at der naturligvis indgår yderligere et dataår i både de historiske oplysninger samt modelleringen bag fertilitetsforventningen. Ifølge årets fremskrivning forventes ca. 64.000 fødte i år 2030, hvilket er på linje med antallet i sidste års befolkningsfremskrivning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod, og , frdk225, Om fremskrivningens fertilitetskomponent, I 2024-befolkningsfremskrivningen blev den langsigtede fertilitetsforventning til de igangværende og kommende generationer justeret. Den kumulerede fertilitet for de uafsluttede generationer af kvinder af dansk oprindelse bliver nu modelleret ved hjælp af curve matching med historiske data fra Human Fertility Database. I årets fremskrivning angår dette kvinder født fra 1977 til og med 1992. For de efterfølgende generationer anvendes en konstant kumuleret fertilitetskvotient, der er tæt på 1992-niveauet. Også for befolkningen som helhed ventes den kumulerede fertilitet at ligge relativt stabilt fra og med generation 1992. I 2024-fremskrivningen gav den nye metode anledning til en nedjustering af den kumulerede fertilitet fra 1,88 til 1,69; et niveau der også er gældende i årets fremskrivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kohort01, samt fremskrivningsforudsætninger udarbejdet ifm. Befolkningsfremskrivningen 2024., Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2025-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2025, baseret på ændringen i den herboende befolkning med ophold begrundet i Særloven mellem 2024 og 2025. Denne ændring er på 2.600 personer, hvilket antages at udgøre nettoindvandringen af ukrainere i 2025. Køns- og aldersprofilen for de 2600 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i 2025. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2025, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrundlag på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2026, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022-2025, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2025-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2026., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51293

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation