Søgeresultat

Analyser: Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden., Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket., Analysens hovedkonklusioner:, Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (CO, 2, e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO, 2, e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO, 2, e emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010., Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland., Det private forbrug forårsagede i 2020 40,7 mio. ton CO, 2, e emissioner fordelt på 22,4 mio. ton CO, 2, e i udlandet og 18,3 mio. ton CO, 2, e i Danmark. Danskernes forbrug af transport (10,1 mio. ton CO, 2, e) og dernæst fødevarer (8,3 mio. ton CO, 2, e) skabte flest emissioner. Klimaaftrykket fra forbruget af kød udgjorde 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark for 8 ud af de 11 kategorier, som det private forbrug kan opdeles i. Samtidig gælder det for alle 11 forbrugsgrupper, at andelen af emissioner i udlandet var større i 2020 end i 2010., Hent som pdf, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Kolofon, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 16. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: 21 18 78 92 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/47752-dansk-forbrug-saetter-i-hoej-grad-sit-klimaaftryk-i-udlandet

Analyse

Analyser: Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug

Den officielle forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Det antages generelt, at forbrugertillidsindikatoren kan give en indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug., Ændret 22. februar 2022 kl. 9:30, I anden hovedkonklusion, linje 5, stod der ”, Familiens, økonomiske situation om et år”. Der skulle have stået ”, Danmarks, økonomiske situation om et år”, I denne analyse ses der nærmere på forbrugertillidsindikatorens sammenhæng med husholdningernes forbrug gennem en række statistiske undersøgelser, der foretages for perioden fra 3. kvartal 2007 til og med 2. kvartal 2021. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser af forbrugertillidsindikatoren sammenlignes med tilsvarende resultater for fire alternative indikatorer for forbrugertillid og Eurostats forbrugertillidsindikator.  , Analysens hovedkonklusioner:, Den officielle forbrugertillidsindikator giver en indikation af, hvad husholdningerne forbrug er og vil være i den nærmeste fremtid, både når man betragter hele perioden (2007-2021) og særskilt for perioderne under finanskrisen (2007-2009), i perioden mellem finanskrisen og COVID-19-krisen (2010-2019). Forbrugertillidsindikatoren udkommer hver måneds tredje uge, hvorimod husholdningernes forbrug for et givet kvartal udkommer halvanden måned efter kvartalets afslutning. Resultaterne viser, at forbrugertillidsindikatoren har en betydelig informationsværdi om det efterfølgende kvartals forbrug., Ud af forbrugertillidsindikatorens fem delindikatorer er det både i hele perioden og særskilt i perioden mellem de to kriser indikatoren om familiens nuværende økonomiske situation (Q1), der har den højeste korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal. Under finanskrisen har denne indikator næsthøjest korrelation med husholdningernes forbrug, kun overgået af indikatoren om Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3). , Danmarks, økonomiske situation om et år (Q4) og anskaffelsen af større forbrugsgoder lige nu (Q5) giver den bedste indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug under COVID-19-krisen., I en omnibusundersøgelse, indgår yderligere syv spørgsmål ud over de fem, som bruges til opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren. Blandt disse har indikatoren om forventning om anskaffelse af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (Q9) en høj korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal i alle definerede perioder. Denne indikator er derfor inddraget i dannelsen af alternativerne til den officielle forbrugertillidsindikator., Analysen viser, at en alternativ indikator, der kombinerer spørgsmål om forbrugernes privatøkonomi (Q1 og Q9) med deres vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3), overgår alle testede alternativer inklusive den nuværende forbrugertillidsindikator. Denne indikator kombinerer mikro- og makroøkonomiske spørgsmål, der handler om den nuværende og fremtidige situation, og har derved også et solidt teoretisk grundlag., Hent som pdf, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Kolofon, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. februar 2022 kl. 08:00, Rettet: 22. februar 2022 kl. 11:08, Nr. 2022:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/47869-kan-forbrugertillidsindikatoren-give-en-indikation-om-udviklingen-i-husholdningernes-forbrug

Analyse

Analyser: Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet., I 2021 trådte et nyt udligningssystem i kraft. Denne analyse ser på, hvordan tilskud og udligning fordeler sig mellem kommunerne efter udligningsreformen, og om der er væsentlige forskelle i forhold til før reformen trådte i kraft i 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Kommunerne modtog tilsammen 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021 mod 107 mia. kr. i 2020. Det svarer til henholdsvis 23 pct. og 21 pct. af kommunernes samlede bruttoindtægter., Syv kommuner havde i 2021 nettoudgifter til tilskud og udligning, mens resten havde nettoindtægter., I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. Det er 1.300 kr. mere pr indbygger i 2021 end i 2020., 92 ud af de 98 kommuner havde højere nettoindtægter eller lavere nettoudgifter pr indbygger fra tilskud og udligning i 2021 end i 2020. Læsø og Lolland kommuner havde de største stigninger i indtægter fra tilskud og udligning og modtog hhv. 6.100 kr. og 4.800 kr. mere pr. indbygger i 2021 end i 2020., Der er forskel på hvor stor en andel af indtægterne tilskud og udligning udgør i kommunerne. I gennemsnit udgjorde tilskud og udligning netto 19,5 pct. af indtægterne i kommunerne i 2021. I 19 kommuner var andelen over 30 pct. I 84 kommuner voksede tilskud og udligning som andel af indtægterne i forhold til 2020., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variationen i nettoindtægter pr. indbygger fra tilskud og udligning., Hent som pdf, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Kolofon, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. maj 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48349-tilskud-og-udligning-fylder-mere-i-naesten-alle-kommuner-i-2021-end-i-2020

Analyse

Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48729-ni-ud-af-ti-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Analyse

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

https://www.dst.dk/analyser/40811-covid-19-hvilke-virksomheder-har-benyttet-loenkompensationsordningen

Analyse

Analyser: COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?

I foråret 2020 blev store dele af Danmark lukket ned som en konsekvens af Covid-19 pandemien. I den forbindelse blev en række hjælpepakker vedtaget i marts 2020 for at kompensere virksomhederne for forskellige udgifter og reduceret omsætning. De tre største hjælpepakker målt på bevilget kompensationsbeløb er lønkompensationsordningen (12,8 mia. kr.), hjælpepakken vedrørende tabt omsætning (6,0 mia. kr.) samt ordningen for faste omkostninger (7,4 mia. kr.)., Denne analyse ser nærmere på de virksomheder, der har fået bevilget kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020. Analysen ser bl.a. på branchemæssig, geografisk og størrelsesmæssig fordeling blandt de kompenserede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner:, Der er bevilget 7,4 mia. kr. i kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020 fordelt på 26.900 virksomheder. Det svarer til 8,3 pct. af alle reelt aktive virksomheder i Danmark., Der er flest kompenserede virksomheder i brancherne , Restauranter, , , Frisører , og , Taxikørsel, . Blandt de brancher, hvor relativt flest virksomheder har fået bevilget kompensation, ligger , Fitnesscentre, højest med 78 pct. kompenserede virksomheder ud af alle virksomheder i branchen. For brancherne , Konferencecentre og kursusejendomme, , , Caféer, værtshuse, diskoteker mv, . og , Hoteller , er andelene ligeledes over 60 pct., De største kompensationsbeløb er bevilget til brancherne , Hoteller, (822 mio. kr.) og , Restauranter , (534 mio. kr.). Blandt de 10 brancher med de højeste kompensationsbeløb er desuden tre brancher inden for luftfart. For disse tre brancher er det gennemsnitlige kompensationsbeløb på mere end 10 mio. kr. per virksomhed., Der er flest kompenserede virksomheder i , Byen København, , nemlig ca. 5.700 virksomheder. Denne landsdel er også overrepræsenteret blandt de kompenserede virksomheder, når der tages højde for antallet af virksomheder i landsdelene. Dette kan afspejle erhvervslivets sammensætning – og dermed konsekvenser af Covid-19 – i de forskellige landsdele., Især virksomheder med 1-5 årsværk er overrepræsenterede blandt de kompenserede virksomheder, hvorimod virksomheder uden ansatte er underrepræsenterede. Dette forhold afspejler formodentligt ordningens krav til minimumsudgifter og revisorerklæring for en del af kompensationsperioden., Hent som pdf, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Kolofon, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/44802-covid-19-hvem-har-faaet-kompensation-for-faste-omkostninger

Analyse

Analyser: Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?

I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler., Som led i arbejdet med FN’s verdensmål er adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser blevet beregnet. I denne analyse er disse data koblet med data om bilrådighed for at undersøge betydningen af offentlig transport for bilrådigheden. Analysen ser på, hvordan forskellige serviceniveauer af offentlig transport hænger sammen med andelen af familier, der råder over en bil., Analysens hovedkonklusioner:, Der er ca. 360.000 personer over 18 år, som har adgang til et meget højt serviceniveau af offentlig transport, dvs. minimum 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end én type offentlig transport inden for 500 meter. Der er lige under 1 mio. personer over 18 år, som har adgang til 4-9 afgange i timen, og tæt på 1 mio. har ikke adgang til offentlig transport med faste stoppesteder eller stationer inden for 500 meter fra deres bopæl., 77 pct. af alle personer over 18 år i Hovedstadsområdet har adgang til et højt eller meget højt serviceniveau af offentlig transport. I landområder og byer med under 200 indbyggere har under 1 pct. af personerne over 18 år adgang til et højt eller meget højt serviceniveau – og 67 pct. har ikke adgang til faste stoppesteder eller stationer inden for 500 meter., Mere end 80 pct. af familierne i områder med det laveste serviceniveau af offentlig transport råder over én eller flere biler. I områder, hvor serviceniveauet er meget højt, råder 39 pct. af familierne over én eller flere biler., Andelen af familier med bilrådighed stiger især, når der rykkes fra et højt serviceniveau til et middel serviceniveau, dvs. når serviceniveauet falder fra minimum 10 afgange i timen til 4-9 afgange i timen., Familier i områder med høje serviceniveauer af offentlig transport har en mindre sandsynlighed for bilrådighed end familier i områder med middel eller lavere serviceniveauer. Det er også tilfældet, når der tages højde for en række alternative forklaringsfaktorer som bystørrelse, pendling, alder, børn og indkomst, men forskellen mellem andelene reduceres markant., Hent som pdf, Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kolofon, Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 27. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

https://www.dst.dk/analyser/45984-har-adgang-til-offentlig-transport-betydning-for-om-man-har-bil

Analyse

Analyser: Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?

I Danmark låner vi hvert år flere millioner materialer på folkebibliotekerne og eReolen. I 2022 lånte vi 30 mio. bøger og elektroniske materialer. Tidligere har vores viden om, hvem der låner bøger, og hvad de låner, bygget på stikprøver som fx Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Men siden starten af 2020 har det været muligt at beskrive folkebibliotekernes lånere meget præcist., I denne analyse præsenterer vi nogle af de muligheder, som statistikken over biblioteksudlån giver. Analysen beskriver lånerne ud fra bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og familietype., Analysens hovedkonklusioner:, Lånerne har generelt én foretrukken adgangsvej, når de låner biblioteksmaterialer. 45 pct. af lånerne låner kun materialer i de fysiske filialer, mens 22 pct. benytter sig af både de fysiske filialer og eReolen., Kvinder låner oftere og mere end mænd. I 2022 var 66 pct. af alle lånere kvinder, og over 70 pct. af det lånte materiale blev lånt af kvinder. I gennemsnit lånte de kvindelige lånere 25 biblioteksmaterialer i 2022, mens de mandlige lånere lånte 19., Skønlitteratur er generelt det emne, der lånes mest – undtagen blandt studerende (inklusiv skoleelever på mindst 15 år), hvor faglitteratur udgør 53 pct. af deres samlede udlån. I 2022 lånte hver fjerde studerende bøger og elektroniske materialer på folkebibliotekerne og eReolen., Personer med en lang videregående uddannelse er oftere lånere end andre. I 2022 var 40 pct. af alle personer på 30 år eller derover med en lang videregående uddannelse lånere, hvorimod kun 10 pct. af alle personer, der var fyldt 30 år og med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, lånte biblioteksmaterialer., Især familier med hjemmeboende børn låner biblioteksmaterialer. I 2022 var 58 pct. af alle familier med hjemmeboende børn lånere på folkebibliotekerne. Til sammenligning var kun 22 pct. af alle familier uden hjemmeboende børn lånere., Den ene procent af lånerne, der låner allermest, stod i 2022 for 14 pct. af det samlede udlån, og de betegnes som ”hyperlånere” i analysen. I 2022 var personer i denne kategori de lånere, som havde lånt over 197 bøger og/eller elektroniske materialer i løbet af året., Hent som pdf, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Kolofon, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 23. marts 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50927-hvem-laaner-biblioteksmaterialer-i-danmark

Analyse

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

Adoptioner 2016, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt