Søgeresultat

Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2023 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2023, HR2024 (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere emnesiden for , Den offentlige sektors finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detailomsætningsindeks

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningsindeks 2025 , Tidligere versioner, Detailomsætningsindeks 2024, Detailomsætningsindeks 2021, Detailomsætningsindeks 2020, Detailomsætningsindeks 2019, Detailomsætningsindeks 2018, Detailomsætningsindeks 2017, Detailomsætningsindeks 2016, Detailomsætningsindeks 2015, Detailomsætningsindeks 2014, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som en indikator for det private forbrug., Indhold, Der offentliggøres detailomsætningsindeks for 42 brancher samt for tre hovedvaregrupper: fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. samt andre forbrugsvarer. Desuden leveres tal for særlige branchegrupperinger til Eurostat. Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. Mængdeindekset dog kun for de tre hovedvaregrupper og for tallene til Eurostat. Statistikken er baseret på data fra alle større detailvirksomheder og en stikprøve af de resterende, som hver måned spørges om deres omsætning. Der foretages sæsonkorrektion af de tre hovedvaregrupper samt totalen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt detailhandelsvirksomheder. Stikprøven er på ca. 2.200 virksomheder, og der er indberetninger fra cirka 1.800 virksomheder ved første offentliggørelse. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres årlige omsætning, baseret på momsindberetninger til SKAT. , Stikprøven er opdelt på 42 grupper. Virksomhederne sorteres fra størst til mindst på de 42 grupper, og de mindste virksomheder med en omsætning blandt de 10 pct. laveste omsætninger bliver aldrig valgt til stikprøven. Virksomheder, hvis omsætning ligger i midten, har en omsætning, som til sammen udgør mellem 11 og 49 pct. af gruppens samlede omsætning. Mens de største virksomheder, hvis omsætning tilsammen udgør 50 pct. af gruppens omsætning, bliver tilfældigt udtrukket til stikprøven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede detailomsætningstal blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes til udarbejdelse af de kvartalsvise nationalregnskabstal og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Brugerne anser detailomsætningsindekset som en vigtig konjunkturindikator. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Usikkerheden på varegruppen fødevarer og andre dagligvarer er i samme størrelsesorden, for varegruppen beklædning mv. kan den være helt op til 3 pct., mens den for varegruppen andre forbrugsvarer er under 2 pct. Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på varegrupperne kan være lidt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Der offentliggøres tal på hovedvaregrupper allerede 22-28 dage efter månedens afslutning, hvilket er ganske hurtigt for en spørgeskemabaseret undersøgelse. En måned senere kommer tal på det mest detaljerede brancheniveau. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indeks for detailomsætningen kan føres helt tilbage til 1940, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. Tidsserien blev i maj 2012 genberegnet tilbage til januar 2000 på grund af nye stikprøve- og beregningsmetoder. Detailomsætningsindekset er omfattet af EU-forordninger og er således internationalt sammenlignelig, idet statistikken produceres efter fælles europæiske retningslinjer og principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Detailomsætningsindeks, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningsindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Byggevirksomheden, Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv, Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2023 indsamles oplysninger fra 3.451 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 23.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2023 udgør 1,3 pct., og for antal FoU årsværk er den 1,4 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2023 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Selma Mustafic Mulalic , 23 69 46 64 , smu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester 2023, Udenrigshandel med tjenester 2022, Udenrigshandel med tjenester 2021, Udenrigshandel med tjenester 2020, Udenrigshandel med tjenester 2018, Udenrigshandel med tjenester 2017, Udenrigshandel med tjenester 2016, Udenrigshandel med tjenester 2015, Udenrigshandel med tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Illegal handel (pdf), Rejser (pdf), Tjenestekategorier (pdf), UHT_CV_2014 (xlsx), UHT_CV_2019 (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Formålet med statistikken Udenrigshandel med tjenester er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både på ydelsens art, men også på det land/område, der handles med. Den aktuelle statistik starter i 2005, men der er tidligere opgjort statistik over handel med tjenester i forbindelse af opgørelser af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af Danmarks import og eksport af tjenester fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder og tjenestekategorier, såsom transport, telekommunikation, royalties og licenser mv. På månedsbasis offentliggøres samhandlen helt aggregeret samt årligt på det mest detaljerede niveau. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data fra mange forskellige kilder. Data fejlsøges for logiske fejl (fejl i CVR-nr., ikke eksisterende landekode mv.) og sandsynlige fejl (fx fejl i beløb eller tjenestekategori). Samtidig kontrolleres der for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data anvendes til at opgøre udenrigshandelen, hvor der via opregninger (fra stikprøve til population) og/eller imputeringer (modelbaserede estimater for manglende indberetninger) tages højde for den ikke-indberettede handel. Den offentliggjorte statistik betragtes som fuldt dækkende for danske residenters udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tjenestehandlen indgår som en væsentlig del af betalingsbalancen og af nationalregnskabets udlandskonto. Den kommenteres lejlighedsvis i offentligheden. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den første offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester vil være behæftet med usikkerhed, idet en mindre del af datamaterialet enten mangler eller er fejlbehæftet. Der bliver suppleret med oplysninger fra tidligere perioder eller andre virksomhedernes indberetninger. Pålideligheden af tal for et givet kvartal øges ved efterfølgende offentliggørelser, da flere oplysninger foreligger. De oplysninger der kommer fra tjenestetællingen er behæftet med stikprøveusikkerhed samt den population, stikprøven er trukket fra. Usikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvist ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Statistikken betragtes som sammenlignelig fra 2005 og frem, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Betalingsbalance og udenrigshandel. I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester

Statistikdokumentation

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/24-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel.  , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma.  , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

Betalingsbalance og udenrigshandel

Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

Emneside

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene