Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ferie- og forretningsrejser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ferie- og forretningsrejser 2023 , Tidligere versioner, Ferie- og forretningsrejser 2022, Ferie- og forretningsrejser 2021, Ferie- og forretningsrejser 2020, Ferie- og forretningsrejser 2016, Ferie- og forretningsrejser 2013, Statistikkens formål er at belyse danskernes rejsemønstrene. Statistikken omfatter anvendelsen af infrastruktur og overnatningstilbud, ligesom den belyser de rejsende danskeres foretrukne destinationer og de samlede udgifter ved rejsen. Danmarks Statistik har indsamlet og offentliggjort lignende statistik i 1972, 1976 og 1980. I 1995 dækkede statistikken kun ferierejser med mindst 4 overnatninger. Siden 1996 indeholder statistikken også korte ferierejser og ture med en til tre overnatninger samt forretningsrejser med mindst en overnatning. Derudover belyser statistikken også endagsture. , Indhold, Statistikken dækker ferie- og forretningsrejser med overnatning samt endagsture, der er foretaget af danskere i alderen +15 år. Undersøgelsen har det overordnede formål at informere om voksne danskeres rejsevaner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves på baggrund af en tilfældig udtrukket stikprøve, der netto (efter bortfald i form af manglende svar) omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark i alderen 15år+. Stikprøven opregnes derefter til hele den danske befolkning i alderen 15 år+ inden for forskellige strata, dvs. grupperinger af respondenter ud fra blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe, så stikprøven bedst muligt afspejler målpopulationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af EU-Kommissionen, ministerier og erhvervs- og turismeorganisationer i branchen til overvågning af markedet og til diskussion og udvikling af turismepolitiske tiltag. Derudover bruges statistikken til undervisningsformål o.l. og mere overordnet til at sige noget om danskernes rejsevaner og adfærd og om samfundet og samfundsøkonomien i det hele taget., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til især udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 7 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken udkommer planmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker om samme emne, da outputdata udarbejdes på baggrund af standardiserede forskrifter. På grund af statistisk usikkerhed er sammenlignelighed over tid forbundet med relativt stor usikkerhed. Fra 2008 og 2010 og igen i 2017 er undersøgelsen omlagt, hvorfor sammenligninger med tidligere opgørelser ikke er mulig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ferie- og forretningsrejser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ferie--og-forretningsrejser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Indvandrere oftere kriminelle

Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

Bag tallene

ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19)

22. april 2021 kl. 0:00 - Opdateret 29. april 2021 kl. 0:00 ,  , ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/adam-ktober-2020-afloeser-adam-juni-2019

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner, International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

Statistikdokumentation

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 ,  , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003.  , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004.   , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Halvdelen af danskerne er skeptiske overfor øget deling af persondata i det offentlige

Næsten halvdelen af danskerne synes ikke, at det er positivt, at de offentlige myndigheder deler borgeres persondata for at effektivisere arbejdsprocesser. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik., 11. juni 2018 kl. 15:45 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danskerne er meget delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er godt, at de offentlige myndigheder kan dele borgenes persondata for at effektivisere deres arbejdsprocesser., En ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at cirka halvdelen af danskerne siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt det er en positiv udvikling, at de offentlige myndigheder deler borgernes persondata for at blive mere effektive. På den anden side svarer stort set lige så mange i samme undersøgelse, at de synes, at det er en positiv udvikling., 3 pct. har ikke taget stilling og svarer ’, Ved ikke, ’., Plads til forbedringer i offentlig myndigheders håndtering af persondata, Selvom flertallet af danskere overordnet er tilfredse med graden af den beskyttelse offentlige myndigheder yder overfor borgernes persondata, mener mange, at der er plads til forbedringer., Næsten en tiendedel af de adspurgte i interviewundersøgelsen svarede, at myndighederne slet ikke passer på borgernes persondata. Tre fjerdedele  svarede, at myndighederne passer på persondata i mindre eller nogen grad. Resten mente, at myndighederne i høj grad passer på persondata., Ser man på svarene opdelt på køn, er der en tendens til, at mændene har lidt stærkere holdninger til spørgsmålet end kvinder. Man ser i hvert fald, at de to ydrekategorier ’, I høj grad, ’ og ’, Slet ikke, ’ samlet optager over en fjerdedel af mændenes svar, mens det kun er tilfældet for under en femtedel af kvindernes., Få kender samtykkealderen for datadeling, Interviewundersøgelsen havde også fokus på danskernes kendskab til lovgivningen vedrørende datadeling. Et af spørgsmålene gik på, hvor gammel man skal være for at give en offentlig myndighed lov til at bruge eller dele ens persondata. I spørgsmålet havde deltagerne fem svarmuligheder, hvor af et var ’Ved ikke’ og de andre var aldrene 13, 16, 18 og 21 år. Det korrekte svar var 16 år, hvilket cirka en tiendedel svarede Langt de fleste (over tre fjerdedele) svarede 18 år. Bemærk: , Efter undersøgelsen blev lavet, er alderen blevet sænket til 13 år., Med eventen ’ Datadeling: Truer effektivisering borgerens datasikkerhed?’ tager Danmarks Statistik datadeling op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Debatten foregår fredag 15. juni kl. 13.30 til 14.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-11-halvdelen-af-danskerne-er-skeptiske-overfor-oeget-deling-af-persondata-i-det-offentlige

Bag tallene