Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2471 - 2480 af 3710

    Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

    Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

    Bag tallene

    Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

    En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

    Bag tallene

    Rekordfå teenagefødsler i Danmark

    409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod,  , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

    Bag tallene

    Hurtigere nationalregnskab

    Fra november vil det kvartalsvise nationalregnskab udkomme en måned hurtigere i en speciel flash-udgave., 12. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Den Europæiske Centralbank og Eurostat har et stykke tid pustet til EU-landenes statistikbureauer: Udgivelsestiden for nationernes kvartalsvise nationalregnskab skal ned. Det er specielt den Europæiske Centralbank, der presser på for hurtigere at få et samlet overblik over den europæiske økonomi, hvorved de kan få et bedre grundlag for at bedømme, om renten skal sættes op eller ned. , Danmarks Statistik har derfor gennem næsten to år arbejdet på at komme et formelt krav i forkøbet. Resultatet ligger færdigt sidst i november, hvor det kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2001 vil udkomme i en speciel flash-udgave. Dermed kan man allerede 60 dage efter et kvartals udløb få et samlet overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling til vurdering af de økonomiske konjunkturer. Det mere dybdegående kvartalsvise nationalregnskab vil som tidligere blive offentliggjort 90 dage efter kvartalets udløb. , For den almindelige dansker vil omlægningen først og fremmest betyde, at vi vil høre økonomiske eksperter kommentere tallene 30 dage tidligere end ellers. , En anelse større usikkerhed, Etableringen af det kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave har betydet omlægninger af arbejdsrutinerne i Danmarks Statistik. Der er blevet indført en større grad af automatisering, arbejdsprocedurerne er blevet strammet op, og der er tilført flere ressourcer. , Nationalregnskabet bygger på andre statistiske kilder, fx udenrigshandelsstatistik, momsstatistik, detailomsætningsindekset og ATP-beskæftigelsen, der hver for sig beskriver dele af økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Derfor er nationalregnskabet afhængig af, at der også på disse statistikområder kan leveres hurtigere data. Det er da også kortere produktionstid på væsentlige kilder som fx udenrigshandelsstatistikken, der er forudsætningen for den reducerede udgivelsestid. Den øgede aktualitet har den pris, at data hovedsageligt vil være til rådighed i foreløbige versioner - og nogle i ufuldstændig form - så flash-udgaven vil i højere grad bygge på skøn, forklarer Timmi Graversen, specialkonsulent i Danmarks Statistik: , "Det er alligevel vores foreløbige konklusion, at vi kan lave det hurtige kvartalsvise nationalregnskab uden væsentlige kvalitetstab, fordi vigtige kilder nu kommer hurtigere. At vi bliver nødt til at skønne os frem til nogle af tallene, vil samlet kun betyde en anelse større usikkerhed," vurderer han. , Det første kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave udkommer den 30. november.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-12-Hurtigere-nationalregnskab

    Bag tallene

    Moderigtige grøntsager vinder frem

    Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard.  , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

    Bag tallene

    Danmarks Statistik blandt de ti bedste til digital forvaltning

    Et godt digitalt kanalskift med hjemmesiden som hovedkanal for udgivelse af statistik er en af grundene til, at Danmarks Statistik har fået en pris i DM i Digital Forvaltning., 11. oktober 2006 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har fået en pris for at være blandt de ti bedste i landet til digital forvaltning. Prisen er uddelt af bladet Computerworld i samarbejde med firmaet NNIT og brancheforeningen Dansk IT., Førstepladsen i det såkaldte DM i Digital Forvaltning gik til SKAT, som har været igennem en gennemgribende digital omlægning. , Danmarks Statistik fik især udmærkelse for et godt digitalt kanalskift, hvor hjemmesiden og databankerne i dag er blevet hovedkanal for al formidling af statistik til samfund og borger. , - Det er dejligt at få sådan en pris. I det daglige arbejde glemmer man nemt, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Vi er formentlig blandt de bedste i verden, når det gælder formidling af statistik, siger kontorchef  Torben Søborg, som modtog prisen på vegne af Danmarks Statistik., Han understreger, at der ligger mange års arbejde til grund for at kunne komme så langt, som Danmarks Statistik er i dag. For at opnå en velfungerende levering af statistik fra hjemmesiden til kunder og brugere, kræver det nemlig, at alle de interne systemer også virker. , En samlet strategi, Danmarks Statistik har ansvaret for enorme mængder af data om samfund, erhvervsliv og borgere, og der er lagt rigtig mange årsværk i at systematisere og strømline publiceringen internt. Det digitale kanalskift fra papir til internet er altså ikke bare noget udvendigt, men et led i institutionens samlede udviklingsstrategi., - En meget tydelig konsekvens er, at vi lukker vores trykkeri til nytår, siger Torben Søborg.,  , Papiret ikke helt væk endnu, Danmarks Statistik er i dag en meget digitaliseret institution, både internt og når det gælder det, der leveres ud af huset. Men når det drejer sig om at få data ind i huset, halter det. En del statistik laves på baggrund af registre eller interviews, og her er arbejdsgangen digital. Men en anden stor del laves på baggrund af indberetninger fra virksomheder, som i stor udstrækning stadig foregår på papir.,  - Jeg kunne godt drømme om, at den næste pris, vi får, bliver for at have et velfungerende digitalt system på indberetningssiden, siger Torben Søborg., Det er i øvrigt ikke første gang, Danmarks Statistik indhøster ros udefra for formidlingen af statistik. Vicekontorchef Annegrete Wulff indhentede for nyligt en førstepris for sit indlæg på en konference i Barcelona om output-databaser, og formidlingschef Leon Østergaard høstede en andenplads på en konference i Washington om statistikformidling., Denne artikel er offentliggjort 11. oktober 2006.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-10-11-Pris-til-danmarks-statistik

    Bag tallene

    Lettest for fædre at hente børn

    Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 ,  , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

    Bag tallene

    Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

    For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen.  , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

    Bag tallene

    Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

    Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation