Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2351 - 2360 af 3688

Analyser: Tre ud af ti har lavt kulturforbrug

Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek., Analysens hovedkonklusioner:, 16 pct. af befolkningen har et Bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over-repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er under-repræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder., 28 pct. af befolkningen har et Lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen., 22 pct. af befolkningen indgår i gruppen Scenekunst og livesport, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved of-tere at være tilskuere til live sport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfat-ter både klassisk teater, standup, revy mv. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svag overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed., 12 pct. af befolkningen tilhører gruppen Museer og billedkunst, hvor personerne i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads – og storbykommuner forekommer også hyppigere., 22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af Bibliotek, samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år., Hent som pdf, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Kolofon, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 13. oktober 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/analyser/47191-tre-ud-af-ti-har-lavt-kulturforbrug

Analyse

Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19. , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

Analyse

Analyser: Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem., Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation., Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere., 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent., Ruteflyvning , er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher., Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021., Hent som pdf, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Kolofon, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47657-hvor-var-de-loenkompenserede-et-aar-senere

Analyse

Analyser: Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked

Udgifter til faktisk husleje og lejeværdi af ejerbolig udgør en stor andel af danskernes forbrug og indgår i forbrugerprisindekset med en vægt på ca. 21 pct. Udviklingen i husleje måles ved en sammenvejning af huslejeudviklinger i de private udlejningsboliger, almene boliger (lejeboliger opført med offentlig støtte) samt boligafgift for andelsboliger., Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen med afsæt i data fra EjendomDanmark, der som noget nyt er til rådighed for Danmarks Statistik. Analysen ligger i forlængelse af en tidligere analyse fra december 2019, hvor Danmarks Statistik undersøgte betydningen af at anvende data fra Landsbyggefonden vedr. almene boliger. , Analysens hovedkonklusioner:, For både det almene samt private huslejemarked er der flest huslejeændringer i januar – og set over et år er der generelt flere ændringer for private udlejningsboliger end for almennyttige boliger., Fra januar 2016 til oktober 2020 er huslejen for det samlede huslejemarked steget mest i Region Sjælland (6,5 pct.) og mindst i Region Hovedstaden (5,0 pct.). Region Hovedstaden er dog stadig den region, hvor huslejeniveauet er højest per kvadratmeter., Anvendelse af data fra EjendomDanmark for den private del af lejeboligmarkedet giver kun mindre ændringer i det samlede huslejeindeks ift. anvendelsen af den nuværende stikprøve. Det samme er tilfældet for det samlede forbrugerprisindeks, hvor huslejeindekset indregnes. Den største forskel for årsstigningerne i forbrugerprisindekset er +/- 0,1 procentpoint., Data fra EjendomDanmark implementeres i huslejeindekset og dermed i forbrugerprisindekset fra og med 2022. Huslejeindekset i forbrugerprisindekset overgår til at blive opdateret fire gange om året frem for kun én gang årligt. Det betyder, at årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks forventes at blive op til 0,1 procentpoint højere i slutningen af 2022 end den egentlige reelle prisudvikling tilsiger., Hent som pdf, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Kolofon, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/47745-forbedret-data-om-husleje-paa-det-private-udlejningsmarked-

Analyse

Analyser: Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020

I perioden 1990-2020 har andelen af nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse ændret sig væsentligt. I 1990 boede tre ud af ti personer med dansk oprindelse i et nabolag, hvor samtlige nærmeste 50 naboer også var personer med dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for én ud af ti personer., Denne analyse undersøger befolkningssammensætningen i Danmark ved at anvende en ny metode for afgrænsning af nabolag, som er baseret på beboelsesafstand frem for administrative opdelinger. Analysen fokuserer på en periode, hvor andelen af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande gik fra at udgøre 4 pct. til at udgøre 11 pct. af befolkningen., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 1990 til 2020 var der i Danmark en befolkningstilvækst på 700.000 personer, og i den samme periode steg antallet af indvandrere og efterkommere med hhv. 433.000 og 159.000., I 1990 boede 90 pct. af personerne med dansk oprindelse i nabolag, hvor andelen af indvandrere og efterkommere udgjorde mindre end 10 pct. blandt de nærmeste 50 naboer. I 2020 gjaldt dette 56 pct. af personerne med dansk oprindelse., I 1990 boede en tredjedel af personer med dansk oprindelse i nabolag, hvor alle de 50 nærmeste naboer også havde dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for 10 pct. af personerne med dansk oprindelse., I samtlige kommuner i landet er andelen af personer, der boede i nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse, faldet fra 1990 til 2020. I 47 af de 98 kommuner er andelen faldet med over 30 procentpoint., I 2020 var andelen af personer med dansk oprindelse, hvor de 50 nærmeste naboer også udelukkende var af dansk oprindelse, på 8,6 pct. i byområder og 17 pct. i landområder., Hent som pdf, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Kolofon, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. marts 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48212-udviklingen-i-multinationale-nabolag-fra-1990-til-2020

Analyse

Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

Analyse

Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50869-brugere-af-antidepressive-laegemidler-fra-2011-2021

Analyse

Publikation: De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet., De nyuddannede og arbejdsmarkedet , fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle., Uddannelserne bliver delt ind efter niveau: , erhvervsfaglige uddannelser , korte videregående uddannelser , mellemlange videregående uddannelser , bacheloruddannelser , lange videregående uddannelser , forskeruddannelser , Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002., Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent., Publikationen er delt i fire kapitler: , Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen , Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne , Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200 , Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, Køn og arbejdsliv, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Kolofon, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1418-2, Udgivet: 1. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 55, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/8244

Publikation

Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/8311

Publikation

Publikation: Køn og arbejdsliv

Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er., , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

https://www.dst.dk/pubomtale/8316

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation