Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2461 - 2470 af 3688

      Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

      Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

      Analyse

      Analyser: Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?

      I Danmark låner vi hvert år flere millioner materialer på folkebibliotekerne og eReolen. I 2022 lånte vi 30 mio. bøger og elektroniske materialer. Tidligere har vores viden om, hvem der låner bøger, og hvad de låner, bygget på stikprøver som fx Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Men siden starten af 2020 har det været muligt at beskrive folkebibliotekernes lånere meget præcist., I denne analyse præsenterer vi nogle af de muligheder, som statistikken over biblioteksudlån giver. Analysen beskriver lånerne ud fra bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og familietype., Analysens hovedkonklusioner:, Lånerne har generelt én foretrukken adgangsvej, når de låner biblioteksmaterialer. 45 pct. af lånerne låner kun materialer i de fysiske filialer, mens 22 pct. benytter sig af både de fysiske filialer og eReolen., Kvinder låner oftere og mere end mænd. I 2022 var 66 pct. af alle lånere kvinder, og over 70 pct. af det lånte materiale blev lånt af kvinder. I gennemsnit lånte de kvindelige lånere 25 biblioteksmaterialer i 2022, mens de mandlige lånere lånte 19., Skønlitteratur er generelt det emne, der lånes mest – undtagen blandt studerende (inklusiv skoleelever på mindst 15 år), hvor faglitteratur udgør 53 pct. af deres samlede udlån. I 2022 lånte hver fjerde studerende bøger og elektroniske materialer på folkebibliotekerne og eReolen., Personer med en lang videregående uddannelse er oftere lånere end andre. I 2022 var 40 pct. af alle personer på 30 år eller derover med en lang videregående uddannelse lånere, hvorimod kun 10 pct. af alle personer, der var fyldt 30 år og med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, lånte biblioteksmaterialer., Især familier med hjemmeboende børn låner biblioteksmaterialer. I 2022 var 58 pct. af alle familier med hjemmeboende børn lånere på folkebibliotekerne. Til sammenligning var kun 22 pct. af alle familier uden hjemmeboende børn lånere., Den ene procent af lånerne, der låner allermest, stod i 2022 for 14 pct. af det samlede udlån, og de betegnes som ”hyperlånere” i analysen. I 2022 var personer i denne kategori de lånere, som havde lånt over 197 bøger og/eller elektroniske materialer i løbet af året., Hent som pdf, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Kolofon, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 23. marts 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/50927-hvem-laaner-biblioteksmaterialer-i-danmark

      Analyse

      Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Erhvervsdemografi

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsdemografi 2023 , Tidligere versioner, Erhvervsdemografi 2022, Erhvervsdemografi 2020, Erhvervsdemografi 2018, Erhvervsdemografi 2017, Erhvervsdemografi 2016, Erhvervsdemografi 2015, Erhvervsdemografi 2014, Erhvervsdemografi 2013, Erhvervsdemografi 2012, Formålet med statistikken erhvervsdemografi er at belyse udviklingen i antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt at vurdere hvor mange reelt nye firmaer, som overlever en periode på fem år. Statistikken er sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt antallet af fuldtidsbeskæftigede og omsætning. Statistikken opdeles efter branche, ejerform og geografisk beliggenhed. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data hentes fra Erhvervsregistret, hvorefter det gennemgår kontrol for at bestemme hvorvidt et firma er reelt nyt, reelt dødt eller overlevet. Kontrollerne går i høj grad ud på at validere, hvorvidt de nye firmaer, der eksisterer i den administrative virkelighed, reelt er nye firmaer, der er kommet ind i økonomien, eller om der er tale om en aktivitet, der er fortsat efter en virksomhedsoverdragelse eller som fx spaltning af et eksisterende firma., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner samt private institutioner og virksomheder., Statistikken er en central indikator dels for iværksætteri og for bæredygtighed i økonomien, og der er stor efterspørgsel efter at anvende statistikken i kombination med andre kilder, samt at følge udviklingen for virksomheder der overlever., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data bygger på valideret registerdata., Usikkerheden er forbundet med relationerne mellem enhederne og arbejdssteder, som primært følges ved oplysninger fra virksomhedernes digitale lønindberetninger, og manglende information om overdragelse af aktivitet fra et firma til et andet, herunder udskillelse af aktivitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer årligt også med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 12 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Erhvervsdemografien er en delmængde af Generel firmastatistik, som indeholder alle aktive firmaer i Danmark., Afgrænset på visse brancher og ejerformer kan statistikken sammenlignes med den europæiske statistik Business Demography., Statistikken indeholder hvert år en ny bestand af nye firmaer. Det er muligt at følge de nye virksomheder op til fem år efter de er blevet etableret ved at benytte populationen af overlevende som publiceres under Erhvervsdemografien., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervsdemografi, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsdemografi

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Jernbanetransport

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er helt ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse af statistikken. Statistikken er udarbejdet specifikt i Danmarks Statistik og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Bestyrelsesmedlemmer og direktører

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023 , Tidligere versioner, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2022, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2021, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2020, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2019, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2018, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2017, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber., Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab. Iværksætterselskaber er dog kun med frem til 2021, hvor denne selskabsform udfases i erhvervslivet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser ift. det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor. , Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og er tilgængelig i Statistikbanken under , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

      Statistikdokumentation

      Rekordfå teenagefødsler i Danmark

      409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod,  , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Udlån af hjælpemidler

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udlån af hjælpemidler 2024 , Tidligere versioner, Udlån af hjælpemidler 2023, Udlån af hjælpemidler 2022, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Indhold, Statistikken om Udlån af hjælpemidler er en årlig opgørelse af hjælpemidler, der er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange hjælpemidler der er udleveret, samt typen af hjælpemidler. Derudover er der oplysninger om antal personer, som har fået udleveret et hjælpemiddel. Statistikken kan opdeles på kommuner, alder og køn. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om Udlån af hjælpemidler indsamles kvartalsvist fra kommunerne via automatiske indberetninger fra fagsystemerne eller via en webbaseret indberetningsløsning. De indsamlede data gennemgår en fejlsøgningsprocedure, hvor kommunerne modtager aggregerede data, som de skal godkende. Når data er valideret af kommunerne og endeligt godkendt, bearbejder Danmarks Statistik indberetningerne og fjerner ugyldige data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere, interesseorganisationer og kommuner. Den anvendes som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte hjælpemidler og for brugernes karakteristika., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse for 2024 sker på baggrund af data fra 96 kommuner, hvor 96 har godkendt alle data om ud- og indleveringer. Præcision og pålidelighed er primært påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne særligt vedr. manglende indberetning af paragrafvariablen. Derudover kan der være forskelle på, hvilke data kommunerne indberetter, og på hvordan de registrerer hjælpemidler og behandler data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden 1. juli 2022 og frem og blev offentliggjort for første gang for et helt år for 2023. Data for 2023 og 2024 er sammenlignelige. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Udlån af hjælpemidler under emnet , Hjælpemidler, . Der er mulighed for at få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks , Forskerordning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udlaan-af-hjaelpemidler

      Statistikdokumentation

      To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

      Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation