Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2081 - 2090 af 3690

    Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

    Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

    Introduktion til sæsonkorrektion

    Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

    Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

    Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 350: Lejre, 265: Roskilde, 269: Solrød, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 360: Lolland, 370: Næstved, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 340: Sorø, 336: Stevns, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, 07: Landsdel Fyn, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 08: Landsdel Sydjylland, 530: Billund, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 607: Fredericia, 510: Haderslev, 621: Kolding, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 630: Vejle, 580: Aabenraa, 082: Region Midtjylland, 09: Landsdel Østjylland, 710: Favrskov, 766: Hedensted, 615: Horsens, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 740: Silkeborg, 746: Skanderborg, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 671: Struer, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 773: Morsø, 840: Rebild, 787: Thisted, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts

    Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

    Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt of­tere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/28073-foraeldrekoeb-hvem-er-de-unge-og-foraeldrene

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation