Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2401 - 2410 af 2937

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018

    28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28978

    Nyt

    NYT: Vi bruger mest tid uden for arbejdsmarkedet

    Arbejdsmarkedsregnskab 2013

    30. april 2015, I 2013 udgjorde befolkningen ca. 5,6 mio. personer, hvoraf lidt under 2,4 mio. fuldtidspersoner svarende til 42 pct. af befolkningen var i arbejdsstyrken. Omvendt var lidt mere end 3,2 mio. fuldtidspersoner eller ca. 58 pct. af befolkningen uden for arbejdsmarkedet. En person kan i denne opgørelse indgå med en del af sin tid på arbejdsmarkedet og en del af tiden uden for arbejdsmarkedet. Det er i modsætning til traditionelle opgørelser af arbejdsstyrken, hvor en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, indgår i arbejdsstyrken uanset omfanget af denne tilknytning., Beskæftigelsen udgjorde næsten 2,1 mio. fuldtidspersoner, Fuldtidspersonerne i arbejdsstyrken var fordelt på lidt under 2,1 mio. fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse, 160.000 i støttet beskæftigelse med løn eller midlertidigt fraværende fra beskæftigelse samt 140.000 arbejdsløse. , Blandt de godt 3,2 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var mere end 2,7 mio. fuldtidspersoner enten børn og unge, personer under uddannelse eller personer, som havde trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Omregnet til fuld tid omfatter det 0,4 mio. børn og unge, næsten 1,1 mio. under uddannelse, mens lidt under 1,3 mio. fuldtidspersoner har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning omfatter her førtidspensionister, efterlønmodtagere, modtagere af fleksydelse og pensionister., Blandt de resterende 0,5 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var 0,2 mio. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. personer på kontanthjælp eller i vejledning og opkvalificering. Derudover var 0,3 mio. fuldtidspersoner i kategorien øvrige uden for arbejdsstyrken. Kategorien omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, modtager offentlig forsørgelse, er under uddannelse eller børn og unge. Hvis en person fx arbejder mindre end 37 timer om ugen og ikke har yderligere aktiviteter på arbejdsmarkedet, vil de timer, hvor personen ikke arbejder, også ligge i denne kategori. , Stor andel af unge og ældre uden for arbejdsmarkedet, Andelen af personer, der er uden for arbejdsmarkedet, falder med alderen frem til aldersgruppen 40-49 år, hvorefter den igen stiger. , Blandt personer under 16 år var stort set ingen på arbejdsmarkedet, ligesom knap 70 pct. af de 16-24-årige var uden for arbejdsmarkedet, når der omregnes til fuld tid. Det skyldes bl.a., at personerne er børn eller under uddannelse. Opgjort i fuldtidspersoner var 38 pct. af de 25-29-årige uden for arbejdsmarkedet., Med kun omkring to ud af ti fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet deltog langt hovedparten af de 30-59-årige på arbejdsmarkedet. Når der omregnes til fuld tid var 55 pct. af de 60-64-årige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med mulighederne for at gå på efterløn. Omregnet til fuld tid var mere end 90 pct. af dem på 65 år eller derover ikke på arbejdsmarkedet., Nyt regnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Danmarks Statistik har gennem de seneste år udviklet et arbejdsmarkedsregnskab, som giver et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens status på arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner, hvor det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Arbejdsmarkedsregnskabet gør det samtidigt muligt at belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet to omfattende forløbsregistre. I det ene forløbsregister indgår hver person i befolkningen med 37 timer om ugen svarende til fuld normal arbejdstid. I det andet forløbsregister indgår også arbejdstimer udover normal fuld arbejdstid. I begge registre er timerne fordelt på de forskellige tilstande på og uden for arbejdsmarkedet, som personen indgår i. , De to registre indeholder meget detaljerede oplysninger om den danske befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet henover året, hvilket betyder, at arbejdsmarkedstilknytningen kan opgøres på vilkårlige perioder eller tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Det giver mange nye muligheder for at analysere befolkningens bevægelser på og uden for arbejdsmarkedet. , Arbejdsmarkedsregnskab 2013, 30. april 2015 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst., Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, hvor en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. , Samtidigt kan arbejdsmarkedsregnskabet belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23655

    Nyt

    NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

    Befolkningens uddannelse 2022

    30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45550

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation