Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2331 - 2340 af 3688

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Analyser: Svineproduktion under forandring

Dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet siden 2004., Analysen tegner et billede af dansk svineproduktion og beskriver de seneste udviklingstendenser med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner:, Strukturudviklingen i dansk svineproduktion går mod færre, men større bedrifter og mod øget specialisering. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct., Der er pr. 1. juli 2018 ca. 12,9 mio. svin i Danmark og ca. 1,1 pct. af dem er økologiske. Der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm. Bestanden i Danmark udgør ca. 8 pct. af den samlede bestand i EU., Fra 2008 til 2015 er antallet af slagtninger faldet med ca. 2,5 mio. Antallet af slagtninger i Danmark toppede i 2004 med 23 mio., og er siden faldet til 17,5 mio. slagtninger i 2017., Eksporten af levende svin – især smågrise - er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007. Smågrisene eksporteres primært til Tyskland og Polen., Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017. De største eksportmarkeder for svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien, som samlet modtager ca. halvdelen af den danske svinekødseksport., Beskæftigelsen på slagterierne er over en årrække faldet mere end antallet af slagtninger, hvilket både kan afspejle en stigning i arbejdsproduktiviteten på slagterierne og en ændring i slutprodukterne., Hent som pdf, Svineproduktion under forandring, Kolofon, Svineproduktion under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 12. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47 , Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31389-svineproduktion-under-forandring

Analyse

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Analyser: Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst

På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til., Analysen undersøger også, hvor høj den gennemsnitlige erhvervsindkomst er – alt afhængig af bystørrelse og adgang til jobs. Det viser sig, at det ikke kun er byens størrelse, men også hvor den ligger, der har betydning., , Analysens hovedkonklusioner: , , Jobtilgængeligheden, som måler hvor mange job, man kan pendle til, er højest omkring de større byer – særligt i og omkring København – mens den er lav i fx Vestjylland og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland., 25-64-årige med lang videregående uddannelse bor oftere end resten af befolkningen i større byer. Herudover gælder, at uanset bystørrelse har de højtuddannede gennemsnitligt adgang til flere jobs end befolkningen som helhed., I 2016 var den gennemsnitlige erhvervsindkomst højere i de områder, hvor adgangen til jobs var højere – uanset bystørrelse. De højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster var i mellemstore byer med adgang til mange jobs., Både beskæftigede med grundskole, faglærte og lange videregående uddannelser havde i 2016 gennemsnitligt højere erhvervsindkomster, når adgangen til jobs var højere., , Hent som pdf, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Kolofon, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 31. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/31430-beskaeftigede-med-adgang-til-mange-jobs-har-hoejere-indkomst

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007, selvom det går bedre for økonomien., I denne analyse undersøges nærmere i hvilke brancher iværksætteriet er højt og hvordan udviklingen har været siden 2007. Yderligere analyseres hvilke grupper af personer, der oftest bliver iværksættere., , Analysens hovedkonklusioner: , , I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne , information og kommunikation, samt , videnservice, er dog over niveauet i 2007., Antallet af nye iværksættervirksomheder var i 2017 tættere på niveauet fra 2007 i hovedstadskommunerne og i de store bykommuner end i oplands- og landkommuner., Tre ud af fire nye iværksættere i 2017 var mænd og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. En større andel af personerne med lange uddannelser blev dog iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper., I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15-24 år og 45-70-årige end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25-44 år., Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for , videnservice , og , bygge og anlæg, ., , Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. november 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/31441-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver., Efter reformen er frafaldet mindsket blandt elever, der for første gang begynder på en erhvervsuddannelse. Frafaldet er gået fra omkring 29 pct. før reformen i 2013/14 til omkring 24 pct. efter reformen i 2015/16. Reduktionen i frafaldet er størst blandt elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Samtidig er elevgrundlaget ændret sådan, at færre elever fra uddannelsesfremmede hjem optages på erhvervsuddannelserne, og forældrenes gennemsnitsindkomst er højere efter reformen., Analysens hovedkonklusioner:, Frafaldet inden for det første år på erhvervsuddannelserne blandt førstegangselever har i perioden fra 2011/12 til 2014/15 ligget mellem 28 pct. og 32 pct., men faldt til 24 pct. det første år efter reformen. Det er hos elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, at frafaldet er reduceret mest, selv om disse elever ikke har været direkte påvirket af reformen., Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden skoleåret 2011/12, og denne tendens fortsætter efter reformen., Andre forhold end karakterer er vigtige for elevers frafald. Der er knap 40 procentpoint til forskel i frafaldssandsynlighederne mellem elever med de bedste og ringeste forudsætninger for at blive fastholdt på en erhvervsuddannelse, når karakterer holdes konstant på gennemsnittet. , Elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne er ressourcemæssigt styrket siden skoleåret 2011/12 og er yderligere blevet forstærket efter reformen sammenlignet med udviklingen i befolkningen generelt. For eksempel er gennemsnitsindkomsten blandt elevers forældre steget, flere forældre er i beskæftigelse og det generelle uddannelsesniveau blandt forældrene er højere., Hent som pdf, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Kolofon, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 14. november 2018 kl. 08:00, Rettet: 3. december 2018 kl. 14:20, Nr. 2018:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31443-frafaldet-paa-erhvervsuddannelserne-er-mindsket-efter-reformen

Analyse

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus., Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Analyser: Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer

Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor., Analysens hovedkonklusioner:, Fødevareerhvervene står for 11,1 pct. af den private beskæftigelse og for 11,4 pct. af den samlede værditilvækst, men kun 3,6 pct. af den samlede private forskning foregår i fødevareerhvervene. , 17 pct. af fødevarevirksomhederne udførte selv forskning og udvikling i 2016, og 27 pct. introducerede nye produkter og produktionsprocesser. Begge dele svarer stort set til gennemsnittet for alle virksomheder., I 2017 blev der forsket og udviklet i fødevarer for 2,7 mia. kr., omtrent ligeligt fordelt imellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Fødevareforskningen udgør 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning og 3,0 pct. af den private forskning., Hovedparten af forskningen i fødevarer sker uden for selve fødevareerhvervene. Branchen Fremstilling af kemiske produkter i.a.n. står for 39 pct. af den private forskning og udvikling i fødevarer., Forskningen har ført til nye teknologier og arbejdsprocesser, som har medvirket til den kraftige strukturelle udvikling i landbruget., Hent som pdf, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Kolofon, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 12. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/32525-foedevareerhvervenes-forskning-og-forskning-i-foedevarer

Analyse

Analyser: Flere danske grøntsager

De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 10 år siden. En stor del af de producerede grøntsager forbruges i Danmark, mens en mindre del eksporteres. Samtidig importerer vi flere grøntsager, end vi eksporterer. Ifølge de officielle kostråd bør en voksen dansker spise mindst 300 gram grøntsager om dagen, og grøntsagerne er også i fokus, når klimavenlig kost diskuteres., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af grøntsager med fokus på gartnerierne, og på hvilke grøntsager de producerer, ligesom analysen beskriver udenrigshandlen med grøntsager., , Analysens hovedkonklusioner: , Produktionsværdien af de danske grøntsager er steget med ca. 35 pct. fra 2000 til 2017. Foreløbige tal for viser dog et mindre fald fra 2017 til 2018., En stigende andel af de danske grøntsager dyrkes økologisk og i 2017 var omtrent 30 pct. af grøntsagsarealerne økologiske., Den danske grøntsagsproduktion udgjorde ca. en halv pct. af EU’s samlede produktion. Der blev i 2018 produceret ca. 134.500 tons gulerødder og 42.000 tons løg i Danmark, hvilket gjorde gulerødder og løg til de mest producerede grøntsager. I EU dyrkes især mange grøntsager i Spanien og Italien, hvoraf mere end en tredjedel er tomater., Produktionen af frilandsgrøntsager i Danmark er blevet koncentreret i færre, men større gartnerier. Mere end halvdelen af det danske areal med frilandsgrøntsager fandtes i 2018 på kun 25 bedrifter, som hver havde mere end 100 hektar og mere end halvdelen af arealerne med væksthusgrøntsager fandtes i de 10 største gartnerier (specialiseret i væksthusgrøntsager)., Det gennemsnitlige driftsresultat og den gennemsnitlige afkastningsgrad for grøntsagsgartnerier har udviklet sig mere positivt end for bedrifter specialiseret i landbrugsafgrøder., Der er i alt ca. 2.600 fuldtidsbeskæftigede i grøntsagsgartnerierne. Sammenholdt med værdien af produktionen anvendes mere arbejdskraft, men mindre kapital i grøntsagsgartnerierne end i planteavlslandbrug., Hent som pdf, Flere danske grøntsager, Kolofon, Flere danske grøntsager, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32703-flere-danske-groentsager

Analyse

Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tælles blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen., , Analysens hovedkonklusioner: , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger"., , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation