Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2431 - 2440 af 3688

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 , , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene

Danmark og eurolande: Samme prisstigning

Det er ikke blevet dyrere at gå i et euro-supermarked end i et dansk supermarked. Men går man på café, så har Danmark og eurolandene byttet rolle: Før steg café- og restaurantpriserne nemlig mest i Danmark - nu er de røget mest op i eurolandene., 22. august 2002 kl. 0:00 , , Selv om danske turister kommer hovedrystende hjem fra ferie i Sydeuropa og fortæller om horrible prisstigninger i caféer og restauranter efter euroens indførelse, så har den samlede prisstigning i Danmark og eurolandene været næsten ens. Det viser en sammenligning af udviklingen hhv. før og efter euroens indførelse, ifølge tal fra EU's statistikbureau Eurostat. , "Prisstigningerne i Danmark har de sidste par år stort set ligget på samme niveau som i resten af EU. For det samlede forbrug har indførelsen af euroen i januar 2002 ikke medført ekstra prisstigninger af betydning i eurolandene", siger chefkonsulent Carsten Boldsen Hansen, Danmarks Statistik. , "Men turisterne, der fortæller om prishop i Sydeuropas restauranter, har alligevel ret. Fra nytår til juni er priserne i eurolandenes caféer og restauranter steget med fire procent, hvorimod danske caféer og restauranter kun er steget med godt en procent," tilføjer han. , "Det har betydet, at Danmark og eurolandene har byttet rolle i café- og restaurantpriser. Før euroen blev indført var det Danmark, der havde førertrøjen på i prisstigninger for caféer og restauranter. Nu er det eurolandene, der har de største stigninger på serveringsstederne," siger Carsten Boldsen Hansen. , Restaurantbesøg flerdobles under ferierejsen, Prisstigninger på caféer og restauranter har kun lille betydning, når man bliver hjemme. Danskere og andre EU-borgere bruger nemlig kun omkring fem procent af pengene på den slags fornøjelser i hverdagen. Men tager man på ferie, så dominerer café og restauranter langt mere i budgettet: , "Når turister kommer til Danmark og bor på hoteller, bruger de i gennemsnit 16 pct. af deres penge på restauranter. Det viser vores seneste opgørelser," siger analysechef Anders Krogenberg Knoth, Danmarks Turistråd. , Turisterne, der kommer til Danmark, har dermed kunnet glæde sig over de beskedne prisstigninger på caféer og restauranter. Men danskere, der tager sydpå, har altså oplevet det modsatte. , De værste prisstigninger på caféer og restauranter er sket i et af danskernes foretrukne ferielande, nemlig Spanien. Grækenland følger skarpt efter, mens de franske og italienske serveringssteder har været knap så ublu.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-08-22-Danmark-og-eurolande

Bag tallene

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre., , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. , , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”, , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

Trods Michelin-stjerner falder danskernes forbrug på restauranterne

Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud., 21. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2006 til 2015 er , husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv, . faldet med 5,7 pct., hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden., Der er dog stor forskel på, hvor meget , forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv, . I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kr. om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kr. om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kr. færrest penge på restauranterne., Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kr. i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kr. i 2015 på restauranter mv., Mellem landsdelene er der også forskel, . I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen., Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kr. på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 pct. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer., I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 pct. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 pct. i samme periode. , På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af , beskæftigede i restaurationsbranchen , steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse., Yderligere information: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-21-Trods-Michelin-stjerneregn-falder-danskernes-forbrug-paa-restauranterne

Bag tallene

FAKTA: Fire tal om olie og gas i Nordsøen

Finansministeriet og Dansk Undergrunds Consortium har lavet en ny aftale om indvinding af olie og gas i Nordsøen. Danmarks Statistik har samlet en række centrale tal om betydningen for dansk økonomi., 23. marts 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Olie- og gasindvinding indbragte 5 mia. kr. i grønne afgifter i 2015, I 2015 indbragte skatten på ressourcerenten 5,0 mia. kr. Ressourcerenten, som er det samme som kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed, bliver med den nye aftale om Nordsøolien sat ned. Værdien af skatten på ressourcerenten er faldet siden 2012, hvor den var 21,3 mia. kr. I 2014 udgjorde skatten på ressourcerenten 14,8 mia. kr., Den samlede betaling af grønne afgifter fra både virksomheder og husholdninger var i 2015 86,1 mia. kr. Det er et fald i forhold til de 94,0 mia. kr., der blev lagt i statskassen i grønne afgifter i 2014., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/MRS1, Værdien af den indvundne olie og gas i Nordsøen er faldet, Siden 2011 er værdien af den olie og gas, som bliver hevet op af den danske del af Nordsøen faldet fra 57,6 mia. kr. til 24,8 mia. kr. i 2015. Olien stod for 20,0 mia. kr. i 2015, mens værdien af naturgassen, som blev trukket op af Nordsøen i 2015, var 4,8 mia. kr., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE4HT, En del af faldet i værdien kan forklares ved faldende produktion. Fra 2011, hvor værdien var højest, til 2015 faldt produktionen af olie og gas fra 721 mio. GJ til 508 mio. GJ. Produktionen i 2014 var omtrent den samme som i 2015., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT, , Bidraget fra olie og gas udgør mere end 2 pct. af dansk økonomi, Olie- og gasindvinding udgjorde i 2013, hvor de nyeste tal er fra, 2,7 pct. af dansk økonomi forstået som bruttoværditilvæksten, som er BNP ekskl. produktskatter, netto og moms. Andelen har været svingende siden 2003, men aldrig under 2 pct. I 2008 var andelen med 4,1 pct. højest, mens den var lavest i 2003, hvor den lå på 2,3 pct., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABP117, Omkring 2.000 mennesker arbejder med indvinding af olie og gas, Antallet af personer, som arbejder direkte med olie- og gasindvinding var stigende fra 2004 til 2013, hvor de seneste tal er fra. I 2004 var omkring 1.100 personer beskæftiget udelukkende indenfor branchen. I 2013 var 2.100 personer beskæftiget direkte med indvinding af olie og gas., Antallet af personer, som er indirekte beskæftiget med olie- og gasindvinding kan være væsentligt højere. Danmarks Statistiks modelberegninger peger på, at omkring 2.000 til 3.000 personer, der er beskæftiget i andre brancher, er indirekte beskæftiget med indvinding af olie og gas., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABB117, Alle beløbene i artiklen er løbende priser., For spørgsmål til tallene kontakt: Thomas Olsen, chefkonsulent, 39 17 38 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-fakta-fire-tal-om-olie-og-gas-i-nordsoeen

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2023 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med erhvervsbeskæftigelsen er at belyse antallet af arbejdssteder og job ultimo november. Endvidere belyses antallet af fuldtidsbeskæftigede og lønsum for året. , Statistikken er blevet udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, som blev offentliggjort i perioden 1980-1989., Indhold, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche, sektor og arbejdsstedernes størrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmarkedsregnskabet dannes et register kaldet AMR-UN (arbejdsmarkedsregnskabet uden timenormering). Erhvervsbeskæftigelsens statistikregister dannes fra dette register., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens væsentligste input er e-indkomstregistret, og derfor afhænger statistikkens præcision og pålidelighed af kvaliteten i dette register. , E-indkomst er et register baseret på oplysninger som arbejdsgiverne sender ind til SKAT. Eftersom dette er oplysninger (om fx løn) som medarbejderne bliver beskattet ud fra, er kvaliteten af disse oplysninger høj. , Statistikken er samtidigt en totaltælling og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver., På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. , Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens [emneside], emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugerkredit

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , jsd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerkredit 2023 , Tidligere versioner, Forbrugerkredit 2022, Forbrugerkredit 2021, Forbrugerkredit 2020, Forbrugerkredit 2019, Forbrugerkredit 2018, Forbrugerkredit 2017, Forbrugerkredit 2016, Forbrugerkredit 2015, Statistikken Forbrugerkredit belyser størrelsen og udviklingen i forbrugerkredit og købekortydelser. Statistikken kan med sin korte produktionstid på 35 dage efter kvartalets udløb, tjene som konjunkturindikator for kreditformidlingen i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1999 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af forbrugerkredit, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber i og uden for banksektoren, opgjort i mio. kr. Forbrugerkreditten for banksektoren fordeles efter saldo på købekort og kontokort, herunder benzinselskaber, samt efter blankolån og kredit mod sikkerhed., Udlånstyperne Købekort og Kredit mod sikkerhed slås sammen til Andre udlån. Det sker som følge af en stramning af diskretioneringen, og træder i kraft fra 1. kvartal 2019., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles direkte fra udbydere af forbrugerkredit for virksomheder uden for banksektoren, mens data for banksektoren indhentes fra Danmarks Nationalbank. Forbrugerkredit uden for banksektoren, som er indsamlet digitalt via virk.dk, aggregeres inden for hver udlånstype før offentliggørelsen. Forbrugerkredit inden for banksektoren korrigeres for dobbelttælling. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken yder et bidrag til den løbende belysning af kreditformidlingen i Danmark og kan, med sin korte produktionstid, tjene som konjunkturindikator. Den henvender sig til den brede offentlighed herunder erhvervsliv, politikere og uddannelsessektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan være usikkerhed forbundet med dækningsfejl, hvis nye aktører ikke når at blive opdaget og indsamlet inden offentliggørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 35 dage efter referencekvartalets udløb og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er statistik tilbage til 1999 om forbrugerkredit. Grundet populationsændringer kan der være fald i niveauet, som primært skyldes enheder der skifter branche eller virksomhedsform. Opgørelsen af forbrugerkredit ydet af banksektoren er sammenlignelig med Danmarks Nationalbanks opgørelser under emnet Pengeinstitutter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forbrugerkredit, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fødselsårgangenes kriminalitet

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024 , Tidligere versioner, Fødselsårgangenes kriminalitet 2023, Fødselsårgangenes kriminalitet 2022, Fødselsårgangenes kriminalitet 2021, Fødselsårgangenes kriminalitet 2020, Fødselsårgangenes kriminalitet 2019, Fødselsårgangenes kriminalitet 2018, Fødselsårgangenes kriminalitet 2017, Fødselsårgangenes kriminalitet 2016, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven. Statistikken om fødselsårgangenes kriminalitet 2024 omfatter fødselsårgangene 1965-2008., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der har fået en dom for at overtræde straffeloven. , Statistikken fordeles på køn og alder ved første dom. Statistikken viser desuden alder ved første dom for hovedgrupper af lovovertrædelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden sin start udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Lovændringer i form af ændrede straffe for visse typer af lovovertrædelse kan dog have haft betydning for udviklingen i andelen af en fødselsårgang, der er registreret dømt for disse lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i: , NYT fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tal for fødselsårgangenes kriminalitet i tabellerne , STRAFFO1, , , STRAFFO2, , , STRAFFO3, og , STRAFFO4, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, ., Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/foedselsaargangenes-kriminalitet

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation